#02. Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal. TaX Free

Transcription

1 2012 #02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! TaX Free

2 Vinavis Portvin Nr. 3/2011, 9. årgang Hedvin med klasse og kvalitet Alkohol En opfindelse på tværs af mange kulturer Viinnit Portviinni Hedviinni pitsaalluinnartoq Nr. 3/2011, ukiut qulingiluassaat Imigassaq Kulturini arlalinni nassaaq Viinninik mamarisalinnut tamanut Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pillugit clubvino.gl-imi atuakkit... For alle vinelskere Læs mere om klubben og dens aktiviteter på clubvino.gl... Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu Husk at handle når du lander

3 KUN TAAMAALLAAT 349,- Pilersuisuni tamani Nuummilu Atuagkat-ni pisiarineqarsinnaavoq Kan købes i alle Pilersuisoqs butikker samt Atuagkat Boghandel i Nuuk Danmarkimi dronningip uiata siulequtsigaa Nerisassiornermut ilitsersuutit nalissaqanngitsut 69-it Pinngortitarsuarmeersunik atorluaaneq Forord af Prinsgemalen af Danmark 69 fantastiske opskrifter Naturens ingredienser serveret i rigt mål

4 nt Suluk #02 Air Greenland inflight magazine #02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! TaX Free Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! VELKOMMEN OMBORD Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! WELCOME ON BOARD We wish you a pleasant journey with Air Greenland! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards AIR GREENlAND 2

5 SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq.AG for Air Greenland A/S. SULUK is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING Poul Krarup (akisuss./red./ed.) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Christian Schultz-Lorentzen NUTSERISUT/ OVERSÆTTELSE/TRANSLATION Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson, Nuka Jørgensen & Ulf Fleischer USSASSAARUTIT/ ANNONCER/ADVERTISING Salgskonsulent Martin Møller Kristensen P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf telefax ILUSILERSORNEQARFIA/ GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT Linda Rachlitz SAQQAA/FORSIDE/COVER PICTURE Air Greenland NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING Datagraf, Auning ISNN Imai News 4 Immap nalunartuinut kajungertoq 10 Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 18 Ilusilersukkat ilisarnaatitallit 21 Tamatta sapiitsuliortuuvugut 26 Periusissialerisut silaannakkoortut 30 Nutaartaat 36 Peqatigiilluartut 40 News 44 Miniup ujaqqanik misigissuseqarnera 50 Akunnittarfiutilissuit unammilligassanut nutaanut piareerput 58 Aantuup ulitaliullammaap isertugaatai 61 Meeqqat quppernerat 70 Nipilersuutit 75 Isiginnaagassiat 76 Ingerlaviit nunap assingani 79 Timmisartumut tikilluarit 80 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 82 Timmisartuutit 83 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 84 Københavnip mittarfia 85 Indhold News 4 Draget af havets mystik 12 Kort nyt om navne 18 Design med symboler 22 Vi er alle helte 26 Strategiarbejde på vingerne 32 Den nye dreng i klassen 37 Det bedste parløb 41 News 44 Miniks fornemmelse for sten 52 Hotelkonger er klar til nye udfordringer 59 Klejne-Antons hemmelighed 64 Børnesiderne 70 Musik 75 Film 76 Rutekort 79 Velkommen ombord 80 Gode råd undervejs 82 Flyflåde 83 Toldregler 84 Københavns lufthavn 85 Contents News 4 Drawn by the mystery of the sea 14 Brief news about names 18 Design with symbols 23 We are all heroes 26 Winged strategies 34 The new boy in class 38 The best partner race 41 News 44 Minik s sense of stone 54 Hotel kings ready to face new challenges 60 The blue delicacy 66 For Kids 70 Music 75 Film 76 Route Map 79 Welcome on Board 80 Good Advice When Flying 82 The Fleet 83 Duty regulations 84 Copenhagen Airport 85 Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine

6 NEWS kal Kalaallit jordbæriii qanoq mamassuseqassanersut suli ilisimaneqanngilaq. Tamanna atsaat juulip naalernerani imaluunniit aggustip aallartinnerani paarnat siulliit inerippata paasinarsissaaq. Dk Ingen kender endnu smagen af de grønlandske jordbær. Den vil vise sig ved den første høst i slutningen af juli eller starten af august. GB No one knows yet how the Greenlandic strawberries will taste. This will be revealed at the first harvest at the end of July or the beginning of August. kalaallit nunaata Jordbærii kujataani misileraavimmi Upernaviarsummi salatit grønsagillu kalaallit Nunaanni nalinginnaanngitsumik misilittarlugit inerisarneqarnikuupput tunisassiarineqarlutillu. Tamanna isumassarsiullaqqinnermik tunngiutiinnarusuttannginnermillu piumaffigitinnarsinnaasarpoq. Maanna ukiuunerani naatitat plastikkinik qallersorlugit, issimut anorimullu jordbærit misiutigineqartut illersorneqarput. Upernaviarsummi misilittaavimmik naasorissaasut pisortaat, Andersen iversen oqarpoq, kalaallit Nunaanni hektarimi ataatsimi jordbærit tonsit iernitinneqartarnissaat ilimagalugu. Taamaalillutik jordbærit ribsit aamma solbærit tunisassiarineqartarnerattut savaatilinnit saniatigut aningaasarsiutigineqarsinnaalernissaat ilimaginerarpaa. Qanorli mamassuseqassanersut suli ilisimaneqanngilaq. kujataanili aasaanerani seqinnerluartarmat, nunanullu allanut tamakkunannga tunisassiorfiusunut sanilliullugu sila nillataarnerulaartarmat, aamma isseqarnerullutillu tungusunninnerunissaat ilimagineqarpoq. Taamatut ilumut mamassuseqassanersut, juulip naalernerani imaluunniit aggustip aallartinnerani paarnat siullerpaamik ineritinneqarpata tamanna paasissavarput. Finmarkenimi Norgep avannaani ukiorpassuarni jordbærituussinnaasimasut maligassatut isigineqarput. grønlandske jordbær Forsøgsstationen Upernaviarsuk i Sydgrønland har i mange år eksperimenteret med udvikling og produktion af salater og grøntsager, som ikke er naturligt forekommende i Grønland. det kræver til tider både opfindsomhed og stædighed. det gælder også et igangværende forsøg med at få jordbærplanter til at slå rod i det sydgrønlandske. her i vinterperioden ligger planterne beskyttet i plastiktuneller, så kulde og voldsom rusk ikke kan gøre skade på jorbær-forsøget. chefgartner Anders iversen, Forsøgsstationen i Upernaviarsuk, forventer, at det på sigt vil blive muligt at høste omkring tons jordbær per hektar i Grønland. Jordbær kan således i lighed med bærproduktion som ribs og solbær blive et kommercielt bierhverv for fåreavlere, mener han. Men så er der lige det med smagen. den kender man endnu ikke. Men man ved, at det sydgrønlandske sommervejr med meget sol og lidt lavere temperaturer giver mere saft og en sødere smag ved produktion af grøntsager i forhold til andre lande. Om det så også vil blive tilfældet med de grønlandske jordbær, kommer der endeligt svar på i slutningen af juli eller starten af august, hvor de røde, grønlandske bær ventes at være høstemodne for første gang. Finmarken i det nordlige Norge danner forbillede for projektet, idet nordmændene her i årevis har kunnet mæske sig i jordbær. greenlandic strawberries The test station Upernaviarsuk in South Greenland has experimented for many years with the development and production of vegetables that do not grow naturally in Greenland. This often requires imagination and tenacity. This is also true of an ongoing experiment to get strawberries to grow in South Greenland. during the winter, plastic tunnels protect the plants so that the cold and violent winds do not damage the strawberry experiment. head gardener at the test station in Upernaviarsuk, Andersen iversen, expects that in time it will be possible to harvest around tons of strawberries per hectare in Greenland. he believes that strawberries could like production of berries such as red currants and black currants become a commercial sideline for sheep farmers. Then there is the taste. At the moment, this is not known, but we know that the summer weather in South Greenland, with lots of sun and a slightly lower temperature, gives more juice and a sweeter flavour compared to vegetables produced in other countries. Whether this will also be the case with the Greenlandic strawberries will be finally revealed at the end of July or the beginning of August, when the red, Greenlandic berries are expected to ripen for the first time. Finmark in northern Norway is the model for the project, because the Norwegians have been able to gobble strawberries for years. 4

7 atsiuneqarnerpaat kalaallit Nunaanni ilinniartitaaneq pingaartinneqarnerpaavoq. Nunani avannarlerni aamma kalaallit Nunaat nunani ilinniartitaanermut aningaasaliinerpaasarpoq. Pisortanit aningaasartuutigineqartartut 19 procentii ilinniartitaanermut aningaasaliissutaasarput. Nunani avanarlerni naatsorsueqqissaarutit atuaganngorlugit saqqumersinneqarneranni tamanna atuarneqarsinnaavoq, tassani avannarlerni nunat tallimat imminnut sanilliuneqarput, tassaasut danmark, Finland, island, Norge aamma Sverige kiisalu Savalimmiut, kalaallit Nunaat kiisalu Åland. Atuakkami ukiumoortumik saqqumersinneqartartumi atuarneqarsinaavoq, meeqqat kingorna ilinniartungortussat amerlanersaat atserneqartartut; Malik aamma ivaana. Nunani atsiunneqarnerpaat tassaapput William aamma isabella (danmark), Jónas aamma Anna (Savalimmiut), elias aamma emma (Finland), leo aamma ella (Åland), Aron aamma emilia (island), lucas aamma emma (Norge) kiisalu Oscar aamma Maja (Sverige). navne der hitter Grønland har ikke kun uddannelse som en af sine højeste prioriteter. det er også det land i Norden, der økonomisk satser mest på uddannelse. Næsten 19 procent af de offentlige udgifter går til uddannelse. det viser de seneste tal fra Nordisk statistisk årbog, hvor man finder en række sammenligninger mellem de fem nordiske lande danmark, Finland, island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Af årbogen fremgår det, at de mest foretrukne navne til de små poder, der senere skal indrulleres i uddannelsessystemet, er Malik og ivaana. i de andre nordiske lande lyder navnemoden William og isabella (danmark), Jónas og Anna (Færøerne), elias og emma (Finland), leo og ella (Åland), Aron og emilia (island), lucas og emma (Norge) og Oscar og Maja (Sverige). Hit names Greenland does not only have education as one of its highest priorities. it is also the Nordic country that invests most money in education. Almost 19 per cent of public spending goes to education. This is shown in the most recent figures from the Scandinavian Statistic Year Book where you can find a series of comparisons between the five Scandinavian countries of denmark, Finland, iceland, Norway and Sweden, and the Faroe islands, Greenland and Åland. The Year Book shows that the favourite names given to babies who will later enter the education system are Malik and ivaana. in the other Nordic countries, trendy names are William and isabella (denmark), Jónas and Anna (the Faroe islands), elias and emma (Finland), leo and ella (Åland), Aron and emilia (iceland), lucas and emma (Norway) and Oscar and Maja (Sweden). kal Nunani avannarnerli Kalaallit Nunaat ilinniartitaanermut aningaasaliinerpaasarpoq. Dk Grønland er det land i Norden, der satser mest på uddannelse. GB Greenland is the Nordic country that spends most on education. leiff JOSeFSeN Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine

8 NEWS leiff JOSeFSeN kal Siorna umiarsuarlutik takornariat it, tassa Nunatsinni najugallit affaanit amerlanerit Kalaallit Nunaannut takornariarsimapput. Dk Næsten krydstogts turister besøgte sidste år Grønland, altså mere end halvdelen af den grønlandske befolkning. GB Almost 30,000 cruise tourists visited Greenland last year. That is more than half the population of Greenland. umiarsuarlutik takornariat amerliarujussuarput kalaallit Nunaannut umiarsuarlutik takornariartartut, ukiuni kingullerni qulini amerleriarujussuarsimapput miit 2011-ip tungaanut umiarsuarlutik takornariat pingasoriaataat sinnerlugu amerleriarsimapput, landskarsillu isertittagat tallimariaataat sinnerlugu isertinneqartalerlutik. Siorna it umiarsuarlutik kalaallit Nunaanni illoqarfinnut nunaqarfinnullu arlalinnut takornariarsimapput, landskarsimulu 15.6 miliuuni koruunit akiliutigineqarsimallutik. kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermi inuussutissarsiornermilu siunersuisooqatigiit, GTe-p, naatsorsugai naapertorlugit umiarsuarlutik takornariat immersugaat naapertorlugit 2009-mi umiarsuarlutik takornariat 101 miliuuni koruuninik Nunatsinni kaaviiaartitsisimapput. Taakkua affaat angalanernut, tamajuitsussanik pisinernut, sassaalliinernut allanullu sumiiffinni toqqaannartumik aningaasartuutigineqarsimapput. Taamaalilluni umiarsuarlutik takornariat inuiaqatigiinnut aningaasatigut tapertaalluartarnerat qularnaarneqarpoq, taama tullu sumiiffiit ilaanni allanik aningaasarsiutissaqarpianngitsut pingaarutilimmik aningaasarsiorsinnaasarnerannut aamma tapersiilluarsimallutik. Nunaqarfinni illoqarfinnilu ukunani ittoqqortoormiit, Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, itilleq, Niaqornat, Qeqertarsuaq, Uummannaq aamma Ukkussisat takornarianit isertittagaasa 50 aamma 100 procentiisa akornanni umiarsuarlutik takornariat isertitsissutigisimagaat, kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermi inuussutissarsiornermilu siunnersuisooqatigiit nalunaarput. krydstogtsturisme eksploderer krydstogtsturismen er inden for de seneste 10 år vokset hastigt i Grønland. Fra 2003 til 2011 er antallet af krydstogtsturister mere end tredoblet og landskassens indtægter på passagerafgifter mere end femdoblet. Sidste år besøgte krydstogtsturister en række grønlandske byer og bygder, mens passagerafgiften bidrog med 15.6 millioner kroner til landskassen. en beregning fra Grønlands Turist- og erhvervsråd baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt krydstogtsturister viste, at krydstogtsturismen omsatte for minimum 101 millioner kroner i heraf gik halvdelen af pengene direkte ind i lokaløkonomierne ved køb af udflugter, souvenirs, forplejning med videre. dermed er der ingen tvivl om, at krydstogtsturismen bidrager positivt til den grønlandske samfundsøkonomi og i høj grad er vigtig for en række lokaløkonomier, der ellers ikke har udsigt til mange alternative indtjeningsmuligheder. Alene for bygder og byer som ittoqqortoormiit, Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, itilleq, Niaqornat, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Ukkusissat bidrager krydstogtsturismen med mellem 50 og 100 procent af den samlede turismeomsætning, oplyser Grønlands Turist- og erhvervsråd. Cruise tourism explodes cruise tourism has grown rapidly in Greenland over the recent decade. From 2003 up to 2011, the number of cruise tourists has more than trebled and treasury revenue from passenger taxes has increased more than five fold. last year, 29,826 passengers from cruise ships visited a series of Greenlandic towns and villages, while passenger taxes contributed dkk 15.6 million to the treasury. calculations from Greenland Tourism and Business council based on a questionnaire given to cruise tourists showed that cruise tourism earned a minimum of dkk 101 million in half of this money went directly to local economies in payment for excursions, souvenirs and meals etc. With this, there is no doubt that cruise tourism makes a positive contribution to Greenland s economy and that it is very important for many local economies that would not otherwise have the prospect of any alternative methods of earning money. For villages and towns like ittoqqortoormiit, Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, itilleq, Niaqornat, Qeqertarsuaq, Uummannaq and Ukkussisat alone, cruise tourism contributes with between 50 and 100 per cent of the total tourist turnover, states Greenland Tourism and Business council. 6

9 Viden og erfaring - forankret lokalt Orbicon Grønland er en lokalt forankret rådgiver med kontor i Nuuk. Vi rådgiver inden for: Miljø og sociale aspekter Byggeri og infrastruktur Vandforsyning Spildevand Arbejdsmiljø Knowledge and experience - anchored locally Orbicon Grønland is a locally based consultancy services company with an office in Nuuk. We provide consultancy services within: Environmental and social matters Design and planning of buildings and infrastructure Water and wastewater Working environment Orbicon Grønland Jens Kreutzmanns Vej 14 Nuuk... info@orbicon.gl Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland Tel : (299) Fax : (299) Mail : @nuna-law.gl Web : Nuna Advokater A/S, reg.nr. A/S Vital infrastructure, security and safety Greenland Airports provides a wide range of services and facilities to the international minerals and oil exploration industry For more info, contact sales@glv.gl or phone Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine

10 Local knowledge International experience As part of Greenland s largest professional network, we are specialized in management- organizational and HR development. We are experienced in planning conferences, seminars and events. We are experienced in training team leaders and professionals in leadership, communication, social and cultural interaction. As skilled project managers, we have the network and knowledge to assist companies in navigating within the cultural, social, economic and political complexities associated with developing and operating projects. Phone: info@komkom.gl INA:NUNA Advokat ApS Advokatit allaanerusut eqaatsumik, toqqaannartumik inuppalaartumillu suleriaasillit. Et anderledes advokatfirma med en ligefrem og personlig kundehåndtering. Sullitanut paasinartumik, atorluarsinnaasu mik angusaqarfiusumillu siunnersuisarpugut. Vi leverer forståelig, brugbar og værdiskabende rådgivning i øjenhøjde. Advokat Anders Meilvang Advokat Lissi Olsen Advokatfm. Miki R. Lynge Advokatsekretær Tina L. Nielsen Controller Stig Lage Advokatsekretær Ritta S. Lynge Solbakken Nuuk Tlf advokat.gl 8

11 BUDGET ROOMS STANDARD ROOMS POLAR CLASS JUNIOR SUITES SUITES Hotel Hans Egede is an up-to-date 4-star hotel located in the heart of Nuuk 140 refurbished hotel rooms Large flat screens with free access to 17 TV-channels High-speed wireless internet Large breakfast buffet 15 well-equipped hotel apartments Car rental service Modern and flexible conference rooms The Polar Class and Suites include 3 hours of free wireless internet per day. The Sarfalik Restaurant offers an innovative dining experience including the best of the Greenlandic and the global kitchens. Luxurious hotel apartment 180 sq. hotel apartment beautifully located near the old Colonial Harbour with a panoramic view over Godthaab Fjord Hotel Hans Egede Phone: booking@hhe.gl Online booking: Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 A Hereford Beefstouw Restaurant Sarfalik Skyline Bar 9

12 Immap nalunartuinut kajungertoq Immap iluani assiliisartutut Jesper Kikkenborg misigisaqartarpoq allat sinnattoriinnartagaannik. Imaanut aqqaqatigiuk arfivillu nujuartoq qanillilluinnarlugu All.: Søren Duus Duran Immap qaavani uninngavunga anersaartorlungalu. Itisuumik pingasoriarlunga anersaarpunga, 8-10 meteri nillu ititigisumut aqqarlunga. Kigaatsumik naluppunga sikulu qulinniittoq malillugu sumiissusersiorlunga. Unippunga naa laarlungalu. Ikerinnarmiippunga, samanngalu arferup erinarsor nera tusarnernerpaaq tusaallugu. Piviusorpalaanngilluinnarpoq. Filmiliuut ikippara qulinnilu sikup sinaatigut seqineq akisuguttoq filmiliaralugu. Kigaatsumik immap qaavanut appakaappunga. Avatangiiseq nalissaqanngitsoq. Puiinnavillunga qanittumi arferup anersaarpallannera tusaavara. Arfivik tunginnut ingerlasoq 100 meterinik ungasissuseqarluni. Immap iluani assiliisartup Jesper Kikkenborgip arfivimmik naapitseqqaarnini taamatut oqaluttuaraa. Tamanna pivoq siorna marsimi. Qeqertarsuup Tunuani. Qeqertarsuarmi Arktisk Stationimit ungasinngitsumi. Misigisaq annertuumik misigisaqarfigisimasaa. Eqqissillunga arfeq parsiarlugu naluppunga filmilioqqilerlungalu. 20 meterinik ungasissuseqalersoq niaqorujussuani ilisarnaataa qaqortoq malunnarluartoq immap ataaniittoq takusinnaalerpara. Toqqarlunga ingerlavoq assililluarnissaanullu piffissaqarluarpunga. 5-7 meterinik ungasitsigaluni saneqquppaanga. Malunnarluinnarpoq takusimagaanga. Arfiviup sarperujussuata meterimik ataatsimik ungasitsigaluni saneqquppaanga. Filmiliuummik malinnaaffigaara uumasorujussuarlu itinersuarmut tammarpoq. Filmiliarerusulluinnagaq pissarsiaraara nalissaqanngilaq. Naapitsinikkut pisinnaatitaaffilerujussuartut misigisimavunga. nunarsuarmi tamarmi immat Immap iluani assiliisartutut assilialianillu eqqumiitsuliortutut Jesper Kikkenborg nammineq oqarneratut»oqaluttuanik oqaluttuarnissamut allaalaartunik vinkilinillu nutaanik ujarlertuarpoq«. Marinebiologitut ukiunilu 25-ini aqqartartutut tunuliaqutaqarami sumi assilisassarsiussalluni nalunngilaa. Immap iluani inuuneq nuannaringaaramiuk immap iluani assiliisartunngorsimavoq, tv-milu piviusulersaarutinut immikkut saqqummersitsinernut, atuakkanut atuagassianullu assinik pilersuisarsimalluni. Arferit pillugit aallakaatitassiassamut immiussinermut atatillugu Jesper Kikkenborg sapaatit akunnerini pingasuni Qeqer- 10

13 kal Jesper Kikkenborgip ulloq suliffia taamaakkajuppoq imaani nillertumiinneq kassoqaqisumi aqqassalluni arferit filmiliariniarlugit. Dk En typisk arbejdsdag for Jesper Kikkenborg i det kolde vand i den tætpakkede havis på vej under overfladen for at filme hvaler. GB A typical day at work; Jesper Kikkenborg in the cold water with packed sea ice heading below the surface to film whales. Mikkel SchMedeS tarsuup Tunuaniissimavoq qallunaat filmiliornermik ingerlatsiviat peqatigalugu arfivimmik filmilioriarluni. Assiliissutinnik aamma ima pisinnaatitaaffeqartigisimavunga Norgemi Vestfjordenimi aarluit filmiliarisimallugit, Azorernemi saaniluit, Sikuiuitsumi Kujallermi isarukitsut puisillu Danmarkillu imartaani uumassuseqarnerit alutornartut, 40-nik ukiulik Jesper Kikkenborg oqaluttuarpoq, taannalu issittumi immap iluanut aqqaqattaartartorujussuusimavoq. Ivittuut eqqaanni kangerlummi Ikkami sulingaatsiarsimavunga, tassani filmi piviusulersaarut»the Secrets From Ikka«, ukiaq DR2-mi takutinneqartoq, filmiliaralugu. Københavns Universitetimi suliassaq aqqutigalugu inuussutissarsiutigalugu aqqartartut sulinerat malinnaaffigisussaasimavara. Misigisaq immikkut ittoq Jesper Kikkenborg immallu iluani assiliisartut allat marluk producerilu, immap qaavani filmiliortussaq, ilagalugit Qeqertarsuup Tunuanut aallannginnermini, Danmarkimi Øresundimi pimoorullugu sungiusarsimavoq, tappavanilu ukiup issinnera pissutigalugu pissutsit issittumut eqqaanartut atorlugit sungiusarsimavoq. Immap kissassusiata qerilerfik inulaarpaa silaannarlu unnuak kut 15 gradinik issittarpoq, taamaattumik sikup qaavani ataanilu piviusorpalaartumik sungiusarsinnaasimavugut. Pisariaqarpoq atortut misilinnissaat immitsinnullu misilinnissarput, takuniarlugu suut tamarmik qanoq innersut. Atallaat imaani nillertumi atugassatut immikkut sanaat 9 millimeterinik issussusillit atorlugit aqqartarpugut, Jesper Kikkenborg oqaluttuarpoq. Pingaartumik arfiviit alutorai. Arferit soqqallit 18 meteritut angissuseqalersinnaasut 100 tonsilu angullugu oqimaassuseqalersinnaasut, isumaqartoqarporlu 150-iniit 200-nut ukioqalersinnaasut. Arfivik nujuartuuvoq taamaattumik anersaartuusernata aqqartariaqarpugut puaasarnernik ersitillugu qimaaqqunagu. Taamaasilluta arferit qanittuararsuanngorsinnaavagut. Arfivimmut immikkuullarissoq nalissaqanngitsorlu tassaavoq paasissutissakitsuararsuummat. Ikittuinnaat aqqaqatigisimavaat, uangalu siullermeersumik aqqaqatigaara mi BBC-p arfivik filmiliareriaraluarpaa, oqaatigineqareersutulli qanilliuminaatsorujussuuvoq. Isumaqarpunga uagut immap iluaqutigut qanillinerpaasimagipput, Jesper Kikkenborg naliliivoq. Misigisaq piviusorpalaanngitsoq Qeqertarsuup Tunuani misigisat qanoq oqaatigerusuppiuk? Nalissaqanngilaq piviusorpalaanngeqalunilu. Sila 20-inik issippoq. Ilaatigut tamatuma kingunerisaanik assiliissut Canon 5DMKII immap iluani puuanik puulerlugu imaanut aqqaraangatta ingerlaannavik sikusarpoq. Tamanna pissutigalugu nalulluta atortoq»kissassertariaqarparput«, matumani imaani 1,7 gradinik nillissusilimmi, aatsaallu taamaasigaangat toortagartaat atorsinnaalersarput. Sikup sinaatigut aqqaraangatta 8-10 meterinik itissusilimmiittarpugut aqqaamallutalu (anersaarnaveersaarluta). Tassani itinersuarmit arferit erinarsornerat tusaasinnaavarput. Takorlooriarullu iluliarsuit akornanniillutit arfiverujussuaq tungiinnavinnut ingerlasoq. Ila nalissaqanngilaq, Jesper Kikkenborg oqaluttuarpoq. Kalaallit piniartut ikiorsiullugit nunat tamalaat piviusulersaarutissaanni filmiliortut allat peqatigalugit arfivik qanittuararsuanngorsinnaasimavaat. Piniartut ilisimasaat sumiiffimmillu ilisimasaqarnerat aalajangiisuupput. Avataaneersutut nammineerlutit iliuuseqarsinnaanngilatit aamma uattut arlaleriarlutit Kalaallit Nunaanniissimagaluaruilluunniit. Nunaqavissut suut tamaasa immikkut ilisimasaqarfigaat, assersuutigalugu immap sikuatigut angalaneq, pinngortitap pissusii nalinnginnamikkit ajutooratarsinnaanerillu annikillisillugit. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine

14 Draget af havets mystik Som undervandsfotograf får Jesper Kikkenborg oplevelser, som andre må nøjes med at drømme om. Dyk med ham ned i dybet og kom helt tæt på den sky grønlandshval Af Søren Duran Duus Jeg ligger stille og ventilerer i overfladen. Tager tre dybe åndedrag og forlader overfladen ned på 8-10 meters dybde. Stille svømmer jeg og orienterer mig efter isen over mig. Jeg stopper og lytter. Jeg hænger på dybden, og fra dybet hører jeg den fineste hvalsang. Det er fuldstændigt surrealistisk. Jeg tænder kameraet og optager solen, der bryder iskanten ovenover mig. Roligt svømmer jeg mod overfladen for at få en langsom bevægelse i modlys. En fantastisk kulisse. Jeg når kun at bryde overfladen, inden jeg hører hvalblåst lige i nærheden. En grønlandshval har kurs mod mig 100 meter forude. Sådan fortæller undervandsfotograf Jesper Kikkenborg om sit første møde med en grønlandshval. Det var i marts sidste år. I Diskobugten. Ikke så langt fra Arktisk Station på Disko. En oplevelse, som har gjort et massivt indtryk på ham. Jeg svømmer roligt hvalen i møde og begynder næste optagelse. 20 meter forude kan jeg nu se den bemærkelsesværdige hvide tegning på dens kæmpe hoved under vandet. Den svømmer lige mod mig, og jeg har god tid til en fin billedkomposition. På fem-syv meters afstand passerer den. Det er tydeligt, at den har set mig. Hvalens enorme hale passerer en meter fra mig. Jeg følger den med kameraet, og kæmpen forsvinder ud i det blå. Drømmeoptagelsen er i kassen helt fantastisk. Jeg føler mig dybt privilegeret over mødet. alverdens HavE Som undervandsfotograf og billedkunstner er Jesper Kikkenborg med egne ord på evig jagt efter nuancer og nye vinkler til at fortælle historier på. Med en baggrund som marinbiolog og 25 år som dykker ved han, hvor han skal lede efter motiver. Hans passion for livet under overfladen har ført ham bag kameraet som undervandsfotograf, og han har leveret billeder og optagelser til tv-dokumentarudsendelser, særudstillinger, bøger og tidsskrifter. Det var netop i forbindelse med optagelserne til en kommende udsendelse om hvaler, at Jesper Kikkenborg var tre uger i Diskobugten sammen med et dansk produktionsselskab for at filme grønlandshvalen. Med mit kamera har jeg også været så privilegeret at filme spækhuggere i Vestfjorden i Norge, havskildpadder ved Azorerne, pingviner og leopardsæler ved Antarktis og fascinerende dyreliv i danske farvande, fortæller 40-årige Jesper Kikkenborg, der har dykket meget i arktiske områder. Jeg har lavet en del arbejde i Ikkafjorden ved Ivittuut, hvor jeg har optaget en dokumentarfilm, The Secrets From Ikka, som blev vist på DR2 i efteråret. Via en opgave fra Københavns Universitet skulle jeg følge erhvervsdykkere på arbejde. En særlig oplevelse Inden Jesper Kikkenborg tog til Diskobugten sammen med to andre undervandsfotografer og en producent, der filmede over vandet, havde holdet trænet intensivt i Øresund i Danmark, 12

15 kal Aajuna filmili piviusulersaarummi atserneqarallarsimasumi»ishavets kæmpe«assi tigu saq. Arfivik 80 tonsinik oqimaassusilik saneqquppoq qaamarngullu tungaanut tammarluni. Dk Her er et billede hevet ud af videooptagelserne til brug i Ishavets kæmpe, som er den foreløbige titel på dokumentarfilmen. Den 80 tons store kæmpe svømmer forbi og forsvinder ud i modlys. GB This picture was taken from the video shots for Giants of the Arctic Ocean, which is the working title of the documentary film. The 80 ton giant swims by and disappears in the backlight. hvilket på grund af den kolde danske vinter gav forhold, der minder om arktiske forhold. Vandtemperaturen lå lige under frysepunktet, og lufttemperaturen rundede om natten minus 15 grader, så vi kunne træne realistisk over og under isen. Det er nødvendigt at teste både udstyr og os selv for at se, hvordan det hele opfører sig. Vi dykker i specialsyede ni-millimeter-våddragter for at holde varmen i koldt vand, fortæller Jesper Kikkenborg. Han er især fascineret af grønlandshvaler. En bardehval, der bliver op til 18 meter og kan veje op til 100 tons, og som menes at kunne blive op til 150 til 200 år. Grønlandshvalen er ret sky, så vi blev nødt til at fridykke (holde vejret uden luftapparat på ryggen, red.) for ikke at skræmme dem med luftbobler. Det førte til, at vi kom helt tæt på hvalerne. Noget af det unikke og specielle ved grønlandshvalen er, at den er meget sparsomt dokumenteret. Kun få har dykket med hvalen, og det var også min første gang. BBC forsøgte i 2010 at filme grønlandshvalen, men den er som sagt utrolig svær at komme helt tæt på. Jeg tror faktisk, at vi er dem, der har været tættest på den under vandet, vurderer Jesper Kikkenborg. surrealistisk oplevelse Hvordan vil du betegne din oplevelse i Diskobugten? Den var fantastisk og helt surrealistisk. For det første rundede lufttemperaturen minus 20 grader. Det medfører blandt andet, at når man går i vandet med et Canon 5DMKII-kamera i et metalundervandshus, fryser det omgående til is. Det betyder, at vi så at sige skal svømme udstyret varmt i det her minus 1,7 grader kolde vand, inden knapperne kan betjenes. Når vi dykkede ned under iskanten, lå vi i 8-10 meters dybde og holdt vejret. Dér kunne vi høre hvalsang nede fra dybet. Forestil dig så, at der oven i det er store isfjelde, og at der pludselig kommer en kæmpe grønlandshval svømmende op imod dig. Det er fuldstændigt vildt, beretter Jesper Kikkenborg begejstret. Takket være lokale fangere var det muligt for ham og de andre fra kameraholdet bag den kommende, internationale dokumentarfilm at komme helt tæt på grønlandshvalen. Fangernes viden og lokalkendskab er altafgørende. Som udefrakommende kan du ikke gøre noget kun på egen hånd - heller ikke selvom du har været i Grønland flere gange, som jeg har været. De lokale er eksperter hele vejen igennem hvad angår eksempelvis håndtering af havis som en del af det at kunne læse naturen for at minimere risikoen for ulykker. JeSPeR kikkenborg. copyright: loke FilM Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine

16 Drawn by the mystery of the sea As an underwater photographer, Jesper Kikkenborg experiences things that other people can only dream about. Dive with him to the depths of the sea and get close to the shy bowhead whale By Søren Duran Duus I lie quietly and ventilate on the surface. I take three deep breaths and sink 8-10 metres below the surface. I swim smoothly and take my bearings from the ice. I stop and listen. I float quite still at this depth and from deep down, I hear the finest whale song. It is totally surreal. I start the camera and film the sun that breaks through the edge of the ice above me, as I calmly swim towards the surface to get a slow movement in backlight. The setting is marvellous. I only just manage to break the surface when I hear a whale blow close by. A bowhead whale is coming towards me 100 metres ahead. This is how underwater photographer Jesper Kikkenborg describes his first meeting with a bowhead whale. This was in March last year in Disko Bay, not far from the Arctic Station on Disko. This experience made a massive impression on him. I swim calmly towards the whale and start filming again. 20 metres ahead I can now see the strange white markings on its huge head under the water. It swims straight towards me and I have plenty of time to compose the picture properly. It passes at a distance of five to seven metres. It is obvious that it has seen me. The whale s enormous tail passes one metre from me. I follow it calmly with the camera and the giant disappears into the blue. I was making a dream of a film fantastic. I feel deeply privileged to have experienced the meeting. oceans of the WorlD As an underwater photographer and artist, Jesper Kikkenborg is in his own words always looking for nuances and new angles for stories. With a background as a marine biologist and 25 years as a diver, he knows where to find motifs. His passion for life below the surface has taken him behind the camera as an underwater photographer and he has supplied photos and films for TV documentaries, special exhibitions, books and periodicals. It was actually in connection with shooting for a coming programme about whales that Jesper Kikkenborg spent three weeks in Disko Bay together with a Danish production company to film the bowhead whale. With my camera I have had the privilege of filming killer whales in Vest Fjord in Norway, sea turtles in the Azores, penguins and leopard seals in the Antarctic and fascinating wildlife in Danish waters, tells 40 year old Jesper Kikkenborg, who has done a lot of diving in Arctic regions. I have done some work in Ikka Fjord in Ivittuut, where I made a documentary film The Secrets From Ikka, which was shown on DR2 TV last autumn. Through a job for Copenhagen University, I was to follow professional divers at work. a special EXpEriEnCE Before Jesper Kikkenborg went to Disko Bay together with two other underwater photographers and a producer to film underwater, the team had trained intensively in Øresund in Denmark. Because of the cold Danish winter, conditions were similar to those found in the Arctic. The water temperature was below freezing and the temperature in the air at night was around minus 15 degrees, so we were able to train realistically above and below the ice. We had to test the equipment and ourselves, to see how everything functioned. We dive in specialized, nine-millimetre wet suits so we can stay warm in cold water, tells Jesper Kikkenborg. He is especially fascinated by bowhead whales. It is a baleen whale, which can be up to 18 metres long, weigh up to 100 tons and is believed to live for 150 to 200 years. The bowhead whale is quite shy, so we had to free dive (hold their breath without breathing apparatus ed.) to avoid scaring them with air bubbles. This meant we could get very close to the whales. What is unique and special about the bowhead whale is that it is very sparsely documented. Few people have dived with this whale and it was my first time too. In 2010, the BBC attempted to film the bowhead whale, but as I mentioned before, it is incredibly difficult to get close. I actually think that we are the only people who have got close to them underwater, says Jesper Kikkenborg. surrealistic EXpEriEnCE Would you describe your experience in Disko Bay It was fantastic and entirely surrealistic. Firstly, the air temperature was around minus 20 degrees. This meant, among other things, that when we got into the water with the Canon 5DMKII camera with its metal underwater housing, it immediately froze to ice. So we had to swim the equipment warm in this minus 1.7-degree water before the buttons would work. We dived under the edge of the ice, stayed at a depth of 8-10 metres and held our breath. There, we were able to hear the whale song coming from the deep. Just imagine. There are huge icebergs above and then suddenly a huge bowhead whale swims towards you. It is completely crazy, recounts Jesper Kikkenborg enthusiastically. Thanks to local hunters, it was possible for him and the other members of the camera team behind the international documentary to get very close to the bowhead whale. The hunters expertise and local knowledge of the area is crucial. As an outsider, there is nothing you can do on your own even if you have been in Greenland several times, as I have. The locals are through and through experts with regard to, for example, handling sea ice and reading nature to minimize the risk of accidents. 14

17 kal Jesper Kikkenborg apummi issiavoq Qeqertarsuarmi qaqqat kusanartut tunuliaqutarlugit. Dk Jesper Kikkenborg sidder i sneen med Diskobugtens smukke isfjelde i baggrunden. GB Jesper Kikkenborg, sitting in the snow with Disko Bay s beautiful icebergs in the background. Mikkel SchMedeS Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine

18 Ulluinnarni atugassannut akissaqarnerulaalerit Få råd til lidt ekstra i hverdagen SISIMIUT X-tra er vores egne dagligvarer til discountpriser i en kvalitet, der altid lever op til vores høje krav. Så kig efter XX når du handler og spar mange penge. Og så får du ovenikøbet 2% i dividende. X-tra uagut nammineq nioqqutissiaraagut immikkut akikitsut pitsaasut piumasaqaatinut naleqquttut. Taamaattumik XXX ujaasisarit aningaasanik sipaarumaguit. Qaavatigulu 2 % -inik agguagarsillutit. MANIITSOQ NUUK PAAMIUT NARSAQ QAQORTOQ NANORTALIK Brugsenimi takus Vi ses i Brugseni B100%-imik kalaallit piat/100% ejet af det grønlandske folk Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik TLF TLF TLF TLF TLF TLF TLF Supplying remote and harsh areas Royal Arctic Line Greenland s national shipping line From one end of the world to the other Royal Arctic Line has ships and equipment designed for difficult and ice filled conditions. We also offer: Own facilities, locations and personnel in 13 Greenlandic harbours Many years of experience with navigating and operating in Arctic waters Experience, knowledge and equipment when supplying areas without infrastructure 16

19 NUTAAQ Alc. 5,0% Vol. DET HANDLER OM GOD SMAG

20 inuit pillugit nutaarsiassat naatsut kort nyt om navne BriEF news about names kenneth Høegh Ukiup naalernerani kenneth høegh ilaquttanilu kujataani Qaqortumut uterlutik tikissapput. Ukiuni pingasuni danida-mi nunalerinermi siunnersortaanerusimavoq, kenneth høegh Bangladeship kujataani nunaatillit piitsut inuunerannik pitsanngorsaaqataasimalluni. kenneth høegh, tidligere chefkonsulent for landbrugstjenesten i Grønland, har alle dage haft udlængsel. Men alt har sin tid. Sidst på året vender kenneth høegh med familien tilbage til hjemmet i Qaqortoq i Sydgrønland. det sker efter tre år som danida-seniorrådgiver på et landbrugsprogram, hvor kenneth høegh har bidraget til at forbedre livet for den fattige landbefolkning i det sydvestlige Bangladesh. kenneth høegh, former chief consultant for the Agriculture Services in Greenland has always had wanderlust, but there is a time for everything. At the end of the year, kenneth høegh and his family will come home to Qaqortoq in South Greenland after his three-year stint as senior consultant for a danida agricultural program. here, kenneth høegh contributed to improve life for the poverty-stricken rural population in Southwest Bangladesh. knud Rasmussen, atuakkiortoq issittumilu ilisimasassarsiortartoq, ukiut 70-it sinnerlugit matuma siornatigut toqusimasoq, suli sammineqartorujussuuvoq. inuuneranik atuakkiarpassuusimasut ilaqqipput. Tamatumuuna atuakkiortuuvoq Niels Barfoed, atuakkiaminilu nersualaarneqartumi»manden bag helten knud Rasmussen på nært hold«-imi issittumi ilisimasassarsiortartup arnanillu nuannarineqartup inuunera nutaamit isigalugu oqaluttuaraa. knud Rasmussen, forfatter og polarforsker, der døde for mere end 70 år siden, nyder fortsat enorm opmærksomhed. det har ført til endnu en bog i den lange knud rasmussen række af biografier. denne gang forfattet af Niels Barfoed, der i den anmelderroste bog Manden bag helten knud Rasmussen på nært hold forsøger at afdække nye sider af polarhelten og kvindebedårerens liv. Writer and polar explorer knud Rasmussen, who died more than 70 years ago, still attracts a lot of attention. This has led to yet another book in a long series of biographies. This time written by Niels Barfoed, who in the acclaimed book The Man Behind the hero knud Rasmussen at close Quarters attempts to uncover new facets of the life of the polar explorer and womanizer. Leiff Josefsen kenneth høegh, Nunatsinni rinermi siunnersortaanerusimasoq, Nunale- nunanut allanut aallarusuttuaannartartuusimavoq. Suulli tamarmik piffissaqarput. dronning Margrethe, kunngiunermini januaarimi ukiunik 40-nngortorsiorluni nalliuttorsiortussaq, kunngissatulli Frederik-tut Nunatsinnik, siullermik 1960-imi Margrethe tikeraakkaminik, alutorinnittorujussuuvoq. Aamma Namminersorlutik Oqartussani politikkikkut ineriartornermik: Suut tamaasa eqqarsaatigalugit isumaqarpunga oqaaseq naalagaaffeqatigiinneq ajunngitsorujussuarmik ingerlasoq. Savalimmiut kalaallit Nunaallu nammineernerulersimammata isumaqarpunga tamanna pissusissamisoorluinnartoq. dronning Margrethe, der i januar fejrede 40-års jubilæum som regent, er i lighed med kronprins Frederik en stor beundrer af Grønland, som hun besøgte første gang i det gælder også den politiske udvikling til Selvstyre: Alt i alt synes jeg, at begrebet rigsfællesskabet har det meget godt. At både Færøerne og Grønland har fået en større uafhængighed, det synes jeg er en fuldkommen selvfølge. in January, Queen Margrethe celebrated her 40th anniversary as queen. like crown Prince Frederik, she is a great admirer of Greenland, which she visited for the first time in She is also pleased with the political progress towards Self Governance. i feel that the concept of the danish commonwealth is doing well overall. That fact that both the Faroe islands and Greenland have achieved greater independence is, in my opinion, perfectly natural. 18

21 inuit pillugit nutaarsiassat naatsut kort nyt om navne BriEF news about names Josef Motzfeldt Leiff Josefsen Josef Motzfeldt, inatsisartut siulittaasuat ukiorpassuarnilu inuit Ataqatigiinni (ia) siulittaasuusimasoq, 70-ileereerpoq. Tamatumunnga atatillugu AG-mut oqarpoq: Uattut ukioqalerluni 70-iliineq inuuissiornertut allatulli ippoq. Ukiut tamarluinnarmik inuunermut tunissutaapput pil - luaqqussutaallutillu, peqqilluartuuneralu pingaarnersaavoq. Tamanna uannut tunissutit anginersaraat. Josef Motzfeldt, formand for inatsisartut og tidligere mangeårig formand for inuit Ataqatigiit (ia), har rundet de 70 år. i den anledning udtalte han til Atuagagdliutit/Grønlandsposten: At fylde Palle christiansenip, nunani avannarlerni suleqatigiinnermut naalakkersuisup, politikkikkut angusaq nutaaq, Nunatta sivisuumik sulissutigisimasaa, nuannaarutigaa. Nordisk Rådip aamma Ministerrådip akuersissutigisimavaa kangimut sanilerput, canada, nunat avannarliit suleqatigiinneranni annertunerusumik peqataatinneqalissasoq. Tamatumuuna assersuutigalugu ammaanneqarpoq Nunatta aammalu Nunavummi, Nunavimmi canadallu immikkoortuini allani ilinniagaqarfinnik suleqateqalernissaa. Palle christiansen, naalakkersuisoq for nordisk samarbejde, glæder sig over en ny politisk landvinding, som 70 år er som andre fødselsdage, når man når op i min alder. hvert eneste år er en gave og velsignelse for livet, og det vigtigste er, at jeg har et godt helbred. det er den største gave for mig. Josef Motzfeldt, chairman of inatsisartut and former chairman for inuit Ataqatigiit (ia) for many years, has turned 70 years of age. On this occasion, he said to Atuagagdliutit/Greenlandsposten, Turning 70 years of age is just like other birthdays when you reach my age. each year is a gift and a blessing for life and the most important thing to me, is good health. This is the greatest gift. aleqa Hammond Aleqa hammond, Siumup siulittaasua, partiip ataatsimeersuarnerani unammillerteqarani siulittaasutut qinigaaqqippoq. Qinersinermi kingullermi Siumup siullermeersumik naalakkersuisutut pissaaneqarneq annaavaa. Partiinulli tamanut illua-tungiliuttuuneq peqqinnartuuvoq, hammond ataatsimeersuarnermi oqarpoq. Naalakkersuisooqatigiit politikkiat upperivallaanngilaa, oqarlunilu»piffissap sullippaatigut«. Aleqa hammond, formand for Siumut, blev ved partiets generalforsamling genvalgt til posten uden modkandidater. Siumut tabte ved sidste valg for første gang palle Christiansen Grønland har skubbet på for længe. Nordisk Råd og Ministerråd har givet grønt lys for at naboen i øst, canada, i højere grad inddrages i det nordiske samarbejde. det åbner eksempelvis mulighed for et samarbejde mellem Grønland og uddannelsesinstitutionerne i Nunavut, Nunavik og andre dele af canada. Palle christiansen, Minister for Nordic cooperation, is pleased about a new political breakthrough, which Greenland has worked for, for a long time. The Nordic council and Nordic council of Ministers have given a green light to involving their eastern neighbour canada more in the Nordic collaboration. This will, for example open up for regeringsmagten. Men det er sundt for ethvert parti at prøve oppositionens rolle, sagde hammond på generalforsamlingen. hun har ikke stor tiltro til regeringskoalitionens politik og slog fast, at tiden arbejder for os. Aleqa hammond, chairman of Siumut, was re-elected to the post unopposed at the party s AGM. Siumut lost control of the government for the first time at the last election. it is healthy for any party to try the role of opposition, said hammond at the AGM. She does not have much faith in the coalition government s policy and stated that time is on our side. cooperation between Greenland and educa- tional institutions in Nunavut, Nunavik and other parts of canada. Leiff Josefsen Leiff Josefsen Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine

22 Info DesIgn aps 12/

23 Ilusilersukkat ilisarnaatitallit All.: Christian Schultz-Lorenzen Atisanik ilusilersuisarfik nunanit tamanit ilisimaneqarluartoq, Isaksen Design, atisanik nutaalianik ilusilersuisartut akornanni maluginiarneqartualersoq, aasarsiutiliaminik naammassinnilerpoq. Taakkut taaguuteqarput Greenlandic Spirit eqqumiitsuliortorlu Anne Bo Fuglsang peqatigalugu inerisarneqarnikuullutik. Siornatigut ilusilersortakkamissut aasarsiutiliaat aamma Kalaallit Nunaanni pinngortitamik, kulturimik eqqumiitsulianillu isumassarsianit aallaavearput. Nickie aamma Rita Isaksen, ilusilersuisarfimmik ingerlatseqatigiittut, namminneq Kalaallit Nunaannit aallaa veqarput. Taamaamma atisaliamik naggueqatigiit Inuit arnartaannik, sakkuinik, uumasunik, pinngortitamik allanillu Kalaallit Nunaannut tunngatinneqarsinnaa sunik pinnersaasersornissaat pissusissaminsoortutut isigaat. Ukiuni qulini atisaliortareerpugut, nunamit aallaavitsinnit isumassarsiorluta. Tunisassiat oqaluttuassartallit piumaneqariartuinnarnerat malugisinnaavarput. Minnerunngitsumik atlantikup avannaaneersut piumaneqarput, sulilu taakkua sivisuumik nuannaartorineqarnissaat ilimagaarput, Nickie aamma Rita Isaksen oqarput. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine

24 Design med symboler Af Christian Schultz-Lorentzen Det internationalt kendte designfirma Isaksen design, der længe har været et iøjnefaldende fyrtårn i modeverdenen, er nu så småt ved at have sommerkollektionen på plads. Den hedder Greenlandic Spirit og er udviklet i samarbejde med kunstneren Anne Bo Fuglsang. Som det er set tidligere, er den nye kollektion inspireret af den grønlandske natur, kultur og kunstverden. Nickie og Rita Isaksen, som driver designfirmaet i fællesskab, har selv en grønlandsk baggrund. Derfor finder parret det naturligt at forsyne deres tøj med billeder af inuitkvinder, redskaber, dyr, natur og andre genkendelige motiver fra Grønland. Vi har nu i 10 år lavet tøj med inspiration hentet fra vores hjemland. Vi kan mærke, at efterspørgslen stiger på produkter, som har en historie, noget at fortælle. Særligt er det nordatlantiske i højsædet, og vi tror, at det modemæssigt, vil vare ved i lang tid endnu, siger Nickie og Rita Isaksen. 22

25 Design with symbols By Christian Schultz-Lorentzen The internationally renowned design company Isaksen Design, which has long been a noticeable beacon in the world of fashion, is almost ready with its summer collection. It is called Greenlandic Spirit and it was developed in cooperation with artist Anne Bo Fuglsang. As we have seen before, the new collection is inspired by Greenlandic nature, culture and art. Nickie and Rita Isaksen, who run the design company together, have a Greenlandic background. The couple therefore find it natural to furnish their clothing with pictures of Inuit women, tools, animals, nature and other recognisable motifs from Greenland. For ten years, we have made clothing with inspiration from our homeland. We have noticed that there is an increasing demand for products that have a story, something to say. The North Atlantic countries have particular pride of place and we believe that fashion wise, this will continue for some time yet, say Nickie and Rita Isaksen. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine

26 Rejs med Grønlands Rejsebureau Rejs med Grønlands Rejsebureau Som den største specialist i rejser til, fra og i Grønland kan vi tilbyde dig mere end 25 års erfaring med kvalitetsrejser. Er du forretningsrejsende med behov for effektiv og smidig håndtering af din rejse, så står vi til rådighed døgnet rundt med afdelinger i Grønland og København. Skal du holde ferie, så lad os hjælpe dig. Vi har et varieret udbud af kvalitetsrejser i Grønland. Som IATA certificeret rejsebureau kan vi også skræddersy din rejse, så den passer til netop dit behov. Grønlands Rejsebureau atorlugu angalagit Kalaallit Nunaannut /-niit aamma -/ta iluani ukiut 25-t sinnerlugit angalanissanik pitsaanerpaanik aaqqissuisarneq immikkut ilisimasaqarfigaarput, tulluussimaarutigalugulu. Niuertutut angalasuuguit angalanissallu eqaatsumik aaqqissuutissappat ulloq unnuarlu pissarsiarisinnaavatsigut, Kalaallit Nunaannilu illoqarfinni annerni Københavnimi allaffeqarpugut. Feeriassaguit ikiorlatsigit. Angalatitsiviuvugut IATA-mit akuerisat, angalanissallu illit kissaatigisat maleqqissaarlugu aaqqissuutissavarput. Nuuk / Ilulissat / Sisimiut / København