suluk Qaqqap pissaanera Assigiinngiiaassuseqarnerup nipaa Kalaallit nipilersugaannut periarfissat nutaat TAX FREE s.48

Transcription

1 suluk Qaqqap pissaanera Bjergets magt The power of the mountain Assigiinngiiaassuseqarnerup nipaa Mangfoldighedens stemme A voice for diversity Kalaallit nipilersugaannut periarfissat nutaat Nye muligheder for grønlandsk musik New opportunities for music in Greenland 2009 #01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! TAX FREE s.48 MAGNUS ELANDER & STAFFAN WIDSTRAND

2 Hvis du er vinelsker og bor i Grønland, så er Club Vino noget for dig... Viinnit nuannarigukkit nunatsinnilu najugaqarlutit Club Vino ilinnut naleqqutissaaq... I Club Vino arbejder vi på at finde frem til gode kvalitetsprodukter med relationer til vinens forunderlige verden. Disse produkter kan købes på vores hjemmeside så længe lager haves. Vi ønsker desuden at fremme vinkulturen i Grønland gennem forskellige tiltag. Vi har nedsat en lille redaktion af forskellige eksperter, som sammen udarbejder et interessant og gratis kvartalsblad med spændende artikler. Vi tilbyder vinsmagninger og vinrejser for dem der er interesseret i en ek stra oplevelse. Foruden dette giver vi alle vores medlemmer mulighed for at præge hvilke emner, der skal fokuseres på. Læs mere om klubben og dens aktiviteter på Viinnit silarsuannut attuumassuteqartitsilluta, vinniit nioqqutissiarineqarnermikkut pitsaasut ujartortuarlugit Club Vino-mi suliatsinnik ingerlatsivugut. Nioq qutissallu taakkua toqqorsivitsinni pigitillugit, nittartagarput iserfigalugu pisiarineqarsinnaapput. Kiisalu aamma suliniutit assigiinngitsut aqqutigalugit, Kalaallit Nunaanni viinnit pillugit piorsarsimassuseq siuarsarusupparput. Aaqqissuisoqarfimmik anginngitsunngua mik pilersitsisimavugut immikkut piginnaasalinnik inuttalikkamik. Taakkualu suleqatigiillutik qaammatit pingasukkaarlugit saqqummertartussamik soqutiginartumik akeqanngitsumillu qup persakkamik (aviisimik) saqummersitsisassapput pissanganartunik imaqartartussamik. Immikkullu misigisa qarusuttunut viinninik ussiisitsinerit aammalu viinnit pillugit angalanerit soqutiginnittunut ingerlattarpagut. Tamakkualu saniatigut qulequttanik sunik aallussinerusinnaaneq pillugu, ilaasortagut sunniuteqarnissaannut aamma periarfissikkusuppagut. Klubbe aammalu sammitittagai pillugit annertunerusumik atuarsinnaavatit, una iserfigalugu

3 SHOP ON TOP OF THE WORLD Stort udvalg, lave priser Qinigassat arlallit, akit appasissut Wide selection, low prices Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, spiritus, cigaretter, chokolade og parfume til absolut konkurrencedygtige priser. Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, cigaritsinik, sukkulaatinik tipigissaatinillu pitsaasunik akimikkut unammillersinnaasunik qinigassaateqarpugut. Our shop has a large selection of quality beer, wine, spirits, cigarettes, chocolate and perfume at very competitive prices. Husk at du kan handle både ved ankomst og afrejse eller bestille varer inden afrejse på Så kan det ikke være nemmere. God rejse! Eqqaamallugu tikinninni aallannginnermilu pisiniarsinnaagavit imaluunniit piniarsinnaagavit. Pisariinnerusinnaanngilaq. Angalalluarina! Please note that you can shop upon arrival and departure or place your order online at prior to departure. It s that easy. Have a good trip! Taxfreepriser Kastrup 199,Cecil, Look) ce, (Prin r rette ciga Skandinaviske 139,cl) (100 Gin Tanqueray Special Dry 105,cl) l (100 Smirnoff Vodka Red Labe 199,cl) (100 Gul nier Grand Mar 229,cl) (100 s Year 10 Bushmill Whiskey 375,ml) tte (50 Gucci Envy Eau de Toile 289,Toilette (40 ml) de Eau ion Mot In Boss Hugo Prischeck Taxfreepriser Grønland 175,119,74,189,199,295,220,Priser pr

4 Suluk er grønlandsk og betyder»vinge«suluk is the Greenlandic word for»wing«. Imai News 5 Qaqqap pissaanera 12 Assilisat torrallataalluinnartut 20 Assigiinngiiaassuseqarnerup nipaa 24 Maligassiuisoq allamik suliaqalersoq 36 News 40 Kalaallit nipilersugaannut periarfissat nutaat 44 Angup ussernartuliai 54 Meeqqat quppernerat 70 isiginnaagassiaq 66 Nipilersuutit 68 Timmisartumut tikilluarit 69 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni 71 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 72 Ingerlaviit nunap assingani 74 Timmisartuutit 75 Indhold News 5 Bjergets magt 14 Kick-fotos 21 Mangfoldighedens stemme 28 Kvindepioner skifter spor 37 News 40 Nye muligheder for grønlandsk musik 46 Angus fristelser 56 Børnesiderne 70 Film 66 Musik 68 Velkommen ombord 69 Gode råd undervejs 71 Toldregler 72 Rutekort 74 Flyflåde 75 Contents News 5 The power of the mountain 16 Photos with a kick 22 A voice for diversity 31 Female pioneer changes course 38 News 40 New opportunities for music in Greenland 48 Angu s temptations 58 For kids 70 Movie 66 Music 68 Welcome on board 69 Good advice when flying 71 Duty regulations 72 Route map 74 The fleet 75 Suluk #

5 SULUK AG-mit Air Greenland a/s sinnerlugu saqqummersinneqarpoq SULUK produceres af AG for Air Greenland a/s SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Aaqqissuisut/Redaktion/Editing Inga Dora G. Markussen (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Redaktionsudvalg/Editorial Board Annie Busk Lennert, Inga Dora G. Markussen, Christian Schultz-Lorentzen & Linda Rachlitz Nutserisut/Oversættelse/Translation Maria Holm, Gâbánguaq Johansen & Jesper Kunuk Egede Ussassaarutit/Annoncer/Advertising Salgsafdelingen P.O. Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Ilusilersorneqarfia/ Grafisk tilrettelægning/layout Linda Rachlitz AG Reklame, P.O. Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Naqiterneqarfia/Tryk/Printing Color Print, Vadum ISNN Timmisartumut tikilluaritsi. Air Greenlandip timmisartuussinerani ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik kissaappassi Velkommen ombord Vi ønsker Dem en god og behagelig rejse på Air Greenlands rutenet Welcome on board We wish you a pleasant journey with Air Greenland Inussiarnersumik inuulluaritsi/ Med venlig hilsen/with kind regards Air Greenland s Crew FILIPPO BARBANERA GREENLAND.COM Air Greenland inflight magazine 3

6 BLUE WATER GREENLAND Blue Water Greenland blev etableret i Grønland i 1988 og er i dag repræsenteret med egne kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og via agenter i alle grønlandske hovedhavne. Servicen der tilbydes grønlandske firmaer og privatpersoner omfatter transport af fødevarer og stykgods pr. skib og fly til og fra Danmark såvel som resten af verden. Desuden tilbydes toldbehandling, vareforsikring, oplagring m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv dokumentation. Udover disse aktiviteter sørger Blue Water for klarering af trawlere og skibe, som anløber de grønlandske havne. Havneagenten arrangerer lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering, mandskabsskift, bestilling af diverse forsyninger til skibene såvel som reservation af fly, hotel, m.v. til officerer og besætning. Blue Water optræder som agent for Lloyd s. Blue Water Greenlands veluddannede personale er sammen med Blue Water kontorerne i Danmark og det øvrige udland Deres fragtmæssige forbindelse til hele verden - døgnet rundt. Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: , Fax: , bwgnuuk@bws.dk Blue Water Greenland A/S, Postboks 250, Muunup Aqquserna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: , Fax: , sisimiut@bws.dk Blue Water Greenland A/S, Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Ilulissat, Tel: , Fax: , ilulissat@bws.dk

7 FILIPPO BARBANERA GREENLAND.COM n Sermersuaq ukiualuit matuma siornatigumut sanilliullugu sukkanerusumik aakkiartulersimavoq. n Indlandsisen smelter hurtigere end for blot få år siden. n The inland ice is melting faster than it did just a few years ago. Sermersuaq aakkiartupiloortoq n Kalaallit Nunaanni sermit iigartartut ukiut marlussuit matuma siornamut sanilliullutik marloriaammik sukkassusilimmik aakkiartulersimapput. Allaammi Tunumi sermit iigartartut ilaat sisamariaammik sukkatigisumik aakkiartorput, silaannaq imarlu kissarnerulersimammata. Aasaq sermersuup qaavani taserujussuarnik aakkiartornerup kinguneranik pilersoqarsimanera erngullu taakkunaniit sermersuaq pitarlugu kuulluni sermersuup qaavaniit metererpassuarnik atsinnerusumi qaarsortap qaavanut unerarsimanera Amerikami avataarsua pillugu ilisimatusarfimmi NASA-mi ilisimatuunit uppernarsarneqarpoq. Tamaani imeq sisoortarfittut taaneqarsinnaasumik pilersitsivoq taamalu sermitarujussuarnik imaanut sisoortitsisarluni. Rekord-afsmeltning n Isen i Grønlands gletschere smelter mere end dobbelt så hurtigt, som de gjorde for blot et par år siden. Nogle gletschere på Østkysten afsmeltes endda fire gange så hurtigt, fordi temperaturen i atmosfæren er steget og havvandet er blevet varmere. Forskere fra det amerikanske rumforskningsinstitut NASA har dokumenteret, at der i sommer blev dannet store smeltevandssøer ovenpå indlandsisen, og at vand herfra trænger ned igennem iskappen og lægger sig som et vandlag på klippen mange hundrede meter under isens overflade. Her danner vandet en slags glidebane, der sender kolossale mængder is ud mod havet. Record high melt News n The ice in Greenland s glaciers is melting twice as fast as is did just a couple of years ago. Some glaciers on the East Coast are even melting four times as fast, because the temperature in the atmosphere has increased and the ocean is warmer. Scientists from the American space research institute NASA have documented that large melt-water lakes have formed on the inland ice this summer. Water has seeped through the ice cap from these lakes and has formed a layer of water on the bedrock many hundreds of metres under the surface of the ice. This water forms a kind of slip pery slope which sends colossal amounts of ice into the sea. Air Greenland inflight magazine 5

8 Ileqqutoqqanik qularnaarineq n Tajarutit. n Muffediser. 13n Muffs. n Nuannaartunartut atorsinnaassuseqarluartullu. Taama naatsigisumik tajarutit kalaallit ileqqutoqaannut ilaalluinnartut maannalu ataqqinarsisinneqarlutillu naleqassutsiminnik ersersitseqqilersut oqaatigineqarsinnaapput. Tamatumunnga pissutaavoq Lis Bitten Stender, nammineq naqiterisitsisarfiutini aqqutigalugu atuakkamik tajarutinik nuersaanermut tunngasumik qallunaatut, kalaallisut, franskisut tuluttullu oqaasertalimmik saqqummersitseqqammermer - mat. Atuakkiornissaq isumassarsiaraara paniga ilisarisima sakkalu arlallit apersormata qanoq ililluni tajarutinik nuersaasoqarsinnaanersoq. Atuagaq aqqutigalugu ilisimasannik avitseqatiginninnissara kissaatigaara, tajarutinik nuersaasarnermik ileqqut tammaqqunagit, Lis Bitten Stender, arfineq-pi ngasunik ukioqarlunili nuersaasalersimasoq, arnaminillu piginnaaneqarluartumit ilinniartitarineqarsimasoq, oqarpoq. Sikrer traditionen n Smart og funktionelt. Så kort kan man betegne muffedi ser, der er en gammel grøn landsk tradition, som er ved at komme til ære og værdig hed igen. Og nu kan alle være med. Det skyldes Lis Bitten Stender, der på eget forlag netop har udgivet bogen»strik muffediser«, som er udkommet på dansk, grønlandsk, fransk og engelsk. Ideen til bogen fik jeg, da min datter og flere bekendte spurgte mig, hvor dan man strikker muffediser. Med bogen ønsker jeg at dele min viden, så traditionen omkring at strikke muffediser ikke vil forsvinde, siger Lis Bitten Stender, der selv har strikket siden, hun var otte år, og i sin kyndige mor havde en god læremester. Safeguarding tradition n Smart and functional: a short and adequate description of muffs, an old tradition in Greenland which is about to make a come-back. And everyone can join in, because Lis Bitten Stender has just published her own book»knitting Muffs«. The book is written in Danish, Greenlandic, French and English. N e w s I got the idea for the book after my daughter and sev - e ral acquaintances asked me how to knit muffs. My intention with the book is to share my knowledge, so the tradition of knitting muffs doesn t disappear, says Lis Bitten Stender. She has been knitting since she was eight and she found a good teacher in her skilful mother. Suluk #

9 Silarsuarmut N e w s n Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliornermi nutaamik pisoqaleriartorpoq, kinguaariit nutaat malunniuteqaleriartulermata. Tamatumani ilaatigut 42-nik ukiulik Ina Rosing, nunanit allanit aamma isiginiarneqarluartoq, pineqarpoq. Ukiap ingerlanerani Rosing Amsterdamimi Londonimilu saqqummersitsivoq. Ina Rosingip qalipagai unneqqarissutsimik nakkaannartuunngitsumik paasinarluartumillu ersersitsisuupput. Kalaallinut eqqumiitsuliortoqatimi ilarpassuinut sanilliulluni issittumi pinngortitaq imaaliallaannaq ersersittanngilaa. Assilialiaali qanimut qimerlooraanni sorlaqarfimminut attuumassuteqarnera takuneqarsinnaavoq. Imaluunniit Københavnimi eqqumiitsulianik nioqquteqartarfiup, Bredgade Kunsthandelip, aasap naajartulernerani saqqummersitsinermut atatillugu allaaserinninneratut:»nukik takutinneqartoq sakkortuvoq silarsuarmillu suulluunniit pisussaannartut isigineqarfiginngisaannit pisuulluni«. Ud i verden n Ina Rosing sullivimmini eqqumiitsuliaasalu, maanna ungasiliartussat, ilaat. n Ina Rosing i atelieret med et af sine værker, der nu skal på langfart. n Ina Rosing in her studio with one of the works that will be sent abroad. n Der er grøde i det grønlandske kunstliv, hvor en ny generation er i fuld færd med at sætte sine fingeraftryk. Det gælder blandt andre for 42-årige Ina Rosing, som også udlandet har fået et godt øje til. I efteråret udstillede Rosing i Amsterdam og London. Ina Rosings malerier afspejler en kompromisløs og umiddelbar ærlighed. Men i modsætning til mange af sine grønlandske kolleger er den arktiske natur ikke umiddelbart til stede. Studerer man billedet nærmere, finder man dog slægtskabet til rødderne. Eller som Bredgade Kunsthandel i København blandt andet skrev om hende i forbindelse med en udstilling i sensommeren:»energien er voldsom og stammer fra en verden, hvor tingene ikke tages for givet«. World wide n Art is thriving in Greenland, where a new gener - a tion is well on the way to leaving its own mark. This applies to artists like 42-year old Ina Rosing, who has attracted attention from abroad. Last autumn, Rosing exhibited both in Amsterdam and in London. Ina Rosing s paintings reflect an uncompromising and spontaneous honesty. But unlike the work of many of her Greenlandic colleagues, Arctic nature is not immediately apparent in her work. However, if you take a closer look at her pictures, you can see the relationship to her roots. Or, as Bredgade Kunsthandel in Copenhagen also said about her, in connection with a late summer exhibition:»the energy is violent and comes from a world where nothing is taken for granted«. Air Greenland inflight magazine 7

10 Kiffartuussineq pitsaasoq pingaartinneqartoq WALTHER TOFT n Air Greenlandimit Thule Air Base kiffartuun neqartuarallartussanngorpoq U.S. Transport Commandimi suliariumannittussarsiuussisoqarnerani timmisartuutileqatigiiffik kiffartuussisussatut toqqarneqareersorlu. Tamanna pingaartumik maannamut kiffartuussinitsinnik akuersissutiginninnerulluinnarpoq. Ukioq manna siusinnerusukkut U.S. Air Forcemit ukiumoortumik nalilersuisoqarnerani kiffartuussinitta qaffasissusaa, suleqatikkuminassuseq sullitanillu isiginninneq kusanarluinnartumik naliliiffigineqarput, Michael Binzer, Air Greenlandimi, ukiuni tallimani qaangiuttuni kiffartuussinermik aamma isumaginnittumi, pisortaaneq, oqarpoq. Isumaqatigiissusiorneq ilaatigut Københavnip aamma Thule Air Basep akornanni qaammammoortumik ilaa sunik angallassilluni nassius sanillu assartuilluni Air Greenlandip timmisartorsua Airbus Norsaq atorlugu timmisartuussisarnissamik kinguneqassaaq, tamatumalu saniatigut Thule Air Basep Kangerlussuullu akornanni sapaatip-akunnera allortarlugu timmisartuussisoqartassalluni. Suliassaq tamanna minnerunngitsumik Norsap naammassisinnaasaanik atorluaanermut pingaarutilerujussuussaaq. n Norsaq Thule Air Basemut timmisartuussisaannassaaq. n Norsaq skal fortsat flyve til Thule Air Base. God service værdsat News n Norsaq is to continue to fly to Thule Air Base. n Air Greenland skal fortsat servicere Thule Air Base i Nordvestgrønland, efter fly - selskabet vandt licitationen hos U.S. Transport Command. Det er i høj grad en blåstempling af især den service, vi har ydet indtil nu. Ved den årlige bedømmelse fra U.S. Air Force fik vi tidligere på året meget flotte vurderinger af serviceniveau, samarbejdsvillighed og kundefokus, siger Michael Binzer, administrerende direktør i Air Greenland, der de foregående fem år også stod for serviceringen. Kontrakten indebærer blandt andet månedlige flyvninger mellem København og Thule Air Base med folk og fragt med Air Greenlands Airbus Norsaq, og derudover flyvninger hver anden uge mellem Thule Air Base og Kangerlussuaq. Opgaven har stor betydning for ikke mindst udnyttelsen af Norsaqs kapicitet. Good service appreciated n Air Greenland is set to continue to provide services to Thule Air Base in North West Greenland after the airline won the bid with U.S. Transport Command. This is definitely an endorsement of the service we have provided until now. At the annual evaluation by the U.S. Air Force earlier this year, we were given high assessments for our service, our willingness to cooperate and our customer focus, states Michael Binzer, CEO of Air Greenland, which has already operated services for the past five years. The contract includes monthly flights between Copenhagen and Thule Air Base with passengers and freight with Air Greenland s Airbus Norsaq, as well as flights every other week between Thule Air Base and Kangerlussuaq. This business is very important, not least with regard to exploiting the capacity of Norsaq. Suluk # JESPER KUNUK EGEDE

11 Qalasersuarmi tattorliuunneq N e w s n Apriilip arfernani Amerikamiup issittumi ilisimasassarsiortartup Robert Pearyp arlaleriarluni iluatsitsiviunngitsumik misiliisareerluni siullersaalluni Qalasersuarmik tikitsineraniit taamalu nu - nar suarmi oqaluttuarisaanermut ilanngunneraniit ukiut 100-nngussapput. Pisimasoq tamanna malunnartinniarneqassaaq ilaatigut nunarsuarmi angalatitsivinnit tamalaanit, pisoq iluatsillugu takornarianut misigisassarsiorumatuunut nunarsuup kaarfanut immikkut naleqqussakkanik angalatitsinissamik aaqqissuussiniartunit. Aamma Kalaallit Nunaanniit qimussimik ilisimasassarsiorniartoqarpoq, tamatumanilu aningaasaliisussanik nassaartoqarsinnaassanersoq apeq - qutaassaaq. Tamanna pissusissamisoorluinnassagaluarpoq Pearyp ikiortigisami Matthew Hensonip saniatigut inughuit sisamat Ootah, Egigingwah, Seegloo aamma Ooqueah nalilerneqarsinnaanngitsumik ikiortigilluarsimammagit. Pearyp Qalasersuarmik siullersaalluni tikitsisuusimanerarnera Frederick Cookimit akerlilerneqarpoq, taanna ukiup tamatuma siuliani Qalasersuarmiis simanerarmat. Tamanna oqallinnermik assortuunnermillu sakkortuumik pilersitsivoq. Aatsaat 1911-mi Pearyp Qalasersuarmik ajugaaffiginnittuusimanera Amerikami kongressimit akuersaarneqarpoq. Trængsel på Nordpolen Grid lock at the North Pole n Den 6. april er det 100 år siden, at den amerikanske polarforsker Robert Peary skrev sig ind i verdenshistorien, da han som den første nåede den geografiske Nordpol efter adskillige mislykkede forsøg. Begivenheden markeres bl.a. af alverdens rejsebureauer, som benytter lejligheden til at arrangere specialdesignede rejser for eventyrlystne turister til toppen af kloden. En grønlandsk slædeekspedition er også i støbeskeen, men projektet afhænger af, om der kan findes økonomiske sponsorer. Det ville ellers være i den rette ånd, da Peary foruden assistenten Matthew Henson fik uvurderlig støtte af de fire inuitter Ootah, Egigingwah, Seegloo og Ooqueah. Pearys påstand om at være den første på Nordpolen blev i øvrigt bestridt af Frederick Cook, som hævdede at have været der året før. Det udløste en heftig debat og strid. Først i 1911 anerkendte den amerikanske kongres, at Peary var Nordpolens besejrer. n Robert Peary Qalasersualiarluni misiliinnginnermini Kalaallit Nunaanni ilisimasassarsiornernik arlalissuarnik ingerlataqarsimavoq. Matumani inuit ataatsimoortut ilagalugit umiarsuup qaavaniittoq takuneqarsinnaavoq. n Robert Peary gennemførte adskillige polarekspeditioner i Grønland, inden han prøvede kræfter med Nordpolen. Her ses han på dækket af et skib med en gruppe inuitter. n Robert Peary undertook a good many polar expeditions in Greenland before he took a shot at the North Pole. He is seen here on deck with a group of Inuit. n On April 6th it will be 100 years since the American polar explorer Robert Peary made history by being the first person to, after several failed attempts, reach the North Pole. The event will be marked in several ways. For example, all manner of travel agents are taking the opportunity to arrange specially-tailored trips to the top of the world for adventure-seeking tourists. A Greenlandic dog sled expedition is also being planned, but the project is dependent on whether financial sponsors can be found. This would be in the proper spirit, as both Peary and his assistant Matthew Henson were given invaluable support by the four Inuit, Ootah, Egigingwah, Seegloo and Ooqueah. Incidentally, Peary s claim to be the first to reach the North Pole was contended by Frederick Cook, who claimed to have been there the year before. This triggered a fierce debate and controversy. The American Congress did not recognize that Peary was the conqueror of the North Pole until Air Greenland inflight magazine 9

12 Never stop exploring unigani NassaarNiartuartoq Tlf Fax Heliskiing Maniitsoq

13

14 n Nick Nielsen K2 mi, meeraallunili qaqissallugu takorloortarsimasamini. n Nick Nielsen på K2, som han siden barnsben har drømt om at bestige. n Nick Nielsen on K2, which he has dreamed of climbing since childhood. n Qaqqap pissaanera Nunarsuarmi qaqqat tikikkuminaannerpaartaasa ilaanni K2-mi qaqqasiortartut aqqanillit sekundialuit ingerlanerinnaanni ajunaarput. Kalaaleq Nick Nielsen, siusinnerusukkut Mount Everestimik qaqisisoq, ajutoortoqannginnerani utiinnartunut ilaavoq PRIVAT Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Angerlarama qaqqasiortartut allat internettikkut malinnaaffigaakka. K2-p qaava qanilliartoraat takusinnaavara. Meterikkuutaartumik. Taavali ajortumik pisoqarpoq. Ajorluinnartumik. Ernummatigisimasatsitorluinnaq. Alianaqaaq. Kisianni aamma uagut utiinnarsimanitta ajunngitsuunera tassuuna uppernarsarneqarpoq. Taama oqaluttuarpoq kalaaleq ingeniøri 33-nik ukiulik, Nick Nielsen, ikinngutinilu Jacob Wetche, nunarsuarmi qaqqat portunersaata tulliata qularnanngitsumillu tikikkuminaannerpaartaata, K2-p, qaavanit meterinik untritilinnik arlaqanngitsunik ungasissusilimmi»qaqerusungaarnermik«tiguartinnartumik navianartumillu sunnertinnginnertik tunngavigalugu qaqqasiortartut annattut akornanniittoq. Qaqqaq nunarsuarmi tusagassiuutinit tamalaanit sammineqaqqilerpoq qaqqasiortartut 22-t aggustimi 2008-mi usorsisimaarutissaminnik pissarsiniarnerminni qaqqap qaavanut qanilliartulermata. Takorluugarli tamanna sekundialuit ingerlanerinnaanni sinnattupilunngorpoq. Tassanngaannaq sermitarujussuaq 12 meterinik issussusilik tonsinillu oqimaas susilik kaanngarpoq qaqqallu innaatigut akiorneqarsinnaanngitsumik sukkaqaluni aqqusaakkanilu tamaa sa aserorterlugit sisuulerluni. Qaqqasiortartut aqqanillit sisoorussaapput ikio - riarfissaqaratillu samungarsuaq nakkarlutik. Taamaalillutik qaqqarsuarmi meterinik portussusilimmi Pakistanip Kinamut avannarpasissumi killeqarfiata eqqaani Himalayami tikikkuminaatsumiittumi ukiut ingerlaneranni inunnut ajunaarsimasunut 75-inut ilaalerput. Immeraanneq Pisoq alianartoq tamanna sapaatipakunneranik ataatsimik sioqqullugu Nick Nielsen aamma Jacob Wetche qaqqasiortartunik ullualuit tamatuma kingorna inuup qaqqallu akornanni akiuunnermi sakkortuumi ajunaartunik arlalinnik oqaloqateqarsimapput. Kisianni namminneq uniinnarniarlutik aalajangersimapput qaqqamik qaqisiniarneq inuunermik immeraatiginninnertut pissuseqalersimammat. Qutsinnerusumut piartortilluta ujaqqat sisoortut akulikinnerulerput, Nick Nielsen ussersuataaqaluni qatitujaartumik nipeqarluni oqaluttuarpoq. Eqqortingajaqattaartuarpu gut, piffissallu ingerlanerani Jacob oqarpoq tamanna inuunermik immeraatiginninnerusoq. Qaqugu eqqortinnissarput apeqqutaaginnalerpoq. Piffissap ingerlanerani sisoorussaangajalluinnarpugut sisoorneq meterimik ataasiinnarmik ungasissuseqarmat periarfissarlu kingullerpaaq atorlugu pissilluta qimaasariaqarluta. Tamanna sioqqullugu qaqqap qaava qaqiniarlugu misiliigaluarpugut tamatumanilu Amerikamiut qaqqasiortartut minutsinik inik siulliullutik majuartut Suluk #

15 siuleralugit. Taakkuli utaqqiumanngilaatigut ujaqqanillu sisoortitsivigiuarluta. Piaaralutik taamaaliunngillat. Taama pisoqartarpoq taama portussusilimmiinnermi inuit qaqqap qaava tikinniarlugu sapiiserluinnalersarmata, taamaalillutalu ujaqqanik sisoortitaan - nik eqqortittarpugut. Taamaammat ingerlaqqikkumajunnaarpugut. Na - vianarpallaalerpormi. Angerlaqqissinnaagaanni qaqqanik qaqisiniarneq aatsaat nuannersuusarpoq, Nick Nielsen, qaqqasiornernut 15-inut peqataasimasoq, ilaatigut Mount Everestimi, aappassaanik misiliinermi qaqisamini, oqaluttuarpoq. Allaanngivippoq qaqqat uumassuseqarnerulersimasut. Ingammik meterit qaangersimagaanni. Ujaqqat sisoorneri, aputip sisoorneri sermillu sisoorneri, K2-mi takuneqartutut, akulikinnerusumik pisalerput, Nick Nielsen, taama ilungersunartigisumik misigisaqaraluarluni qaqqat kunngiata qaavata tikinnissaanik takorluukkaminik taamaatitsisimanngitsoq, oqarpoq. Qaqqaq qaarsuinnarsuaq arfineq-marlunnik pingaarnernik quassugartaqarluni nalinginnaasumik qaammat ataaseq angullugu sivisussulimmik qaqiniarneqartartoq. Iluatsitsigaanni ip naanerani qaqqap qaava ataqqinarsisitaasoq qaqqasiortartunit 280-iinnarnit qaqineqarsimavoq. Takorluugaq Nukappiarannguullunga K2 pillugu filmiliaq isiginnaarakkuli qaqqap qaqi - nissaa takorluulersimavara. Tamanna anguniakkama annersaraat. Pinngortitap navianartui ilisimaarilluarpakka, aamma qaqqap uatsinnut naalagaanera akueraara. Inuunerit qaqqap pissaaneranut tunniutereersimagukku sekundimi ataasiinnarmi sissuinnginneq inuuninnik akeqarsinnaavoq. Kisianni ukiut marlussuit qaangiuppata misileeqqinniarpunga. Immaqa 40-t sinnerlugit ukioqalereeruma. Qaqqasiornermi eqqarsarluarsinnaaneq pingaarnerpaasarpoq, tamannalu misilittagaqaleriartorneq ilutigalugu takkukkiartortarpoq, Nick Nielsen, Aasianni ilinniarnertuunngorniarnermi nalaani qaqqasiortarsimasoq, oqarpoq. Soqutiginninneq tamanna pigiliussimavaa aatami ujajaasunik oqaluttuarisartagai tiguartinnartut aqqutigalugit. Taamanernit ingeniøri inuusuttoq taanna timersortartun ngorpoq asimik nuannarisaqarluartoq. Taamaalilluni aamma qajartornermik sisorarnermillu aallussilluartuuvoq. Sisoraatinik qaannamillu Kalaallit Nunaat tamakkerlugu kaajallaanis samik takorluugaqarpoq. Tamatuma nilu ingerlangaatsiareersimavoq. Ki ngullermik qaannamik Ammassalimmiit Aappilattumut 1100 kilometerinik isorartussusilik ingerlasimavaa. Kisiannili qaqqasiorneq misigisassarsiorumatuup taassuma uummateqarfiginerpaasaraa, naak Mount Everest qaqigamiuk nuannaarnerujussuarmik tiguartissimanngikkaluarluni. Oqiliallallungalu nuannaarpunga, kisiannili aamma kiserliuummilaarsimasutut misigisimallunga, nuannaarninni allanik avitseqateqarnissara kissaatigisinnaasimagaluarakku, Nick Nielsen, nunarsuarmi qaqqat portunerpaartaata qaavanut kalaallit erfalasuannik nassataqarsimasoq, oqaluttuarpoq. Kalaallit Nunaanni qaqqat qassit qaqisimanerlugit Nick Nielsenip kisitsisitaqartinngilai. Kisianni amerlaqaat. Akerlianilli suup kajungilersitsisarnera oqaasertalersinnaalluarpaa. Ataatsimooqatigiinneq pineqarpoq. Isumaqatinik immikkuullarissumik soqutigisalinnik amerlanngikkaluartunik peqateqarsinnaanera. Tamanna aalajangersimasumik kinaassuseqalersitseqataavoq, kalaaleq qaqqasiortartoq oqarpoq. n K2 nunarsuarmi qaqqat portunersaata tulleraa arfineq-marlunnik pingaarnernik quassugartalik. Pinngortitap ilaa nujuillisarneqarsinnaanngitsoq qaqiniarlugu misilikkaanni inuunermik akeqarsinnaasoq. n K2 er verdens næsthøjeste bjerg med syv hovedkamme. Et stykke utæmmet, vild natur, som det kan koste livet at prøve kræfter med. n K2, the world s next highest mountain, has seven main peaks. It is untamed, wild nature that can prove deadly to take on. Privat Air Greenland inflight magazine 13

16 Privat n Bjergets magt 11 bjergbestigere mistede på få sekunder livet på et af verdens mest ufremkommelige bjerge, K2. Grønlænderen Nick Nielsen, der tidligere har besteget Mount Everest, var blandt dem, der vendte om inden det gik galt Af Christian Schultz-Lorentzen n Nick Nielsen K2-kkut ilungersunartorsiorluni majuartoq. n Nick Nielsen slider sig op af K2. n Nick Nielsen works his way up K2. Da jeg var kommet hjem, fulgte jeg de andre bjergbestigere over nettet. Jeg kunne se, hvordan de nærmede sig toppen af K2. Det gik fremad. Meter for meter. Men så gik det galt. Frygteligt galt. Nøjagtigt, som vi havde frygtet. Det var sørgeligt. Men det bekræftede også, at det var godt, at vi selv var taget hjem. Sådan fortæller den 33-årige grønlandske ingeniør, Nick Nielsen, der sammen med vennen Jacob Wetche var blandt de bjergbestigere, som reddede livet, da de ikke blev grebet af den dragende og farlige»topfeber«få hundrede meter fra spidsen af verdens næsthøjeste og formentlig mest ufremkommelige bjerg, K2. Et bjerg, der endnu engang kom til at tiltrække sig alverdens mediers interesse, da 22 bjergbestigere en augustdag 2008 var på vej mod toppen i håbet om endnu en skalp i trofæbæltet. En drøm, der på få sekunder forvandlede sig til et mareridt. Pludselig rev en 12 meter tyk og tonstung isblok sig løs og tordnede ned langs bjergsiden i et ødelæggende og uimodståeligt rush. 11 bjergbestigere blev revet med og styrtede magtesløse i afgrunden. De føjede sig dermed til de 75 sjæle, der gennem årene havde mistet livet på det meter høje bjerg i det uvejsomme Himalaya tæt ved Pakistans nordlige grænse til Kina. Russisk roulette Ugen før den tragiske hændelse havde Nick Nielsen og Jacob Wetche snakket med flere af de bjergbestigere, som få dage efter mistede livet i den voldsomme kamp mellem menneske og bjerg. Selv besluttede de sig for at stoppe, fordi ekspeditionen havde udviklet sig til russisk roulette. Jo højere vi kom op, jo flere stenskred oplevede vi, fortæller Nick Nielsen med en dyb stemme, som akkompagneres af flittige fagter med hænderne. Vi var simpelthen ved at blive ramt hele tiden, og på et tidspunkt sagde Jacob, at det her var ren russisk roulette. Det var kun et spørgsmål om, hvornår det var vores tur til at blive ramt. På et tidspunkt var vi kun en meter fra at blive at taget af en lavine og Suluk #

17 måtte i sidste sekund springe væk. Før det havde vi haft et forsøg mod toppen, hvor vi gik minutter bag en amerikansk ekspedition. Men de ville ikke vente på os, og de blev ved med at smide sten ned i hovedet på os. Det var ikke med vilje. Det sker jo, fordi folk i den højde bliver så desperate for at nå toppen, og så gik vi og fik deres sten i hovedet. Det ville vi ikke være med til mere. Det var for farligt. Det er kun sjovt at bestige bjerge, hvis man kommer hjem igen, fortæller Nick Nielsen, der har været på 15 bjergekspeditioner, heriblandt på Mount Everest som han besteg i andet forsøg. Det er som om, bjergene er blevet mere levende. Især når man kommer over de meter. Stenskred, laviner og is-skred, som man så på K2, sker hyppigere, fortæller Nick Nielsen, der trods den dramatiske oplevelse ikke har opgivet drømmen om at nå toppen af kongernes bjerg. En mastodont af et bjergmassiv, der med sine syv hovedkamme typisk tager op imod en måned at bestige. Hvis det da overhovedet lykkes. Ved udgangen af 2007 havde kun 280 bjergbestigere nået den glorificerede top. Drømmen lever Siden jeg var en lille dreng og så en film om K2, har jeg drømt om at bestige bjerget. Det er mit absolut ultimative mål. Jeg kender godt naturens farer, og jeg anerkender, at bjerget bestemmer over os. Når du først har lagt din skæbne i bjergets vold, kan et sekunds manglende fokus koste dig livet. Men jeg vil prøve igen om et par år. Måske når jeg er kommet i fyrrerne. I bjergklatring er det psyken, der er det vigtigste, og den kommer jo med erfaringen, siger Nick Nielsen, der siden gymnasietiden i Aasiaat har besteget bjerge. En interesse, som blev vakt af hans farfars medrivende røverhistorier. Den unge ingeniør udviklede sig siden til en idrætsudøver, som holder af favntaget med den vilde natur. Han er således også en flittig kajakroer og skiløber. Drømmen er at komme hele vejen rundt i Grønland på ski og kajak. Og han er allerede godt på vej. Senest har han i kajak tilbagelagt de 1100 kilometer fra Ammassalik til Aappilattoq. Men det er nu bjergbestigningen, der står eventyrerens hjerte nærmest, selv om han ikke blev grebet af en ubetinget glædesrus på toppen af Mount Everest. Jeg var lettet og glad, men også en smule ensom, fordi jeg gerne ville have delt glæden med andre, fortæller Nick Nielsen, som havde det grønlandske flag med på toppen af verdens højeste bjerg. Nick Nielsen har ikke tal på, hvor mange bjerge han har besteget i Grønland. Men det er mange. Til gengæld kan han godt sætte ord på, hvad det er, som trækker. Det handler om fællesskab. At jeg kan finde sammen med en lille gruppe ligesindede, der har den samme specielle hobby. Det er med til at give en bestemt identitet, lyder det fra den grønlandske bjergbestiger. PRIVAT n Nick Nielsen aamma sisorarnermik qajartornermillu aallussilluartuuvoq. Kalaallit Nunaata tamakkerlugu kaajallannissaanik takorluugaqarpoq. n Nick Nielsen er også en flittig skiløber og kajakroer. Drømmen er at komme hele Grønland rundt. n Nick Nielsen is also an energetic skier and kayaker. He dreams of getting all the way round Greenland. Air Greenland inflight magazine 15

18 n K2 mik qaqisiniarneq nalinginnaasumik qaammammik ataatsimik sivisussuseqartarpoq. n Det tager typisk en måned at bestige K2. n Typically, it takes one month to climb K2. PRIVAT n The power of the mountain In just a few seconds, 11 mountain climbers lost their lives on one of the world s most treacherous mountains, K2. Greenlander Nick Nielsen, who has previously climbed Mount Everest, was among those who turned back before things went wrong By Christian Schultz-Lorentzen When I got back home, I followed the other mountain climbers over the internet. I could see how they got closer to the top of K2. They made progress metre by metre. But then things went wrong, terribly wrong. Exactly as we had feared. It was sad. But it also confirmed that it was right of us to go home. This was said by 33-year old Greenlandic engineer Nick Nielsen. Together with his friend Jacob Wetche, he was amongst those climbers who avoided death because they did not get caught in the grip of the compelling and dangerous»top fever«a few hundred metres from the top of the world s most treacherous mountain K2. This mountain once again attracted the attention of the media worldwide when 22 mountain climbers one August day in 2008 were on their way to the top in the hope of getting another trophy under their belts. A dream that became a nightmare in seconds. Suddenly a 12-metre thick block of ice weighing several tons broke loose and thundered down the mountain side in a devastating, overpowering rush. 11 mountain climbers were swept helplessly down into the abyss. With this, they joined the 75 souls who, over the years, have lost their lives on the 8,211 metre high mountain in the rugged Himalayas close to Pakistan s northern border to China. Russian roulette The week before the tragic event, Nick Nielsen and Jacob Wetche had been speaking to several of those climbers who were to lose their lives in the violent fight between man and mountain a few days later. They, themselves had decided to stop, because the expedition had turned into Russian roulette. The higher we got, the more landslides we experienced, says Nick Niel sen, his deep voice accompanied by plenty of hand gestures. We kept almost getting hit and at one point Jacob said that this was Russian roulette. It was only a question of when it was our turn to be hit. At one point, we were only one metre from being taken by an avalanche and we had to jump out of the way at the last second. Before that, we had attempted to get to the top and we were minutes behind an American expedition. But they wouldn t wait for us and they kept dropping stones on our heads. It wasn t on purpose. It happens, because at that height people are so desperate to reach the top. So their stones hit our heads. It was too dangerous. Mountain climbing is only fun, if you come home again, says Suluk #

19 Nick Nielsen, who has been on 15 mountain climbing expeditions, including one to Mount Everest which he climbed at his second attempt. It is as if the mountains come alive. Especially when you get above 8,000 metres. Landslides, avalanches and iceslides like we saw on K2 happen more frequently, says Nick Nielsen. Despite this dramatic experience, he has not given up the dream of reaching the top of the king of mountains. This behemoth of a massif, with its seven main peaks, typically takes up to one month to climb if the climb succeeds at all! At the end of 2007, only 280 mountain climbers had reached the glorious top. The dream lives on Since I was a small boy and saw a film about K2 I have dreamed of climbing the mountain. It is my absolute ultim ate goal. I am well aware of the dangers found in nature and I acknowledge that the mountain makes the decisions for us. Once you have put your destiny in the hands of the mountain, losing focus for only a second can cost your life. But I will try again in a couple of years. Perhaps when I am in my forties. With mountain climbing, it is the psyche that is most important and that comes with experience, says Nick Nielsen, who has been climbing since his high school days in Aasiaat. His interest was awoken by his grandfather s enthralling tall tales. In time, the young engineer turned into an athlete who enjoyed wrestling with wild nature. He is also an energetic kayaker and skier. His dream is to get all the way around Greenland on skis and in a kayak. And he is well on the way. Lately he has travelled 1100 kilometres from Ammassalik to Aappilattoq. But now it is mountain climbing that is closest to his heart, although he wasn t hit by an unconditional rush of joy at the top of Mount Everest. I was relieved and happy, but also a little lonely because I would have liked to have shared the happiness with others, says Nick Nielsen, who brought the Greenlandic flag to the top of the highest mountain in the world. Nick Nielsen can t put a number on how many mountains he has climbed in Greenland, but there have been many. On the other hand, he is able to put in words what the attraction is: It s about companionship. Getting together with a small group of likeminded people who have the same, special hobby. This helps to define a certain identity, says the Greenlandic mountain climber. n Nick Nielsen qaqqasioqataalu ujaqqat aputillu sisooqattaarnerat pissutigalugu uniinnartariaqarsimapput. Taama aalajangernertik annassutigisimagunarpaat. n Nick Nielsen og hans kammerat måtte opgive på grund af stenskred og laviner. En beslutning, som formentlig reddede deres liv. n Nick Nielsen and his friend had to give up because of landslides and avalanches. This decision probably saved their lives. PRIVAT Air Greenland inflight magazine 17

20 Explore the capital of Greenland Tel D E ST ØR ST E VI NOP LE VE LSE R FI ND E R D U HOS hotellet i centrum 45 værelser 9 hotel lejligheder Restaurant Hvide Falk Thairestaurant Lotus Pub Falkereden Industrivej 2D 3900 Nuuk Postboks 456 Tlf vinslottet@greennet.gl Postboks 20, 3952 Ilulissat Telefon: fax: reception@hotelhvidefalk.dk Adventure to the Ice cap in Kangerlussuaq Take a walk to the incredible indland ice Suluk #