How To Photograph German Greenland

Transcription

1 2012 #01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! TaX Free

2 Vinavis Nr. 2/2011, 8. årgang Chateau Laroque rødvin i stjerneklassen Sæt ORD på vinen Viinnit Viinni Nr. 2/2011, Ukioq arfineq-pingajussaat Chateau Laroque oqaasertaleruk viinni aappaluttoq pitsaanerpaat ilaat Viinninik mamarisalinnut tamanut Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pillugit clubvino.gl-imi atuakkit... For alle vinelskere Læs mere om klubben og dens aktiviteter på clubvino.gl... Udgang Check-in Souvenir Hotel / Cafeteria Tammajuitsut nunatsinneersut Kangerlussuup timmisartoqarfiani Pilersuisup tammajuitsoorniarfia alakkaruk. Souvenirs fra Grønland Besøg Pilersuisoq s Souvenir-butik i lufthavnen i Kangerlussuaq.

3 Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik maleruagassat ukioq 2011 januaarip aallaqqaataanit allanngormata Husk at toldreglerne vedrørende indrejse til Grønland er blevet ændret fra og med den 1. januar Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi akitsuuteqan ngitsunik pisiniarsinnaavutit. Dutyfree.gl-imi qinigassarpassuit misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%-inik sipaaruteqassaatit. Husk at handle når du lander Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser, og når du ankommer. Klik ind på dutyfree.gl og se det store udvalg, hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd.

4 nt Suluk #01 Air Greenland inflight magazine #01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! TaX Free Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! VELKOMMEN OMBORD Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! WELCOME ON BOARD We wish you a pleasant journey with Air Greenland! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards AIR GREENlAND 2

5 SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq.AG for Air Greenland A/S. SULUK is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING Poul Krarup (akisuss./red./ed.) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Christian Schultz-Lorentzen NUTSERISUT/ OVERSÆTTELSE/TRANSLATION Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson USSASSAARUTIT/ ANNONCER/ADVERTISING Salgskonsulent Martin Møller Kristensen P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf telefax ILUSILERSORNEQARFIA/ GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT Linda Rachlitz SAQQAA/FORSIDE/COVER PICTURE Carsten Egevang/ARC-PIC.COM NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING Datagraf, Auning ISNN Imai News 4 Pinngortitamik assiliisartoq angalaqatigalugu 10 Ukiuni 40-ni Kalaallit Nunaata allassinnaatissimavaanga 18 Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 22 Issittumi pimoorussisoq 27 News 32 Mersortartup qarajaa 37 Amaroq qimmitut ittoq 42 Tungujortut mamarluartut 52 Meeqqat quppernerat 60 Air Greenlandip nammineq silarsuaanut 64 Nipilersuutit 67 Isiginnaagassiat 68 Ingerlaviit nunap assingani 71 Timmisartumut tikilluarit 72 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 74 Timmisartuutit 75 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 76 Københavnip mittarfia 77 Indhold News 4 I felten med en naturfotograf 12 Grønland har ført min pen i 40 år 19 Kort nyt om navne 22 En seriøs aktør i Arktis 28 News 32 Syerskens hule 38 En ulv i hundeklæder 44 Den blå delikatesse 54 Børnesiderne 60 Fra Air Greenlands egen verden 65 Musik 67 Film 68 Rutekort 71 Velkommen ombord 72 Gode råd undervejs 74 Flyflåde 75 Toldregler 76 Københavns lufthavn 77 Carsten Egevang/ARC-PIC.COM Contents News 4 In the mountains with a nature photographer 14 Greenland has guided my pen for 40 years 20 Brief news about names 22 A serious player in the Arctic 29 News 32 The dress-maker s den 39 A wolf in dog s clothing 46 The blue delicacy 56 For Kids 60 From Air Greenland s World 66 Music 67 Film 68 Route Map 71 Welcome on Board 72 Good Advice When Flying 74 The Fleet 75 Duty regulations 76 Copenhagen Airport 77 Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine

6 NEWS kal Kusanarnerusinnaanngilaq. Dk Meget smukkere bliver det ikke. GB It doesn t get more beautiful than this. SungHa Park Oqaatsuni akunnittarfik Ilulissat kangianut isikkivik, qimussimik takornariarnissamut nunaqarfimmilu inuunerup misiginissaanut periarfissalik Aallarnisaasumut takornariartitsivimmi Ilulissat XPRESS-imi piginnittumut Ole Dorphimut tamakkuupput pingaarnertut anguniakkat, siornalu Oqaatsuni 48-innarnik inulimmi akunnittarfik Hotel Nordlys nutaaq ammarpaa. Naatsorsuutigaara neriuutigalugulu pif - fissami aalisarnerup unittoorfiani nunaqarfimmi takornariaqarnermik inuutissarsiornikkullu inuunermik akunnittarfik nukittorsaaqataassasoq, politiitut ilinniarsimasoq Ole Dorph oqarpoq. Taamungaannarli aallartitsinngilaq, nunaqarfimmi nammineerluni ilisimalluarpaa meeraalluni ukiut arfineq pingasut najorsimagamiuk. Nunaqarfimmi akunnittarfiliornermut tunngaviit arlaqarput. Ingammik nunaqarfimmi inuunermik misigisaqarnissamut atatillugu mi innuttaasut 68 procentii nunaqarfinni najugaqarput, ullumikkulli 10 procentiinnaat nunaqarfinni najugaqarlutik, sumullu ingerlasoqarnera ersarippoq. Hotel Nordlys niuertorutsip illukuani, tamakkiisumik nutarterneqarsimasumiippoq. Akunnittarfik marluuttakkanik sisamanik ineeraqarpoq ataatsimillu siniffilik ataaseq. Akunnittarfik aamma aneerasaartarfissuaqarpoq nunaqarfimmi isikkivimmik aliannaarsaarfiusinnaasumik. Bygdehotel i Oqaatsut Panoramaudsigt til Ilulissat Isfjord, perfekte muligheder for hundeslædekørsel med turister og næroplevelsen af livet i en bygd. Det er de vigtigste nøgleord for iværksætteren Ole Dorph, der ejer turistselskabet Ilulissat XPRESS, og som sidste år åbnede dørene op for det nye bygdehotel Hotel Nordlys i Oqaatsut med blot 48 indbyggere. Jeg forventer og håber, at hotellet vil styrke turismen og det generelle erhvervsliv i bygden i en tid, hvor fiskeriet står i stampe, siger den oprindeligt politiuddannede Ole Dorph, der ikke har kastet sig ud på dybt vand, men har et personligt kendskab til bygden, hvor han selv tilbragte otte år af sin barndom. Konceptet med et bygdehotel har mange aspekter. Ikke mindst når det gælder oplevelsen af tilværelsen i en rigtig bygd. I 1948 boede 68 procent af borgerne i bygder. I dag udgør bygdebefolkningen kun 10 procent. Tendensen er klar. Hotel Nordlys er indrettet i en tidligere og gennemrenoveret udstedsbestyrerbolig. Hotellet råder over fire dobbeltværelser og et enkeltværelse. I tilknytning til hotellet er der desuden en stor terrasse, hvor man kan nyde udsigten over bygden. Settlement hotel in Oqaatsut There is a panorama of the Ilulissat Ice Fjord, perfect opportunities for dogsled rides for tourists and a close experience of settlement life. These are the key words for entrepreneur Ole Dorph who owns the Ilulissat XPRESS tourist company and who opened the doors of a new settlement hotel Hotel Nordlys last year in Oqaatsut, a settlement with only 48 inhabitants. I expect and hope that the hotel will increase tourism and business in general in the settlement at a time when fishing is at a standstill, says Ole Dorph. Ole Dorph, who is police trained, has not jumped into unknown waters. He knows the settlement because he spent eight years of his childhood here. The concept of a settlement hotel has many aspects. Not least with regard to experiencing life in a real settlement. In 1948, 68 per cent of the population lived in settlements. Today only 10 per cent of the population live in settlements. The trend is clear. Hotel Nordlys is housed in a former, totally refurbished administrator residence. The hotel has four double rooms and one single room. The hotel also has a large terrace from which you can enjoy a view of the settlement. 4

7 EU-mut killeqanngitsumik Aalisakkanik tunisassiorneq pingaarluinnartoq EU-mit ikiorserneqalerpoq aningaasarpassuarnik naleqartumik. Nunat EU-mi ilaasortaasut akuersissutigaat kalaallit aalisakkanik tunisassiorfii siunissami nunanut EU-mi ilaasortaasunut suliffeqarfittut EU-miittutut nioqquteqarsinnaalernissaat. Nunatsinni inuutissarsiortut naliliinerat naapertorlugu isumaqatigiissut taanna ukiumut 10 million koruunit missaannik sipaarfiusinnaassaaq imli Kalaallit Nunaat EU-mut ilaasor - taajunnaarmat raajat aalisakkallu nunatsinneersut immikkut uppernarsaasersorneqartussaapput nunanullu EU-mut ilaasortaasunut anngukkaangata uumasut nakorsaanik misissoqqaarneqartartussaallutik. Piumasaqaat taanna taamaatinneqarpoq. Taarsiullugu nunatsinni Nuummi nioqqutissanik avammut tunineqartussanik misissuisarfimmik pilersitsisoqassaaq. Ingammik nunatsinniit raajat Europami nerineqartarput. Kalaallit Nunaata aalisakkanik avammut tunisaanit raajat amerlanersaapput, tunisat pingassuugaangata marluusarlutik. Fri adgang til EU Den livsvigtige fiskeindustri får nu en håndsrækning fra EU, som er millioner af kroner værd. EU-landene har godkendt, at grønlandske fiskerivirksomheder fremover kan eksportere til EU-lande på samme vilkår som virksomheder i EU. Aftalen vil ifølge et skøn fra grønlandsk erhvervsliv resultere i en årlig besparelse på omkring 10 millioner kroner. Siden Grønland trådte ud af EU i 1985, er grønlandske rejer og fisk blevet udstyret med særlige certifikater og underkastet veterinær kontrol ved ankomsten til EU-lande. Det krav bliver nu sløjfet. Til gengæld skal Grønland etablere sit eget veterinære grænsekontrolsted i Nuuk. Det er især de grønlandske rejer, som finder vej til spisebordene i Europa. Rejerne udgør to tredjedel af Grønlands fiskeeksport. Free access to the EU The vitally important fishing industry is to receive a boost worth millions of DKK from the EU. The EU countries have approved that Greenlandic fishing companies in future can export to EU countries on the same terms as companies from the EU. The agreement will, according to an estimate made by the business community in Greenland, result in annual savings of around DKK 10 million. Since Greenland withdrew from the EU in 1985, Greenlandic prawns and fish have been issued with special certificates and subjected to veterinary control upon arrival at EU countries. These requirements will now be withdrawn. In return, Greenland is to establish its own veterinary border control in Nuuk. The Greenlandic prawns in particular are sent to the dining tables of Europe. The prawns constitute two thirds of Greenland s fish exports. kal Raajat nunatsinneersut Europami unammillersinnaanerulissapput. Dk Grønlandske rejer får nu bedre konkurrencevilkår på det europæiske marked. GB Greenlandic prawns will now be more competitive on European markets. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine

8 NEWS kal Aappaluttumiit rubini. Dk Rubin fra Aappaluttoq. GB Ruby from Aappaluttoq. GEUS Rubinisiorusuppoq True North Gems Inc. Canadami British Columbiami Vancouverimi qullersaqarfeqartoq Aappaluttumi Qeqertarsuatsiaat eqqaanniittumi rubinisiornissaminut safirinillu aappaluttunik qaamasunik piiaanissaminut Namminersorlutik Oqartussanut qinnuteqarsimavoq. Rubinisiorfimmik aallarnisaanermi inuit 60-it sulitinneqassapput, rubinisiorfillu tamakkiisumik ingerlalerpat inuit it. Tassani ilaapput suliffeqarfiup allaffiani sulisut 14-it Nuummilu ujaqqanik pinnersaasiassanik silineqanngitsunik immikkoortiterinermi sulisut. Naatsorsuutigineqarpoq rubinisiorneq ukiuni qulingiluani ingerlanneqassasoq maannakkut ineriartortitsinissamut pilersaarut naapertorlugu. Ineriartortitseqqiinissaq rubinisiuinnarnissarlu siunissami ukiualuit qaangiuppata pisinnaavoq. True North Gems Inc. pappilissat nalillit allattorsimaffianni TSX Venture Exchangemi ilaavoq Amerikallu avannaani ujaqqanik pinnersaasiassanik qalipaatilinnik ilisimatusarnermi ineriartortitsinermilu suliaqareerluni. Vil bryde rubiner True North Gems Inc., der har hovedkvarter i Vancouver i British Columbia i Canada, har søgt selvstyret om tilladelse til at starte sit Aappaluttoq rubinprojekt og sit lyserøde safir-projekt i Grønland nærmere bestemt ved Qeqertarsuatsiaat. Mineprojektet ventes at beskæftige 60 personer i opbygningsfasen og mellem 70 og 80 medarbejdere, når minen kører på fuld kapacitet. Dette inkluderer 14 ansatte i selskabets kontor og ved sorteringen af uslebne smykkesten i Nuuk. Det ventes, at produktionen vil køre i ni år, hvilket er baseret på den nuværende udviklingsplan. En videre udvikling og en fortsat udnyttelse af forekomsten ventes at kunne ske i adskillige år ud i fremtiden. True North Gems Inc. er noteret på TSX Venture Exchange og er i forvejen engageret i udforskning og udvikling af farvede smykkestensprojekter I Nordamerika. Ruby Mine True North Gems Inc., which has its headquarters in Vancouver in British Columbia in Canada, has applied for a licence to start its Aappaluttoq ruby project and its pink sapphire project in Greenland more precisely in Qeqertarsuatsiaat. The mining project is expected to employ 60 people in the start phase and between 70 and 80 people once the mine is fully operational. This includes 14 employees working at the company s offices and at sorting the uncut gems in Nuuk. Production is expected to run for nine years, based on the present development plan. Further development and continued exploitation of the deposit is expected to be possible in several years True North Gems Inc. is listed on the TSX Venture Exchange and is already involved in exploration and development of coloured gem projects in North America. 6

9 Viden og erfaring - forankret lokalt Orbicon Grønland er en lokalt forankret rådgiver med kontor i Nuuk. Vi rådgiver inden for: Miljø og sociale aspekter Byggeri og infrastruktur Vandforsyning Spildevand Arbejdsmiljø Knowledge and experience - anchored locally Orbicon Grønland is a locally based consultancy services company with an office in Nuuk. We provide consultancy services within: Local knowledge International experience As part of Greenland s largest professional network, we are specialized in management- organizational and HR development. We are experienced in planning conferences, seminars and events. We are experienced in training team leaders and professionals in leadership, communication, social and cultural interaction. As skilled project managers, we have the network and knowledge to assist companies in navigating within the cultural, social, economic and political complexities associated with developing and operating projects. Environmental and social matters Design and planning of buildings and infrastructure Water and wastewater Working environment Orbicon Grønland Jens Kreutzmanns Vej 14 Nuuk... info@orbicon.gl SULUK-ann :Layout 1 16/09/11 14:05 Side 1 Phone: info@komkom.gl Angalaninni misigisassat aamakorsuit Flere oplevelser på rejsen Kaffisortarfik Isikkivik nutaaq takusaruk, neriniartarfik kaffisortarfillu nunatsinni takuniarneqarnerpaaq Kangerlussuarmiittoq Du finder den ny café Isikkivik, restauranten og Grønlands mest velbesøgte cafeteria i Kangerlussuaq The new café Isikkivik, the restaurant and Greenland s most visited cafeteria can be found in Kangerlussuaq Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine

10 Working together to create a new industry for the future Alloriaqqinnissamut piareerpit? Er du klar til det næste skridt? Pikkorissarnerit aamma ilinniaqqinnerit assigiinngitsorpassuit neqeroorutigaagut. Paasisaqarnerorusukkuit attavigitigut. Aqutsisutut ilinniarnerit uani aamma takukkit Vil tilbyder kurser og uddannelser indenfor mange områder. Kontakt os for yderligere oplysninger eller besøg vores hjemmeside. Du kan læse om vores lederuddannelser på Tlf kursus@ninuuk.gl Greenland Minerals and Energy A/S is looking forward to working with all stakeholders to plan environmentally and socially responsible specialty-metal mining in south Greenland. INA:NUNA Advokat ApS Advokatit allaanerusut eqaatsumik, toqqaannartumik inuppalaartumillu suleriaasillit. Et anderledes advokatfirma med en ligefrem og personlig kundehåndtering. Sullitanut paasinartumik, atorluarsinnaasu mik angusaqarfiusumillu siunnersuisarpugut. Vi leverer forståelig, brugbar og værdiskabende rådgivning i øjenhøjde. Advokat Anders Meilvang Advokat Lissi Olsen Advokatfm. Miki R. Lynge Greenland Minerals and energy a/s Advokatsekretær Tina L. Nielsen Controller Stig Lage Advokatsekretær Ritta S. Lynge Solbakken Nuuk Tlf advokat.gl 8 1/2_annonce.indd 1 01/01/11 22:28:45

11 BUDGET ROOMS STANDARD ROOMS POLAR CLASS JUNIOR SUITES SUITES Hotel Hans Egede is an up-to-date 4-star hotel located in the heart of Nuuk 140 refurbished hotel rooms Large flat screens with free access to 17 TV-channels High-speed wireless internet Large breakfast buffet 15 well-equipped hotel apartments Car rental service Modern and flexible conference rooms The Polar Class and Suites include 3 hours of free wireless internet per day. The Sarfalik Restaurant offers an innovative dining experience including the best of the Greenlandic and the global kitchens. Luxurious hotel apartment 180 sq. hotel apartment beautifully located near the old Colonial Harbour with a panoramic view over Godthaab Fjord Hotel Hans Egede Phone: booking@hhe.gl Online booking: Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 A Hereford Beefstouw Restaurant Sarfalik Skyline Bar 9

12 Pinngortitamik assiliisartoq angalaqatigalugu Assiliisartoq biologilu Carsten Egevang nunatsinni uumasut inuillu uumasoqarluarnissaanik isumalluuteqartut pillugit atuakkiaminik kusanartorsuarmik saqqummersitseqqammerpoq. Takornartaanngilaq nunatsinni pinngortitarsuaq alutornaqisoq inuilu pillugit atuakkiortarneq. Taakkuli pitsaassutsimikkut anguniakkamikkullu nikerarsinnaasarput. Atuagarli GRØN- LAND Dyrenes og Menneskenes Land nunatsinni uumasunik inunnillu assilisanik imaqarpoq takutinneqarsimanngisaannartunik. Issittumi peqqarneeqisumi uumassusillit naleqqussarsinnaanerisa oqaluttuarineqarneranni timmissat miluumasullu assiliisartup Carsten Egevangip assilisaatigut qanimut takusinnaavagut. Nannunniaq qimusseqatigaarput, puisinniartuni qinngusersoqataavugut umiatsiaaqqamilu qaleralinniaqataalluta, kalaaliminernik pissarsiniartilluta. Tamakku tamarmik nunatsinni pinngortitarsuarmik tupinnartumik avatangiiseqarluni assilisaapput. Atuakkianni anguniagara tassaavoq Kalaallit Nunaanni pinngortitap inuinnarnut taama misigisaqarnissaminnut periarfissaqartorsuunngitsunut takutinnissaa.ukiuni arfineq pingasuni assiliinerit inerneri atuakkamiipput, Kalaallimmi Nunaata immikkoortuisa pissanganarnersaasa ilaanni qaammaterpassuarni tupersimaartarsimavunga, uumasullu qanillinissaannut periarfissaqarluarlunga, ileqqulersuutaat assilisarlugit, Carsten, ukiut ingerlanerini assiliinerminik ineriartortitsisimasoq, oqaluttuarpoq. Tamannalumi atuakkami takuneqarsinnaalluarpoq. Pinngortitamik assiliisartutut nalinginnaasutut, uumasuinnarnik timmissanillu assiliiniartartutut, ukiuni kingullerni Kalaallit Nunaannut suut ilisarnaataanersut tappiffiginiarneru- 10

13 KAL Appaliarsuk Kalaallit Nunaanni sumiiffinni ikittuinnarni siumorneqarsinnaavoq, taakkunanili amerlalluinnartarput. Dk Den lille alkefugl søkongen findes kun få steder i Grønland, men til gengæld forekommer den så i enorme mængder, de steder, hvor kolonierne ligger. GB The small dovekie, a member of the auk family, is found in very few places in Greenland, but its colonies consist of huge numbers. lersimavara. Tassalu piniartuunermik tulluussimaaruteqarneq, Carsten Egevang oqarpoq. Carsten Egevang biologiuvoq issittumi immap timmiaanik immikkut ilisimasalik, Nuummilu Pinngortitaleriffimmi atorfeqartoq. Kalaallit Nunaata avinngarusimasortaani sulinermigut pinngortitamit assilisarpassuaqalersimavoq. Nunatsinni assinik katersaateqarfimmi anginerpaami ARC-PIC.COM-imi Carsten suliniuteqaqqaartuullunilu aqutsisuuvoq. Aamma nunarsuarmi tamarmi assiliinermik unammisitsinerni pitsaasumik inissittarsimavoq, ilaatigut assilisai Big fjord, Little auks 2009-mi Wild places -ini ajugaasuuvoq, tassa BBC-p unammisitsinerani. Unammisitsinermi akimasuumi tassani qallunaanit kisiartaalluni pitsaanerpaatut inississimavoq. Assit atuakkamiittut toqqarniarneranni ersarissumik tunaartaqarsimavunga: Kalaallit Nunaata assiliinikkut takutinniarneqartarnera ingalassimaniarsimavara. Nalunngilarput Kalaallit Nunaanni pinngortitaq immikkuullarissuusoq, assiliisartullu tikeraartut ajornaquteqanngitsumik pitsassuarnik assileeqattaarsinnaasut. Uanga anguniarsimavara suli itinerusumiittunik takutitsinissaq, tassalu Kalaallit Nunaata pinnissusaanik, neriuutigaaralu assilisakka aqqutigalugit takutissinnaassallugu ukiuni arfinilinni Kalaallit Nunaanni najugaqarsimanera, 1995-imiillu ukiut tamaasa sulillunga timaani imaanilu angalaartarlunga. Ilaatigut timmissanik assilisama nalinginnaasumik assilisaniittanngitsut toqqarniarneranni piniartuunermillu aliannaarsaarnerunngitsumik takutitsiniarninni neriuutigaara Kalaallit Nunaannik assigiiaannginnerusumik nunarsuarmioqatitsinnut takutitsisinnaanissara. Taamaattumik GRØNLAND Dyrenes og Menneskenes Land atuagaavoq kunngikkormiut tikeraarnerannik, unnulersumi iluliarsuarnik meeqqanillu kalaallisoortunik ilaqanngitsoq, Carsten Egevang nassuiaavoq. Grønland Dyrenes og Menneskenes land pingasunik immikkoortoqarpoq: Uumasut nunaat - tassani timmissat miluumasullu oqaluttuarineqarlutik, Inuit Nunaat ullumikkut Kalaallit Nunaanni piniartut aalisartullu takutinniarneqarnerat, aammalu Assiliisup Nunaa Carsten Egevangip assiliisarnermini misilittagaannik oqaluttuarfik, Kalaallit Nunaanni assiliisartutut oqaluttuaaqqat uumassuseqartut ilaaffiat. Allaaserisami assit Carsten Egevangip atuakkiaanit tigusaapput. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine

14 kal Kalaallit Nunaanni puisinniarnermi periutsit amerlaqaat, puisilli amerlanerpaat umiatsiaaqqamit aallaaneqartarput. Periutsimi allami sikup sinaaniit piniartoqartarpoq. Dk Metoder til sælfangst er mangfoldige i Grønland, men størstedelen af sælerne skydes fra jolle. En anden anvendt metode er fangst fra iskanten. GB Methods of seal hunting in Greenland are plentiful, but most of the seals are shot from dinghies. Another method is to hunt from the edge of the ice. I felten med en naturfotograf Fotografen og biologen Carsten Egevang har netop udgivet et pragtværk af en bog om Grønlands dyreliv og de mennesker, der er afhængige af et rigt dyreliv. Det er langt fra et særsyn, at der udgives bøger om Grønlands storslåede natur og befolkning. Men kvaliteten og ambitionen kan svinge. Den er til gengæld i top i bogen GRØNLAND Dyrenes og Menneskenes Land, der præsenterer foto af Grønlands dyreliv og lokalbefolkning, som det aldrig tidligere er vist. Gennem fotograf Carsten Egevangs billeder er vi med helt tæt på fugle og pattedyr, i skildringen af organismernes tilpasninger til det barske arktiske miljø. Vi er med på isbjørnefangerens hundeslæde, vi er med bag kikkertsigtet på sælfangst og med i jollen efter hellefisk, når jagten på grønlandsk proviant går ind. Alt sammen med de fantastiske grønlandske scenerier sat som baggrund. Ambitionen med min bog er at vise sider af Grønlands natur, som menigmand sjældent har adgang til at opleve. Bogen repræsenterer otte års fotografering, hvor jeg har tilbragt mange måneder i telt i nogle af Grønlands mest spændende naturområder, og har haft enestående muligheder for komme tæt på dyrene, og afbilde deres adfærd, fortæller Carsten, der gennem årene har gennemgået en udvikling som fotograf, hvilket bestemt afspejles i bogen. Fra at være traditionel naturfotograf, hvor det kun er dyr og fugle der er i fokus, har jeg gennem de seneste år fået øjnene op for, hvad man kan sige er typisk grønlandsk, nemlig den stolte fangsttradition, siger Carsten Egevang. 12

15 Carsten Egevang er biolog med speciale i arktiske havfugle og ansat på Naturinstituttet i Nuuk. Gennem sit feltarbejde i fjerne egne af Grønland har han oparbejdet et unikt udvalg af naturbilleder. Carsten Egevang er initiativtager til og administrator af Grønlands største billedbureau, ARC-PIC.COM. Han har desuden fået flere placeringer i internationale fotokonkurrencer, blandt andet blev hans foto Big fjord, Little auks i 2009 kåret som vinder i kategorien Wild places i BBCs Wildlife Photographer of the Year, hvilket udgør den højeste placering, som en dansker har modtaget i den prestigefyldte konkurrence. Jeg har i udvælgelsen af billeder, der indgår i bogen, haft en klar ledetråd: Jeg vil undgå at anvende de motiver, der normalt benyttes, når Grønland skal beskrives gennem fotografering. Grønlands natur er som bekendt enestående, og det er relativt let for en besøgende fotograf eller turist at få gode skud i kassen. Min ambition er at trænge et niveau dybere ned i den grønlandske skønhed, og det er mit håb, at mine billeder afspejler, at jeg har været fastboende i Grønland i seks år, og har udført feltarbejde årligt siden Blandt andet gennem mit billedvalg af fuglearter, der normalt ikke er repræsenteret i fotobøger og ved at prøve af afbilde fangstkulturen på en uromantisk måde, er det mit håb at omverdenen kan få et mere nuanceret billede af Grønland. Således er GRØNLAND Dyrenes og Menneskenes Land en bog helt uden motiver som royale på visit, isbjerge i aftenlys og smilende børn i nationaldragter forklarer Carsten Egevang. GRØNLAND Dyrenes og Menneskenes Land består af tre sektioner: Dyrenes Land skildrer udvalgte fugle og pattedyr, Menneskenes Land afbilder traditionel fangst og fiskeri i dagens Grønland, samt Fotografens Land hvor Carsten Egevang beretter om sine egne erfaringer bag kameraet, og levende beretter anekdoter som fotograf i Grønland. Billederne til artiklen her er hentet fra Carstens Egevangs nye bog. KAL Kalaallit Nunaanni piniakkani natseq pingaarnerpaavoq! Naak piniakkat soorlu qilalukkat nannulluunniit pisarinissaat usorsisimaarnarnerugaluartoq natseq Kalaallit Nunaanni inuit inuuniarnerannut pingaarnerpaajuarsimavoq. Dk Intet fangstdyr i Grønland er vigtigere end ringsælen! På trods af, at der er mere prestige i fangstdyr som narhval eller isbjørn, har intet dyr som ringsælen været selve betingelsen for menneskenes overlevelse i Grønland. GB No animal of prey in Greenland is more important than the ringed seal! Although there is more prestige in animals such as the narwhal or the polar bear, none has been as essential to man s survival in Greenland as the ringed seal. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine

16 kal Umimmak nalinginnaasumik Tunup avannaani uumasuuvoq, 1960-ikkunnili kitaani sumiiffinnut arlalinnut nuunneqarpoq. Dk Moskusoksen forekommer naturligt i Nordøstgrønland, men er i 1960 erne blevet introduceret til flere steder i Vestgrønland. GB Muskoxen are native to North East Greenland, but in the 1960s they were introduced into several sites in West Greenland. In the mountains with a nature photographer Photographer and biologist Carsten Egevang has just published a magnificent book about wildlife in Greenland and about the people who are dependent upon an abundant wildlife. Books about Greenland s wonderful nature and its people are not uncommon. But the quality and ambition can vary. However, both are excellent in the book Greenland Land of Animals and People which presents Greenland s wildlife and local population in a way which has never been seen before. Through the pictures of photographer Carsten Egevang we get close up to birds and animals in the portrayal of wildlife s adaptation to the tough, Arctic environment. We ride on the polar bear hunter s sled, we look through the crosshairs on a seal hunt and we are in the dinghy, fishing for halibut when the hunt for Greenlandic food is on. And all this is with the fantastic Greenlandic scenery as a backdrop. The ambition with my book is to show the sides of Greenland s nature which ordinary people seldom experience. The book represents eight years of taking photographs where I have spent many months in tents in some of Greenland s most exciting natural places. I have had unique opportunities to get close to the animals and take pictures of their behaviour, tells Carsten. Over the years, he has advanced as a photographer and this is clearly reflected in his book. From being a traditional nature photographer, where only the animals and the birds are in focus, I have in recent years discovered what could be called typical of Greenland, i.e. the proud hunting tradition, says Carsten Egevang. Carsten Egevang is a biologist, specializing in Arctic sea birds and he works at the Nature Institute in Nuuk. Through his field work in remote areas of Greenland he has built up a unique selection of nature photographs. Carsten Egevang is originator and administrator of Greenland s largest image agency, ARC- PIC.COM. He has also been well placed in several international photo competitions. In 2009 his photo Big fjord, Little auks was judged winner in the category Wild places in BBC s Wildlife Photographer of the Year, which is the highest place any Dane has ever reached in this prestigious competition. I followed a red thread when I selected the pictures for the book. I wanted to avoid using the motifs that are usually used in photographic descriptions of Greenland. It is well known that Greenland s nature is unique and that it is relatively easy for a visiting photographer or tourist to get some good shots. My ambition is to penetrate to a deeper level of the Greenlandic beauty and I hope that my pictures reflect that I have lived in Greenland for six years and have done field work each year since I hope to give the world a more wide-ranging picture of Greenland, for example through my choice of photographs of birds that are rarely represented in photo books and by showing the hunting culture in an unromantic way. Greenland the Land of Animals and People is therefore a book completely devoid of motifs such as visit by royals, polar bear in evening light and smiling children in national costume explains Carsten Egevang. Greenland the Land of Animals and People consists of three sections: Land of Animals depicts selected birds and animals, Land of People depicts traditional hunting and fishing in modern Greenland, and Land of Photographers where Carsten Egevang talks about his own experiences with a camera and vividly recounts anecdotes from his activities as a photographer in Greenland. The photos for the article here are from Carsten Egevang s new book. 14

17 KAL Ulluni sisamani ilungersorlunga sulereerlunga aatsaat teriannissap persersumiittup assilinissaa iluatsippara, Carsten Egevang oqaluttuarpoq. Dk Det tog mig fire dages hårdt arbejde, før billedet af denne polarræv i fygende sne endelig var en realitet, fortæller Carsten Egevang. GB It took four days of hard work before I finally got this shot of an Arctic fox in drifting snow, says Carsten Egevang. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine

18 16

19

20 Ukiuni 40-ni Kalaallit Nunaata allassinnaatissimavaanga Oqalualaarumatooq Jørn Riel oqalualaani tupinnartut aqqutigalugit Kalaallit Nunaannik tusaamaneqalersitsisoq 80-nik ukioqalerpoq Christian Schultz-Lorentzen Mailikkut akissutit naatsunnguummata tupinnartorsuunngilaq. Jørn Riel angalaqqilersimavoq. Indonesiap ilaanniikkunarpoq, tamannami ukiuni kiungullerni paasisassarsiorfigisimavaa. Qarasaasiap saani issianissaminut piffissaqanngilaq. Pingaarnernik sammisassaqarpoq. Timikkut qangatut pisinnaatiginngikkaluarluni atuakkiortup qanittukkut 80-iliisussap aavani misigisassat tupinnartut suli tillerput. 80-iliineq nalliuttorsiutissaanngilaq, taamak sivisutigisumik inuusinnaasimaneq nalliuttorsiutiginianngikkaanni, Jørn Riel taama allappoq. Riel, Malaysiami Kuala Lumpurimi nulii Sverigimeersoq Anette peqatigalugu ukiut 20-t sinnerlugit angerlarsimaffigisimasamini inuuissiorniarpoq. Ernertik inissiarsuarni portusuuni eqqaamioraat. Aneerasaartarfiat orpippassuit siallerajuut sanerpiaanniippoq, ilaannikkullu aapakaat marekattit gibbonillu aneerasaartarfimmi puttuttarput, taakkulu alapernaatsuullutillu imerusuttarsimagunarput. Ilaannimi Jørn Rielip whiskytugaa tillissimavaat. ASANNILERSOORFIGAA Ukiut ingerlanerini Jørn Riel atuakkanik 42-nik saqqummersitsisimavoq nunani 19-ni milliuunilikkaanngorlugit saqqummersinneqartunik. Amerlanersaat Kalaallit Nunaanni avatangiiseqarlutik oqaluttuaapput mi Det Danske Akademip nersornaasiuttagaa koruunertalik Jørn Rielimut tunniunneqarpoq. Naak atuakkiarpassuaqaraluarluni Riel aatsaat 38-nik ukioqarluni atuakkioqqaarpoq. Kalaallit Nunaata tunuani ukiorpassuarni piniartuniinnermini isumassarsiani atuakkiarisarpai. 19-inik ukioqarlunga siullerpaamik Kalaallit Nunaannut tikikkama pingaassuseq, pinnissuseq kiffaanngissuserlu aatsaat suunersut paasivakka. Kalaallit Nunaat puigugassarinngisannik pissarsiffigaara ukiunilu 40-ni atuakkiortarninni aallaavigisimallugu, Kalaallit Nunaat qanoq isumaqarfigineranik aperineqarami Jørn Riel taamatut akissuteqarpoq. Jørn Rielip ingammik oqaluppalaaliani ilisimaneqaatigai, atuakkiani pingasut tupinnartut kalaallit ilaqutariit oqaluttuarisaanerannik atuakkiat Heq, Arluk aamma Soré, aamma Inuunerup Inngerutaanik taaguuteqartut. Malartitassaannginnermik mattussutsimillu oqaluttuaapput. Atuakkiat taakku atuakkanik naliliisartup ilisimaneqarluartup Poul Borumip saqqummersinneqarsimasuni pingaarnerpaatut nalilerpai, Johannes V. Jensenip atuakkiaanit Kongens Fald -imit salliutillugit, taannami Danmarkimi atuakkiani pingaarnerpaatut nalilerneqartarpoq. Malartitassaannginneq mattussuserlu Jørn Rielip nammineq misigai kiserliorluni ukiuni arlalinni Ella Ø-mi inummik allamik ataatsimik peqateqarluni najugaqarnermini. Kisimiilluni inuusinnaaneq inuup nukeqalissutigisarpaa. Pigineqarsinnaavoq saperfigineqarsinnaallunilu. Isumaqarpunga ilinniarneqarsinnaanngitsoq, Jørn Riel, Kalaallit Nunaanniinnermini misigisamik pingaarutilimmik ataatsimik pingaarnerutitaminik taasaqarsinnaanngitsoq, oqarpoq. Ukiuni arlalinni Kalaallit Nunaanni misigisat immikkoortissinnaanngilakka. Amerlaqalutillu tamarmik pingaaruteqarput. Nuannersorpassuaqarporli. Nuannersut nuanniitsuniit amerlanerusimapput, atuakkiortoq oqaluttuarpoq. Taanna 19-nik ukioqarluni Kalaallit Nunaannukaqqaarpoq, Tunumi issittumik ilisimasassarsiortartup tusaamasaaqisup Lauge Kochip ilisimasassarsiornerani sumiissusersiortutut telegrafistitullu peqataalluni. ANERSAAKKUT NUKITTUNERUVOQ Kingorna arlaleriarujussuarluni Kalaallit Nunaannukartarsimavoq. Soorlu taamani aasaanerani umiarsuaaqqamut pingasunik napparutilimmut ilaalluni, qanga ileqquusut malillugit ilisimasassarsiortut eqqumiitsuliortullu akuleriillutik ilisimasassarsiormata, Tunup avannaani Ella Ø tikeqqikkamiuk. Tassani, taamani ukiut 60-t matuma siornagut qeqertami naalagaanermi nalaanisulli siniffitoqqaminut nallarsimavoq. Allanngortoqarsimanngilaq. Madrasi taamanikkutut ippoq, tinupanertaqarluni. Aamma issiavitoqaq aserorsimasunik sissingusaqartoq suli tassaniippoq, Riel uterami oqaluttuarpoq. Jørn Riel suli allattuartarpoq suullu tamaasa assammik allattarlugit. Atuakkiani kingulleq Den lange rejse ukiaq saqqummersippaa, tassanilu nukappiaraq Leiv oqaluttuarineqarpoq. Leiv qallunaatsiaqarnerata nalaani Kalaallit Nunaata eqqaani umiuvoq, Inuillu meeraannit marlunnit annaanneqarluni. Kingorna Leiv Vinlandiliarluni aallarpoq. Qangatut sukkatigiunnaarsimavoq. Rielip ukiuni malugisalersimavai. Siorna uummatimigut nersussuarmeersumit miligaalerneqarpoq. Timikkut sanngiillisimagaluarluni suli misigisimavoq ukioqqortusiartortilluni anersaakkut nukittunerulersimalluni. Sumilluunniit pitarneqarsinnaanngilanga. Paasivara sunaluunniit ippigigaanni takunngitsuusaaginnagassaasoq. Iluatsittuaannangajappoq. 18