suluk 2006 # 03 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: Narsaq foto

Transcription

1 suluk 2006 # 03 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: Narsaq foto

2 At rejse er... Angalaneq niuerniarnerusarpoq Pilersuisoq Akitsuuteqanngitsut Tim mi - sartukkut aallalernermi uterlunilu tikinnermi, tassa illit Kalaallit Nunaanni akitsuuteqanngitsunik pisinissannut periarfissat. Pilersuisup nioqqutissanik pitsassuarnik assigiinngitsorpassuarnik pisiaalluartartunillu, akiminnut naleqquttunik neqeroorfigaatit. Angalalluarisi. At rejse er at handle Pilersuisoq Duty-free Din mulighed i Grønland for at købe Duty-free varer ved såvel flyafgang som ved ankomst. Pilersuisoq tilbyder et stort udvalg af de kendte mærker til favorable priser. God rejse. Travelling is also shopping Pilersuisoq Duty-free is your opportunity in Greenland to purchase duty-free articles when departing as well as arriving. Pilersuisoq offer you a wide variety of wellknown articles at favorable prices. Have a nice trip. Nutaarsiassatut qinigassatit tamaasa misissuataareersinnaavatit, aallannginninnilu -mi inniminnerlugit, taava pisariinnerusinnaanngilaq. Angalalluarina! Som noget nyt kan du tjekke hele udvalget og bestille varer inden afrejsen på Så kan det ikke være nemmere. God rejse!

3 at handle Qinigassarpassuit, akikitsut Immiaaqqat, viinnit, imigassat, cigaritsit, sukkulaatit tipigissaatillu pitsassuit qiniataarneqarsinnaasut nioqqutissaatigivagut, akimikkut unammillerluarsinnaasut aamma danskit akitsuuteqanngitsunik nioqqutaannut unammillerluarsinnaapput. Taamaattumik maanga tikinnissarnut niuerniarnissat utaqqisiguk. Akilersinnaavoq! Mikkussi niuerniarnissat eqqaamajuk... Narsarsuarmi Kangerlussuarmilu akitsuuteqanngitsunik nioqquteqarfitsinni niuerniarsinnaavutit, aallarnialeruit tikikkuilluunniit. Ilami allaat tamaaliorsinnaavutit, sinerissamiit timmisartoq kingulleq aqqutigalugu tikinniariarlutit imaluunniit timmisartorsuarmut Danmarkimiit ilaallutit tikinnerni, timmisartoq sinerissamut aallartussaq siulleq ilaaffigissagaluarukkuluunniit. Taamaattumik iserfigalugu nioqqutissaaterpassuatta misissuataarnissaat eqqaamajuk. Stort udvalg, lave priser Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, spiritus, cigaretter, chokolade og parfume til absolut konkurrencedygtige priser også i forhold til de danske duty-free priser. Så vent med at handle til du ankommer. Det betaler sig! Husk at handle, når du lander... Du kan handle i vores Duty-free butikker i Narsarsuaq og Kangerlussuaq, både når du rejser, og når du ankommer. Ja, også selvom du ankommer fra kysten med dagens sidste maskine, eller du skal ud til kysten med den første i forbindelse med Danmarks-maskinens ankomst. Så husk at tjekke vores store udvalg på SHOP ON TOP OF THE WORLD Kangerlussuaq Duty-free, 3910 Kangerlussuaq Narsarsuaq Duty-free, 3923 Narsarsuaq Greenland

4 Ass./Foto/Photo: Narsaq foto suluk ASS./FOTO/PHOTO: NARSAQ FOTO 2006 # 03 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Suluk er grønlandsk og betyder»vinge«suluk is the Greenlandic word for»wing«ass./foto/photo: NARSAQ FOTO Imai News 6 Issittup kunngianik assiliiniarneq 15 Ujaqqat erlinnartut kinngiat 22 Pitsaanerpaat pitsaanersaat 34 Ilaannigooq alapernaarsuisartoqatigeeqarpoq 44 Biskoppi nunat inuii pillugit suliniarnermi siuttuusoq 58 Meeqqat quppernerat 70 Ingerlaviit nunap assingani 74 Timmisartuutit 75 Indhold News 6 Fotojagt efter den arktiske konge 17 Ædelstenenes konge 26 Toppen af toppen 37 Der var engang og endnu 48 Biskop i front for oprindelig folk 62 Børnesiderne 70 Rutekort 74 Flyflåde 75 Suluk #

5 SULUK AG-mit Air Greenland as sinnerlugu saqqummersinneqarpoq SULUK produceres af AG for Air Greenland as SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Aaqqissuisut/Redaktion/Editing Laila Ramlau-Hansen (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Redaktionsudvalg/Editorial Board Annie Busk Lennert, Tupaarnaq Rosing Olsen, Laila Ramlau-Hansen, Christian Schultz-Lorentzen & Aviaq Mørch Nutserisut/Oversættelse/Translation Maria Holm & Gâbánguaq Johansen Timmisartumut tikilluaritsi. Air Greenlandip timmisartuussinerani ilorrisimaarnartumik ingerlannissassinnik kissaappassi Velkommen ombord Vi ønsker Dem en god og behagelig rejse på Air Greenlands rutenet Welcome on board We wish you a pleasant journey with Air Greenland Inussiarnersumik inuulluaritsi/ Med venlig hilsen/with kind regards Contents News 6 Arctiv king photo safari 19 The king of precious stones 30 The best of the best 39 Still going strong 51 Biskop front-runner for indigenous people 66 Children s Pages 70 Route Maps 74 The Fleet 75 Ussassaarutit/Annoncer/Advertising Laila Bagge Hansen lailabagge@ag.gl P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Ilusilersorneqarfia/ Grafisk tilrettelægning-/layout Aviaq Mørch & Linda Lyberth AG Reklame P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Naqiterneqarfia/Tryk/Printing Special-Trykkeriet Viborg A/S Flemming Knudsen AQUTSISUUNEQ/ ADM. DIREKTØR/ MANAGING DIRECTOR ISNN Air Greenland inflight magazine 03

6 EQQAAMAJUK CITES-imit akuersissut Kalaallit sanalugaannik uumasut nujuartat ilaanit sanaanik pisigaangavit Husk CITES- beviset Når du køber grønlandsk kunsthåndværk fremstillet af dele fra vilde dyr omfattet af CITES Remember the CITES permit When you are buying Greenlandic handicraft made from animals covered by CITES Telefonnr/Phone Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur The Ministry of Environment and Nature Assit/Foto/Photo: Erik W. Born/ Grønlands Naturinstitut THE ONLY TIME anything IS ADDED TO OUR PRAWNS The Royal Greenland New Brand Promise: Single frozen premium quality prawns from Greenland. No artificial additives. No polyphosphates in production. No extra glaze. No wonder customers love us. We have nothing to add. Suluk #

7 Mød os på Nyhed i Grønland Blomster og dekorationer til Nivi Gaven til hende Vi har åbent alle ugens 7 dage fra kl Aqqusinersuaq 12 Postboks Nuuk Telefon Fax nivi@greennet.gl Air Greenland inflight magazine 05

8 Qilalukkat qernertat 115-inik ukioqalersinnaapput Narhvaler kan blive op til 115 år Narwhals can live for up to 115 years ASS./FOTO/PHOTO: AG ARKIV Qilalukkat qernertat utoqqarsuit Maannamut biologit isumaqartarsimagaluarput qilalukkat qernertat 50-it missaannik ukioqalersinnaasut. Misissuinermili nutaami takutinneqarpoq, qilalukkat qernertat 115-inik ukioqalersinnaasut. Taama qulaarisoqarneranut tunuliaqutaasoq ilaatigut tassaavoq Eva Garde, Københavns Universitetimeersoq, Uummannami 1993-imi siornaallu Qeqertarsuarmi pisanit qilalukkanit qernertanit katillugit 75-init misissugassanik tigooraasimasoq. Misissuinermi qilalukkat utoqqaanersaat arnaviaavoq 115-inik ukiulik, angutivissanilu utoqqaanerpaaq 84- inik ukioqarpoq. Gamle narhvaler Hidtil har biologer troet, at narhvaler kan blive omkring 50 år gamle. Men en ny undersøgelse viser, at narhvaler kan blive helt op til 115 år. Bag afsløringen står blandt andre Eva Garde fra Københavns Universitet, som undersøgte prøver fra i alt 75 narhvaler taget fra fangster i Uummannaq i 1993 og i Qeqertarsuaq forrige år. Ældste hval i undersøgelsen var en hun på 115 år, og ældste han var 84 år. N e w s News Old Narwhals Until now, biologists believed that narwhals could be narwhal samples taken from who examined a total of 75 about 50 old. But new investigations show that narwhals 1993 and in Qeqertarsuaq catches in Uummannaq in can live for up to 115 years. last year. The oldest narwhal One of the people behind in the study was a 115 year this revelation is Eva Garde old female and the oldest from Copenhagen University, male was 84 years old. Suluk #

9 Uulia piumaneqarluartoq N e w s Ukiuni makkunani Kalaallit Nunaanni uuliaqarsinnaaneranik misissueqqissaarnissamut soqutiginninneq annertusiartorpoq. Arlalinnik akuersissuteqartoqareerpoq. Pingaartumik Qeqertarsuup Tunuata eqqaanut Nuullu kitaanut. Maannamut Europami, Canadami Amerika Avannarlermilu uuliasioqatigiiffiit kuultimik qernertumik soqutiginnittuusarsimapput. Maannali kineserit aamma sassartilissagunarput. Kinap Danmarkimi aallartitaa, Zhen Jianguo, ukioq manna siusinnerusukkut soraarninngormat, neqeroorusiortitsinissanut tullernut Kina peqataaqqullugu naalakkersuisut siulittaasuannit Hans Enoksenimit qaaqquneqarpoq. Kalaallit Nunaanni uuliamik qalluisoqalernissaa namminersornerusunit siunniunneqarpoq. Imaassinnaavoq Kinamiut uuliasioqatigiiffiat qillerivimmik siullerpaamik pilersitsisoq ASS./FOTO/PHOTO: AG ARKIV Hjemmestyret satser på grønlandsk olieudvinding. Måske bliver det et kinesisk selskab, der etablerer den første olieboreplatform The Greenland Government is focusing on oil production in Greenland. Perhaps it will be a Chinese company that establishes the first drilling rig Rift om olien Grønland oplever i disse år en stigende interesse for olieefterforskning. Flere koncessionstilladelser er allerede givet. Især til området omkring Disko Bugten og ud for Nuuk. Hidtil har det været europæiske, canadiske og nordamerikanske olieselskaber, der har vist interesse for det sorte guld. Men nu melder kineserne sig formentlig på banen. Da den kinesiske ambassadør i Danmark, Zhen Jianguo, tidligere på året gik på pension, inviterede landsstyreformand Hans Enoksen Kina til at deltage i næste udbudsrunde. Oil in high demand These years, Greenland is experiencing increased interest in oil prospecting. Several concessions have already been issued, in particular for the area around Disko Bay and outside Nuuk. Previously, it was European, Canadian and North American oil companies that showed an interest in the black gold. But now it looks as if the Chinese are joining in. Earlier this year, when the Chinese ambassador in Denmark, Zhen Jianguo, retired Premier Hans Enoksen invited China to take part in the next licensing round. Air Greenland inflight magazine 07

10 N e w s Sermersuaq sajuppillattartoq News Nunarsuup kiatsikkiartuaarnerata Kalaallit Nunaanni sermersuaq maannamut ilimagisamit sukkanerusumik aakkiartortissagaa paasisanit nutaanit ilimanarsisinneqarpoq. Harvard Universitymi ilisimatuunit sermip sajuttarnerinik taasat, sermersuup ilarujussuata kilometerinik arlalissuarnik annertussusillip tassanngaannaq metererpassuarnik nikeriarneranik pissuteqartartut, misissorneqarsimapput. Toqqorsivinnik misissuinermikkut qaffariapiloorneq, nunarsuup kiatsikkiartornerata kinguneranik sermip aakkiartortup annertusisimaneranik quppatigullu kuuttarneranik taamalu naqqanit sermersuarmik kivitsisartumik pissuteqarnerarneqartoq, ilisimatuut paasisimavaat. Ukiut it matuma siorna piffissap kiannerusup misissorneqarneratigut ilimanarsisinneqarpoq, ilimagisatut kiatsikkiartuinnassappat imaq 2100-mi 4-6 meterinik ullumikkornit qaffasinnerulerumaartoq. ASS./FOTO/PHOTO: AG ARKIV 1992-imi Kalaallit Nunaata sermersuani sajuppillannerit 15-it nalunaarsorneqarsimapput imi qaammatini qulini siullerniinnaq sajuppillannerit 32-nik amerlassuseqalersimapput I 1992 blev der registreret 15 isskælv på den grønlandske indlandsis. I 2005 var antallet alene i de første 10 måneder steget til 32 isskælv 15 glacial quakes in Greenland s inland ice were registered in In the first 10 months of 2005 alone, the number of glacial quakes had increased to 32 Isskælv ryster indlandsisen Den globale opvarmning vil nedbryde indlandsisen i Grønland hurtigere end hidtil antaget, tyder nye resultater på. Forskere fra Harvard University har set på de såkaldte isskælv, hvor mange kilometer store blokke af indlandsisen pludselig flytter sig mange meter. Ved at gå i arkiverne har forskerne opdaget en dramatisk stigning, der tilskrives, at den globale opvarmning smelter mere is, der siver ned gennem sprækker og løfter isen ved bunden. En undersøgelse af en varm periode for år siden tyder på, at vandstanden i år 2100 vil være fire til seks meter højere end i dag, hvis temperaturen stiger som forventet. Glacial quakes shake the inland ice New research suggests that global warming will destroy the inland ice in Greenland faster than previously expected. Scientists from Harvard University have taken a look at the so-called glacial quakes, where multi-kilometre large blocks of inland ice suddenly move many meters. By looking through the archives, scientists have discovered a dramatic increase and this is ascribed to global warming melting more ice. The melt water seeps down through cracks and lifts the ice at the bottom. Studies of a warm period years ago indicate that sea levels in 2100 will be four to six meters higher than today if temperatures increase as expected. Suluk #

11 ASS/FOTO/PHOTO: CHRISTIAN BENDIX THOSTRUP, ARKTISK ARKIV Kalaallit Nunaanni biilit siulliit 1906-imi Tunup avannaarsuani Danmarkshavnimi assilineqarsimasut Biilit siulliit Den førte bil i Grønland fotograferet ved Danmarkshavn i Nordøstgrønland i 1906 Ilisimasassarsiornermi tusaamasaasumi Danmark- Ekspeditionimi, ukiut 100-t matuma siorna ingerlanneqartumi, biilit siulliit Kalaallit Nunaannut maskinmester Ivar Kjerulff Weinshenckimit nassarneqarsimapput. Taamani Tunup avannaarsuani nunap suli ilisimaneqanngitsup misissorneqarnerani biilit The first automobile On the famous Denmark Expedition that took place 100 years ago this year, engineer Ivar Kjerulff Weinshenck brought the first automobile to Greenland. The idea was that the members of the expedition could use the automobile on the sea-ice to explore the last stretch of what was then ilisimasassarsiortunit sikukkut atorneqarnissaat eqqarsaataasimavoq. Angallat assartuut immaqa qimussinik sukkanerusinnaasoq. Taamaattorli kingullertut taaneqartut ilisimasassarsiortunit atorneqarput. Biilit qanoq pisimanerat ilisimaneqanngilaq. Imaassinnaavorli suli Tunup avannaarsuaniittoq. unknown North East Greenland. This means of transport could be faster than the traditional dog sleds. However, it was the latter the expedition ended up using. No-one knows what became of the automobile. But it is probably still somewhere in North East Greenland. Den første bil The first automobile in Greenland, photographed in Danmarkshavn (Denmark s Harbour) in North East Greenland in 1906 På den berømte Danmark- Ekspedition, der i år fandt sted for 100 år siden, medbragte maskinmester Ivar Kjerulff Weinshenck den første bil til Grønland. Tanken var, at ekspeditionsdeltagerne skulle anvende bilen på havisen ved udforskningen af det sidste stræk af det dengang ukendte Nordøstgrønland. Et transportmiddel, der måske kunne være hurtigere end de traditionelle hundeslæder. Det var imidlertid de sidstnævnte, ekspeditionen kom til at benytte sig af. Hvad der er blevet af bilen ved ingen. Men formentlig befinder den sig stadig et sted i Nordøstgrønland. News

12 N e w s Ilusilersukkat pikkunartut Ammerivik akimasoq Great Greenland arnanut immikkuullarissumik isikkoqarusunnerusunut atisanik ilusilersuisarpoq, inuup qanoq issusaanik ersersitsisumik tamatumalu peqatigisaanik ilusilersukkanik pikkunartunik allanngornerlu ajortunik isiginninniarfiusunik. Upernaaq Københavnimi Øksnehallenimi atisanik takutitsisoqarnerani Great Greenlandimit atisat ukiarsiutit ukiorsiutillu nutaat, ilusilersuisartumit Bente Houmann Andersenimit ilusilersorneqarsimasut, saqqummersinneqarput. Matumani atisaliat nutaat ilaannik takutitsivugut. ASS./FOTO/PHOTO: HELLE MOOS/GREAT GREENLAND ASS./FOTO/PHOTO: HELLE MOOS/GREAT GREENLAND ASS./FOTO/PHOTO: HELLE MOOS/GREAT GREENLAND ASS./FOTO/PHOTO: HELLE MOOS/GREAT GREENLAND Power-design The exclusive fur company Great Greenland designs clothes for women who prefer the individual look that underlines personality and at the same time focuses on a powerful and timeless elegance. At the spring fashion show in Øksnehallen in Copenhagen Great Greenland presented its new autumn and winter collection, created by designer Bente Houmann Andersen. Here is a selection of the new models. Suluk #

13 Power-design Det eksklusive pelsfirma, Great Greenland, designer tøj til kvinden, der foretrækker et individuelt look, som understreger personligheden og samtidig fokuserer på et stærkt og tidløst design. Ved modemessen i Øksnehallen i København i foråret præsenterede Great Greenland sin nye efterårs- og vinterkollektion, som er kreeret af designeren Bente Houmann Andersen. Her viser vi et udsnit af de nye modeller. ASS./FOTO/PHOTO: HELLE MOOS/GREAT GREENLAND ASS./FOTO/PHOTO: HELLE MOOS/GREAT GREENLAND ASS./FOTO/PHOTO: HELLE MOOS/GREAT GREENLAND ASS./FOTO/PHOTO: HELLE MOOS/GREAT GREENLAND News Air Greenland inflight magazine 11

14

15

16 < Tikilluarit... Velkommen til Hotel Arctic Vore 2 berømte spisesteder byder på gastronomi og udsigt i verdensklasse Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO s Verdensarvsliste. Fra Hotel Arctics 2 spisesteder kan du sommeren igennem nyde den spektakulære udsigt over isfjorden mens du forkæler dig selv med spændende gastronomi - fra et både grønlandsk og internationalt køkken. Alle mandage sommeren igennem - traditionen tro - åbner Restaurant Ulo dørene for den store grønlandske aftenbuffet, og om lørdagen byder vi på grønlandsk Barbecue i aftensolen på hotellets terrasse. Husk bordbestilling. Det grønlandske navn på hotellets brasserie Takanna betyder værsågod og hentyder til brasseriets moderne udbud, der elegant kombinerer caféens, barens og á la carte restaurantens forskellige kvaliteter. Brasseriet byder på lette, lune kvalitetsretter, der serveres hurtigt og til rimelige priser. Gratis hotelbus-service mellem centrum og hotellet hver Hotel Arctic tilbyder trådløs internetkommunikation overalt på hotellet samt gæste-pc i receptionsområdet. Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat Greenland Tel.: Fax: bordbestilling@hotel-arctic.gl Læs om vore 2 spisesteder på: samt

17 Issittup kunngianik assiliiniarneq Inuussutissarsiutigalugu piniartut peqatigalugu nannunniarnermut kikkulluunniit ilaasinnaanngillat kisianni Upernavimmi misigisassarpassuarnik neqerooruteqarfiusumi takornariat nannunnianut angalaqataasinnaapput Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Ili-ili, piniartup qimuttut immap sikuatigut ingerlaarnermi qaratsap malinnaasinnaaffigisaanik sukkassuseqartumi naalakkerpai. Qamutit neeqquluutigalutik eqarisaqarpasinnatillu sanimut saarliallattarnerini siku eqqissisimasumik eqqarsalersitsivoq. Qamutini tuttup amiinik ingoqqat uunnassaataapput maniillatigullu tuttaarnermut iluaqutaallutik. Piniartoq qiniitigaluni qamutit sanianni arpalersarpoq napariarsiulersarluni qimmillu pilereqisut niaquisa qulaatigut eqqoqqissaartumik iperartornermini iperaattap suloraa silaannarmi seqqortittarlugu. Nanoqarfiit qanillineqaraangata apummi nannut tumiinik imaluunniit ungasiaannarmi nannut sungaarujuttumik qalipaatillit qinilernermi piniartoq seqquallannertaqanngitsumik iperartulersarpoq, qimminilli oqaluffiginniinnarneq suli pitsaanerutittarlugu. Immaqa iluatsitsisoqarpoq, taamaaligaangallu malersortup piniakkallu akornanni pissusilersoriaaseq qanganisaasorujussuaq aallartissinnaalersarpoq. Ilungersorneq qanorluunniit kinguneqaraluaraangat ullormut sammisassaq tassaasarpoq qangarsuartut pissanganeq, ullorlu sivisooq naagaangat piniartup qamutini toqqani sinngusartoqartarluni kialaarniarlunilu unnuaq naallugu ikumasartoq ikumarusaartinneqartarluni. Silatimini tupeq kaajallallugu piniartup qimmit sissueqqissaartut pituttorsimasarpai, qoorortuunilu toqqup ammarnata killinganut piareerlugu inississimasarlugu, nannummi unnuakkut eqqissisimaartanngillat, kisiannili sikukkut narajorlutik angalaartuartarlutik puisit piaraannik ujaasillutik. Kalaallit Nunaanni takornariat nannunik pisaqarsinnaatitaanngikkaluarput, taamaakkaluartorli torrallalluinnarlugit qanimut assiliinissamut kiisalu nannunniarnermik qanimut misigisaqarnissamut periarfissaqarpoq. Upernavimmi ukiuunerani inuussutissarsiutigalugu piniartut qimussimik»sikup kunngianik«piniariaqatigineqarsinnaapput, kisiannili aamma piniagassanik allanik soorlu puisinik, aavernik kiisalu qilalukkanik qaqortanik qernertanillu piniariaqatigineqarsinnaallutik. Periarfissarpassuit Najukkami takornarianut allaffik, Upernavik Tourist Service, ukiuni kingullerni aasaanerani ukiuuneranilu takornarianut neqeroorutinik tamatigoortunik ineriartortitsisimavoq. Neqeroorutinut pinngortitami peqqarniissinnaasumi nunaqarfinnut avinngarussimasumiittunut qimussimik angalanerit aamma ilaapput. Itsarnisarsiorluni angalanerit, sissap killingani palæoeskimuut qimatarisimasaannik ujaasilluni itsarnisarsiuujusuusaarfiusut. Upernaviup sermilianut alutornartorsuarmut iluliarsuit oqaluffissaarsuartut immaqaluunniimmi tulluarnerussaaq eqqaassutissiarsuartut angitigisut sermersuarmiit iigarfigisartagaannut angallammik takuniaalluni angalanerit. Innat timmiaqarfiit nalissaqanngitsut kiisalu illoqarfiup katersugaasivia pissanganartoq piffissamut malinnaasoq. Allatut oqaatigalugu Upernavimmi takornarianut periarfissarpassuarpoq, tamaanilu qimusseq qangatoornerusoq qamuteralallu nutaaliaanerusoq silarsuarmi piniarnerup aalisarnerullu suli pingaarnertut inuussutissarsiutaaffianni sanileriissillugit atorneqarput. Tamaani innuttaasut it missaanniittut qangatut piniartuunermik atortorissaarfiulluinnartumillu aalisakkanik suliffissuaqarnermik qalerallit pingaarnerpaatut aningaasarsiutigineqarfigisaannik akuleriissitsillutik inuuniuteqartuupput. Tamatuma Upernaviup saniatigut nunaqarfiit quliusut, Tussaap nakkaannarumanngitsumik ataasiinnarmik innuttaasoqartup Kullorsuullu 400-nik innuttaqartup oqaluttuarsartaa ukiut it missaannik pisoqaassuseqarpoq, piniartut katersisartullu Alaskap Canadallu sineriaasigoorlutik Avanersuup Ellesmere Islandillu akornanni ikerasak ikertunngitsoq aqqusaarlugu Kalaallit Nunaannut tikissimammata. Kingorna qallunaat niuertoqarfilioriartortut tikissimapput illoqarfillu 1772-imi tunngavilersimallugu. Europamiunulli ikittuinnaasunut issittumut pissutsit ilungersunarluinnartuusimapput. Niuertoqarfik arlaleriarluni qallunaanit sulisunit issinnerujussuata nalaani erloqisorujussuusartunit qimanneqartarsimavoq, taamatuttaarlu umiarsuaqanngitsooraangat kaanneq kalaallinuinnaq atuuttarsimanani. Uumasorpassualik Upernaviup pigisaa kujataaniit avannamut 450 kilometerinik isorartussuseqarpoq issittoqarfiullu issaasannerusortaanik issinnerusortaanillu silaannaqarluni. Tamaani uumasorpassuaqarlunilu aalisagarpassuaqarpoq ukiut tuusintilikkuutaat ingerlanerini naggueqatigiit inuit assigiinngitsunik kulturillit piniakkatik malersorlugit ingerlaartuartut inuuniarnerinut tunngaviusimasunik. Tamaani natsiit, aataat, natsersuit, ussuit/taqammuat aarriillu uumasuupput, aarluit, tikaagulliit, tikaagulliusaat kiisalu qilalukkat qernertat qaqortallu tikittartuullutik. Kujasinnerusortaani nunami meterit arlallit tikillugit takissusilinnik orpigaqarfiusumi umimmaat, tuttut, ukallit teriannissallu naapitassaapput. Timmiarpassuit soorlu tulukkut, aqissit, qupaloraarsuit, naajat, mitit, serfat, appat, qilanngat, appaliarsuit qaqutigoornerusumillu tuulliit silaannaq naalagaaffigaat, imaanilu aalisagarpassuaqarluni soorlu qeeqqanik, imminnguanik, suluppaakkanik, qaleralinnik, uukkanik, kanassunik, qeeraasanik, tarraleqisaanik eqalussuarnillu. Tamatuma saniatigut tatsini ataasiakkaani kuunnilu aamma eqaloqarpoq. Tupinnanngitsumik Upernavik isumaqarpoq»upernivik«. Tamaangami qangaanerusoq upernaakkut sikueraangat ungasissumit qanittumillu inuit tikerartarput niueriartorlutik, aalisariarlutik piniariarlutillu. ASS./FOTO/PHOTO: MINNA KURJENLUOMA Air Greenland inflight magazine 15

18 NUUKTOURISM THE CAPITAL OF GREENLAND NUUK MARATHON Nuuk maraton th of august. EXCURSIONS Whale safari, Boattour to Icefiord, Kapisillit, citytours, helicoptertours. Boattours to Qooqqut. Hiking around Nuuk. ART GALLERY - KUNSTMUSEUM New art gallery open Friday, Saturday and Sunday KATUAQ National Cultural Centre Fotos: Per Arnesen Niels Madsen Knud Josefsen Karsten Bidstrup NATIONALMUSEUM Visit Greenland National Museum during your visit Qaqortoq A green town with many colours and absolutely an experience worth visiting! Visit our main homepages for complete information: & Suluk #

19 På fotojagt efter den arktiske konge Det er ikke alle beskåret at komme på isbjørnejagt med professionelle fangere men det kan turister i Upernavik, der byder på et overflødighedshorn af oplevelser Af Christian Schultz-Lorentzen ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX Ili-ili lyder fangerens kommando til slædehundene, der i vifteform trækker slæden henover havisen i et tempo, hvor man kan nå at få sindet med. Is-riget dæmper til rolige tankerækker, mens hundeslæden knager og vugger smidigt fra side til side. Slædens underlag af rensdyrskind giver varme og afbøder de værste bump, når isskosser skal forceres. Fangeren skiftevis løber ved siden af eller tager opstilling bagerst på slæden, mens han spejder og med præcise slag lader pisken knalde i luften over hovederne på de ivrige hunde. Når fangeren nærmer sig isbjørneområder, piskes der uden smæld, og allerbedst nøjes han med blot at tale med hundene, mens der ledes efter isbjørnespor i sneen eller en gullig plet af en isbjørn i det fjerne. Måske er der held, og et urgammelt ritual mellem jæger og fangstdyr kan tage sin begyndelse. Uanset resultatet af anstrengelserne står dagsordenen på urgammel spænding, inden man efter en lang dag slumrer ind i fangernes slædetelt, hvor primussen hvæser natten lang for at holde kulden ude. Uden for har fangerne tøjret de agtpågivende hunde rundt om teltet, og riflen ligger parat i feltåbningen, for bjørnene går ikke til ro om natten, men snuser rundt på isen i deres jagt på sælunger. Nok er det ikke tilladt turister at nedlægge isbjørne i Grønland, men muligheden for perfekte nærbilleder og en næroplevelse af isbjørnejagt er alligevel mulig. I Upernavik kan man i vinterperioden tage med professionelle fangere på hundeslædejagt efter»isens konger«, men også efter fangstdyr som sæl, hvalros og hvid- og narhval. Mange muligheder Det lokale turistkontor, Upernavik Tourist Service, har de senere år udviklet et alsidigt turistkoncept for både sommer- og vintersæsonen. Et program, der også omfatter hundeslædeture til afsidesliggende bygder i en rå og barsk natur. Arkæologiske ekskursioner, hvor man kan lege arkæologer i strandkanten og finde efterladenskaber efter palæoeskimoerne. Bådture til den imponerende Upernavik Isfjord, hvor katedraler eller måske snarere enorme monumenter af isbjerge i en lind strøm glider ud fra indlandsisens rand. Fuglefjelde i verdensklasse og et spændende bymuseum på forkant med tiden. Turistmulighederne er med andre ord mange i Upernavik, hvor den traditionelle hundeslæde og den moderne snescooter arbejder side om side i en verden, hvor hovederhvervet fortsat er fangst og fiskeri. Et område, hvor den godt store befolkning erhvervsmæssigt ernærer sig i et mix af gammel fangerkultur og højteknologisk fiskeindustri med hellefisk som den vigtigste indtægtskilde. Områdets historie der foruden byen Upernavik tæller ti bygder med blot en enkelt standhaftig indbygger i Tussaaq og 400 i Kullorsuaq strækker sig cirka år tilbage, hvor grupper af jægere og samlere rejste langs kysterne af Alaska, Canada til Grønland via det smalle stræde mellem Thule og Ellesmere Island. Danske kolonister kom siden til og grundlagde i 1772 byen. Men de arktiske forhold var barske for de få europæere. Flere gange blev kolonien forladt af det danske personale, som led voldsomt under kulden, ligesom sultperioder absolut ikke kun var noget, der hørte den grønlandske befolkning til, når skibsforbindelsen svigtede. Et rigt dyreliv Upernavik-området har en udstrækning på 450 kilometer fra syd til nord og rummer både lav- og højarktisk klima. Egnen er rig på dyr og fisk og har gennem årtusinder udgjort livsgrundlaget for flere inuitkulturer på nomadevandring efter fangstdyr. Her lever ringsæl, grønlandssæl, klapmyds, remmesæl og hvalros, mens spækhuggere, vågehvaler, finhvaler og nar- og hvidhvaler indfinder sig i perioder. På landjorden kan man i den sydlige del, hvor der findes træer i flere meters højde, møde moskusokser, rensdyr, harer og ræve. Et væld af fugle som ravne, ryper, snespurve, måger, edderfugle, tejster, lomvier, lunder, søkonger og i sjældnere grad islommer behersker luftrummet, mens der i havet findes en mængde fisk som havkat, skolæst, rødfisk, hellefisk, fjordtorsk, ulk, brosme, rokke og havkal. I enkelte søer og elve er der desuden ørreder. Ikke mærkeligt, at Upernavik betyder»forårsstedet«det var nemlig her, man i gamle dage rejste til fra nær og fjern om foråret, når isen brød op for at handle, fiske og drive fangst. Air Greenland inflight magazine 17

20

21 Arctic king photo safari Not everyone is given the chance to go on a polar bear hunt with professional hunters like tourists in Upernavik, a place with a multitude of experiences ASS./FOTO/PHOTO: HANS SOLMSSEN, By Christian Schultz Lorentzen Ili-ili sound the hunter s commands to the sled dogs, as they in fan formation pull the sled across the sea ice at a speed that allows the mind to keep up. The icy realm is soothing, invoking trains of calm thought, while the dog sled creaks and rocks lithely from side to side. The sled s underlay of caribou skin provides warmth and averts the worst bumps when the sled crosses ice floes. The hunter alternates between running by the side and standing on the back of the sled as he gazes into the distance, letting the whip crack with precision in the air over the heads of the eager dogs. When the hunter approaches polar bear territory he uses the whip without sound, or better still, he makes do with talking to the dogs while he searches for polar bear tracks in the snow and the yellow spot of a polar bear in the distance. If the luck is good, the primeval ritual between hunter and hunted can begin. Regardless of the result of the efforts, the order of the day is primeval excitement before falling asleep in the hunters sled tent, where the primus hisses all night to keep the cold out. Outside, the hunters have tethered the alert dogs round the tent and a rifle stands ready at the tent opening since polar bears don t go to sleep at night, they sniff around the ice hunting for seal pups. Although tourists are not allowed to shoot polar bears in Greenland, they get a chance to take perfect closeups and to have a near-experience of a polar bear hunt. In winter time in Upernavik it is possible to accompany professional hunters on dog sleds hunting for the»kings of the ice«or other game such as seal, walrus, white whales and narwhals. Lots of opportunities In later years, Upernavik Tourist Service, the local tourist office has developed a versatile tourist concept covering both summer and winter. The program includes dog sled trips to remote settlements in a rough and hostile environment; archaeological excursions where it is possible to play amateur archaeologist and find Paleo- Eskimo effects on the beach; boat trips to the impressive Upernavik Ice Fjord, where cathedrals, or perhaps rather enormous monuments of icebergs glide in a thin trickle from the edge of the inland ice; world-class cliff bird colonies and an exciting town museum which is abreast of the times. In other words, there are many opportunities for tourists in Upernavik, where the traditional dog sled and the modern snowmobile work side by side in a world where the main occupation is hunting and fishing. The 3,000 inhabitants in this region make a living by mixing the traditional hunting culture and high-tech industrial fishing, where Greenland halibut is the most important source of income. The history of the region which apart from the town of Upernavik numbers ten settlements with populations ranging from a single, resolute inhabitant in Tussaaq to 400 in Kullorsuaq goes back about 4,000 years, when groups of hunters and gatherers travelled along the coasts of Alaska and Canada to Greenland via the narrow straits between Thule and Ellesmere Island. Danish colonists arrived later and founded the town in But the Arctic conditions were too hard for the few Europeans. The colony was abandoned several times by the Danish personnel who suffered terribly from the cold and periods with hunger were not exclusive to the local Greenlanders when the supply ships failed to arrive. Abundant wildlife The region of Upernavik stretches 450 kilometres from south to north and includes both a low and a high Arctic climate. The region is abundant with animals and fish and for thousands of years it has sustained several nomadic Inuit cultures on migrations following game. There are ringed seal, harp seal, hooded seal, bearded seal and walrus, whilst orcas, minkies, fin whales, narwhal and white whales also pay visits. On land in the southern part where there are trees that grow several metres high, there are muskox, caribou, hares and foxes. A wealth of birds can be found, such as ravens, ptarmigan, snow bunting, gulls, eider, black and common guillemots, Atlantic puffins, dovekies and, less often, great northern loons rule the skies, whilst in the sea there are plenty of fish such as catfish, grenadier, redfish, Greenland halibut, Greenland cod, sea scorpions, cusk, skate and Greenland shark. Furthermore, Arctic char are found in some lakes and streams. No wonder Upernavik means»spring Place«. In olden days in the spring, they came here from far and wide when the ice broke up to trade, to fish and to hunt. Air Greenland inflight magazine 19