suluk 2006 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: AG

Transcription

1 suluk 2006 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: AG

2 At rejse er... Angalaneq niuerniarnerusarpoq Pilersuisoq Akitsuuteqanngitsut Tim mi - sartukkut aallalernermi uterlunilu tikinnermi, tassa illit Kalaallit Nunaanni akitsuuteqanngitsunik pisinissannut periarfissat. Pilersuisup nioqqutissanik pitsassuarnik assigiinngitsorpassuarnik pisiaalluartartunillu, akiminnut naleqquttunik neqeroorfigaatit. Angalalluarisi. At rejse er at handle Pilersuisoq Duty-free Din mulighed i Grønland for at købe Duty-free varer ved såvel flyafgang som ved ankomst. Pilersuisoq tilbyder et stort udvalg af de kendte mærker til favorable priser. God rejse. Travelling is also shopping Pilersuisoq Duty-free is your opportunity in Greenland to purchase duty-free articles when departing as well as arriving. Pilersuisoq offer you a wide variety of wellknown articles at favorable prices. Have a nice trip. Nutaarsiassatut qinigassatit tamaasa misissuataareersinnaavatit, aallannginninnilu -mi inniminnerlugit, taava pisariinnerusinnaanngilaq. Angalalluarina! Som noget nyt kan du tjekke hele udvalget og bestille varer inden afrejsen på Så kan det ikke være nemmere. God rejse!

3

4 ASS./FOTO/PHOTO: AG Suluk er grønlandsk og betyder»vinge«suluk is the Greenlandic word for»wing«ass./foto/photo: NIKI STORNING, Imai News 6 Bill Gates was here 15 Aalisaat qiarsuallattaleraangat 24 Aalisakkanik timmisartuussanik sassaalliisarneq 36 Erinaq nuannarineqarluartoq silarsuarmut 44 Qallunaatsiaat ungasissumut angalasarsimanerat 58 Meeqqat quppernerat 70 Ingerlaviit nunap assingani 74 Timmisartuutit 75 Indhold News 6 Bill Gates was here 17 Når linen synger 28 Flyvefisk på tallerkenen 38 Singlehit skal erobre verden 48 Nordboere på langfart 62 Børnesiderne 70 Rutekort 74 Flyflåde 75 Suluk #

5 SULUK AG-mit Air Greenland as sinnerlugu saqqummersinneqarpoq SULUK produceres af AG for Air Greenland as SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Aaqqissuisut/Redaktion/Editing Laila Ramlau-Hansen (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Redaktionsudvalg/Editorial Board Annie Busk Lennert, Tupaarnaq Rosing Olsen, Laila Ramlau-Hansen, Christian Schultz-Lorentzen & Aviaq Mørch Timmisartumut tikilluaritsi. Air Greenlandip timmisartuussinerani ilorrisimaarnartumik ingerlannissassinnik kissaappassi Velkommen ombord Vi ønsker Dem en god og behagelig rejse på Air Greenlands rutenet Welcome on board We wish you a pleasant journey with Air Greenland Inussiarnersumik inuulluaritsi/ Med venlig hilsen/with kind regards Contents News 6 Bill Gates was here 19 When the line sings 30 A dish of flying fish 40 Hit single to conquer the world 52 Long voyage for Norsemen 66 Children s Pages 70 Route Maps 74 The Fleet 75 Nutserisut/Oversættelse/Translation Maria Holm & Gâbánguaq Johansen Ilusilersorneqarfia-Ussassaarutit/ Grafisk tilrettelægning-annoncer/ Layout-Advertising Aviaq Mørch AG Reklame P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Naqiterneqarfia/Tryk/Printing Special-Trykkeriet Viborg A/S Flemming Knudsen AQUTSISUUNEQ/ ADM. DIREKTØR/ MANAGING DIRECTOR ISNN Air Greenland inflight magazine 03

6 Suluk #

7 Air Greenland inflight magazine 05

8 N e w s Oqaluttuarisaaneq malersorlugu Avannaarsuani akiuunneq Upernaaq manna Canadamiut qallunaallu ilisimatuut Lincolnip imartaani sikumi immikkut ilisimatusarfimmit ataatsimoorussamit ataatsimoorlutik misissuinernik nutaaliaalluinnartunik arlalinnik ingerlataqassapput. Tamatumani anguniagaq tassaavoq Lomonosovip quassugartaata Kalaallit Nunaannut ataneranik uppernarsaaniarnissaq, iluatsissappallu tamanna Qalasersuup qallunaanit-kalaallinit oqartussaaffigineqalerneranik kinguneqarsinnaavoq. Sikup ataani qaartitsisaqattaarnikkut nipip nunap iluanut siaruaattarneranik uuttortaanikkut nunarsuup qalipaata sananeqaataa pillugu paasissutissanik sukumiisunik ilisimatuut pissarsisinnaapput. Ilisimatuussutsikkut misissueqqissaarnermi tassani suliniutit allat aamma ilaapput. Lomonosovip quassugartaata Kalaallit Nunaatalu imminnut ataqatigiinnerinut uppernarsaatissat ukiut qulingiluat qaangiutsinnagit FN-ip imartanut oqartussaanermik ataatsimiititaliaanut saqqummiunneqassapput, taakkulu ajunnginnerpaamik kinguneqarpata killeqarfiup ullumikkut sineriammiit 350 sømilinut avasillineqarsinnaalernissaanik akuersissuteqarsinnaassapput. Tamanna pingaarutilerujussuussaaq. Issittoq nunarsuarmi uuliamik pissamaatit nassaarineqarsimanngitsut 25 procentiinik toqqortaqartutut isumaqarfigineqarpoq. Milliarderpassuarnik nalillit qaffakkiartupiloortut nunarsuullu kiatsikkiartornera ilutigalugu immaqa ukiualunnguit ingerlanerini iluaqutigineqalersinnaasut. Danmarkimi sakkutuut u- miarsuaataat Atlantikup avannaani ukiuni 400-nit amerlanerni alapernaarsuisarsimapput. Kisianni aatsaat ukiut 100-t matuma siorna umiarsuaq nakkutilliissutivik,»islands Falk«, nunarsuarmi imartat navianartoqarnerpaartaasa ilaanni alapernaarsuinermik suliassamut immikkuullarissumut sananeqarsimavoq. Suliaq tamanna ullumikkut umiarsuarnit nakkutilliissutinit nutaaliaasunit sisamanit, paarlakaajaallutik Kalaallit Nunaata Savalimmiullu eqqaanni alapernaarsuisartunit, ingerlanneqartarpoq. Umiarsuit nakkutilliissutit oqaluttuassartaat pissanganartoq atuagaq»atlantsejlerne«, kaptajnløjtnant Per Herholdt Kampen i nord Her i foråret gennemfører canadiske og danske forskere i fællesskab en række avancerede undersøgelser fra en særlig fælles camp på havisen i Lincoln-havet. Målet er at bevise, at Lomonosov-ryggen hænger sammen med Grønland, hvilket i positivt fald kan føre til, at nordpolen kommer på dansk-grønlandske hænder. Ved at gennemføre en række sprængninger under isen, kan forskerne ved målinger af lydens udredelse i undergrunden få detaljerede oplysninger om jordskorpens struktur. En række andre projekter indgår også i det videnskabelige detektivarbejde. Beviserne for en sammenhæng mellem Lomonosov-ryggen og Grønland skal inden for ni år præsenteres for FN s Havretskommission, som i bedste fald kan tillade, at sømilegrænsen udvides op til 350 sømil fra den nuværende kystlinie. En ikke uvæsentlig udvidelse. Det arktiske område menes at gemme på 25 procent af verdens uopdagede olieressourcer. Svimlende milliardværdier, der er i hastig opadgående kurs, og som i takt med den globale opvarmning måske kan udnyttes inden for relativt få år. News The battle for the north This spring, Canadian and Danish scientists will join forces to carry out a series of advanced studies from a joint camp on the sea-ice in the Lincoln Sea. The aim is to prove that the Lomonosov Ridge is connected to Greenland. If this is the case, it means that the North Pole could become Danish-Greenlandic territory. By carrying out a series of explosions under the ice and measuring the spread of the sound through the underground, scientists can obtain detailed information about the structure of the earth's crust. A series of other projects is also included in this piece of scientific detection. Evidence of a connection between the Lomonosov Ridge and Greenland is to be presented to UN's Law of the Sea Commission in nine years time. In the best case, Greenland would be entitled to extend its territorial waters by up to 350 sea miles from the present coastline. This would be a significant extension. The Arctic is thought to conceal 25 per cent of the world's undiscovered oil reserves. This represents a staggering multi-billion dollar resource that is going to increase rapidly in value and which could be exploited within a relatively small number of years as global warming increases. Suluk #

9 Jensenimit, Atlantikup avannaani angalaqataasarsimasumit, atuakkiarineqartoq aqqutigalugu oqaluttuarineqarpoq. Umiarsuarni nakkutilliissutini inuuneq sorsuutini inuttat, sakkutuut naalagaaraasa aqumiullu pisimasunut»atlantsejlerne«-mi qulaajarneqartunut isiginnittuusimasut oqaluttuaannit uummaarissunngortinneqarpoq. Tamatumani aalisarnikkut killeqarfinnik niuernikkut soqutigisanik illersuineq, umiarsuarni inuttat pinngortitap nukissuinut akiuuttarsimanerat, arnat sakkutuunut imarsiortunut ilanngunnerat, annaassiniarnerit pissanganartorsiorfiulluinnartut, umiunerit alianartut allarpassuillu assitalersorneqarluarsimasut pineqarput. I kølvandet på historien Umiarsuaq nakkutilliissut Triton aasaanerani qimussimik alapernaarsuisooqatigiit qullersaqarfianni Tunup avannaarsuani Daneborgimiittumi assilineqarsimasoq. Siriusikkut nunarsuarmi sakkutuut ukiuunerani qimussimi Kalaallit Nunaata kangiata sineriaani avannaarsuanilu alapernaarsuisartut avannarlerpaartaraat Inspektionsskibet Triton The inspection vessel»triton«fotograferet en sommerdag ved photographed on a summer day at Siriuspatruljens hovedkvarter i the Sirius Patrol headquarters in Daneborg i Nordøstgrønland. Daneborg in North East Greenland. Siriuspatruljen er verdens The Sirius Patrol is the world's nordligste stationære, militære northernmost stationary military enhed og patruljerer i unit and during the winter months vintermånederne den grønlandske it patrols the east and north coasts øst- og nordkyst med hundeslæde of Greenland with dog sleds News ASS./FOTO/PHOTO: PER HERHOLDT JENSEN Den danske flådes skibe har i mere end 400 år patruljeret i Nordatlanten. Men først for 100 år siden blev det første egentlige inspektionsskib,»islands Falk«bygget til den særlige opgave at patruljere i et af verdens farligste farvande. En indsats, der i dag varetages af fire moderne inspektionsskibe, der på skift patruljerer ved Grønland og Færøerne. Inspektionsskibenes dramatiske historie bliver nu skildret i bogen»atlantsejlerne«, der er forfattet af kaptajnløjtnant Per Herholdt Jensen, som selv har stået på dækket i Nordatlanten. Skildringen af livet ombord levendegøres af beretninger fra orlogsgaster, sergenter og søofficerer, der selv har været vidner til en række af de begivenheder, der oprulles i»atlantsejlerne«. Det gælder forsvaret af fiskeriterritorier og handelsinteresser, om skibsbesætningers kamp mod naturens enorme kræfter, kvindernes indtog i flåden, nervepirrende redningsaktioner, tragiske forlis og meget mere alt sammen illustreret med en bragende billedside. N e w s In the wake of history For more than 400 years Danish naval ships have patrolled in the North Atlantic. But it was just a 100 years ago that the first proper inspection vessel»islands Falk«was built for the specific purpose of patrolling one of the most dangerous oceans in the world. Today, this work is undertaken by four modern inspection vessels that take turns to patrol around Greenland and the Faroe Islands. The dramatic history of the inspection vessels has now been described in the book»atlantsejlerne«- The Atlantic Sailors, written by lieutenant Per Herholdt Jensen, who has served in the North Atlantic himself. His portrayals of life on board are animated with accounts from the enlisted seamen, sergeants and naval officers who witnessed several of the events that are unfolded in»atlantsejlerne«. It is all about the defence of fishing territory and trading interests, about the crews' fight against the enormous forces of nature, the advent of women in the navy, nerveracking rescue missions, tragic wrecks and much more all illustrated with spectacular pictures. Air Greenland inflight magazine 07

10 N e w s Mæh gennem 100 år Inuussutissat ulorianartorsiortut Tunup avannaarsuani u- mimmaat silaannaap pissusiisa allanngornerinut qanoq pilertortigisumik qisuariarsimanerat ilisimatuunit tupaallaatigineqarpoq. Nunanit tamalaaneersut misissuineranni Mads Forchhammerimit Danmarks Avatangiisinik Misissuisoqarfimmeersumit siuttuuffigineqartumi takutinneqarpoq, tamaani kiannerulerneratigut umimmaat siunissami nerisassarsiortarnerat ajornakusoornerujussuanngussasoq. Kiannerulerneratigut nakkaasoqarnerusalissaaq, taamaattumillu ivigartortarfiit annertunerit apummit matuneqartalissallutik. Aputeqannginnersatuani umimmaat nerisassat pillugu sakkortunerusumik unammillertalissapput, ilaallu nakkaannartassallutik. Tamanna siunissami ungasinnerusumi umimmaqassutsimut ilungersunartumik sunniuteqalissasoq immikkut ilisimasallit naliliipput. De fleste tænker næppe på fåreavl som et traditionelt grønlandsk erhverv. Men i år er det 100 år siden, at det første initiativ til erhvervsmæssig fåreavl i Sydgrønland blev taget. Idemanden var pastor Jens Chemnitz fra Narsaq, der i 1906 gjorde opmærksom på mulighederne for fåreavl. Indtil da havde kun kolonister medbragt får til sikring af fødevare- og mælkeforsyningen for de danske kolonier. Jens Chemnitz var så optændt af projektet, at han rejste til Færøerne for at få kendskab til fåreavl i praksis. I 1906 vendte han tilbage til Qaqortoq med den første flok på 11 dyr to væddere og ni får. Senere ankom yderligere otte dyr, nogle skotske får og 170 dyr fra Island, som muliggjorde etablering af fåreholderstationen i Qaqortoq i 1915, der blev starten på fåreavl som heltidserhverv. I dag er der omkring 60 besætninger med tilsammen cirka får i Sydgrønland. I 100-året for det første»professionelle«mæh arbejder landsstyret i øvrigt på at øge lammeproduktionen yderligere. News Føden i fare Forskerne er overraskede over, hvor hurtigt moskusokserne i Nordøstgrønland har reageret på klimaændringerne. En international undersøgelse ledet af Mads Forchhammer fra Danmarks Miljø Undersøgelser viser, at et varmere klima i området kan gøre det overordentligt besværligt for moskusokserne at finde føde i fremtiden. Opvarmningen betyder mere nedbør, og sneen vil derfor dække større græsningsarealer. I de få bare pletter uden sne vil okserne konkurrere voldsomt om føden, og nogle vil tabe. Det kan på længere sigt gå alvorligt ud over bestanden, vurderer eksperter. Baa for 100 years Few people think of sheep farming as being traditional in Greenland, but this year, it is one hundred years since the first initiative was taken to start commercial sheep farming in South Greenland. The man with the vision was Vicar Jens Chemnitz from Narsaq, who drew attention to the possibilities for sheep farming in Until then, the only sheep were those that had been brought along by colonialists to ensure supplies of meat and milk for the Danish colonies. Jens Chemnitz was so fired up by the project that he travelled to the Faroe Islands to gain practical knowledge of sheep farming. In1906 he returned to Qaqortoq with the first flock of 11 animals two rams and nine ewes. Later, a further eight animals arrived, some Scottish sheep and 170 animals from Iceland, making it possible in 1915 to establish the sheep station Qaqortoq. This was the start of sheep farming as a full-time business. Today, there are about 60 flocks with a total of about sheep in South Greenland. With the 100th anniversary for the first»professional«baa, the government in Greenland is working on increasing lamb production. Endangered food reserves Scientists are surprised at how rapidly musk oxen in North East Greenland have reacted to climate changes. An international survey under the leadership of Mads Forchhammer from Denmark's National Environmental Research Institute shows that a warmer climate in the region will make it extremely difficult for the musk oxen to find food in the future. Increased temperatures mean more precipitation, so snow will cover larger areas of rangeland. Musk oxen will have to compete fiercely for food left in the few patches not covered by snow and some will lose the fight. Stocks could be seriously affected in the long term, believe experts. News Suluk #

11 Savaateqarneq ukiuni 100-ni Savaateqarneq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutitut nalinginnaasutut amerlanernit eqqarsaatigineqartarunanngilaq. Ukioq mannali Kujataani savaateqarnerup inuussutissarsiutinngortinneqarnissaanut suliniutit siulliit pilersinneqarnerannit ukiut 100-nngussapput. Isumassarsisoq tassaavoq palasi Jens Chemnitz Narsameersoq, 1906-imi savaateqarnermi periarfissanik erseqqissaassutiginnittoq. Taamanikkut qallunaat niuertoqarfiini inuussutissanik immummillu pilersuineq qulakkeersinnaajumallugu nunasiartortut kisimik savanik nassataqartarsimapput. Jens Chemnitz pilersaarummik ima sukataarutiginnitsigaaq Savalimmiuliarluni savaateqarnerup qanoq ingerlanneqartarnera ilisimasaqarfigilerumallugu imi Qaqortumut uterpoq savanik aqqanilinnik siullernik angutikuluunik marlunnik arnavissanillu qulingiluanik nassarluni. Kingorna suli arfineq-pingasut allat tikisinneqarput, taamatullu Skotlandimeersut arlallit kiisalu Islandimit 170-it, taakkulu tunngavigalugit Qaqortumi savaateqarfik 1915-imi pilersinneqarsinnaanngorpoq savaateqarnerup piffissaq tamaat inuussutissarsiutigineqalernissaanut aallarniutaasoq. Ullumikkut Kujataani savaateqarfiit 60-it missaanniipput taakkunanilu savaatigineqartut katillugit it missaanniipput. Savaateqarnerup»inuussutissarsiutigineqarnerani«ukiut 100-nngornerat iluatsillugu savaaqqanik tunisassiornerup suli annertusaavigineqarnissaanik naalakkersuisut suliniuteqarput. News ASS./FOTO/PHOTO: JOHN RASMUSSEN, NARSAQ FOTO

12 Pirrende kontraster Tanken med mine fotomontager er primært at lege med de kontraster, man kan lave med moderne værktøjer. Processerne får mig til at tænke på større og mindre forhold i samfundet uden ønske om direkte at provokere. Men jeg vil gerne give beskueren et glimt af min fantasiverden. Helst på en måde så han eller hun måske kommer til at stille sig selv nye spørgsmål, fortæller den 40-årige kunstner Miki Jacobsen, der siden barndomsårene i keramik- og designerhjemmet i Sisimiut har interesseret sig for at skildre sine oplevelser i en kreativ ånd. Med årene er det blevet til flere kunstuddannelser i ind- og udland. De kreative udfoldelser omfatter blandt andet skulpturer, bronzestøbninger og fotomontager. I hans værker findes der altid overraskelser. Nøjagtigt som i den grønlandske natur, der fortsat er hans store inspirationskilde, selv om nye påvirkninger også er kommet til. Her ses et udvalg af Miki Jacobsen seneste fotomontager, hvoraf flere er solgt til Nuuk Kunstmuseum. N e w s ASS./FOTO/PHOTO: MIKIJACOBSEN Exciting contrasts The primary idea with my photomontages is playing with the contrasts that is possible to create with modern tools. The processes make me reflect on big and small social issues, although I have no desire to provoke. I want to give the viewer a glimpse of my fantasy world. Preferably in a way that invites the viewer to ask new questions, says the 40 year-old Miki Jacobsen. Since his childhood days in his designer and ceramist home in Sisimiut he has been interested in portraying his experiences with creativity. Over the years he has taken several art courses at home and abroad. His creative efforts include sculptures, bronze casts and photomontages. His work always includes surprises, not unlike Greenland's natural surroundings which are still his greatest inspiration, although he is now also influenced by other things. Here is a selection of Miki Jacobsen's latest photomontages. Several have been sold to Nuuk Museum of Art. Suluk #

13 ASS./FOTO/PHOTO: MIKIJACOBSEN News Assigiinngissutsit sunnertinnartut Assinik katiterisarninni eqqarsaat pingaarneq tassaavoq sakkut nutaaliaasut atorlugit imminnut akerleriiaanik katiterisarnissaq. Suliat ingerlannerini inuiaqatigiinni pissutsit annertuut annikitsullu eqqarsaatigilersarpakka toqqaannartumik paamisaarinissara kissaatiginngikkaluarlugu. Kisianni isiginnaartoq takorluueriaatsima ilaanik takutikkusuppara. Ajornanngippat immaqa imminut nutaanik apeqquteqalissutigisaanik, eqqumiitsuliortoq 40-nik ukiulik Miki Jacobsen, Sisimiuni meeraalluni angerlarsimaffimmini marriortut ilusilersuisartullu avatangiiserisimallugit misigisami nassaarsiorpalaartumik anersaaqarluni ersersinnissaannik soqutigisaqarsimasoq, oqaluttuarpoq. Ukiut ingerlanerini nunatsinni nunanilu arlalinni eqqumiitsuliornikkut arlalinnik ilinniagaqarsimavoq. Nassaarsiullaqqippalaartumik suliarisartagaanut ilaapput qiperukkat, bronzemik kuisat assinillu katiterineq. Suliarisartagaani tupaallannartunik nassaassaqartuaannartarpoq. Soorlu Kalaallit Nunaanni pinngortitami, isumassarsiornermini aallaavigiuagaani, taamaattoqarneratorluinnaq, naak sunnertissutigisartagai allanik aamma ilaartorneqarsimagaluartut. Matumani Miki Jacobsenip assinik katitigaasa ilaat takuneqarsinnaapput, taakkunanngalu arlallit Nuuk Kunstmuseumimut tunineqarsimapput. ASS./FOTO/PHOTO: MIKIJACOBSEN Air Greenland inflight magazine 11

14 N e w s Issittumi illoqarfinni inuuneq Kalaallit Nunaanni innuttaasut 80 procentii illoqarfinni najugaqaraluartut maannamut issittumi illoqarfinni ilisimatusarneq annikitsuinnarmik ingerlanneqarsimavoq. Maanna Danmarkimi Kulturimut Attaveqarnermullu ilisimatusarnermut aningaasaateqarfik Eskimologisk Institutimi Københavnimiittumi ilisimatuunut»kalaallit Nunaanni illoqarfinni inuuneq«pillugu ilisimatusaatiginnittussanut 2,9 millioner koruuninik aningaasaliissuteqarpoq. Kalaallit Nunaanni illoqarfinni inuiaqatigiit silarsuup sinneranut sanilliullutik annikitsuinnaapput. Taamaakkaluartoq inuit nunaannarmit illoqarfinnut nuukkaangata pissusiusartut ilarpassui ilisarineqarsinnaasarput. Ilisimatuussutsikkut suliniummi ukiuni pingasuni sivisussuseqartussami ilaatigut inuusuttuunerup nassaarsiullaqqissutsimut tunngasortai kiisalu illoqarfinni inuunerup atuakkiortoqarnikkut allaaserineqarnera sammineqassapput. Arktisk byliv under lup Selv om 80 procent af befolkningen i Grønland bor i byer, er der hidtil kun foretaget ganske lidt forskning i de arktiske bysamfund. Nu har Danmarks forskningsråd for Kultur og Kommunikation bevilliget 2,9 millioner kroner til en gruppe forskere fra Eskimologisk Institut i København, som skal forske i»byliv i Grønland«. De grønlandske bysamfund er små i forhold til resten af verdenen. Alligevel genkender man mange af de træk, som også findes andre steder, når folk flytter fra land til by. Det treårige forskningsprojekt vil blandt andet omfatte kreative sider af ungdomslivet og den grønlandske litteraturs beskrivelse af bylivet. Urban life in the Arctic under scrutiny News Although 80 per cent of the population of Greenland lives in towns, very little research on life in arctic towns has been carried out. Denmark's Research Council for Culture and Communication has now given a grant of DKK 2.9 million to a group of researchers from the Institute of Eskimology who intend to carry out the research project»urban life in Greenland«. Town life in Greenland is small-scale compared to the rest of the world. Nevertheless, many of the characteristics common to other places where people move from the country to the town are also evident here. The three-year research project will include the creative side of the youth culture and descriptions of urban life found in Greenlandic literature. Kalaallit assilisittartut Alfa Woman-imik piginnittut neriuutigaat assilisittartunit suliffeqarfik nunat tamalaat akornanni suliffeqalernissamut alloriarfittut atorneqassasoq Ejerne bag Alfa Woman håber, fotomodellerne vil bruge bureauet som trinbræt til en international karriere Grønlandsk modelbueau Siusinnerusukkut kingusinnerusukkulluunniit takkuttussaasimavoq. Ukiullu nikinnerani piviusunngorpoq. Kalaallit Nunaat assilisittartut suliffeqarfiannik siullerpaamik peqalerpoq. Suliffeqarfik Alfa Woman-imik taaguuteqarpoq maannamullu assilisittartunik 14-inik sulisoqarluni. The owners of Alfa Woman hope the photo-models will use the agency as a stepping stone towards an international career Det måtte jo komme før eller siden. Og ved årsskiftet blev det så en realitet. Grønland fik sit første fotomodelbureau. Bureauet hedder Alfa Woman og har foreløbig 14 modeller i staben. Suluk #

15 Sjælevandring»Isbjørn og hvalros trækker armkrog«hedder titlen på kunstneren Naja Abelsens billede. Værket er inspireret af en gammel inuittræning og viser de gamles tro om, at menneskesjæl og dyresjæl kunne skifte frit mellem de fysiske former, sådan som Knud Rasmussen skriver om i Myter og Sagn. 41-årige Naja Abelsen er aktuel som sommerens udstiller i kulturhuset Katuaq i Nuuk. Hun er uddannet på Danmarks Designskole, Billedskolen i København og Holbæk og har gennem årene haft en række udstillinger i Grønland, Danmark og Frankrig. Tarnip ingerlaartarnera»nanoq aaverlu pakassummittut«, Naja Abelsenip assililiaa taama qulequtarpoq. Assililiami inuit qanga sungiusartarsimanerat isumassarsiorfigineqarsimavoq tassanilu inuit uumasullu tarningisa killeqanngitsumik allanngorsinnaanerannik upperisatoqaq takutinneqarluni, Knud Rasmussenip Myter og Sagnimi allaaserisimasaatut. Naja Abelsen 41-nik ukiulik Nuummi Katuami aasaanerani saqqummersitsisuuvoq. Danmarks Designskolemi, Københavnimi Holbækimi Billedskolenimi ilinniarsimasuuvoq ukiullu ingerlanerini Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi Frankrigimilu saqqummersitsisarsimalluni. Transmigration of souls»polar bear and walrus armpulling«is the title of artist Naja Abelsen's picture. The piece is inspired by an old Inuit exercise and illustrates the belief of the ancients that human souls and animal souls could freely transmigrate between physical shapes, as described by Knud Rasmussen in Myths and Legends. 41 year-old Naja Abelsen is in the public eye as this summer's exhibitor at Katuaq, the culture centre in Nuuk. She trained at Denmark's Design School and at art schools in Copenhagen and Holbæk. Over the years she has held a series of exhibitions in Greenland, Denmark and France. Model agency in Greenland It had to happen sooner or later. And at the turn of the year it became a reality. Greenland got its first photomodel agency. The agency is called Alfa Woman and has 14 models on its books. News Air Greenland inflight magazine 13

16

17 Bill Gates was here Heliski - qulimiguulimmut ilaalluni sisorariartarneq takornariaqarnermi suliaqarfinngorsimavoq nuannarineqarluartoq immikkuullarissorlu. Sisorartartunit pissanganartorsiorumatuunit Maniitsoq ornigineqarluartarpoq Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen ASS./FOTO/PHOTO: HANS SOLMSSEN, Takornarianut ussassaarut quppersagaq nungullarsimasoq peqinnilersugarlu poortuunneqarsimavoq. Air Greenlandip qulimiguuliata mikisup kaavittui aallarmata isumalluarneq initaata iluani sajuppilunnertut malunniuppoq. Tullinnguuppoq qaqqat qaavi sermillu iigartartut isikkivigalugit sivikitsumik timmisartornissaq, Europami sisorartarfinni majuartaatinit kiisalu inuaqerpalummit nalinginnaasumik naapitassaasartunit ungaseqisumut sisorartartoqatigiviinnguit qaqqap qaavanut apummik qaqortuinnaasumut niuneqartinnagit. Qeqertanut sermimik qallersimasunut imarsuarmullu Davis Strædemut isikkivik tupinnaannartumik alutornartoq takussaavoq. Sisoraatit atineqarput. Nasaq isaruaasallu sisoraatit inissinneqarput. Pisoq qaqutigoorluinnartoq assiliivimmik digitaliusumik nipeqanngitsumik puiugassaajunnaarsinneqarpoq. Qaqqani misigisassarsiorneq aallartissinnaanngorpoq. Ajaappissat aallariarnermi toorutigineqarput qaqqallu innaatigut ammukajaarsuakkut sisorartartut sivisujaamik aqajannguummernartumik sisuulerput, sermit qaavisigut, sisoraatit snowboardillu nerngallaakkiartortutut sangugaangata aput nutaarluinnaq allannertut silittutut teqqalatinneqartarluni. Aningaasaatilissuup milliardærip Microsoftimillu piginnittup Bill Gatesip misilissimavaa. Italiamiut Formel 1-imi sukkaniuttartut Ferrarimeersut misilissimavaat. Aap, nunarsuarmi inuit pisuujunerpaartaasa arlalissuit misilissimavaat: Maniitsup eqqaani heliskinik sisorarneq. Kisianni taamaakkaluartoq Maniitsumi takornariaqarnermut pisortaq Kai Drastrup tusaamasarsuit tamaanga tikeraarsimasut pillugit annerusumik oqaluttuarumanngilaq. Malunnaarsaarnissaq pingaaruteqarluinnartuuvoq. - Sullitatta amerlanerpaartaasa kinaassutsimik isertuussinissaq kissaatigisarpaat, taamaattumik soorunami kikkuunerinik isertuussisarpugut, Kai Drastrup oqarpoq, taamaattorli Bill Gatesip sisorariat akornanniissimanera ilumoornerarlugu. Pisortatigoortumik isertuussaq, Kalaallit Nunaanni ukiut arlallit ingerlanerini inuppaalussuarnit tusatsiarneqartarsimasoq. Maniitsup qulimiguulimmut ilaalluni sisorariartarneq takornarianut neqeroorutaavoq nutaajukannersoq, nuna tamakkerlugu Kalaallit Nunaanni takornariaqarnerup piorsarneqarneranut naapertuuttoq. Taama siunnerfeqalerneq takornariat nalinginnaasumik amerleriarsimanerannik kinguneqarpoq ikkut aallartinneranni Maniitsup sisorartartunut misigisassarsiorumatuunut namminerisaminnik tamaangartartunut taamaallaat pinnguariarfiusarsimavoq. Kiisalu inuussutissarsiutigalugu sisorartartunut filmiliortitseqatigiiffinnullu ataasiakkaanut. Kisianni 2000-imiit Maniitsoq Tourist Office inuussutissarsiutigalugu qulimiguullit atorlugit sisorariartitsisartut arlalissuit peqatigalugit tamaani Kalaallit Nunaanni qaqqat sisorarfiusinnaasut annerpaartaat aqqusaarlugu sineriak tikivillugu sermitalinnut sisorariarfissanut immikkuullarissunut sisorariartitsisalersimavoq. Kitaani illoqarfeeraq siunnerfeqartumik suliniuteqarnermigut takornariaqarnermik immikkuullarissumik ukiumut 6 aamma 7 millioner koruunit akornanni kaaviiaartitsiviusalersimasumik pilersitsisimasoq ukiut tamarluinnaasa qulimiguullit atorlugit sisorarianit 50-it 65- illu akornanni amerlassusilinnik tikinneqartarpoq. Qaarpiaaniit sissamut Sisorarfiit qeqertat anginerpaat ilaanniittut kangerluillu qinngortuut sermitarasaartut sineriaanniittut sungiusalaarsimasunit pikkorilluinnartunillu sisorarfigineqarsinnaapput. Qaqqat amerlanerpaartaat 700 aamma meterit akornanni portussuseqartarput, aammali suli annernik unammilligassaqartarpoq. Kangerlussuatsiami sumiiffiit ilaanni qaqqat 2000 meterit sinnerlugit portussuseqarput. Sumiiffinni arlalinni qaqqat qaarpiaanniit sissamut toqqaannartumik sisorartoqarsinnaasarpoq. Piffissaq sisorariarfiusartoq marsip qeqqani aallartittarpoq juunillu aallartinnerata tungaanut ingerlanneqartarluni. Tassa piffissaq sivikitsoq ulapaarfiusorlu, aallaqqaammut apummi aqitsumi naggataatigullu manngernerumaami sisorarfiusartoq. Qulimiguullit atorlugit sisorariat Hotel Maniitsumi sisamanik ulloriaasartalimmi sisorarfissamut qaninnerpaamut minutsinik quliinnarnik timmisarialimmi inissinneqartarput. Imaluunniit nunaqarfimmi Kangaamiuni inuinnarni inissinneqartarlutik, tassanilu nerisaqartitsineq najukkami takornariartitsisartumi Regine Filemonsenimi pisarpoq. Tamanna aamma Kalaallit Nunaannik pissusiviusunik misigisassaqartitsisarpoq. Kangaamiunit sisorariarfissamut qaninnerpaamut, ilaannakuusumik nunap assiliorneqarsimasumut taamalu sisorartartunut sisorartarnikkut oqaluttuarisaanermut ilanngunnissamik soqutigisalinnut misigisassarsiornikkut maligassiuilluni suliaqarfiusumut, timmisartorneq minutsinik tallimanik sivisussuseqartarpoq. Air Greenland inflight magazine 15

18 Suluk #

19 Bill Gates was here Heliski har udviklet sig til en populær og eksklusiv nicheturisme. Skiløbere med hang til det ultimative sus har et godt øje til Maniitsoq Af Christian Schultz-Lorentzen Den slidte turistbrochure med æseløre er pakket sammen. Forventningerne manifesterer sig som en fysisk sitren i kabinen, da den lille Air Greenland helikopter starter sine roterblade. Forude venter en kort flyvetur med kig til fjeldtoppe og gletschere, inden det lille hold skiløbere sættes af på en snehvid bjergtop fjernt fra skilifte, cafeer og det folkelige leben, som normalt hersker ved europæiske skisportsfaciliteter. Den fantastiske udsigt over de gletscherdækkede øer og Davis Strædet rammer nethinden. Skiene spændes på. Huen placeres. Skibrillerne skubbes på plads. Det lydløse digitalkamera foreviger måske det særlige øjeblik. Nu kan det alpine eventyr begynde. Der sættes af med skistavene og i et langt berusende dyk vugger skiløberne ned ad bjergsiden, henover gletschere, mens den jomfruelige sne hvirvles op som brede penselstrøg, når ski og snowboard svinges i glidende buer. Mangemilliardæren og Microsoft-indhaveren Bill Gates har prøvet det. Det italienske formel 1 team fra Ferrari har prøvet det. Ja, flere af verdens rigeste mennesker har prøvet det: heliski ved Maniitsoq. Men ellers ønsker turistchef i Maniitsoq, ASS./FOTO/PHOTO: HANS SOLMSSEN, Kai Drastrup, ikke at fortælle nærmere om de berømtheder, der har gæstet området. Diskretion er et nøgleord. - De fleste af vore kunder ønsker anonymitet, så vi værner naturligvis om deres navne, siger Kai Drastrup, der dog bekræfter, at Bill Gates har været blandt skiløberne. En offentlig hemmelighed, der har verseret i vide kredse i Grønland gennem flere år. Heliski i Maniitsoq er et relativt nyt turisttilbud, der ligger i tråd med den landsdækkende styrkelse af turistindsatsen i Grønland. En satsning, der har ført til en generel stigning i antallet af turister. I starten af 1990-erne var Maniitsoq-området kun tumleplads for eventyrlystne skiløbere, der på egen hånd tog til egnen for at stå på ski. Samt enkelte professionelle skiteams og filmselskaber. Men siden 2000 har Maniitsoq Tourist Office sammen med en række professionelle heliguider arrangeret heliski-ture til det særegne område, hvor store gletscherområder når helt frem til kysten og gennemskærer det største alpine fjeldområde i Grønland. Mellem 50 og 65 heliskiløbere fra hele verden besøger hvert år den lille by på vestkysten, der med en målrettet indsats har skabt sig en nicheturisme med en årlig omsætning på mellem seks og syv millioner kroner. Fra top til strand Både letøvede og eksperter kan begå sig på skiløjberne, som ligger på nogle af de største øer og langs de dybe fjorde, der mange steder er dækkede af gletschere. De fleste fjeldtoppe er mellem 700 og meter høje, men der findes også større udfordringer. I enkelte områder af Evighedfjorden knejser bjergtoppene mere end meter op. Flere steder er det som noget ganske specielt muligt at løbe fra fjeldtoppen og direkte ned til stranden. Sæsonen starter i midten af marts og varer til begyndelsen af juni. Altså en kort og intensiv periode, hvor der først løbes i powdersne, mens der sluttes af i cornsne. Heliski-turisterne indkvarteres enten på det fire stjernede Hotel Maniitsoq med 10 minutters flyvning til nærmeste skiområde. Eller bor privat hos lokale familier i bygden Kangaamiut, hvor bespisningen finder sted hos den lokale outfitter Regine Filemonsen. En oplevelse, der også giver en fornemmelse af det virkelige Grønland. Fra Kangaamiut er der fem minutters flyvetid til det nærmeste skiområde, der kun delvist er kortlagt, og dermed inviterer til et stykke, eventyrligt pionerarbejde for skiløbere med smag for at skrive sig ind i skihistorien. Air Greenland inflight magazine 17

20

21 Bill Gates was here Heli-skiing has grown to be a popular and exclusive niche for tourism. Skiers with a penchant for the ultimate thrill are keen on Maniitsoq By Christian Schultz Lorentzen ASS./FOTO/PHOTO: HANS SOLMSSEN, The well-thumbed, dog-eared tourist brochure has been packed. Anticipation manifests itself like a physical vibration in the cabin when the small Air Greenland helicopter starts its rotor. Ahead, there is a short trip with views of mountain peaks and glaciers before the skiers are set down on the summit of a snowwhite mountain far from the ski lifts, cafés and the bustle which is usual at European skiing resorts. The marvellous view across the glacier-covered islands and the Davis Strait is unforgettable. The skis are strapped on. The cap is adjusted. The ski goggles are pulled into place. The silent digital camera might immortalize this special moment. The alpine adventure can begin. A push on the poles and with a long, intoxicating plunge, the skiers swing down the mountainside and across glaciers, swirling the virgin snow up in wide plumes as skis and snowboards swing in gliding curves. Multi-billionaire and owner of Microsoft, Bill Gates has tried it. The Italian formula 1 team from Ferrari has tried it. Several of the richest people in the world have tried it: heli-skiing in Maniitsoq. Director of tourism in Maniitsoq, Kai Drastrup, does not want to elucidate further about the celebrities who have visited the region. Discretion is the watchword. - Most of our customers want anonymity, so we are very discrete with their names, says Kai Drastrup. However, he does admit that Bill Gates once skied here. It is an open secret that has been spread around in wide circles in Greenland for several years. Heli-skiing in Maniitsoq is a relatively new offer for tourists, but it is in line with the country-wide efforts to promote tourism in Greenland. These efforts have paid off and there has been an overall increase in numbers of tourists. In the beginning of the 1990s, the Maniitsoq region was only a playground for adventurous skiers who found their own way there to ski. There were also a few professional skiing teams and film companies. But since 2000, Maniitsoq Tourist Office has joined up with several professional heli-ski guides to arrange heli-ski trips to this distinctive region, where great glaciers stretch to the coast and intersect the largest alpine mountain region in Greenland. Each year, between 50 and 65 heli-skiers from all over the world visit this small town on the west coast that through concentrated efforts has created a tourist niche with an annual turnover of between six and seven million DKK. From peak to beach Both the lesser skilled as well as the experts can enjoy the ski runs. They are situated on some of the largest islands and along the deep fjords which are covered by glaciers in several places. Most of the mountain peaks are between 700 and 1,500 metres high, but there are also greater challenges. In certain areas of Evighed Fjord the mountains tower more 2,000 metres into the sky. In places, it is possible to enjoy the very special experience of skiing directly from a peak down to the beach. The season starts in the middle of March and continues until the beginning of June. It is a short and intensive period, starting with powder snow and ending with corn snow. Heli-ski tourists are accommodated either in the four star Hotel Maniitsoq which is a ten minute flight to the nearest ski runs, or with local families in the Kangaamiut settlement, taking their meals with Regine Filemonsen, a local outfitter. This experience also provides a feeling of the real Greenland. From Kangaamiut it is a five minute flight to the nearest ski area which is only partially mapped, so it is open for an adventurous piece of pioneer work for skiers with a hang to go down in skiing history. ASS./FOTO/PHOTO: NIKI STORNING,

22 Suluk #

23 Air Greenland inflight magazine 21

24

25

26 ASS./FOTO/PHOTO: PRIVATE Aalisaat qiarsuallattaleraangat Avannaarsuani taarsissaaruttornerani eqalunniarneq eqqarsaaterpassuarnik pilersitsisinnaavoq. Tupinnanngitsumik aliikkutaralugu qissattariaatigalutik takornariartartut amerliartuinnartut nunatta eqaluinik nukittuunik misiliisalersimapput Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Kangerlussuarmi qorsuusumi 180 kilometerinillu takissusilimmi qaqqanut allaaqqissuarmullu isikkiveqarluta imalu minguitsigisumik allaat puiaasamut immiullugu tuniniarneqartariaqaraluartumik silaannalimmi nuunnguaq ulloq unnuarlu ataaseq sinnerlugu uninngavigeqqammerparput. Kangerlussuaq Tourismip qissattariarluni tammaarsimaffigitittagaasa pingasuusut ilaanniippugut Robinson Riverip kuuata sarfartuup, takornariaqarnermut allaffiup aliikkutaralugu aalisariartartunut asimik eqalunnillu kiiumatuunik nuannarisalinnut pingaarnertut ornigassarititaata, ungasinngisaani. Kisianni naammagisimaarinnilluarpugut. Nuunnguamit uninngavigisatsinnit nipaannerup ataani, sivingajaami pisukkaangatta kamippaat angallasit paarnaqutinut orsuaasanullu maagaartunut nipaatsumik kiviartorfigisartagaannit, eqalunnik arlalippassuariarluta tamaviaaruteqarneq misigisimavarput. Tamaani umimmaat tuttullu kangerluup maliisut aasaaneranilu eqaluit ingerlaarnerisut nalinginnaatigisutut isumaqarfiginarput. Amerlanerit nalunngilluarpaat. Puttaquteeqqat oqummersallu atorlugit pissanganeq. Qillaalasut kaavittullu. Imaluunniit sulliniusat atorlugit aalisarneq akimarpalunnerusoq pisariunerusorlu. Taavalu kiisisoqartillugu noqitsisarneq. Oqummersap kaavittup imaatigut assigiiaamik ingerlarnga tassanngaannaq kiisinermik sakkortuumik aalajangersimarpaluttumillu taarserneqaraangat. Sassarterneq qissattaatillu sajukulaartup assoroornerujartumik tigummineqarnera, aalisaat sukassimatillugu aalisagarlu assorooqaluni qanilliartuaartillugu ilungersorneq. Inuup pinngortitallu akornanni pissusilersoriaaseq qanganisarujussuaq: piniartoq piniagaasorlu. Kiisinerit takorluukkallu Juunimilu ulluni taakkunani, tamatuma sap. akunnialuit matuma siorna sikuerfigisimasaani, akilerneqarluarpugut. Eqalunnik puallarserlutik ammassattortunik, immap qaavata tungaani peqquaqqanik uumasuaqqanillu malersortunik, pisamalluarpugut. Aggustip tungaanut pissutsit taamaassapput, taamaalippat eqalukkut piumaneqarluartut tamakku kuunni majulissammata sioqqat ujaraaqqallu akornini suffiartorlutik aalisakkat qiller- Suluk #

27 ASS./FOTO/PHOTO: PRIVATE ASS./FOTO/PHOTO: PRIVATE sut kusanartut tamakku tullissaannik qulakkeeriartorlutik. Eqaluit amerlanersaat 1,5-2 kiilunik oqimaassuseqartarput akiuulluangaatsiartaqalutillu. Taamaattoq aamma 4 kiilut tikillugit oqimaassusilinnik angisoortaqartarput, avannaarsuata seqernani uunaannaasumi nillataarumalluni imaanut tinginissamik ussernartorsiulersitsumi eqaluit kiffaanngissutsimut aniguinialeraangata aalisaatip immoqquanik tamaviaartitsilersartumik. Takorluuinerinnaasarporli. Tassami imaq nillerluinnartuuvoq, qaarsortanillu aalisarfigisatsinnit imaanut nakkaraanni qaarsunullu quaasaqisunut annanniarluni nammineerluni qaqiniassagaanni inuuneq ulorianartorsiortillugu qanoq ilungersortiginissap takorloornissaa ajornanngilaq. Oqarasuaat angallattagaq atorlugu ikiortissarsiorlugu kalerriisarfimmit ungasissumiippugut. Tamaani tuperput angisooq unnuiffigisartagarput nunamut ukiut tuusintillit ingerlanerini inunnit nunagineqarsimasumut ilassuuppoq. Nunagineqartarsimaneranut ujaqqat nigalinngorlugit inissitsiterneqarsimasut uppernarsaatissaapput. Inuit aasaanerani piliniariartorlutik qangarsuummat tupersuaqarfigisimasaannut ersiutit. Aamma inuit ilerri arlallit siumugassaapput. Ataatsimi ujaqqanik qaleriissami ilaa nakkaasimasumi niaqqut saarni qarsornerit marluk takussaapput. Eqqarsaatit tassanngaannaq ingerlaalerput. Taakku toqusimanerinut oqaluttuaq suna tunuliaqutaava? Immaqa uagut nammineq ileqqorissaarnikkut killissatsinniilersimavugut: eqqissillutik qasuersaaginnassanngillat aliikkutaralugu qissattariartartunit alapernaaserfigineqarnatik, naak ilerrit peqqissaarluta pissusissamisoortumillu ataqqinnissuseqarluta eqqaatigoortaraluarluta. Immaqaana inuilaarsuarmi toqumut nammineerluta paqumigisaqarnerput naapiinnaripput. Toqu paquminartutut inissinneqartarpoq. Kisianni qangarsuaq inuit taakku eqaloqarfimmut kusanartumik isikkivilimmut tamaanga ilineqarnerat pissuteqanngitsoorsimanavianngilaq. Naapinnermi tassani qanga nalittalu akornanni eqqarsaatinik nassaassaqarpoq aalisaatip isuani oqummersamit ungasinnerusumiittunik. Ullunilu makkunanerpiaq toqu allaanerugaluartumik qanittumik ingerlaqatigaarput eqaluttavut niaquisigut qaarsumut anaarluttaratsigit pisaqaqqinnerpullu nuannaarutigisarlugu. Eqaluk anginerpaaq Kangerlussuaq Tourismimit aalisarnermi angallassisuvut marluupput, Thomas aamma Barney, uatsinnik isumaginnilluartut. Thomas Kalaallit Nunaanni inuilaarsuarmi aliikkutaralugu aalisarnermut tiguartilluinnarsimavoq. Taama inuuneq aningaasarsiuutigaluni ajornerpaagunanngilaq. Ullumikkulli suli nuannaarneruvoq. Umiatsiaarannguamik aquuteralammik ingerlatilimmik tikinnitta kinguninnguatigut siullerpaaginnarani aammali nuunnguami maannamut eqaluttami annerpaartaannik pisaqarpoq. Pisarigamiullu sulliniusaq nammineq sanaani raajatut isikkulik oqummersaraa. Aalisakkap kusanartorsuup 4 kiilungajannik oqimaassusillip ussernartorsiornini noqissinnaajunnaarsimavaa, pisaalu qulakkeerniarlugu qalulerluta tuaviortariaqarsimavugut. - Sulliniusaq ippassaq suliaraara, eqqarsarpungalu taanna torrallataalluinnassasoq, Thomas, Barney peqatigalugu ualikkut kingusissukkut ullup-qeqqasiutitut eqaluit nerpiinik naasunik eqqatsinni naasartunik mamarsaasikkanik ikumatitamut siatanik suliaqartoq, oqarpoq. Taavalu aamma frikadellit qerititat, kaannitta qanoq iliuuseqarfiginissaat qulakkeerumallugu. Nerpik aappaluttoq amia allinngorlugu sianneqarpoq, tamatumalu kingorna nipituumik mamarsaatigineqaqaluni nerineqarluni. Pujorli tipigialaaqisoq sumut tamaanga aamma siammarsimavoq. Nannut eqqaatsiarneqarput, naak kingullermik Kangerlussuarmi ukiorpaalussuit matuma siorna nannuttoqarsimagaluartoq. Taama pisoqartarpoq Kitaata sikua Canadameersoq ukiuunerani Kalaallit Nunaannut qanillisartoq aqqutigalugu nannunik tikittoqaraangat. Sikup Air Greenland inflight magazine 25

28 sinaani nannut puisinniartarput. Ukiuunerali taanna Kitaani sila tupinnaannartumik nerumissimavoq. Kitaata sikua samanersuarmiissimavoq, nannunillu Kalaallit Nunaata nunavittaanut naluttoqarsimagunanngilaq. Suut tamarmik killeqarput Qissattarfimmiit qissattarfimmut nuuttaqattaartilluta pisavullu amerliartortillugit akunnerit ingerlapput. Pisavut aasarissup kiannerani asiusussanngortinneqanngillat. Takornariartitsivimmi sulisumit aalisakkat aaneqarput Kangerlussuarmi tammaarsimaffimmut pingaarnermut Old Campimut ingerlanneqarlutik. Tassani qeritinneqarput kingornalu qerisutut poortorlugit angerlaanneqarlutik. Aalisarnerput ingerlatiinnarparput. Oqaatsut, naajat nattorallillu qulangiuaaripput. Eqaluit pingasut, sisamat aap allaammi tallimat tikillugit tarratut qasertutut sukkaqalutik oqummersanik malinnittarput, kiiumajunnaarlutilli. Qeqquaqarfik kajorsimaartoq aqqutigalugu kanassut arriitsumik ingerlasarput ilaatigooriarlutik keeriartarlutik. Uukkat mikisut, pualalluinnartut, avasinnerusumi keeriartarput. Ulimoornerali ilutigalugu kiiniartuerulluinnarpoq. Aappaatigut aamma nuanniinnarpoq. Taama amerlatigisut kiiumanerat pissutaalluni aalisarnerup nuannersua tammangajassinnaavoq. Unammilligassat oqimaaqatigiittariaqarput, naak tupinnaannartumik ajornartorsiutitut isigisariaqanngikkaluamik ajornartorsiuteqaraluarluta. Pisaqarluarsimagaluarluta nererusussuseqaleriartoraluarlutalu unnukkut eqqumiiginaraluartumik qeritillugit panertitanik suppituinnartariaqarpugut. Siullermeerluni aallertoqarnerata kingorna assiliisorlu marluulluta eqaluppassuarnik pisaqarpugut, kisianni avalatseqqiinnarpavut. Aqaguani angerlarnissatsinnut atasinnaanavianngitsut ilimagilersimavarput. Aammami pisaqaqqinnissarput ilimagaarput taamalu unnukkorsiutissaqarnissarput qularinagu. Tassanngaannarli eqaluit kiiniarunnaarluinnarput. Tassalu tamaanga killeqarpoq. Susaarsimalluta tupeqarfitsinnut uteratta Thomas upperinnippasinnani nakkussivoq. Qissattaatini aavaa. Kisiannili immikkut ilisimasalik taanna ulinnerata eqqumiitsortaanut aamma nakkaannartariaqalerpoq ajornartoornermilu taquassanut tunniutiinnartariaqalerluni. Suppit qeritillugit panertitat viinnimik aappaluttumik puiaasamik, inuusuttuunermi isumatusaallaqqissuseq tunngavigalugu misilittakkat malillugit simia naqigullugu ammarneqartumik, pitsavimmik iggiserneqarput. Viinni mamarsaatigaarput isikkivillu alutorsaatigalugu. Nattoralik paatut qarsaakkullu arlallit assigalugit eqaluit akerarinerpaasaat akimarpaloqaluni nerngallaakkiartorpoq najugannaavaniinnerput paasigamiuk. Soorlu umimmaat marluk taama pisimasut, Barney Thomasilu tupersuit pingasuusut siullersaannik nappaammata. Seqernup kaaviinnartup piffissap ingerlarnanik malinnaajunnaarsippaatigut. Silamiinneq aalisarnermilu pissanganartorsiorneq aamma malunniupput. Erininarsinngitsoq innakaavugut. Toqqup qingaatigut qilak tungutsorik isigisinnaavarput, mallillu sallaatsumik qaartarpalunneri sinnassaasiullugit aqagukkut aalisaqqinnissamut isumalluarneq eqqarsaatigitillugu sinngup nunaanut pulalertorpugut. Suluk #

29 Air Greenland inflight magazine 27 ASS./FOTO/PHOTO: ESBEN NIELSEN

30 Når linen synger Fjeldørredfiskeri kan tænde mange tankerækker i den lyse polarnat. Ikke sært at stadig flere lystfiskerturister prøver armtag med de stærke, grønlandske ørreder ASS./FOTO/PHOTO: ESBEN NIELSEN Af Christian Schultz-Lorentzen Suluk #

31 Vi har netop tilbragt mere end et døgn på en pynt i den smaragdgrønne og 180 kilometer lange Sønder Strømfjord med udsigt til lave bjergkæder og høj himmel med en luft så ren, at den burde tappes og sælges på flasker. Vi er på en af Kangerlussuaq Tourisme tre fiskecamps ikke fjernt fra Robinson River fossende strøm, der ellers er turistkontorets hovedattraktion for lystfiskere med smag for vildmark og hugvillige ørreder. Men vi er mere end godt tilfredse. Fra vores pynt har vi oplevet masser af ørredfight til akkompagnement af en larmende stilhed, hvor vandrerstøvlerne synker dybt og tyst ned i det bløde lyng og lav, når vi bevæger os op ad det let skrånende fjeld. Herude, hvor moskusokser og rensdyr synes lige så naturlige som fjordens bølgeslag og sommerens ørredtræk. De fleste kender det. Spændingen med prop og krog. Blink og spinder. Eller måske det mere elegante og krævende fluefiskeri. Og så rykket. Når spinderens ensformige bevægelse gennem vandet afløses af et torpedoagtigt og beslutsomt hug. Udløbet og det stadig fastere tag om den vibrerende fiskestang, mens man holder linen stram og meter for meter fighter fisken til bredden. Et urgammelt ritual mellem menneske og natur udspiller sig: jægeren og den jagede. Hug og drømme Og vi bliver belønnet disse dage i juni, hvor isen slap fjorden for få uger siden. Vi fanger godt med fjeldørreder, som er i fuld færd med at spise sig fede i ammassætter, som jager planktoniske krebsdyr og vandlopper i det øvre vandlag. Sådan vil det stå på indtil august, hvor de eftertragtede laksefisk trækker op i elvene for at gyde mellem grus og småsten og dermed sikre næste generation af sølvblanke skønheder. De fleste ørreder ligger på omkring halvanden til to kilo og yder god modstand. Men der er også krabater på op til fire kilo, som får fiskehjulet til at skratte, når ørreden kæmper for friheden under den brændende, arktiske sommersol, der næsten frister til en svalende dukkert. Men det bliver ved fantasien. Vandet er iskoldt, og fra vores fiskepladser på klipperne skal der ikke meget til at forestille sig, hvilken livsfarlig kamp der ville udspille sig, hvis man faldt i vandet og ved egen kraft skulle manøvre sig i sikkerhed på de glatte klipper. Vi er langt fra et mobilopkald til alarmcentralen. Herude hvor vores rummelige tipi, der udgør vores natlige logi, falder naturligt ind i et landskab, som gennem årtusinder har været bosat af inuit. Det vidner cirkler af sten om. Spor efter inuittelte fra hedengangne sommertogter. Der er også flere inuitgrave. I det ene en delvis sammenfalden stengrav ligger to kridhvide kranier. Tankerne får uvilkårligt frit løb. Hvilken historie gemmer sig bag disse to skæbners endeligt? Måske er vi på kanten af vores egen etiske grænse: skal de ikke blot hvile i fred og være fri for nyfigen nysgerrighed fra lystfiskerturister, selv om vi omgås gravene med omtanke og naturlig værdighed. Måske er det bare vores egen fremmedgjorthed overfor døden, vi møder i vildmarken. Døden har det med at blive placeret på tabuhylden. Men det er ikke uden grund, at nogle engang valgte at begrave disse mennesker med den smukkeste udsigt til dette ørredvand. I dette møde findes der tankegods i spillet mellem fortid og nutid, der når længere ud end spinderen for enden af nylonsnøren. Og netop i disse dage er døden om end i anden forstand vores nærværende følgesvend, når vi dunker ørredernes hoveder mod en klippesten og glædes over endnu en fangst. Rekordfisken i nettet Vi har to fiskeguider fra Kangerlussuaq Tourism med os, Thomas og Barney, der sørger godt for os. Thomas har tabt sit hjerte til lystfiskeriet i den grønlandske ødemark. At leve på den måde og samtidig tjene penge, er ikke den værste tilværelse. Men i dag er han særlig glad. Kort efter vores ankomst i den lille jolle med en dunkende påhængsmotor som fremdriftsmiddel fangede han ikke blot den første, men også sin største ørred på pynten nogensinde. Og så på fluestang med en hjemmegjort flue, der forestillede en reje. En smuk fisk på næsten fire kilo kunne ikke stå for fristelsen, og vi måtte ile med fangstnettet for at sikre byttet. - Jeg bandt fluen i går, hvor jeg netop tænkte, at det her ville være den helt rette lækkerbisken, siger Thomas, der sammen med Barney står for en sen frokost af fileterede fjeldørred stegt over bål og krydret med urten mosepost fra den omkringliggende natur. Og så lige et par frysefrikadeller, for nu at være sikker på at kunne honorere kravet fra de rumlende maver. Det røde kød steges på skindsiden, hvorefter det saftige kød indtages med fryd og højlydt anerkendelse. Air Greenland inflight magazine 29