2013 nr.05. tigoriannguaruk tag Suluk Med hjem Your personal copy. Tax Free

Transcription

1 2013 nr.05 tigoriannguaruk tag Suluk Med hjem Your personal copy Tax Free

2 Ataaseq / pr. stk. 35,- Ataaseq / pr. stk. 125,- Ataaseq / pr. stk. 245,- Ataaseq / pr. stk. 59,- Ataaseq / pr. stk. 490,- EQQAAMALLUGU TIKINNINNI AALLALERNINNILU PISINIARSINNAAGAVIT mittarfinniillu allaniit akikinnerugajuppugut! Husk at DU KAN handle BÅDE VED ANKOMST OG AFGANG og oftest billigere end i andre lufthavne! Pilersuisoq Hotel / Cafeteria Duty Free Souvenir Kangerlussuaq Lufthavn Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer

3 Hjørnesofa Modesto, bonded læder, venstre Pisisami Vores pris Barstol Dumpling, kunstlæder Spisestol Mars (2 stk.) Gå-cykel Radio Flyer - Scoot about Pisisami Vores pris Pisisami Vores pris Pisisami Vores pris Køle-/fryseskab Gorenje RK OR Bordopvaskemaskine Bosch SKS50E01EU Køkkenmaskine KitchenAid 150EER Pisisami Vores pris 4.361, ,- Pisisami Vores pris Pisisami Vores pris 8.602,- 920, ,- 450, ,- UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA AKIANUT ILAAREERTUAANNARPOQ PRISEN ER ALTID INKL. SKIBSFRAGT Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer

4 Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing Timmisartumut tikilluaritsi Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! Velkommen ombord Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! Welcome on board We wish you a pleasant journey with Air Greenland! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards Air Greenland Suluk Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq. AG for Air Greenland A/S. Suluk is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq. AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. Aaqqissuisut/redaktion/editing Poul Krarup (akisuss./red./ed.) Christian Schultz Lorentzen (akisuss./red./ed.) Ussassaarutit/annoncer/advertising Salgskonsulent Martin Møller Kristensen annoncer@sermitsiaq.ag P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf Telefax Ilusilersorneqarfia/grafisk tilrettelægning/layout Linda Rachlitz Saqqaa/forside/cover picture Carsten Egevang Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ redaktionsudvalg/editorial board Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Christian Schultz-Lorentzen Nutserisut/oversættelse/translation Gabannguaq Johansen & Maria Holm Naqiterneqarfia/tryk/printing lok a/s ISNN Assiliisoq Visit Greenland 02 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013

5 Imai 4 News 10 Sermersuarmi inuarneq inuttornerlu 18 Nunarsuarmiut Nuummut tikeralersut 24 Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 28 Imarpik qulaallugu timmisartoq 41 Angerlarserneq 44 News 48 Inuttut timmisinnaasutut 56 Permafrost klimaets X-faktor 62 News 68 Kangiani sikkilerluni angalaarnermit 74 Meeqqat quppernerat 78 Air Greenlandip nammineq silarsuaanut 81 Nipilersuutit 82 Isiginnaagassiat 85 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 86 Timmisartumut tikilluarit 88 Ingerlaviit nunap assingani 89 Timmisartuutit 90 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 91 Københavnip mittarfia 92 Air greenland aperiuk Indhold 4 News 12 Mord og kannibalisme på indlandsisen 20 Verden rykker til Nuuk 24 Kort nyt om navne 32 Atlantflyveren 40 Hjemve 44 News 46 Som en menneske-fugl 56 Permafrost klimaets X-faktor 62 News 71 Fra en cykeltur i Østen 74 Børnesiderne 78 Fra Air Greenlands egen verden 81 Musik 82 Film 85 Gode råd undervejs 86 Velkommen ombord 88 Rutekort 89 Flyflåde 90 Toldregler 91 Københavns lufthavn 92 Spørg air greenland Contents 4 News 14 Murder and cannibalism on the inland ice 22 The world moves to Nuuk 24 Brief news about people 32 The transatlantic flyer 41 Homesick 44 News 52 Like a human bird 58 Permafrost the climate s X-factor 62 News 72 From a bicycle trip in the East 74 For Kids 78 From Air Greenland s World 81 Music 82 Film 85 Good Advice When Flying 86 Welcome on Board 88 Route Map 89 The Fleet 90 Duty regulations 91 Copenhagen Airport 92 Ask air greenland Suluk nr. 5 Air Greenland Inflight Magazine

6 nutaarsiassat NYHEDER NEWS Dronningi sammivinni nutaani Kukkulluni imaluunniit torrallaalluni assilisaq? Aviisini assilisanik aaqqissuussineq immikkut illuinnartumik suliaasarpoq. Tamanna kunngikkormiuni katersuuffiit annerpaartaat Dronning Margrethe pillugu assilisanik atuakkiami nutaami uppernassuseqarluartumik takutinneqarpoq. Atuakkami marsernianngikkaluarluni qanillattortumi. Assilisat pitsaanerpaagaangamik qulaarisuusarput. Peqqusersiortumiunngitsoq ajorniartumiunngitsorlu, kisianni inuttut allanut attaveqarnermi kissalaassusermik misigissutsimillu aalajangiu simannikkaangata, immaqa inuunermi pisut pitsaanerpaartaanni. Arlaqanngitsunnguanilu ajornerpaartaanni. Taama atuakkiortoq tusagassiortorlu Hannibal Erngaard atuakkiami nutaap Dronningen som du aldrig har set hende før -imi naqiterisitsisarfik Løfbergs aqqutigalugu saqqummersinneqartup siulequtaani allappoq. Atuagaq dronningip assinginik arlalissuarnik siornatigut tamanut saqqummiunneqarsimanngitsunik imaqarpoq. Assilisat ilaatigut dronningip Kalaallit Nunaannut tikeraar neranit pisut maannamut Berlingske Tidendep assilisanik toqqorsiviani ullumikkut suliffeqarfimmi nammineq pigisami Scanpiximiittumi maannamut toqqortarineqarluarsimapput. Taakkua ilaat uninngatiinnarneqarput kunngikkormiut innarlerneqannginnissaat taamani aaqqissuisuusunit pingaarnerpaatinneqarmat. Tusagassiorneq tunulliunneqarpoq. Inuiaqatigiinni aaqqissuussaaneq qaffasinnerpaaq apeqquserniarlugu oqaaseqarfiginiarluguluunniit suliaqartussanngortinneqarsimanngillat. Tamatuma akerlianik suliassaat tassaavoq kunngikkormiunik takorluukkamik ataqqinassuseqartumik attassinissaq allaallumi innuttaasunut akitsisinneqartunik kunngikkormiorpalaartunillu nittarsaassinissaq, Hannibal Erngaard oqarpoq. [KAL] Margrethep 20-nik ukioqarluni Kunngi Frederik juulimi 1960-imi Dannebrog -imi piniartut nuliaannut assuusersorsimasunut soqutiginnilluni tusarnaartoq pilittaanermik ilinniarfigigaa. Minnerunngitsumik pujortaattunnguaqarpoq. [DK] Den 20-årige Margrethe er i lære som vært hos Kong Frederik, der interesseret lytter til festklædte fangerkoner ombord på Dannebrog i juli Der bliver ikke mindst pulset løs på cigaretterne. [GB] 20-year old Margrethe trained to be a hostess with King Frederik, here listening with interest to hunters wives in their party clothes on board Dannebrog in July Note the smoking. Dronningen i nyt perspektiv Fejlskud eller pletskud? Redigering af fotos i aviser er en ganske særlig disciplin. Det dokumenteres med stor overbevisning i en ny fotobog om kongehusets største samlingspunkt, Dronning Margrethe. En bog, der formår at gå tæt på uden at være snagende. Fotografier er når de er allerbedst afslørende. Ikke på den nyfigne og ondskabsfulde måde, men når de fastholder et øjeblik af menneskelig varme, en relation til andre, en følelse, måske de bedste øjeblikke i ens liv. Og i få tilfælde de værste. Sådan skriver forfatteren og journalisten Hannibal Erngaard i forordet til sin nye bog Dronningen som du aldrig har set hende før, der er udkommet på forlaget Løfbergs. Bogen indeholder en række fotos af dronningen, der ikke har været offentliggjort tidligere. Billederne, heriblandt også en del fra dronningens besøg i Grønland, har hidtil været dybt begravet i Berlingske Tidendes billedarkiv, der i dag ligger hos datterselskabet Scanpix. Nogle af dem blev holdt tilbage, fordi fortidens redaktører havde kongehusets ve og vel som førsteprioritet. Journalistik kom i anden række. De var ikke sat i verden for at stille spørgsmålstegn ved eller kommentere samfundets højeste institution. Deres opgave var tværtimod at bevare et værdigt billede af kongefamilien og endog at promovere det ophøjede og majestætiske over for befolkningen, siger Hanninal Erngaard. The queen in a new perspective Hit or miss? Editing photos for newspapers is a very special discipline. This is documented convincingly in a new photo book about the Danish royal family s nucleus, Queen Margrethe. This is a book that manages to get close without prying. The photographs are when they are best revealing. Not in a prying or malicious manner, but when they capture a moment of human warmth, a relation to another person, a feeling, perhaps the best moment in a person s life: and in some cases the worst. This is what writer and journalist Hannibal Erngaard writes in his new book Dronningen som du aldrig har set hende før (The Queen in Ways You Have Never Seen Before TN), published by Løfbergs. The book contains a series of photos of the queen that have not previously been published. The photos, including several from the queen s visits to Greenland have previously been deeply buried in Berlingske Tidende s photo archive which is located with its subsidiary company, Scanpix. Some of them had been held back because previous editors had the welfare of the royal family as their first priority. Journalism took a second place. They were not put on this earth to question or comment on the highest institution in the land. On the contrary, their job was to maintain a dignified picture of the royal family and even to promote an elevated and majestic aura to the population, says Hannibal Erngaard. PHOTO Allan Moe/Scanpix 04 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013

7 nutaarsiassat NYHEDER NEWS Ukiuni 120-ni ukiut qulikkuutaat kiannerpaat Silasiorfinnit 14-init Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni inissisimasunit paasissutissat nunat tamalaat akornanni ilisimatusartunit suliarineqarsimalerput, paasisallu silap pissusaanut atatillugu qulartunik eqqarsalersitsisariaqaraluarlutik. Ukiut qulikkuutaat kingulliit (2001-imiit 2010-mut) ukiuni 120-ni Kalaallit Nunaanni kiassutsip ississutsillu nalunaarsorneqarfigisaanni kiannerpaapput. Silap allanngorarnerunera sualunneruneralu uuttortakkanit aamma takutinneqarpoq, qallunaaq ilisimatusartoq utoqqaaneq, Sebastian Mernild, Chilemi Climate Change Laboratorymeersoq oqarpoq kkunni 1940-kkunnilu nunarsuaq tamaat isigissagaanni nalinginnaanngitsumik kiattumi ullumikkornit kiannerusimanera silap pissusaata allanngoriartorneranik qularutiginnittunit akuttunngitsumik oqaatigineqartarpoq. Tassa naatitsivittup sunniuteqartartup kinguneranik nunarsuaq kiatsikkiartorani pissusissamisoortumik allanngorarnermit kiatsikkiartortoq. Erseqqissaatigineqartartoq tamanna ilisimatusarnermit nutaamit tunuartinneqarsinnaanngorpoq: Ullumikkut taamanikkornit kiannerunera paasisatsinnit takutinneqarpoq. Tamatuma peqatigisaanik kiarujussuarneranik pisartut 50 procentit missaannik amerlanerupput, Sebastian Mernild Videnskab.dk-mut oqarpoq. Paasissutissat Tunumeersut Kitaaneersullu imminnut sanilliunnerisigut tamakkiisumik pissutsit allanngoriartornerat ilisimatusartunit aamma takuneqarsinnaavoq. Tunumi 1960-imiit 1985-imut arlaleriarluni isserujussuartarpoq, tamannali taamanernit allanngorpoq ullumikkumullu suli atuulluni, nikerarnerit anner paartaat Kalaallit Nunaata qeqertaata kitaani nalunaarsorneqartarlutik. PHOTO Leiff Josefsen Varmeste årti i 120 år Data fra 14 målestationer, placeret rundt omkring i Grønland, er blevet bearbejdet af internationale forskere, og resultatet burde vække eftertanke hos klimaskeptikere. Det seneste årti (fra 2001 til 2010) er det varmeste i de 120 år, hvor man har registreret temperaturen i Grønland. Målingerne viser også, at vejret er mere omskifteligt og ekstremt, oplyser den danske seniorforsker, Sebastian Mernild fra Climate Change Laboratory, som er beliggende i Chile. Klima-skeptikerne påpeger ofte, at temperaturerne tilbage i 1930erne og 1940erne som globalt set var præget af en usædvanlig varmeperiode var højere end i dag. At det altså ikke er drivhuseffekten, der varmer kloden op, men en følge af mere naturlige udsving. Den pointe kan tilbagevises med det nye studie: Vores resultater viser, at det er varmere i dag end dengang. Samtidig er der omkring 50 procent flere tilfælde af varmeekstrem-hændelser, siger Sebastian Mernild til Videnskab.dk. Når forskerne sammenligner data fra Østgrønland og Vestgrønland kan de se, at totalbilledet også forandrer sig. Fra 1960 til 1985 havde Østgrønland flere kulde-ekstremer, men det ændrede sig herefter og er fortsat op til i dag, hvor de største udsving registreres i den vestlige del af øen. Warmest decade in 120 years Data from 14 measuring stations situated around Greenland have been processed by international researchers and the results ought to give climate sceptics pause for thought. The latest decade (from 2001 to 2010) was the warmest in the 120 years of recording temperatures in Greenland. The measurements also show that the weather is much more changeable and extreme, informs senior researcher Danish Sebastian Mernild from the Climate Change Laboratory, which is located in Chile. Climate sceptics often point out that the temperature back in the 1930s and 1940s which were globally characterized by being unusually warm was warmer than today. They claim that it is not actually the greenhouse effect that is warming the planet, but instead that it is a result of more natural fluctuations. This opinion can be refuted with the new study: Our results show that it is warmer today than it was back then. At the same time there are about 50 per cent more cases of extreme events due to higher temperatures, says Sebastian Mernild to Videnskab.dk. When researchers compare data from East Greenland and West Greenland they can see that the overall picture also changes. From 1960 until 1985, East Greenland had more extremes of cold, but since then the pattern has changed and today the biggest fluctuations are registered on the western part of the island. Suluk nr. 5 Air Greenland Inflight Magazine

8 nutaarsiassat NYHEDER NEWS [KAL] Umiarsuaq takornariartaat Aurora Kalaallit Nunaanniinnermi nalaani. [DK] Krydstogtsskibet Aurora under et besøg i Grønland. [GB] The cruise ship Aurora at the Colonial Harbour in Nuuk, which is one of the big tourist destinations. Umiarsuarnik takornariartaatinik takornariaqarneq 1 million koruunit sinnerlugit. Umiarsuarmik takornariartaammik angisuumik tikittoqarnerit tamaasa Ilulissaniinnaq Kalaallit Nunaanni illoqarfiit takornariaqarnerpaartaanni aningaasat kaaviiaartitat taama amerleriartigisarput. Tamanna Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Visit Greenlandip misissueqqissaartartut suliffeqarfiat suleqatigalugu qulaajaanerata annertuup inernerata ilaanit takutinneqarpoq. Umiarsuarnut takornariartaatinut ilaasut nunaliaraangata (umiar suarni anginerpaani inik ilaasoqarsinnaasarpoq) takornariat 61 procentii nunaliarnerminni koruunit angullugit atuisarput. Nerisassanut, taxanut, tammajuitsussanut, katersugaasivimmut takuniaanermut pisiniarfinnilu pisiniarnermut. Umiarsuarnut takornariartaatinut ilaallutik takornariat amerlanerpaartaasa siullermeerlutik nunatsinnukartuusarnerat Visit Greenlandip misissuineranit aamma takutinneqarpoq. Tassa 93 procentit. Kalaallit Nunaat tassa nunaavoq nalinginnaasumik ataasiaannarluni tikinneqartartoq. Umiarsuarnut takornariartaatinut ilaallutik takornariat it missaanniittut ukioq manna Kitaani illoqarfinni malunniuteqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Kisitsit taanna ukiuni kingullerni appariartorsimavoq. Krydstogtsturisme Over en million kroner. Så mange penge øges omsætningen med alene i Ilulissat Grønlands største turistby - hver gang et af de store krydstogtsfartøjer lægger til ved byen. Det viser et af delresultaterne af en større kortlægning, som Grønlands Turistråd, Visit Greenland, har gennemført i samarbejde med et analysebureau. Når krydstogtsturisterne går i land (på de største fartøjer kan der være passagerer) bruger 61 procent af gæsterne op mod kroner under besøget. Til mad, taxa, souvenirs, museumsbesøg og indkøb i dagligvarebutikkerne. Visit Greenlands undersøgelse viser desuden, at den overvejende del af krydstogtsturisterne er førstegangsbesøgende. Nemlig 93 procent. Grønland er altså et land, man typisk kun besøger én gang. Det forventes, at omkring krydstogtsturister vil sætte sit præg på de vestgrønlandske kystbyer i år. Et tal, som har været faldende de seneste år. Cruise tourism More than one million DKK. Turnover is increased by this much alone in Ilulissat Greenland s biggest tourist town each time one of the big cruise ships visits the town. This is revealed in one of the partial results of a larger survey which Greenland Tourism, Visit Greenland, has carried out together with a research agency. When cruise ship tourists go ashore (the largest vessels can carry 3,000 passengers) 61 per cent of the guests spend up towards DKK 1,000 during the visit on food, taxies, souvenirs, museum visits and purchases in convenience stores. Visit Greenland s survey also shows that most of the tourists, i.e. 93 per cent are first-time visitors. Hence Greenland is a country you typically only visit once. Around 25,000 cruise tourists are expected to have an effect on coastal towns in West Greenland this year. The number of cruise tourists has been falling in recent years. PHOTO Leiff Josefsen 06 Suluk nr. 5 Air Greenland Inflight Magazine 2013

9 WELCOME TO... A 5-STAR MEETING & CONFERENCE EXPERIENCE AT THE LEADING BUSINESS HOTEL IN THE CAPITAL OF GREENLAND Hotel Hans Egede sets new standards for meetings and conferences in Greenland with the 5-star HHE Conference & Event Center in Nuuk More information: conference@hhe.gl newly refurbished hotel rooms Delicious breakfast buffet top-of-the-line hotel apartments Polar Class and Suites incl. a 24-hour free Internet access package per day 4 Plenum: 4 19 Meeting rooms: 19 High Speed wifi, only Dkr 0,15 per MB State of the art AV and IT equipment Hotel Hans Egede 4-STAR HOTEL WITH A 5-STAR CONFERENCE CENTRE Phone booking@hhe.gl restaurant@hhe.gl conference@hhe.gl Suluk nr. 5 Inflight Magazine

10 nutaarsiassat NYHEDER NEWS Annaassiniartartut nersornaaserneqartut Politiit pingasut Air Greenlandimilu sulisut sisamat siorna ukiakkut annaassiniarnerminni iliuuserisatik pillugit tamarmik immikkut 2000 koruuninik akissarsisinneqarlutillu Politimesterip nersorinnissutaanik tunineqarput. Nersorniarneqartut tassaapput politiassistentit Peter Kristoffersen aamma Lasse Karkov, vicepolitikommissær Karl Vinter, kaptajn Jens Ploug Larsen, aquttoq Jesper Høy, kivittaammik aqutsisoq Nikolaj Chemnitz aamma usilersuisartoq Kaj Siegstad. Nersorinninneq pivoq oktobarip 27-ani 2012-imi annaassiniarneq tunngavigalugu, taamani annaassiniartartunit inuk ajornartorsiortoq ataaseq annaanneqarmat angalaqataalu ajunaarsimasoq qaqinneqarmat. Taakkua anorersuarnerani Nuussuup eqqaani motooriminnik unittoorsimapput. Annaassiniarneq ajornakusuulersinneqarpoq qulimiguullip orsussaanit isorartussutsimillu timmivigineqarsimasumit ajornartorsiortut sumiissusersiniarnissaannut piffissap killeqalerneratigut taamatuttaarlu sumiiffimmi angallatinik allanik ikiortissaqannginneratigut. Immami sikulimmi mallersorsuunera eqqarsaatigalugu pissutsini ilungersunarluinnartuni navianarluinnartunilu tamassi sapiissutsimik, suliniuteqarusussusermik tupinnaannartumillu suliaqarluarnermik takutitsivusi. Ataatsimoorlusi suleqatigiillusilu ajornartorsiortunik ikiuiniarpusi qaqitsillusilu, tamannalu nersualaarusupparput, vicepolitiinspektør Mikael Storgaard nersornaatinik tunniussinermi Ilulissat mittarfianni ilassinninnermi pisumi oqarpoq. [KAL] Annaassiniartut arfinillit inuunertik navianartorsiortillugu annaassiniarnermik nalinginnaanngitsumik naammassisaqarput. [DK] De seks redningsfolk, der med fare for eget liv, gennemførte en usædvanlig redningsaktion. [GB] The six rescuers, who risked their own lives to carry out an unusual rescue operation. Dusør til redningsfolk Tre politifolk og fire Air Greenland-ansatte har hver modtaget en dusør på 2000 kroner og Politimesterens påskønnelse for deres indsats ved en redningsoperation sidste efterår. Modtagerne var politiassistenterne Peter Kristoffersen og Lasse Karkov, vicepolitikommissær Karl Vinter, kaptajn Jens Ploug Larsen, styrmand Jesper Høy, hoistoperatør Nikolaj Chemnitz og lastemand Kaj Siegstad. Anerkendelsen skete på baggrund af en redningsoperation den 27. oktober 2012, hvor teamet reddede en nødstedt person og bjærgede hans omkomne kammerat, der havde haft motorstop ud for Nuussuaq-halvøen under en storm. Det var med til at vanskeliggøre operationen, at helikopterens brændstofmængde sammenholdt med den fløjne afstand og mørkets frembrud satte en begrænsning på den tid, helikopteren havde til rådighed på de nødstedtes position, ligesom det ikke var muligt at få hjælp fra andre fartøjer i området. Under særdeles vanskelige og farlige forhold med høje bølger i et isfyldt farvand, viste I alle et ekstraordinært mod, initiativ og en usædvanlig god indsats. I fællesskab og som et samlet hold undsatte og bjærgede I de nødstedte, og det vil vi gerne påskønne, sagde vicepolitiinspektør Mikael Storgaard ved overrækkelsen, der fandt sted ved en reception i Ilulissat lufthavn. Rescuers rewarded Three police officers and four Air Greenland employees have each received a reward of DKK 2000 and the appreciation of the Chief Constable for their efforts during a rescue operation last autumn. The recipients are Police Constable Peter Kristoffersen and Police Constable Lasse Karkov, Chief Inspector Karl Vinter, Captain Jens Ploug Larsen, First Officer Jesper Høy, Hoist Operator Nikolaj Chemnitz and Loadmaster Kaj Siegstad. Recognition was given following a rescue operation on October 27th 2012 when the team rescued a person in distress and recovered the body of his dead comrade. They had suffered engine failure off the Nuussuaq peninsular during a storm. The operation was made more difficult because the helicopter s fuel reserves compared to the distance flown and the onset of nightfall placed a limit on the time available to the helicopter at the rescue position and it was not possible to get help from other vessels in the area. Under extremely difficult and dangerous conditions with high waves in ice-filled waters, you all showed exceptional courage and initiative and you did a particularly good job. Together and as a team you rescued and recovered those in distress and I would like to express my appreciation, said Deputy Chief Constable Mikael Storgaard at the presentation which took place at a reception at Ilulissat Airport. 08 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013

11 An outstanding hotel in an exceptional place Ilulissat 4-star hotel / 5-star conference " If you wish to experience what Greenland has to offer in terms of ingredients, then this has to be the best option in northern Greenland if not the whole country." (Quotes from users at Tripadvisor regarding both Hotel and Restaurant Ulo) Visit our website and take a 360 virtuel tour of the hotel. Suluk nr. 5 Air Greenland Inflight Magazine star hotel / 5-star conference Tel: booking@hotel-arctic.gl Because of our focus on energysavings and on the vulnerable environment we were awarded Greenland s Environment and Nature Prize

12 Sermersuarmi inuarneq inuttornerlu Allattoq: Niels Ole Qvist Issittumi ilisimasassarsiornerup tujorminartortai erloqinartortaalu inuit issittumi nunamik siornatigut assiliorfigineqarsimanngitsumik sananiarlutik ilisimasassarsiortut pillugit atuakkiami nutaami saqqummerput Killingusaap illuata tungaani soqarnersoq inuit piunertik tamaat paaserusuttuartarsimavaat. Nunat tikinneqarnikuunngisaannartut nunasiaatigineqalerusuttuaannarsimapput. Piffiit siornatigut tikissimanngisat tiguarneqartarsimapput. Inuillu ilaat nunarsuatsinnik paasisassarsiorusunnermik ajugaaffiginnikkusussusermillu tiguartilluinnarsimasarput. Siulliorusussuseqarput. Anginerpaanngorusupput. Issittumili naalliuutit misigisarsimasat sumiluunniit nalaanneqartunit sakkortunerusimapput. Issittup oqaluttuarsiaanerani qaqugorsuarmut eqqaamatikkusullutik kiisalu sermersuarmik naassaanngiusartumik nunap assiliorniartut, Kalaallit Nunaat avannaqullugu aqqummik nassaarniartut imaluunniit anguniakkat ataqqinarnersaannik, Qalasersuaq Avannarlermik angusiniarlutik, angutit niaqulaalernissap killerpiaaniittut sunillu tamanik akuttunngitsumik aamma nammineq inuunerminnik akigisaqartut. Tusaamanarnersaat, amerikamiu Robert E. Peary, tunniutiinnarumanngivippoq, taamaalillunilu imminut kaatsittarlunilu isser - suarmik misigisaqartarpoq naggataagullu qinusartutut ilisimasassarsiornissanut akisoqisunut katersiniartarluni imminut kanngunarsartariaqartarsimavoq. Misiliinerit ilaasa kingunerannik qerussorsimanermi kingorna isikkamini inussani arfineq-pingasut annaareerlugit tusiaqaluni ajaappiarluni utertariaqarsimavoq. Inuunermi sinnera isikkamini inussami minnersai kisiisa pigilerpai. Ulloq 6. april 1909-mi kiisami iluatsitsivoq. Ukiut 23-t qaangiutillartulli. Pujorsiut sumulluunniit saatikkaanni kujammut tikkuartarpoq: The Pole at last! Kiisami ajugaaffigaara!, pikkusoqaluni nillerpoq, nangillunilu: Ullumikkut nunarsuup kaavinnerani qitia, imartallu tassunga atasut pivakka. Inuit sisamat angalaqatigai: Seeglo, Ootah, Ooqueah og Egigingwah, taakkuli nunap inoqqaavisulli allasulli ilisimasassarsiortuni peqataasarsimasunisut puigugaapput. Qaamasumik amilik kisimi Ataqqinaaserneqartarpoq. Toqunartut atorlugit inuarneq Kingornalu ilisimatuut allallu suliamut tassunga soqutigisaqartut amerikamiup tassuma (»qimmeq qaasuttoq«-mik taagorneqartup) uteriitsup isikkami atugarliornikooqisup nunarsuup qalasersuanut avannarpasissuseq 90-imut ilumut tutsissimanerai oqallisigilluartarpaat. Atuakkami nutaami»polarsvindlerne«(sohns forlag-imit saqqummersinneqartumi) Peary ataqqinaamminik peqquserluuteqarnikkut pissarsisoq atuakkiortoq Nils Aage Jensen inerniliivoq. Anguniakkami eqqaanut apuuppoq, apuutivinngilarli. Atuakkamilu ilisimasassarsiornernik tusaamaneqarnerpaanik tunngasuni allatat upperissagaanni, issittumi angalatoorsuit akuttunngitsumik taamaaliortarsimapput. Taakku ataqqineqarumallutik tusaamaneqarusullutillu pissusiluttarsimaqaat, peqquserluttaqalutik kiisalu sumiginnaasarsimaqalutik. Issittumi pisarsimasut tamarmik kikkunnulluunniit oqaluttuarineqarsinnaanngillat. Pinerlunnernik amiilaarnartunik, pissusilunnernik, ammip qalipaataa aallaavigalugu uumissuinernik, al - laallumi toqunartut atorlugit inuiartarnerit kiisalu inuttuuttarsimanerit atuagaq naallugu siumugassaapput. Ilaatigulli ajorniarneq pissutaanani, kisiannili sianiilliornerujussuit imaluunnit ataqqinarniarnersuaq pissutaalluni pisut ajorluinnartumik kinguneqartarsimapput. Inuit taakku periallaqqissorsuartut inutsialassuartullu takorloorneqartarput, amerlaqisulli annertoorujussuarmik uummateqarpallaanngitsumillu imminnut ingasaallutik pingaartittuusimapput, Niels Aage Jensen aallaqqaasiussamini allappoq. Issittumi angalatoorsuit amerlanersaat, kingorna sakkutuut naa lagaattut admiralitut ataqqinaaserneqartartut, aqutsinerminni ileqqorluttuusarsimapput. Taamanikkut pisortanik uppisitsiniaanerit nalinginnaasuusarsimapput, taamaammallu innuttat sakkortoorujussuarmik aqunneqartariaqartarsimapput. Arlaat pikitsitseqqajaalersoq naalagaasup malugigaangamiuk ingerlaannaq sakkortuumik pillartarsimavaa. Iperartorneqartarsimapput. Ingasattajaarnerpaat toqumik pillarneqartarput. Henry Hudson, 1608-mi angallamminik 55 tonsisut oqimaatsigisumi Discovery-mik amerikap nunataa kangeqqullugu immakkut aqqummik ujaarlertoq kingusinaarluni inuttami naminissarsiortumik aqutsinerminik nuannarinninnginnerat paasivaa. Sukulukoorlutik, perlimoorlutik issisioqalutillu ukiorlussioreerlutik taakku ilisimasassarsiornermi oqaluttuarisaanermi Niels 10 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013

13 Aage Jensenip isumaa naapertorlugu inupiluusernerit annersaannik inupiluuserput. Umiarsuup qaavani sivikitsumik akersuutereernermi Henry Hudson angutillu allat qulingiluat tigusaapput, imaannarmilu umiatsiami qulisaanngitsumut niuneqarput, Discoverylu tingerlaasersoriarluni ingerlaqqilluni. Inuit taakku kingorna takoqqinneqanngisaannarput. Eskimot inuarnerat Issittup nunataani naassaangiusartumi inatsisaatsutut inuuneq atuuppoq, amerlanertigulli inuit pinerluutigisaminnut tungatillugu pillarneqarneq ajorput. Ingeniørimillu Ross Marvinimik, eskimonik angalaqatigisaminik inuartarinninneq aamma taamatut pivoq. Angalanerup inger - lanerani qimussersoq ataaseq nammineq angerlaqqullugu naalakkerpaa. Kingornali qimataagaluartup qimusseqatini angoqqippai, sivikitsumillu saqitsaatereernikkut Ross Marvin aallaallugu toqunneqarpoq. Tammarsimaffimmut uternermi amerikamiu sikukkoorluni isilluni ajunaarsimanerarneqarpoq. Kingusinnerusukkulli qanorpiaq pisoqarsimanera paasineqarpoq. Taamanikkut tusaamasarsuit ilaat, Knud Rasmussen, allat assigalugit pisumut immikkut isummersuuteqarpoq. Taanna toqutsineq kulturikkut aporaannerup kinguneranik pisimasoq, taamaammallu toqutsisut pisuutinniarneqarsinnaanngitsut inerniliivoq. Sikumi saatsersumi inuuneq Atuakkami»Polarsvindlerne«-mi issittumi inupiluunerpaat qanoq ittorpiaanerisa qulaajarnissaat siunertarineqarpoq. Atuakkap atuarnerani sapiitsuliornerit pisullu tupinnartut aliikkutaalluartut atuarneqarsinnaapput. Oqaluttuanilu taakkunani kapitali amerikamiumut ilisimatuumut Charles Francis Hallimut tunngasoq nuannernersaavoq. Oktoberimi 1872-imi taassuma ilisimasassarsiornerisa ilaat, angallatip Polaris-ip anorersuartorsuugaa umiugajanneratigut, inuttaasut ilaasa sikumut saatsersumut pillutik annanniartariaqalernerannik kinguneqarpoq. Umiarsuaq annappoq, inuttalli 19-it sikumi saatsersumiittut umiarsuarmut ikeqqissinnaasimanngillat, taakkununngalu kalaaleq ilisimasassarsiornermi peqataasoq Hans Hendrik (Suersaq), nulia meeraallu inoorlaaq ilaapput. Inuttalli eskimot europamiullu ataatsimoorlutik sikumi 4 sømilisut angitigisumi apummik illuikkorput. Taakku qaammatini arfinilinni saavigussaaqqapput, Newfoundlandillu avataani Labradorip imartaani imaannarsuarmi aaffannianit nanineqannginnerminni kilometerini saatserput. Pisoq nunarsuarmut tamanut siaruaappoq, angerlamullu apuunnerat persuarsiuutaaqaaq, tikinnerannimi kikkut tamarmik inuit tupinnartut taakku, ukiup affaani sikumi saatsersumi saavigussaallutik annassimasut ilassiniuppaat. Cookipalaaq Atuagaq naggaserlugu Nils Aage Jensenip sooq issittumi ilisimasassarsiortut akuttunngitsumik eqqarsaatigilluagaanngitsunik, naapertuilluartuunngitsunik imaluunniit pinerlunnernik iliuu - seqartarnerat nassuiarniarsaraa. Tamanna erseqqissumik akissutissarsineqanngilaq, taamaattoq ajugaarusunnerujussuaq, tusaamaneqarusunnerujussuaq aningaasarserusunnerlu tamatumani toqqammaviusarsimapput, soorluttaaq ullutsinni cykelerlutik sukaniuttartut taamatut angusaqarusullutik nukittorsaatinik inerteqqutinik atuisartut. Atuakkami tupaallaataanngitsumik Frederik A. Cook, Peary sioqqutitsiarlugu Qalasersuarmut Avannarlermut anngunnerartoq, peqquserluttuni tamani peqquserluuteqarnerpaatut suaarutigineqarpoq. Cook qaqugorsuarmut inuttut anguniagaqartutut imminut assortuuttutullusooq pissuseqarluni soqutigittaatsutut isigineqartuassaaq, Nils Aage Jensen allappoq, tassumalu aamma Cook tamatuma kingorna qanoq nalaassinerlutsigisamaneranik ilisimaneqarluaqisumik allaaserinnippoq. Tusaamasaanermit suujunnarneq tassanngaannaq pivoq. Taanna naggataagut pappiaqqanik nalilinnik niuernermi peqquserluuteqarsimasutut ukiuni aqqanilinni parnaarussaavoq. Kingornali USA-p præsidentianit Rooseveltimit isumakkeerfigineqarpoq, piffissarli sivikitsuinnaq kiffaanngissuseqarluni inooreerluni napparsimalluni inuunerminilu nakkaannini aliasuutigalugu toquvoq. [KAL] Issittumi ilisimasassarsiortut avannamut ingerlanerminni kaannerit, anorersuit allallu nalaatat imaannanngitsut atortariaqartarsimavaat. Aana Fridtjof Nansen. [DK] Det var en kamp mod sult, snestorme og andre umenneskelige prøvelser, når polarheltene kæmpede sig vej nordpå. Her Fridtjof Nansen. [GB] It was a fight against hunger, snow storms and other inhuman trials when the polar heroes battled their way north. Here, Fridtjof Nansen. Suluk nr. 5 Air Greenland Inflight Magazine

14 Mord og kannibalisme på Indlandsisen tekst: Niels Ole Qvist De mænd, som forsøgte at udfylde de tomme felter på det arktiske kort, blev hyldet som helte. Men der var mange skurke imellem. Polarforskningen er rig på dunkle og dæmoniske historier Mennesket har til alle tider drømt om, hvad der gemte sig bag horisonten. Jomfrueligt land skulle koloniseres. Ukendte egne erobres. For nogle mænd blev det en fuldstændig besættelse at opdage og besejre Moder Jord. De ville være de første. De største. Intetsteds har mænd udstået så rædselsfulde lidelser som i Arktis. Polarhistorien rummer utallige eksempler på mænd, som balancerede på vanviddets rand og ofrede alt ikke sjældent deres liv i kampen for udødeligheden og for at kortlægge isørkenen, finde passagerne nord for Grønland eller nå frem til det ultimative nulpunkt, Nordpolen. Den mest sagnomspundne, amerikaneren Robert E. Peary, nægtede at give op og måtte udstå sult og ekstrem kulde samt ydmygelsen ved at gå tiggergang for at indsamle midler til de kostbare ekspeditioner. Efter et af forsøgene måtte han humpe retur på isen på krykker uden otte af sine tæer, der var blevet amputeret på grund af forfrysninger. Resten af livet klarede han sig med to lilletæer. Den 6. april 1909 lykkedes det endelig. Efter 23 år. Alle pile pegede mod syd: The Pole at last! Endelig min!, udbrød han ekstatisk med tilføjelsen: Jeg har i dag taget jordklodens akse og det tilstødende hav i besiddelse. Med sig havde han fire Inuit-mænd: Seeglo, Ootah, Ooqueah og Egigingwah, men som det er tilfældet andre indfødte opdagelsesrejsende, gled de ud i glemslen. Æren gik alene til den hvide mand. Giftmord Siden har videnskabsmænd og andre med inte- resse for sagen livligt diskuteret, om den stædige amerikaner (omtalt som»kamphunden«) faktisk satte sine mishandlede fødder på den geografiske nordpol, 90 grader nordlig bredde. I bogen,»polarsvindlerne«(udgivet på Sohns forlag) konkluderer forfatteren Nils Aage Jensen, at Peary snød sig til æren. Ganske vist nåede han tæt på målet, men altså ikke helt frem. Og skal man tro bogen, som gennemgår de mest spektakulære ekspeditioner, har det ofte været netop sådan med polarheltene. De var fyldt med fup og fiduser og svindlede og svigtede eller det, der var værre for at vinde hæder og berømmelse. Langt fra alt i polarnatten tålte dagens lys. Anklager om alvorlige forbrydelser, hensynsløs adfærd, racisme og sågar giftmord og kannibalisme svirrer gennem bogen. Sommetider var det dog ikke ondskab, men ren idioti eller forskruet stolthed, som fik det til at gå grueligt galt. Man ville se dem som handlekraftige og hjertevarme mænd, men mange viste sig at være udstyret med uhyggeligt store, iskolde egoer, skriver Nils Aage Jensen i sit forord. Et gennemgående træk ved polarheltene, som ofte endte med at kunne smykke sig med admiral-titler, var deres rustikke ledelsesstil. Mytteri var almindeligt i de tider, og det krævede en fast hånd at styre mandskabet. Fornemmede kaptajnen, at et oprør var under opsejling, faldt straffen derfor prompte. Der blev svinget med den nihalede kat. Dødsstraf blev anvendt overfor de mest formastelige. For Henry Hudson, som i 1608 stævnede ud på den 55 tons tunge skude, Discovery, for at finde Nordøstpassagen, gik det for sent op for ham, at folkene ombord afskyede hans egenrå- 12 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013

15 [KAL] Peary og Inuillu sisamat, namminneq naatsorsuinertik naapertorlugu Qalasersuarmut Avannarlermut anngupput. Kingornali ilumut anngussimanersut sakkortuumik apeqquserneqartarpoq. [DK] Peary og de fire Inuit, som ifølge egne målinger nåede helt til Nordpolen. Siden er der blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om de rent faktisk nåede helt frem. [GB] Peary and the four Inuit who, according to their own calculations, reached the North Pole. Since then, serious doubts have been voiced as to whether they actually made it all the way. dige regimente. Efter at have gennemlevet en grusom vinter med skørbug, sult og kulde gennemførte de, hvad Nils Aage Jensen udnævner til at være den værste slyngelstreg i opdagelsernes historie. Efter en kort kamp på dækket blev Henry Hudson og ni andre mænd overmandet, taget til fange og anbragt i en jolle på åbent vand, hvor de så kunne sidde og vugge i kulden, mens Discovery satte topsejlet til og forsvandt i det fjerne. Siden så man aldrig noget til dem igen. Eskimo-mordet I den uendelige vildmark herskede kun lovløsheden, og ofte slap gerningsmændene afsted med deres ugerninger. Således også tilfældet med mordet på ingeniøren Ross Marvin, som kom alvorligt op at toppes med sine eskimoiske følgesvende. På et tidspunkt beordrede han den ene af slæden og gav ham besked på selv at finde hjem. Senere lykkes det dog den efterladte stakkel at indhente slædeholdet, og det kom til et kort opgør, hvor Ross Marvin blev dræbt med et riffelskud. Tilbage i lejren, forklarede eskimoerne, at amerikaneren var faldet i et hul i isen. Først senere kom sandheden for en dag. Datidens superstar, Knud Rasmussen, var én af mange, som havde en mening om sagen. Han konkluderede, at drabet var et udfald af et kultursammenstød, og at der ingen alvorlige bebrejdelser kunne rettes mod gerningsmanden. Livet på isflagen»polarsvindlerne«har som mål at klistre de værste arktiske skurke ind i forbryderalbummet. Undervejs er der underholdende beretninger om heltemod og utrolige hændelser. Den velnok mest fantastiske finder man i kapitlet om den amerikanske forsker, Charles Francis Hall. I oktober 1872 endte én af hans ekspeditioner med, at en stor del af besætningen søgte tilflugt på en isflage, da deres fartøj, Polaris, var ved at gå under i en grufuld storm. Skibet klarede skærene, til gengæld kunne de 19 mennesker på isflagen ikke nå ombord, heri blandt den grønlandske ekspeditionsdeltager Hans Hendrik (Suersaq), som var med på turen sammen med sin kone og deres nyfødte. I fællesskab lykkedes det eskimoerne og de europæiske mænd at få bygget tre snehytter på flagen, som målte fire sømil i omkreds. I seks måneder drev de af sted og tilbagelagde en samlet strækning på næsten kilometer, inden de ud for Newfoundland på det åbne Labradorhav blev reddet af en hvalfangerskude. Historien gik jorden rundt, og deres hjemtur blev et triumftog, hvor alle kappedes for at komme til at hilse på de forunderlige mennesker, som i et halvt år havde overlevet på en drivende isflage. Slemme Cook Nils Aage Jensen forsøger i bogens efterord at indkredse, hvorfor polarheltene ofte begik handlinger, som enten var tåbelige, uretfærdige eller kriminelle. Noget entydigt svar gives ikke, men et brændende behov for anerkendelse spiller ind sammen med drømmen om at vinde berømmelse og penge, altså samme drivkræfter, som får nutidens cykelryttere til at dope sig. I bogen kåres den største svindler af dem alle, ikke overraskende Frederick A. Cook, som hævdede, at han nåede Nordpolen et mulehår før Peary. Cook vil altid stå som et besynderligt eksempel på et stræbsomt menneske i splid med sig selv og uden moralske tøjler, skriver Nils Aage Jensen, som også genkalder den velkendte historie om, hvor skidt det siden gik Cook. Faldet fra tinderne var brat. Han endte sin tilværelse med en fængselsdom på 11 år for aktiesvindel. Siden blev han benådet af præsident Roosevelt, men nåede kun kort tid i friheden, inden han sov ind, ædt op af sygdom og sorg over sin sølle skæbne. [KAL] Qanga ilisimasassarsiortut Kalaallit Nunaata imartaanut sikoqaqisumut umiarsuit atorlugit allartarput, taakkulu amerlanertigut New Yorkimit imaluunniit Tuluit Nunaanni illoqarfinnit umiarsualiveqarfiusunit aallartarput. [DK] Datidens opdagelsesrejsende satte kurs mod Grønlands isfyldte kyster, typisk i skibe, som stævnede ud fra New York eller de britiske havnebyer. [GB] In the past, explorers set sail for Greenland s ice-filled coasts typically in ships that departed from New York or the British ports. [KAL] Frederick Cock persuarsioqaluni 1909-mi Qalasersuarmut Avannarlermut anngussimanerminik telegrammerluni nalunaarpoq. Kingornali paasisaavoq. Parnaarussaaninni naggatigaa. [DK] Frederick Cock kunne begejstret sende et telegram ud i 1909, om at han havde erobret Nordpolen. Siden var det et brat fald fra tinderne. Han endte i fængsel. [GB] In 1909 Frederick Cook sent a jubilant telegram stating that he had conquered the North Pole. Later, there was a sudden fall from glory. He ended up in prison. Suluk nr. 5 Air Greenland Inflight Magazine

16 Murder and cannibalism on the inland ice text: Niels Ole Qvist The men who tried to fill in the blanks on the Arctic map were acclaimed heroes. But there were many villains among them. Polar exploration is rife with dark and demonic stories People have always dreamed about what was hidden beyond the horizon. There was virgin land to be colonized. Unknown regions to be conquered. For some men, it became an obsession to discover and conquer Mother Earth. They wanted to be the first. The greatest. Nowhere else have men endured such terrible suffering as in the Arctic. Polar history has countless examples of men who balanced on the edge of insanity and gave up everything often even their lives in the fight for immortality and to map the ice desert, to find passages around the north of Greenland or to reach the ultimate objective, the North Pole. The most legendary of them, American Robert E. Peary, refused to give up and had to endure starvation and extreme cold as well as the humiliation of having to beg for funding for his precious expeditions. After one of the attempts, he had to limp back on the ice with crutches and missing eight of his toes which had to be amputated due to frostbite. For the rest of his life, he had to make do with two little toes. On April 6th 1909 he succeeded. After 23 years. All compass needles pointed south: The Pole at last! Finally mine! he exclaimed ecstatically, adding: Today I have taken possession of the axis of the earth and the entire region and adjacent seas. He was accompanied by four Inuit men: Seeglo, Ootah, Ooqueah and Egigingwah, but as is the case with other native explorers, they passed into oblivion. The honour went alone to the white man. Poisoning Since then, scientists and others with interest in the subject have eagerly discussed whether the stubborn American (referred to as "the fighting dog") actually set his abused feet on the geographic North Pole, at 90 degrees northern latitude. In the book, "Polarsvindlerne" (The Polar Swindlers) published by Sohn, the author Nils Aage Jensen concludes that Peary cheated his way to the honour. He may have got close to his goal, but he didn t quite get there. And if the book, which describes the most spectacular expeditions, is to be believed, this is the way it has often been with polar heroes. They were full of deception and tricks and they swindled and betrayed or worse to win honour and fame. Far from everything in the polar night can withstand the light of day. Allegations of serious crimes, ruthless behaviour, racism and even poisoning and cannibalism are rife in the book. Sometimes however, it was not malice but pure idiocy or warped pride that caused things to go terribly wrong. We want to see them as dynamic and warm-hearted men, but many of them proved to be in possession of horrifyingly large, ice-cold egos, writes Nils Aage Jensen "The Pole at last! Finally mine!" Robert E. Peary in his foreword. A common characteristic of the polar heroes, who often ended up embellishing themselves with titles like admiral, was their rustic style of leadership. Mutiny was common in those days and it took a hard hand to control the men. If the captain felt that an uprising was on the way, punishment was swift. The cat o nine tails was swung. The death penalty was used for the most insolent of the insurgents. Henry Hudson, who in 1608 sailed out on the 55 tons ship, Discovery, to find the North East Passage, discovered too late that the men aboard hated his arbitrary regime. After living through a cruel winter with scurvy, hunger and cold they carried out what Nils Aage Jensen calls the most malicious act in the history of exploration. After a short fight on deck, Henry Hudson and nine other men were overpowered, taken prisoner and set out in the water in an open dinghy, where they sat and rocked in the cold while Discovery set the topsail and disappeared into the distance. They were never seen again. The Eskimo murder Lawlessness reigned in the endless wilderness and offenders often got away with their crimes. 14 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013

17 This was also the case with the murder of engineer Ross Marvin, who had a serious argument with his Eskimo companion. At one time, he ordered the other man off the sled and told him to find his own way home. Later, the poor man managed to catch up with the sled and there was a short argument during which Ross Marvin was killed by a rifle shot. Back at camp, the Eskimo explained that the American had fallen through a hole in the ice. The truth did not come out until later. The superstar of the time, Knud Rasmussen, was one of many people who had an opinion on the matter. He concluded that the murder was a result of a culture clash and that no serious blame could be placed on the perpetrator. Life on the ice floe The aim of "Polarsvindlerne" is to hang the pictures of the worst Arctic villains in a rogue s gallery. On the way, there are entertaining stories of heroic deeds and incredible incidents. The most fantastic of these is found in the chapter about the American researcher, Charles Francis Hall. In October 1872, one of his expeditions ended with a large part of the crew seeking refuge on an ice floe when their vessel Polaris was about to sink in a terrible storm. The ship survived, but the 19 people on the ice floe couldn t get back on board. Among them was the Greenlandic member of the expedition Hans Hendrik (Suersaq), who had joined the expedition together with his wife and their newborn baby. Together, the Eskimos and the Europeans succeeded in building three snow huts on the ice floe which measured four nautical miles in circumference. For six months they drifted and travelled a total distance of almost 2,000 kilometres before being rescued by a whaling boat on the open Labrador Sea off the coast of Newfoundland. The story travelled around the world and their journey home was triumphant, with everyone fighting to meet these wonderful people who had survived for six months on a drifting ice floe. Bad Cook In the foreword, Nils Aage Jensen tries to get to the bottom of why the actions of the polar heroes were often foolish, unfair or criminal. There is no clear answer, but a burning desire for recognition plays a role together with a dream of winning fame and fortune, i.e. the same driving force that makes professional cyclists dope themselves nowadays. In the book, the greatest swindler of them all is voted to be, not surprisingly, Frederick A. Cook, who claimed that he beat Peary to the North Pole by a nose. Cook will always stand out as a peculiar example of an ambitious person at odds with himself and with no morals, writes Nils Aage Jensen, who also recalls the wellknown story of how badly things went for Cook later. The fall from glory was sudden. He ended his days with an 11-year prison sentence for share fraud. Later, he was pardoned by President Roosevelt, but he only had a short period of freedom before he passed away, eaten up by sickness and sorrow over his sorry fate. [KAL] Nils Aage Jensen atuagarpassuarnik issittumut tunngasunik allaaserisaqartarsimavoq. [DK] Nils Aage Jensen har et helt ishav af bøger om de kolde egne bag sig. [GB] Nils Aage Jensen has an entire library of books about the cold regions behind him. [KAL] Issittumi ilisimasassarsiortut sapinngisartik tamaat umiarsuarmik avannarpartertarput, sikumilu ukiisinnarlutik upernaakkut ingerlaqqittarlutik. [DK] Polarforskerne sejlede så langt mod nord, som de kunne komme, overvintrede så i isen, inden turen til foråret kunne fortsætte. [GB] Polar explorers sailed as far north as they could, then overwintered in the ice until they could continue in the spring. Suluk nr. 5 Air Greenland Inflight Magazine

18 ph ph 5 contemporary PH 5 CONTEMPORARY Design: Poul Henningsen 16 Qulleerniarfik Lysbutikken Dronning Ingridsvej Nuuk Tlf Man-Tors Fre Lør Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013

19 WE OFFER SERVICE ON: CLIMATE, HYDROLOGY MAPPING, GIS GEOTECHNIQUE, SURVEY GREENLAND SURVEY Greenland Mittarfeqarfiit a developing business Mittarfeqarfiit, Greenland Airports, operates 13 airports and 46 helipads. We ensure optimum conditions for our customers - all on market terms and in dynamic interaction with our customers and owners, the Government of Greenland. Our services include: logistics security storage rental of heavy machinery accommodation & catering Contact Mittarfeqarfiit Business Development Svend Christiansen: or sales@mit.gl Suluk nr. 5 Inflight Magazine

20 Nunarsuarmiut Nuummut tikeralersut Allattoq: Malik Milfeldt Visist Greenland Nunani avannarlerni killerni Islandimi, Savalimmiuni Kalaallit Nunaannilu takornarialerisut ukiaru Nuummi Vestnorden Travel Martimut ukiumoortumik ingerlanneqartartumut angalatitsivinnut nunarsuarmit tamaneersunut tikilluaqqusippata tamanna avatangiisini Kalaallit Nunaata tunniussinnaasaani pitsaanerpaani pissaaq [KAL] Nuuk Vestnorden Travel Martit 28-ssaannik aaqqissuisuussaaq. [DK] Nuuk er værtsby i september for det 28. Vestnorden Travel Mart. [GB] Nuuk is the host city in September for the 28th Vestnorden Travel Mart. Vestnorden Travel Mart (VNTM, september) angalatitsivinnut nittarsaassineruvoq qeqertanit pingasunit nittarsaassisut ukiumut tulliuttumut pilersaarutiminnik takutitsinissamut periarfissaqarfigisaat pisisartunullu nunarsuarmit tamaneersunut Kalaallit Nunaannut nunanullu allanut marlunnut taakkununnga angalatitsinernik tuniniaarusuttunut isumaqatigiissuteqarfigisinnaasaat. Pisussamut Inussivimmi, Katuami Hotel Hans Egedemilu ataatsimeersuartarfittaami ingerlanneqartussamut peqataasunut 325-t angullugit amerlassusilinnut inissaqarpoq. Kisianni Kalaallit Nunaannut 2001-imiit siullermeerluni Danmarkimut taarsiullugu nunatsinni nittarsaassinermik ingerlatsisussamut (aaqqissuussineq nunat taakkua pingasut akornanni paarlakaajaalluni ingerlanneqartarmat) nittarsaassineq pilersuinikkut annertuumik sungiusarnermit annerussaaq, nunanit 24-nit peqataasussanut siniffinnik, nerisassanik, misigisassanik aliikkusersuinernillu aaqqissuussisoqartariaqassammat; tassami nittarsaassineq Kalaallit Nunaata tunniussinnaasaanik, misigisassanik kiffartuussinernillu pitsaanerpaanik saqqummersitsinissamut periarfissaavoq immikkuullarissoq. Aaqqissuussinermi matumani siunertaq pingaarneq tassaagaluar toq takornarianik akunnittarfinnilu unnuinernik amerlanernik nunatsinnut pingasunut pissarsiniarnissaq, Kalaallit Nunaanni inger latsisorpassuit suliffeqarfippassuillu avammut nunattalu ilua ni imminnut nittarsaannissamut qaqutigoortumik periarfissaqarnerat tappiiffiginngilarput, Visit Greenlandip pisortaa, Anders Stenbakken, Sulummut oqarpoq. Taamaattumik suliffeqarfiit soorlu Great Greenland, Air Greenland, GrønlandsBANKEN, Royal Arctic Line aamma Royal Greenland ilaatigut Inussivimmi aningaasaliisunut immikkut inissami Inussiviup iluani qitiusumik inissisimasussami nittarsaanneqarnissamut imaluunniit VNTM-imi kiffartuussissutinut immikkut ittunut aningaasaliisuunissamut periarfissinneqassapput. Suliffeqarfiit nittarsaassinermi najuunnermik kinguneranik tuniniaanissamut isumaqatigiissutinik toqqaannartumik pilersitsisinnaanissaannut qularnaveeqquteqanngilaq, peqataanerisigulli siullertut takutinneqassaaq maani nunat tamalaat akornanneersut peqataaffigisaannik aaqqissuussinernik kivitsinissamut atatillugu Kalaallit Nunaanni tapersersuisoqarluartoq, aappassaattullu suliaqarfiit akimorlugit ataatsimoorluta suleqatigiissinnaanerput takutinneqassalluni, naak suliffeqarfiit ilaat pingaartumik assartuussinermik kiffartuussissutinik pingaarnertut tuniniagaqaraluartut, allallu puisit amiinik sulilu allat raajanik aalisakkanillu tuniniagaqaraluartut, Anders Stenbakken nassuiaavoq imalu inerniliilluni: Tamatumani inuiattut tunngaviulluinnartumik pissusitta ilaat Visit Greenlandip Kalaallit Nunaannik kalaallinillu nittarsaassilluni oqaluttuarnerani Pioneering Peoplemik taaguuteqartutut aamma ilisimaneqartumi tunngaviulluinnartoq uppernarsarneqassaaq, tassalu nunarsuarmiunut sunik pikkoriffeqarnitsinnik kiisalu tunisassiatta sooq asseqanngitsuunerannik oqaluttuarinninnissamut periarfissinneqaraangatta suleqatigiinnissaq kivitseqatigiinnissarlu pikkoriffigisaripput. Assiliisoq Camilla Hylleberg 18 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013