suluk 2005 # 03 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: NOMA

Transcription

1 suluk 2005 # 03 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: NOMA

2 At rejse er... Angalaneq niuerniarnerusarpoq Pilersuisoq Akitsuuteqanngitsut Tim mi - sartukkut aallalernermi uterlunilu tikinnermi, tassa illit Kalaallit Nunaanni akitsuuteqanngitsunik pisinissannut periarfissat. Pilersuisup nioqqutissanik pitsassuarnik assigiinngitsorpassuarnik pisiaalluartartunillu, akiminnut naleqquttunik neqeroorfigaatit. Angalalluarisi. At rejse er at handle Pilersuisoq Duty-free Din mulighed i Grønland for at købe Duty-free varer ved såvel flyafgang som ved ankomst. Pilersuisoq tilbyder et stort udvalg af de kendte mærker til favorable priser. God rejse. Travelling is also shopping Pilersuisoq Duty-free is your opportunity in Greenland to purchase duty-free articles when departing as well as arriving. Pilersuisoq offer you a wide variety of wellknown articles at favorable prices. Have a nice trip. Nutaarsiassatut qinigassatit tamaasa misissuataareersinnaavatit, aallannginninnilu -mi inniminnerlugit, taava pisariinnerusinnaanngilaq. Angalalluarina! Som noget nyt kan du tjekke hele udvalget og bestille varer inden afrejsen på Så kan det ikke være nemmere. God rejse!

3 at handle Danskit nalinginnaasumik akitsuuteqanngitsunillu akigititaannut sanilliulluta - immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, cigaritsinik tipigissaatinillu akimikkut unammillerluarsinnaasunik pitsannik qinigassaqartitsinissarput ilungersuutigijuarparput. Vi bestræber os på at føre et kvalitetsudvalg af øl, vine, spiritus, cigaretter, chokolade og parfume til absolut konkurrencedygtige priser - både sammenlignet med de danske normal- og duty-free priser. Duty-free Grønland Danske butikker Duty-free Danmark Cigaretter 200 stk. 169,- 295,- 194,95 M&M s Chocolate 400 g 35,- 39,95 Anthon B. After Dinner Sweet 1 pk. 10 stk. 39,- 39,95 Boss Elements eau de toilette 50 ml 269,- 360,- 289,- Hugo Deep Red eau de parfume spray 50 ml 265,- 380,- 305,- Gordon s 100 cl 99,- 185,- 109,95 Smirnoff Vodka blue label 100 cl 109,- 181,- 119,95 Absolut Vodka 100 cl 99,- 179,- 119,95 Chivas Regal 12 years 100 cl 199,- 350,- 209,95 Tullamore Drew 100 cl 119,- 229,- 149,95 Renault Carte Noir 100 cl 329,- 450,- 359,95 Bailey s Irish Cream 50 cl 79,- 89,- 89,95 Kahlua 50 cl 69,- 93,- 89,95 Grand Marnier gul 100 cl 189,- 270,- 199,95 Jägermeister 100 cl 129,- 170,- 136,95 Linie Akvavit 100 cl 129,- 237,95 149,95 Koonunga Hill australsk rødvin 75 cl 69,- 85,- Pris pr Angalaneq niuerniarfiuvoq - Danmarkimiit timmisartorsuup tikinnissaa/aallarnissaa, sinerissamiit timmisartoq kingulleq aqqutigalugu tikissimaguit imaluunniit sinerissamut timmisartoq siulleq ilaaffigissagukku, Narsarsuarmi Kangerlussuarmilu akitsuuteqanngitsunik niuerniarnissat tamatigut angumerisinnaavat. Tamanna eqqortuuvoq, naak nassatarnik tunniussitillutit immaqa allatulluunniit tusagaqarsimagaluaruit. At rejse er at handle - og du kan altid nå at handle i vore Duty-free butikker i Narsarsuaq og Kangerlussuaq, også selvom du ankommer fra kysten med sidste maskine eller skal af sted ud til kysten med første maskine i forbindelse med Danmarks-maskinens ankomst/ afgang. Det er fakta, selvom du måske har hørt noget andet ved indtjekning... SHOP ON TOP OF THE WORLD Kangerlussuaq Duty-free, 3910 Kangerlussuaq Narsarsuaq Duty-free, 3923 Narsarsuaq Greenland

4 Ass./Foto/Photo: NOMA suluk 2005 # 03 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! ASS./FOTO/PHOTO: NOMA Suluk er grønlandsk og betyder»vinge«suluk is the Greenlandic word for»wing«imai News 6 Siunissami illussaq 15 Sikuiuitsumi Avannarlermi ajornartorsiorneq 22 Nerisassiullammaat nunatsinneersunik piumapput 38 Qaqqani angakkuakkatut tupinnartut 46 Sorsuffimmut aqqusinermiit eqqissinerup aqqusernanut 56 Nalorsitsaarineq/Quiz 68 Meeqqat quppernerat 70 Ingerlaviit nunap assingani 74 Timmisartuutit 75 Indhold News 6 Fremtidens hus 17 Nødstedt i Ishavet 26 Gourmet-kokke vil ha grønlandsk 40 Magien i fjeldet 50 Fra krigslandevej til fredsboulevard 60 Quiz 68 Børnesiderne 70 Rutekort 74 Flyflåde 75 Contents News 6 The house of the future 19 In distress in the Arctic Ocean 30 Gourmet chefs go Greenlandic 42 The magic in the mountains 52 From War Road to Peace Boulevard 64 Quiz 68 Children s pages 70 Route maps 74 The fleet 75 Nunarsuarmi neriniartarfinni sumiikkaluartuniluunniit Europap kujasissuani nerisassioriaaseq kinguaariikkuutaani isumassarsiorfittut maligassatullu atugaasimavoq. Kisianni neriniartarfik Noma avannaanut saassimavoq. Ukiut marlunngulersut ingerlanerini neriniartarfik nerisassanut tunngasunik allaaserinnittartunit arlalissuarnit kiisalu franskinit igasunit tusaamasanit nersualaarneqartarsimavoq Qupp. 38 Det sydeuropæiske køkken har i generationer fungeret som inspirator og forbillede for alverdens restauranter. Men restaurant Noma har rettet blikket mod nord. Gennem snart to år har restauranten høstet anmelderros fra en stribe madskribenter samt anerkendende skulderklap fra franske stjernekokke Side 40 The cuisine of southern Europe has been an inspiration and a model for restaurants all over the world for generations. But Noma has turned its attention northwards. For almost two years now, the restaurant has received praise from a series of food critics as well as a pat on the back from top French cooks Page 42 ASS./FOTO/PHOTO: NOMA Suluk #

5 SULUK AG-mit Air Greenland as sinnerlugu saqqummersinneqarpoq SULUK produceres af AG for Air Greenland as SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG P.O.Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Aaqqissuisut/Redaktion/Editing Laila Ramlau-Hansen (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Redaktionsudvalg/Editorial Board Jesper Kunuk Egede, Tupaarnaq Rosing Olsen, Laila Ramlau-Hansen, Christian Schultz-Lorentzen & Aviaq Mørch Nutserisut/Oversættelse/Translation thebigword & Gâbánguaq Johansen Timmisartumut tikilluaritsi Pisortaaneq Flemming Knudsen timmisartumut tikilluaqqusivoq, Air Greenlandillu timmisartuussinerani ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik kissaallusi. Velkommen om bord Administrerende direktør Flemming Knudsen byder velkommen om bord og ønsker Dem en god og behagelig rejse på Air Greenlands rutenet. Welcome on board General Manager Flemming Knudsen welcomes you on board and wishes you a pleasant journey with Air Greenland. Ussassaarutit/Annoncer/Advertising AG, P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Aviaq Mørch Ilusilersorneqarfia/ Grafisk tilrettelægning/layout Aviaq Mørch AG Reklame P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Naqiterneqarfia/Tryk/Printing Datagraf Auning AS ISNN Air Greenland inflight magazine 03

6 bøffen, vinen & salaten på toppen af hotel hans egede bøffen vinen salaten a hereford beefstouw

7 Briller - Kontaktlinser - Kikkerter Danmark-imi isaruarsinissamut pissutissaqanngilaq. Maani moms sipaarsinnaavat! Ingen grund til at købe briller i Danmark. Her kan du spare momsen! Smykker Varer fra hele verden home art en kæde af spændende gaver Linset ulloq ataaseqa atugassat Taamaallaat qaammammut 268,- kr. 1-dags linser Kun 268,- pr. mdr. Friske blomster Chokolade Vin Sinerissamut tamarmut nassiussisarpugut! Vi sender til hele kysten! Carl Zeiss Partner Nuummi pulaartigut/besøg os i Nuuk Arctic Optik Arctic Optik Box Nuuk Tlf.: Fax: Arcticoptik@greennet.gl Tekstiler til hjemmet Lene Bjerre design Duge Servietter Lys Lyskranse Bordpynt Kort Dekorationer Forkæl krop og sjæl med Lækre sæber Aromaterapi Håndklæder Shampo, creme og olie Nivi a/s - et besøg værd! AQQUSINERSUAQ NUUK TLF FAX nivi@greennet.gl Vi har åbent alle dage fra Air Greenland inflight magazine 05

8 ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX N e w s Mary Arctica Atsiineq naammassitserlugu Kronprinsesse Maryp puiaasaq champagne marloriarluni anaarluttariaqarsimavaa To gange måtte Kronprinsesse Mary svinge champagnen før navngivningen var fuldbragt Crown Princess Mary had to swing the champagne bottle twice before the christening was complete Kronprinsesse Mary aamma Kunngissaq Frederik alutorsartitserujussuarput siorna maajimi katinnermik kingorna pisortatigoortumik angalanerminni siullermi Kalaallit Nunaat angallavigigamikku. Maannalu kronprinsesse Australiami inunngortoq Kalaallit Nunaanni namminerisaminik umiarsuaqalerpoq. Taagutaannaagaluartumik. Tassami Royal Arctic Linep umiarsuartaani containerinik assartuut Mary Arctica-mik atserpaa, tamatumanilu Kronprinsesse Mary nammineq atsiisuuvoq. Puiaasaq champagne marloriarluni umiarsuup saneraanut anaarluttariaqarsimavaa, taavali kusernerit qaamasut umiarsuup saneraatigut naammattorsuarmik kuulerput, umiarsuullu kuisinnera naammassivoq. Pisoq tamanna iluatsillugu pinnersaammik immikkuullarilluinnartumik umiarsuaatileqatigiit siulersuisuisa siulittaasuannit Jørgen Ancher Høy-imit tunissuteqarfigineqarpoq. Pinnersaat Kgl. Hofjuveler Hertz-imit sanaajuvoq, nunarsuarmilu ujaqqat pisoqaanersaannit ukiunik 3,8 milliardinik pisoqaassusilimmit Isuani Nuummiit 150 km-inik ungasissusilimmi nassaassaasumit pisuulluni. - Ujaraanngikkaluarpoq erlinnartoq. Akerlianik pinnersaataavoq pisoqaasorujussuaq, Jørgen Ancher Høy, tunissut nalissaqanngitsoq pillugu oqarpoq. Mary Arctica Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik vakte stor begejstring, da parret efter deres bryllup i maj sidste år lod deres første officielle rejse gå til Grønland. Og nu har den australsk fødte kronprinsesse fået sit eget grønlandske skib. I hvert fald af navn. Royal Arctic Line har således navngivet sit nye containerskib Mary Arctica, og Kronprinsesse Mary forestod selv navngivningen. To gange måtte hun svinge champagneflasken, men så flød de gyldne dråber også ned over skibssiden, og dåben var fuldbragt. Ved samme lejlighed fik hun overrakt et ganske særligt smykke af rederiets bestyrelsesformand Jørgen Ancher Høy. Smykket er lavet af Kgl. Hofjuveler Hertz og stammer fra et stykke af verdens ældste klippe 3,8 milliarder år der findes ved Isua 150 kilometer fra Nuuk. - Det er ganske vist ikke en ædelsten. Men det er til gengæld et ældgammelt smykke, sagde Jørgen Ancher Høy om den usædvanlige gave, hvis lige ikke findes. Mary Arctica Crown Princess Mary and Crown Prince Frederik caused great jubilation when the couple arranged for their first official visit after their wedding in May last year to be to Greenland. The Australianborn Crown Princess now also has her own Greenlandic ship, in name at least. The Royal Arctic Line have named their new container ship Mary Arctica, and Crown Princess Mary herself performed the naming ceremony. She had to swing the bottle of champagne twice before it shattered against the side of ship, so completing the christening. On the same occasion she was given a special piece of jewellery by the shipping company s chairman Jørgen Ancher Høy. This jewellery was made by Kgl. Hofjuveler Hertz, Denmark s oldest jewellery company. It originates from a piece of the world s oldest rock some 3.8 billion years old which can be found at Isua 150 kilometres from Nuuk.»It is of course not a precious stone, but on the other hand it is a very ancient piece of jewellery,«said Jørgen Ancher Høy about the unusual and unique gift. News Suluk #

9 ASS./FOTO/PHOTO: GEUS ASS./FOTO/PHOTO: GEUS Aamarsuarsiorfiusimasoq Qullissat Qeqertarsuup Tunuaniittoq tsunamip qaarnera sioqqullugu kingoqqullugulu. Qujanartumik illoqarfiusimasumi inoqarsimanngilaq Den forladte mineby Qullissat ved Diskobugten før og efter tsunamien. Heldigvis var der ingen mennesker i byen The abandoned mining town of Qullissat in Disko Bay before and after the tsunami. Fortunately, no people were in the town at the time the wave struck Aarlerinartorsiorsinnaaneq annikitsoq Kalaallit Nunaat tsunaminut (malerujussuarnut), nunap iluani sajuttoqarneratigut pilersinneqarajunnerpaasartunut, siornalu decembarip 26-ani nunanik Indiap imavittaanut sinerialinnik ajunaarnersuaqarfiusumik eqquisunut, aarlerinartorsiorfimmiinngilaq. Tamanna Danmarkimi silasiorfiup Danmarks Meteorologiske Institutip Kalaallit Nunaannut, Savalimmiunut Danmarkimullu tunngasumik aarlerinartorsiortitaasinnaanermik nalilersuineratigut takutinneqarpoq. Piffissamili nutaanerusumi Kalaallit Nunaanni tsunaminik pilersoqartarsimavoq. Taamaalilluni 2000-imi Nuussuarmi Qeqertarsuup Tunuaniittumi qaqqap sisoorujussuarneratigut malerujussuaq, ilaatigut illoqarfimmik aamarsuarsiorfiusimasumik Qullissanik aseruissutaaqisumik eqquisoq, pilersinneqarsimavoq. Ujarassiuutulli misissuisoqarfik Danmarks Geologiske Undersøgelser naapertorlugu maani nunap sananeqaataasa pissusii allaanerupput taamalu Kalaallit Nunaata sineriaata annersaani taama pisoqarsinnaaneranut ilimanarsisitsinatik. News Lav risiko Grønland ligger ikke i farezonen forekommet i Grønland i for tsunamier (flodbøl- nyere tid. Et større fjeldskred ger) forårsaget af underjordiske ved Nuussuaq i Diskobugten jordskælv, som er den i 2000 var således skyld i en hyppigste årsag til det frygtede voldsom flodbølge, der blandt fænomen, der med kata- andet ramte den forladte strofal kraft ramte landene mineby Qullissat overfor Ilulissat omkring det Indiske ocean med ødelæggende kraft. den 26. december sidste år. Ifølge Danmarks Geologiske Det viser en risikovurdering, Undersøgelser er de geologiske som Danmarks Meteorologiske forhold dog anderledes Institut har lavet for her og ikke karakteristiske Grønland, Færøerne og for størstedelen af Grønlands Danmark. Men tsunamier er kyststrækning. Low risk Greenland is not situated in a danger zone for tsunamis (tidal waves) caused by underground earthquakes, which is the most frequent cause of the much-feared phenomenon which with such catastrophic consequences struck the countries around the Indian Ocean on 26 December last year. That is the conclusion of a risk assessment carried out by the Danish Meteorological Institute for Greenland, the Faeroes and Denmark. Yet tsunamis have occurred in Greenland in more recent times. A major landslide near Nuussuaq in Disko Bay 2000 was to blame for an enormous tidal wave, which hit the abandoned mining town of Qullissat near Ilulissat with destructive force. According to the Geological Survey of Denmark and Greenland, conditions are different here however, and not characteristic of most of Greenland s coastline. Air Greenland inflight magazine 07

10 N e w s Kalaallit Nunaat annerulersinnaasoq Danmarkip siorna nunat tamalaat akornanni immanut pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut atsiorpaa, tamatumalu kingorna ukiut qulit piffissaritinneqassapput killeqarfigisap ullumikkut 200 sømiliniit 350 sømilinut annertusineqarsinnaaneranut piumasaqaataasinnaasut tunngavilersorneqarnissaannut misissuinissamut. Pisut ilaanni suli isorartunermik, naalagaaffimmit sineriaqartumit uppernarsarneqarsinnaappat nunap toqqavia 200 sømilit sinnerlugit avasitsigisumiittoq sinerissap qanittuani nunap toqqavianut pissusissamisoortumik ataneqarsimappat. Tamannarpiarlu Danmarkimit Kalaallit Nunaannillu ukiuni makkunanerpiaq misilinneqarniarpoq. Maannamuugallartoq misissuisimanerit tunngavigalugit Danmarkip Kalaallit Nunaata Qalasersuaq piumasarisinnaassagunarpaat, immap iluani qingartaraq, Lomonosov-ryggen, Kalaallit Nunaannit nunarsuup avannarpasinnerpaartaanut, nunarsuup qaarpiaani inissisimanermigut ilaatigut ilisimatuussutsikkut misissuinernut pingaarutilimmut, ataneqarunarmat. Tamannali Ruslandimit aamma piumasarineqarpoq. Taamaattumik Danmark Kalaallit Nunaallu ima inissisimalersinnaapput, Danmarkimi Ruslandimilu naalakkersuisut piumasaqaatiminnut uppernarsaatissanik saqqummiussisinnaalerlutik. Taamaalilluni aallaqqaammut nunat taakku akornanni aaqqiagiinnginneq, nunat tamalaat akornanni immanut pisinnaatitaaffinnut kommissionimit aalajangiiffigineqartaraluartoq, nammineerluni aaqqinniarneqartussanngussaaq. Qalasersuaq misissuiffigissallugu ajornakusoortuuvoq. Imaq nilleqisoq sikumik ingerlaartuartumik meterinik arlalinnik issussusilimmik, kiisalu maniillanik 40 meterit tikillugit portussuseqalersinnaasunik, qallerneqarsimavoq. Taamaattumik aqqartartunit misissuinernit paasissutissat aamma atorneqarput. Piginnittuunissamik piumasaqaateqarneq kikkut uuliamik gassimillu, nunarsuup kiatsikkiartornera ilutigalugu qallorneqarsinnaalersussatut isumaqarfigineqartunik, qalluisinnaanerinut aningaasaqarnikkut pingaarutilerujussuanngorsinnaavoq. Siuttuuffigisamik sulinermut tamatumunnga Danmarks Geologiske Undersøgelser akisussaasuuvoq, ukiullu tulliata ingerlanerani Danmarkip Kalaallit Nunaatalu suliamik pilersitsinissamut qanoq periarfissarissaartiginerat ujarassiooqarfimmit takuneqarsinnaalissangatinneqarpoq. Greenland can grow News Last year Denmark signed the International Convention of the Law of the Sea, under which countries have 10 years to carry out investigations to support any claims they may have to extend the border from the current 200 nautical miles to 350 or in some cases even further, if the coastal state can present documentation to prove that the part of the continental shelf which extends beyond the 200-nautical mile limit has a natural geological link to the coastal continental shelf. And that is exactly what Denmark Greenland have been trying to do in recent years. According to preliminary investigations, Denmark Greenland can probably lay claim to the North Pole, because the undersea ridge, the Lomonosov ridge, apparently extends from Greenland to the world s most northerly point, which with its location on top of the globe is of importance for scientific research, among other things. However, Russia is also claiming the area. Denmark Greenland may therefore end up in a situation where both the Danish and Russian governments can document claims. In the first instance, it will be up to the countries themselves to resolve the dispute, but if they are unable to agree on a solution, the dispute will be resolved through the International Convention on the Law of the Sea. The North Pole is a difficult region in which to carry out fieldwork. The ice-cold sea is covered by several metres of ice which is constantly moving, and pack ice up to 40 metres high. Data from observations taken onboard submarines is therefore also used. An ownership claim could have major consequences as regards who could extract any deposits of oil and gas, which over time are considered possible to extract as global warming continues. The Geological Survey of Denmark and Greenland is responsible for the pioneering work, and the organisation is expected to be able to find out how good a case Denmark - Greenland have over the next twelve months. Suluk #

11 ASS./FOTO/PHOTO: NARSAQ FOTO Misiligutitut immuliorfik Kalaallit Nunaat pernaammik immuliorfittaariartulerunarpoq. Nunatsinni immummik tunisassiornissamut tunngavissaqarnersoq misissorumallugu Kujataani Upernaviarsummi nunalerinermik misileraavik misiligutitut immuliorfeeraliorniarpoq. Misileraavimmi ullumikkut nersussuit tallimat uumasuutigineqarput, 20-llu missaannik nersutaateqalernissaq anguniagaavoq. Immummik naammattumik tunisassiorneq iluatsissappat, immuliorfinni nioqqutissiarineqartartunik allani misiliinissaq aamma pilersaarutaavoq. Ullumikkut Kalaallit Nunaat immuliorfinnit nioqqutissianik Danmarkimit tikisitsisarpoq 2004-milu 3000 tonsingajaat tikisinneqarsimapput. Ullumikkut Upernaviarsummi misileraavit tallimanik nersussuaateqarpoq 20-t missaannik nersutaateqarlernissaq anguniagaavoq I dag har Forsøgsstationen i Upernaviarsuk fem køer målet er cirka 20 The test station in Upernaviarsuk currently has five cows the aim is to have about 20 Grønland kan vokse Danmark underskrev sidste år den Internationale Havretskommission, hvorefter man har 10 år til at foretage undersøgelser, der kan underbygge eventuelle krav om at få udvidet sømilgrænsen fra de nuværende 200 til 350. I nogle tilfælde endnu længere, såfremt kyststaten kan dokumentere, at den del af kontinentalsoklen, der strækker sig ud over de 200 sømil, har en naturlig geologisk sammenhæng med den kystnære kontinentalsokkel. Og det er netop, hvad Danmark-Grønland i disse år forsøger på. Ifølge foreløbige undersøgelser kan Danmark- Grønland formentlig gøre krav på Nordpolen, fordi den undersøiske højderyg, Lomonosov-ryggen, angiveligt strækker sig fra Grønland til verdens nordligste punkt, der med sin placering på toppen af kloden har betydning for blandt andet den videnskabelige forskning. Rusland gør imidlertid også krav på området. Danmark-Grønland kan derfor komme i en situation, hvor såvel den danske og russiske regering kan dokumentere krav. Dermed er det i første omgang op til landene selv at løse striden, der ellers afgøres i Den Internationale Havretskommission. Nordpolen er et vanskeligt område at foretage feltarbejde i. Det iskolde hav er dækket af flere meter tyk is, som hele tiden bevæger sig, og op til 40 meter høje isskruninger. Derfor anvender man også data fra observationer fra ubåde. Et ejendomskrav kan få stor økonomisk betydning for, hvem der kan udvinde eventuelle forekomster af olie og gas, som det med tiden anses muligt at udvinde i takt med klodens opvarmning. Danmarks Geologiske Undersøgelser har ansvaret for pionerarbejdet, og i løbet af næste år venter instituttet at kunne se, hvor god en sag Danmark- Grønland har. Forsøgs-mejeri Grønland er måske på vej til at få sit første mejeri. For at undersøge, om der er grundlag for en lokal mælkeproduktion, vil Landbrugsforsøgsstationen i Upernaviarsuk i Sydgrønland som forsøg lave et minimejeri. Forsøgsstationen har i dag fem Trial dairy Greenland could be on the way to having its first dairy. To assess whether local milk production could be viable, the agricultural test station in Upernaviarsuk in South Greenland has established a mini-dairy on a trial basis. The test station currently has News køer, og målet er cirka 20. Lykkes det at producere tilstrækkeligt mælk, er det planen at forsøge sig med andre mejeriprodukter. I dag importerer Grønland mejeriprodukter fra Danmark knap 3000 tons i five cows, and the aim is to have about 20. If sufficient milk can be produced, the plan is to try producing other dairy products. Greenland currently imports dairy products from Denmark - almost 3000 tonnes in Air Greenland inflight magazine 09

12 N e w s Atisaliat nutaat News Great Greenlandip atisaliani nutaat, nunat tamalaat akornanni ilusilersuisartumit Bente Houmann-Andersenimit ilusilersorneqarsimasut, naammassillugit piareerpai. Suliffeqarfik 60-inik sulisoqartoq Kalaallit Nunaannilu puisit amiinik tigooraavinnik 76-inik immikkoortortaqarfeqartoq naapertorlugu, atisaliani taakkunani»isikkut nutaat nutartigaasullu sukalarpasissumiit timersortartorpalaartumillu pilimarpasinnerusunut akimarpasinnerusunullu sammisut«pineqarput. Atisat mutit Great Greenlandip avammut ilisarnaatigai, isertitaqarfiusartulli pingaarnersaat tassaalluni puisit amiinik suliareqqitassanik nunanut allanut nioqquteqartarneq. Amernik atisaliat nuannarineqaqqilernerisa peqatigisaannik Great Greenlandip kaaviiaartitai ukiuni kingullerni tallimani qaffakkiartortuarsimapput. Matumani suliffeqarfimmit ilusilersukkat nutaat ilaannik tigulaaraluta ilanngussivugut. Ny modekollektion Great Greenland er nu klar med sin nye kollektion, der igen er kreeret af den internationale designer Bente Houmann-Andersen. Ifølge virksomheden, der beskæftiger 60 medarbejdere og omfatter 76 afdelinger i Grønland, hvor der købes sælskind ind, er der tale om en kollektion,»der byder ind med et nyt og opdateret look fra det rå og sporty til det mere eksklusive og luksuriøse«. Modetøjet er Great Greenlands flagskib ud ad til, mens hovedindtægten er salg af sælskind til videreforarbejdning i udlandet. De seneste fem år har Great Greenland oplevet en konstant stigning i omsætningen i takt med, at pels igen er blevet in. Her bringer vi et par af virksomhedens nye design. ASS./FOTO/PHOTO: GREAT GREENLAND ASS./FOTO/PHOTO: GREAT GREENLAND New fashion collection Great Greenland has launched its latest collection, which has again been created by the international designer, Bente Houmann- Andersen. According to the company, which employs 60 staff and has 76 branches around Greenland, where seal skins are bought in, the collection»offers a new and updated look from the raw and sporty to the more exclusive and luxurious«. Fashionwear is Great Greenland s flag ship to the outside world, while the company s main source of income comes from the sale of seal skins for further processing abroad. Over the past five years, Great Greenland has experienced a steady increase in sales, as furs have again become»in«. Here, we bring you a couple of the company s new designs.

13 ASS./FOTO/PHOTO: ARKTISK INSTITUT News Disney og Knud Knud Rasmussen Thulemit ilisimasassarsiornerit tallimassaanni, inuit nunallu killiit kulturiata naapinnerinut filmiliamut tunngaviulersumi, talerperliup tulliatut inissisimasoq Knud Rasmussen som nummer to fra højre på den 5. Thuleekspedition, som har dannet forlæg om en ny spillefilm om mødet mellem inuit og den vestlige kultur Knud Rasmussen second from the right on the fifth Thule expedition, which has formed the basis for a new film about the meeting between Inuit and western culture Grønland var i vinter og det tidlige forår hjemsted for optagelser af to internationale spillefilm. Den ene»the Journals of Knud Rasmussen«anvender den dansk-grønlandske polarforskers bog»fra Grønland til Stillehavet«om den berømte 5. Thuleekspedition som løftestang til en spillefilm om inuits møde med den vestlige kultur. Et møde, der blev starten på opløsningen af inuits traditionelle kultur. På den anden kom den vestlige kultur med daglige lettelser som synål og medicin. Filmen produceres i samarbejde mellem det canadiske filmselskab Igloolik Isuma Production og det danske Barok Film A/S, mens manuskriptet er skrevet af Zacharias Kunuk og Norman Cohn. Også Disney har været på banen i Kangerlussuaq og Ilulissat med optagelser til filmen»antarctica«, der er baseret på en virkelig hændelse, hvor en forsker på Sydpolen kom til skade og blev reddet op fra en gletscherspalte af sine slædehunde. Efter at være blevet evakueret med fly vender forskeren tilbage for at redde hundene. Men i trolig Disney-tradition må hundene gå grueligt meget igennem, inden den lykkelige genforening. Disney aamma Knud Kalaallit Nunaat ukiuunerani upernaleqqaarneranilu nunat tamalaat akornanni filmilianik marlunnik suliaqarfiuvoq. Aappaani»The Journals of Knud Rasmussen«- imi, qallunaap-kalaallip issittumi ilisimasassarsiortartup Avanersuarmiit ilisimasassarsiornerit tallimassaat tusaamasaq pillugu atuakkiaa»fra Grønland til Stillehavet«, inuit nunat killiit kulturiannik naapitsinerat pillugu filmiliami najoqqutarineqarpoq. Naapinneq inuit kulturitoqaata nungutikkiartorneqalerneranut aallarniutaasoq. Illua - tungaatigulli nunat killiit kulturiat ulluinnarni inuuniarnermut oqilisaataasunik soorlu meqqutinik nakorsaatinillu nassataqarpoq. Filmi Canadamiut filmiliortitseqatigiiffiata Igloolik Isuma Productionip aamma qallunaat filmiliortitseqatigiiffiata Barok Film A/Sip suleqatigiissutigaat, filmiliornermilu najoqqutassamik Zacharias Kunuk aamma Norman Cohn allattuusimallutik. Aamma Disney Kangerlussuarmi Ilulissanilu immiussiartorpoq filmimut»antarctica«-mut, pisimasuinnik tunngaveqartumut ilisimatuup Sikuiuitsumi Kujallermi ajoquserfigisaanut sermillu quppaanit qimuttuminit annaanneqarfigisaanut. Timmisartumik aaneqareerluni ilisimatooq uterpoq qimmini annaanniariartorlugit. Disneyimili ileqqut assigalugit qimmit sorpassuarnik aqqusagaqareermata aatsaat inuttaminnik tikinneqarput. Disney and Knud During the winter and early spring, Greenland was the chosen setting for the making of two international films. The first,»the Journals of Knud Rasmussen«, uses the Danish-Greenlandic polar researcher s book»fra Grønland til Stillehavet«(»From Greenland to the Pacific Ocean«) about the famous fifth Thule expedition as a basis for a film about the Inuit's meeting with western culture, a meeting which began the break-up of the Inuit's traditional culture. On the other hand, western culture brought with it useful everyday aids such as sewing needles and medicine. The film is being produced in a collaboration between the Canadian film company Igloolik Isuma Production and the Danish company Barok Film A/S, while the manuscript was written by Zacharias Kunuk and Norman Cohn. Disney has also been on the scene in Kangerlussuaq and Ilulissat, filming for»antarctica«, which is based on a true story, where a scientist at the South Pole gets injured and is rescued from a crevasse by his sleigh dogs. After being evacuated by air, the scientist returns to save the dogs. In true Disney tradition, the dogs have to endure a great deal before the happy reunion. Air Greenland inflight magazine 11

14 N e w s Kujataani orpinnik naatitsivik Orpiit imaaliallaannaq Kalaallit Nunaannut attuumassuserneqarneq ajorput. Kisianni tassa ukiorpassuit ingerlanerini Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni orpinnik ikkussuisoqarsimavoq. Maannalu Kujataani Narsarsuarmi orpinnik naatitsivik immikkuullarissoq ammarneqarpoq, orpinnik assigiinngitsunik 130-nik takutitsiviusoq. Nunaminertami 100 hektarinik annertussusilimmi orpiit ilaatigut Ruslandimeersut, Sibiriameersut, Canadameersut, Himalayameersut Skandinaviameersullu naatinneqarsimapput. Orpiit assigiinngitsut tamakku tamarmik nunani uumaniarnissamut peqqarniitsunik atugassaqarfiusuni naasarnertik assigeeqqutigaat. Orpinnik naatitsivik 1976-imi suliarineqalerpoq, ullumikkullu orpiit nunanit allaneersut avaalaqiakuluut orpikkallu tamaani naasartut naaqatigisimavaat. Orpinnik naatitsivik Danmarkimi Hørsholm Aboret aamma Upernaviarsummi misileraavik suleqatigalugit pilersinneqarsimavoq. Skovpark i Sydgrønland News Det er ikke just træer, man forbinder med Grønland. Men faktisk har man gennem mange år plantet træer ud forskellige steder i Grønland. Nu er en særlig park åbnet i Narsarsuaq i Sydgrønland, hvor 130 forskellige træsorter er udstillet. På det 100 hektar store område vokser der træer fra blandt andet Rusland, Sibirien, Canada, Himalaya og Skandinavien. Træsorterne har alle det til fælles, at de lever i områder med barske livsbetingelser. Arbejdet med Arboretet begyndte i 1976, hvor de udenlandske træer i dag står plantet sammen med den lokale fjeldbirk og den blågrå pil. Træparken er blevet til i samarbejde med Hørsholm Aboret i Danmark og Landbrugsforsøgsstationen i Upernaviarsuk. ASS./FOTO/PHOTO: NARSAQ FOTO Kalaallit Nunaanni ataasiinnarmik orpippassuarnik nakkutilliisoqarpoq. Nunatsinnilu orpeqarfiit amerlanerujartuinnarmata suliassaqarneruleriartussaaq Grønland har kun en skovfoged. Og han får mere at se til med de stadig flere skove i Grønland Greenland has only one forest ranger, but he will have more to do as the number of forests in Greenland increases Suluk #

15 Kalaallit Nunaata iluani angallannermut qulimiguullit atorneqalerneranniit ukioq manna ukiut 40-t qaangiupput I år er det 40 år siden, at helikoptere blev en del af det interne rutenet i Grønland This year it is 40 years since helicopters became part of the internal transport network in Greenland Qulimiguulik nalliuttorsiortoq Ukiut 40-t matuma siorna 31. maj 1965-imi Grønlandsfly (ullumikkut Air Greenland) qulimiguullit atorlugit nunatta iluani ingerlaarfinnik, Kalaallit Nunaanni ilaasunik angallassinermik allanngortitsilluinnartumik, pisortatigoortumik ammaanissamut piareerpoq. Ukiup siullermi tassani Grønlandsflyp nunatta iluani ingerlaarfiini ilaasut it missaanniipput, ukiullu qulit qaangiummata ilaasut ukiumut inik amerlassuseqalersimapput. Allatut oqaatigalugu silaannakkut angallanneq ulapaarfioqaaq, pissutsillu nalilersoqqinneqartariaqalerput qulimiguulinnik angallassineq timmisartunik suluusalinnik angallassinermit akisunerujussuummat. Taamaattumik mittarfiliortoqalerpoq, tamatumanilu Nuuk illoqarfinni siullersaalluni oktobarip pingajuani imi mittarfittaarpoq. Ullumikkut suluusalinnut mittarfiit aqqaneq-marluupput, angallannerlu annermik timmisartut Dash-7-it atorlugit isumagineqarpoq. Helikopter-jubilæum For 40 år siden - den 31. maj var Grønlandsfly (nu Air Greenland) klar til den officielle åbning af den interne rutetrafik med helikoptere, der revolutionerede passagertransporten i Grønland. Det første år var der omkring passagerer på Grønlandsfly interne rutenet, og 10 år efter var passagertallet oppe på godt om året. Lufttrafikken arbejdede med andre ord på højtryk, og man var nødt til at revurdere situationen, fordi helikoptertrafik er langt dyrere end trafikken med fastvingede fly. Derfor blev der sat gang i bygningen af landingsbaner, hvoraf Nuuk som den første by fik sin nye lufthavn den 3. oktober I dag er der 12 lufthavne til fastvingede fly, og infrastrukturen betjenes for hovedparten af Dash-7 fly. Helicopter anniversary Forest park in South Greenland Forty years ago on 31 May 1965 Grreenlandair (now Air Greenland) officially launched the internal scheduled helicopter service which revolutionised passenger travel in Greenland. During the first year, about 15,000 passengers used Greenlandair s internal transport network, and just 10 years later annual passenger figures reached approximately 50,000. In other words, the network was being stretched to its maximum capacity. A reassessment of the situation was needed, as using helicopters is far more expensive than using fixed wing aircraft. The construction of runways was therefore begun, with Nuuk being the first town to get its new airport on 3 October Today, there are 12 airports for fixed wing aircraft, and the infrastructure is largely served by Dash-7 aircraft. News Trees are not exactly associated with Greenland, but in actual fact trees have been planted in various locations in Greenland for many years. A special park has now been opened in Narsarsuaq in South Greenland, where 130 different species of tree are exhibited. In the 100-hectare park are trees from Russia, Siberia, Canada, the Himalayas, Scandinavia and elsewhere. The tree species all have one thing in common they live in areas with harsh conditions for life. The work on the Arboretum began in 1976, and the foreign trees are now amongst the local mountain birch and bluegrey willow. The tree park has been created in a collaboration with Hørsholm Arboretum in Denmark and the agricultural test station in Upernaviarsuk. Air Greenland inflight magazine 13

16 THE ONLY TIME anything IS ADDED TO OUR PRAWNS The Royal Greenland New Brand Promise: Single frozen premium quality prawns from Greenland. No artificial additives. No polyphosphates in production. No extra glaze. No wonder customers love us. We have nothing to add. Tropestrand eller trawler? Royal Arctic Spedition er den vigtigste havneagent i Grønland. Vi står klar ved over 100 anløb hvert år. Både krydstogtskibe og trawlere får den bedste service, så tiden i havn udnyttes optimalt. Kiattup sissaa imaluunniit kilisaat? Tilfredse skibe betyder også tilfredse byer, for erhvervsliv, butikker og turisme får gavn af et stigende antal anløb. Vi får det til at ske, kendt som - your port agent in Greenland. Royal Arctic Spedition tassaavoq Kalaallit Nunaanni umiarsualivinni sullissisut pingaarnersaat. Tikittut 100 ukiumut piareersimaffigisarpagut. Umiarsuit takornariartunik ilaasullit kilisaatillu tamarmik pitsaanerpaamik sullinneqartarput, taamaalillutik umiarsualivimmiinneq pitsaanerpaamik atorneqartarluni. Umiarsuit sullinneqarnerminnik iluarinnippata tamanna aamma illoqarfinnut iluaqutaasarpoq, inuussutissarsiortut, pisiniarfiit aamma takornariaqartitsinerup tikittartut amerliartornerat iluaqutigaat. Tamanna uagut pilersipparput, imatut ilisarisimaneqarpugut - your port agent in Greenland. Nuuk tel.: fax: Aalborg tel.: fax: København tel.: fax: portagent@ral.gl Suluk #

17 Siunissami illussaq Illu nukissamik atuinikitsoq nutaaliaasoq kiassarneqarnissamut pisariaqartitanik affaannanngortitsisinnaavoq ASS./FOTO/PHOTO: PETER CLAUSEN Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Naluneqanngitsutut Kalaallit Nunaanni issittaqaaq. Kiassarnermut aningaasartuutit angerlarsimaffinni ataasiakkaani annertungaatsiartaqaat. Immaqali siunissami illu nukissamik atuinikitsoq pilersinneqaqqajaalerpoq. Illu siunissami ilaqutariit ataasiakkaat aningaasaqarnerinut oqilisaataasinnaasussaq gassillu kiatsikkiartuutaasartut killilersimaarneqarnissaannik nunat tamalaat Kyotomi isumaqatigiissutaannut naapertuuttussaq. Sisimiuni apriilimi illu nukissamik atuinikitsoq 200 kvm.-nik angissusilik pisortatigoortumik atoqqaartinneqarpoq, taannalu siunissami Kalaallit Nunaanni inissianik nukissamik atuinikitsunik qanoq sanaartortoqarsinnaaneranut apeqqummut akissutissarsissutaasinnaassagunarpoq. Illu inissialiortiternermi nukissanik tamakkiisumik atuinermi ukiuni kingulliunerusuni misilittagarineqalersimasut tunngavigalugit sanaajuvoq. Tamatumani ilaatigut iikkanik millilerineq, silaannarissarfitsigut atortutigullu aserfallatsaaliuminartutigut kiammik atueqqittarneq pineqarput. Illu pineqartoq affarleriiuvoq, tassanilu inissiat tamarmik immikkut iggaveqarput/ tamalaanik suliaqartarfittaqarlutik isersimaartarfittalinnik, marlunnik sinittarfeqarlutik uffarfeqarlutillu. Inissiap aappaani ilaqutariinnik misileraatitut najugaqartoqassaaq, inissiallu aappaa uuttortaatinik assigiinngitsunik atortulersorneqassalluni misilittakkat sanaartukkani allani atorneqalersinnaaqqullugit. Inissiami misileraatitut atorneqartumi nukissamik atuinermut tunngasut pingaarutillit tamarmik soorlu kiassarnermut atuineq, imermik kissartumik atuineq, seqernup kissaanik kiassaatip sakkortussusaa, innaallagissamik atuineq, silaannarissafiit atuunnerat, init kiassusaat, isugutassusaat allallu malittareqqissaarneqassapput. Tamatuma saniatigut illumi nukissamik atuinikitsumi najugaqartut illup iluata silaannaanik nukissamillu atuinermi piginnaasaanik nalilersuinermi peqataatinneqassapput. Seqineq nukissiuutitut Illu affarleriiusoq sapinngisamik annertunerpaamik qaamanermut sammitinneqarpoq, Kalaallit Nunaannilu sanaartornermi malittarisassani piumasaqaataasut affaannut naapertuuttumik kiassarneqarnissamik pisariaqartitat pissarsiarineqarnissaat anguniagaavoq. Illu sivinganermiippoq marlunnillu imminnut naleqqatigiinngitsunik qulereeqarluni sananeqaatimigullu igalaat akunnequtillu kiassusermut naleqqussakkat iluaqutigalugit aqqutigalugit ulluunerani qaamanermik iluaqutiginnilluarsinnaasuliaalluni, taamatuttaarlu seqernup kissaanik tigooraassutit aqqutigalugit nukissamik seqinermeersumik atuisuulluni. Seqernup kissaanik kiassaat aasaanerani imermik kissartumik atuinermik tamarmiusumik matussusiisartussatut kiisalu piffissani seqinnerluarfiusuni radiatori immikkoortoq aqqutigalugu illup kiassarneqarneranut atorneqartartussatut naatsorsuutigineqarpoq. Taamaalilluni piffissani init kiassarneqarnissaannik pisariaqartitsinerup annikinneruffiini kiassaat uuliatortoq qaminngatinneqartarsinnaassaaq. Professor Arne Villumsen ilisimatusarnermi ikiorti Jesper Kragh, Center for Arktisk Teknologi, naapertorlugit illu nukissamik atuinikitsoq sanaartornerup, ikummatissamik tunngaveqartumik nukissamik atuiffiusussaanngitsup, nalinginnaanerusumik ineriartortinneqarneranut aallarniutitut isigineqassaaq. - Illumi nukissamik atuinikitsumi takutinneqarpoq, aaqqiissutissat sanaartornermilu atortussat nukissamik sipaarnarnerpaat ullumikkut pissarsiarineqarsinnaasut iluaqutigalugit nukissamik atuineq appartingaatsiarneqarsinnaasoq, uuliamilli pilersorneqarnissamik pisariaqartitsiffiunngitsumik sanaartorneq soorunami sanaartornermut aningaasartuuteqarnerunani ingerlanneqarsinnaanngilaq. Illulli ukiuni 100-ni piusinnaanera tamaat aallaavigalugu aningaasaqarneq qimerlooraanni sanaartugaq nukissamik sipaarnartoq aningaasaliilluarnerusutut ilimagineqarsinnaavoq, Arne Villumsen aamma Jesper Kragh oqarput. Sanaartukkamik suliniut piviusunngortinneqarsinnaalersimavoq aningaasaateqarfiup Villum Kann Rasmussen Fondenip 5 millioner koruuninik tunissuteqarneratigut. Illup toqqavissaa Sisimiunit akeqanngitsumik atugassiissutigineqarsimavoq, suliniummilu ilaatigut Danmarks Tekniske Universitet aamma Center for Arktisk Teknologi ingerlatsinermi siulersortaallutik. Air Greenland inflight magazine 15

18

19 Fremtidens hus Nyt revolutionerende lavenergihus kan i bedste fald reducere opvarmningsbehovet til det halve ASS./FOTO/PHOTO: PETER CLAUSEN Af Christian Schultz-Lorentzen Det er som bekendt koldt i Grønland. Udgifter til opvarmning udgør en betragtelig del i de enkelte husholdninger. Men måske er fremtidens energibesparende hus lige om hjørnet. Et hus, som på sigt vil kunne lette økonomien for de enkelte familier og være i tråd med den internationale Kyoto-aftale om begrænsning af drivhusgasser. I Sisimiut var der i april officiel indvielse af et 200 kvadratmeter lavenergihus, som måske kan give svaret på, hvordan man i fremtiden skal bygge energirigtige boliger i Grønland. Huset er bygget efter de seneste års erfaringer med ressource-optimering i boligbyggeri. Det gælder blandt andet minimering af overflader, udnyttelse af varmegenvinding på ventilation og materialer, der er lette af vedligeholde. Der er tale om et dobbelthus, hvor hver bolig består af et køkken/alrum med opholdsstue, to værelser og bad. En familie skal på forsøgsbasis bo i den ene afdeling, mens den anden bolig indrettes med forskellige måleinstrumenter, så erfaringerne kan inddrages i andre byggeprojekter. I testboligen registreres alle væsentlige energistrømme som varmeforbrug, varmtvandsforbrug, solvarmeanlæggets ydelse, elforbrug, ventilationsflow, rumtemperaturer, relativ fugtighed med mere. Lavenergihusets beboere vil desuden blive inddraget i vurderingen af husets indeklima og energimæssige egenskaber. Solen som kilde Dobbelthuset orienterer sig maksimalt mod lyset, og målsætningen er at opnå et opvarmningsbehov svarende til halvdelen af kravet i det grønlandske bygningsreglement. Huset ligger på en fjeldskråning i to forskudte planer og integrerer i sin geometri en høj udnyttelse af dagslys gennem vinduer og klimatiserede mellemzoner, ligesom solens energi anvendes gennem solfangere. Solvarmeanlægget ventes alene at kunne dække varmtvandsforbruget fuldstændigt i sommerperioder og desuden forsyne huset med varme via den separate radiator i specielt solrige perioder. Dermed kan oliefyret slukkes i perioder med beskedne behov for opvarmning af rum. Ifølge professor Arne Villumsen og forskningsassistent Jesper Kragh, Center for Arktisk Teknologi, skal lavenergihuset ses som starten på en mere generel udvikling af byggeri, der ikke kræver energitilførsel baseret på fossile brændsler. - Lavenergihuset viser, at man kan komme langt ned i energiforbrug ved brug af de bedste energibesparende løsninger og komponenter, der kan leveres i dag. Men byggeri uden behov for olieforsyning kan selvfølgelig ikke gennemføres uden en merudgift i anlægsudgifterne. Men hvis man ser på økonomien over hele husets 100 års levetid, kan det energibesparende byggeri forventes at være en god investering, siger Arne Villumsen og Jesper Kragh. Byggeprojektet er kommet i stand efter en donation fra Villum Kann Rasmussen Fonden på fem millioner kroner. Sisimiut har frit og kvit stillet grunden til rådighed, mens blandt andet Danmarks Tekniske Universitet og Center for Arktisk Teknologi er drivkraft i projektet. Air Greenland inflight magazine 17

20 Maniitsumi Inuussutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat Medlemmer i Maniitsoq Erhvervsråd ATI Tlf: Fax: Brugsen Maniitsoq Tlf: Fax: Hotel Maniitsoq ApS Tlf: Fax: Jakob Grønvold ApS Tlf: Fax: Maniitsoq Fiskeindustri A/S Tlf: Fax: Maniitsoq Tourist Office & Museum Tlf: Fax: Masanti A/S Tlf: Fax: MIJO»Qiviut«Tlf: Mobil: Pisiffik Tlf: Fax: Pilersuisoq Energidivisionen Tlf: Fax: Qalulerivik A/S Tlf: Fax: aningaasatigut ineriartorneq suliffinnik pilersitsisarpoq ineriartornermik aamma suliffiit pioreersut pigiinnartittarlugit Suliffiit annertusarlugit ineriartortillugillu pilersaarutit atortutut atorlugit økonomisk vækst skaber arbejdspladser udvikling og bevarer eksisterende virksomheder Udbygger og udvider virksomheder med erhvervsplan som værktøj Royal Arctic Line A/S Tlf: Fax: Rita Sport ApS Tlf: Fax: Sanasoq v/ Esra Rosing Tlf: / Fax: Sermersuut Seafood A/S Tlf: Fax: Sømandshjemmet Tlf: Fax: Inuussutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiit Maniitsoq Erhvervsråd Postbox Maniitsoq Tlf: Fax:

21 The House of the Future Revolutionary new low-energy houses could reduce the need for heating by up to 50% ASS./FOTO/PHOTO: PETER CLAUSEN By Christian Schultz-Lorentzen As we all know, Greenland is a cold place. Heating expenses represent a major outlay for most households, but the energy-saving house of the future may be just around the corner a house which in the long-term could save money for families and be in line with the international Kyoto agreement to limit greenhouse gases. Back in April, a 200m 2 low-energy house was officially opened in Sisimiut, which could give answers as to how energy-efficient homes should be built in Greenland in the future. The house draws on the experiences gained in recent years of resource optimisation in house building. This concerns factors such as the minimising of surface areas, the utilisation of heat recycling from ventilation systems and materials which are easy to maintain. The house actually consists of two semi-detached houses, each with a kitchen/ family room, a living room, two bedrooms and a bathroom. A family will live in one house on a trial basis, whilst the other house will be fitted out with measuring instruments, so that the experience gained can be used in other building projects. In the test house, all important energy flows such as heat consumption, hot water consumption, the output of the solar heating system, electricity consumption, ventilation flows, room temperatures, relative humidity, etc. will be recorded. The occupants of the low energy house will also be included in the assessment of the house s indoor climate and energy-related characteristics. The sun as a source The houses are optimally orientated towards the light, and the aim is to achieve a heating power requirement that is half of the requirement in the Greenland building regulations. The house is situated on a hillside and consists of two displaced planes. In its geometry the building integrates a high utilisation of daylight through windows and climatising intermediate zones, and the energy of the sun is used through sun traps. The solar heating system alone is expected to fully meet the occupants hot water needs during the summer, and to also heat the house via the separate radiator during particularly sunny periods. This enables the oil-fired burner to be turned off during periods with modest requirements for room heating. According to Professor Arne Villumsen and research assistant Jesper Kragh of the Arctic Technology Centre, the low-energy house should be seen as the start of a more general development of buildings, which do not require energy sources based on fossil fuels.»the low-energy house shows that it is possible to considerably reduce energy consumption by using the best energy-saving solutions and components available today. Yet buildings without any requirement for oil-firing are of course impossible without incurring increased construction costs. However, if we look at the economics of the building over its 100- year lifetime, the energysaving building would probably be a good investment,«say Arne Villumsen and Jesper Kragh. The construction project has been made possible through a donation of DKK 5 million from the Villum Kann Rasmussen Fund. Sisimiut made the land available free of charge, and the Technical University of Denmark and the Arctic Technology Centre and others are the primemovers behind the project. Air Greenland inflight magazine 19

22 Tax-Free shopping in føtex, Bilka and Salling If you're a tourist shopping, Tax-Free Shopping means good business. How to do...! 1. In føtex/bilka/salling 2. Through customs 3. Collect your refund When leaving Denmark, simply show You have several choices: your purchases, receipts and pass-port to customs officials and have your Global Refund cheques stamped. Customs personnel are well informed about the Global Refund system. To be entitled to a refund you have to reside outside the EU. In føtex, Bilka and Salling you will find the Global Refund Tax-Free Shopping sign. Simply ask for your Tax-Free cheque when shopping. Highly trained staff members will be happy to help and advise you. immediate cash at one of our cash Refund Offices crediting to a chosen credit card bank account or a bank cheque sent to a chosen address. What could be more convenient? føtex - a modern double supermarket At føtex, shopping is easy and convenient. You are offered a high level of service along with quality goods, at competitive prices, as well as new inspiration for the dinner table or new colours for your wardrobe. Amongst other things you will find open bakeries, butcher's and delicatessen departments. føtex: For your closest føtex store, please phone Bilka - an experience in itself Bilka is more than just low prices. As a hypermarket with everything in fresh foods and non-food Bilka offers an attractive range of quality products at competitive prices. At Bilka, you are offered attractive guarantee schemes and professional service and the shopping experience is a key element, with open bakeries, and delicatessen departments. Bilka: For your closest Bilka, please phone Salling Departmentstore In Salling Departmentstore customer service has the highest priority. In Salling you will find a large selection of branded goods. With more than 35 specialist shops gathered under one roof you will find all that your family could possibly wish for such as branded clothing of the latest fashion, shoes, perfume, glass and china ect. Salling: Aarhus: tel Aalborg: tel _Global_refund_Suluk.indd 1 10/05/05 9:30:06 Hotel Kangerlussuup ataatsimeersuartitsisarfia maanna ukioq ataaseq atuutereerpoq, atuisimasunillu tusartinneqartarpugut Hotel aamma Ataatsimeersuartitsisarfik ataatsimuulermata tamanna iluaralugu. Aammali atuisuvut arlalinnik kissaateqarlutillu pisariaqartitaqarput. Inini allerni ataatsimoorluni suleqatigiissunut init 3-4 pilersippavut, taamalu periarfissat allilerlugit. Ataatsimiinnerit ataatsimeersuarnerilluunnit iluatsittumik ingerlannissaannut atortorissaarutit pisariaqartut tamaasa pigaavut ingerlassatsinnilu tamani pitsaassuseq pingaartillugu. Annerusumik paasisaqarusukkuit ataatsimiinnernik ataqatigiissaarisartorput attavigiinnassavat.»center-imi«nutaami takussaagut. Hotel Kangerlussuaqs nye Konferencecenter har nu været i brug i næsten et år, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra kunder som siger at det er rart at Hotel & Konference er samlet under et tag. Men der har også været nogle ønsker & behov fra vores kunder. Vi etablere 3-4 nye grupperum samt kaffestue i stueetagen, så vi udvidere nu muligheder endnumere. Vi har alt det nødvendig udstyr for at afholde et vellykket møde eller konference og vi lægger meget vægt på kvalitet i alle vores områder. Venligst kontakt vore konferencekoordinator for yderlig information. Vi ses i det»nye«center. Hotel Kangerlussuaq's new Conference Centre has been in operation for nearly a year now and we have received many positive remarks from customers who are pleased to find Hotel & Conference under one roof. But we have also received some requests from our customers. In order to widen the range of available choices, we have created 3-4 group rooms and a coffee room on the ground floor. We can provide all the equipment necessary for a successful meeting or conference and we put a lot of emphasis on quality in everything we do. Please contact our conference coordinator for further information. We look forward to seeing you in the»new«centre. Greenlandic Airport Hotels Kalaallit-nunaanni Mittarfeqarfiit unnuisarfiutaat Grønlandske Lufthavnshoteller Kangerlussuaq Hotel og Konferencecenter Postboks Kangerlussuaq Grønland Telefon: Fax: konfkang@greennet.gl Suluk #