suluk 2004 #01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: Carsten Egevang

Transcription

1 suluk 2004 #01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: Carsten Egevang

2 Realiser dine boligdrømme med GrønlandsBANKEN Illutaarniarnerit GrønlandsBANKEN peqatigalugu piviusunngortiguk Illutaarusunnerit sinnattuaanaajunnaartiguk. Uatsinnut ornigullutit oqaloqatigiartortigut peqatigiilluta taava aaqqiissutissamik nassaarniassaagut. Lad ikke ønsket om egen bolig forblive en drøm. Kom ind og få en snak med os og lad os sammen finde en mulig løsning. STYRKEN TIL AT VÆRE BEDST Nuuk Tlf Fax Postboks Nuuk Qaqortoq Tlf Fax Postboks Qaqortoq Maniitsoq Tlf Fax Postboks Maniitsoq Sisimiut Tlf Fax Postboks Sisimiut Ilulissat Tlf Fax Postboks Ilulissat

3 Ass./Foto/Photo: Carsten Egevang suluk 2004 #01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! CARSTEN EGEVANG Suluk er grønlandsk og betyder»vinge«suluk is the Greenlandic word for»wing«suluk AG-mit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq SULUK produceres af AG for Air Greenland A/S SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG P.O.Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Aaqqissuisut/Redaktion/Editing Jens Brønden (aakisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (aakisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Redaktionsudvalg/Editorial Board Jesper Kunuk Egede, Kirsten Henriksen, Jens Brønden, Christian Schultz-Lorentzen & Aviaq Mørch Nutserisut/Oversættelse/Translation Maria Holm & Gâbánguaq Johansen Ussassaarutit/Annoncer/Advertising NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Laila Bagge Hansen Ilusilersorneqarfia/Grafisk tilrettelægning/layout Aviaq Mørch NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Naqiterneqarfia/Tryk/Printing Datagraf Auning AS ISNN Imai Kitsissunnguit 2 Pinngitsoorneqarsinnaanngitsut 22 Illu ukiivik 40 Inuuneq nutaaq nerisassat najugallillu ilagalugit 46 Killingusaanut nutaanut 54 Newsletter 60 Meeqqat quppernerat 66 Ingerlaviit nunap assingani 72 Timmisartuutit 73 Nalorsitsaarineq/Quiz 74 Indhold Grønne Ejland 10 De uundværlige 28 Vinterhuset 43 Et nyt liv med mad og gæster 48 Mod nye horisonter 56 Newsletter 60 Børnesiderne 66 Rutekort 72 Flyflåde 73 Quiz 74 Contents Grønne Ejland 14 The Indispensables 32 The winter house 45 A new life in favour of food and guests 50 New Horizons 58 Newsletter 60 Children s pages 66 Route maps 72 The fleet 73 Quiz 74 Timmisartumut tikilluaritsi Pisortaaneq Flemming Knudsen timmisartumut tikilluaqqusivoq, Air Greenland-illu timmisartuussinerani ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik kissaallusi. Velkommen om bord Administrerende direktør Flemming Knudsen byder velkommen om bord og ønsker Dem en god og behagelig rejse på Air Greenlands rutenet. Welcome on board General Manager Flemming Knudsen bids you welcome on board and hopes you have a pleasant journey with Air Greenland.

4 Kitsissunnguit - Qeqertarsuup Tunuata sapangaa Biologi Carsten Egevang Pinngortitaleriffimmeersoq issittumi timmissanik imarmiunik immikkut ilisimasalik ukiuni marlussunni kingullerni Kitsissunnguani, qangarsuaaniilli inunnit tikinneqartarsimasumi, timmiaqassutsimik immikkuullarissumik misissuisimavoq Oqaasertai assitaalu: Carsten Egevang Timmiarpassuit qarlorpalunneri sulussornerilu avatangiisini ima pinnertigisuni allaat qalipakkamut kusanartuliamut isernertut misigisimanarluni. Piffissat naqitsinertuffiusut pissutaallutik aasaanerani Kitsissunnguani Kitaani Qeqertarsuup Tunuaniittumi silagittuaannangajattarpoq. Qeqertat qulaanni qilak tupinnaannartumik tungujuaartunik qalipaateqartarpoq, qaqutigooraluartumillu nuiaqartillugu tamakku aappaluaartumik qalipaateqartarlutik. Qeqertani Kitsissunnguani qaamaneq immikkuullarissuuvoq. Tamanna aamma timmiaqassutsimut atuuppoq. Qeqertanimi Kalaallit Nunaanniinnaanngitsoq kisiannilii nunarsuarmi imeqqutaalaqarfiit annerpaartaasa ilaat siumugassaavoq. Tamaani imeqqutaallat aappariit it aamma it akornanni piaqqiortarput, qularnanngitsumillu taakku amerlassutsimikkut Islandimi imeqqutaalaqarfimmit ataatsimit taamaallaat qaangersimaneqarlutik. Kiinaaleeqqat kissaviarsuilluunniit imeqqutaalaqarfiup iluani piniarniaraangata imeqqutaallat tuusintilikkuutaat ataatsikkut tingisut isigalugit pinngortitami misigisaavoq pikkunarluinnartoq. Imeqqutaallat narsaamanerni naatsunik naaffigineqarsimasuni ulloqarajuttarput. Havternen placerer typisk sin rede i kort vegetation i fladt landskab. The Arctic tern typically builds its nest in low vegetation on flat ground mi 2003-milu Pinngortitaleriffik imeqqutaallat Kitsissunnguani piaqqiortarnerat pillugu sukumiisumik misissuisitsivoq. Matumani mannik tukingajalernersoq misissorneqarpoq. Grønlands Naturinstitut har i 2002 og 2003 udført feltarbejde med detaljerede undersøgelser af havternens ynglebiologi på Grønne Ejland. Her undersøges et æg for tegn på klækning. In 2002 and 2003, Greenland Institute of Natural Resources carried out fieldwork involving detailed studies of the Arctic tern s breeding biology on Grønne Ejland. An egg is being checked for signs of hatching. Suluk #

5 Air Greenland inflight magazine 03

6 Saarfaarsukkut ilaat kajuartumik qalipaatilik kajuaraq Kitaani qaqutigoorluinnartuuvoq, Kitsissunnguanili imeqqutaalaqarfik illersugaaffiusoq iluaqutigilluartarlugu. Den teglrøde svømmesneppe thorshanen er meget sjælden i Vestgrønland, men nyder på Grønne Ejland godt af de beskyttende rammer i en havternekoloni. The brick-red red phalarope is very rare in West Greenland, but it benefits from the protection found within the boundaries of the Arctic tern colony on Grønne Ejland. Ineqarfinnilu annertuuni eqimalluinnartumik piaqqiorneq tigutsilinnut naleqqussarneruvoq. Tigutsisillit qanillattortut iserpassuarnit alaatsinaanneqarsinnaapput, kisianni imeqqutaalaq ulluminik aamma illersuillaqqissuvoq. Imeqqutaallat hundredet arlallit inngigissunik siggullit aporseriaqattaartartut saassussigaangata naajat, tulukkat isunngallu qaninniarpallaat qimaatinneqartarput. Imeqqutaalaqarfimmi illersorsinnaanerup tamakkiisuunera timmissanit allanit atorluarneqartarpoq. Imeqqutaallat ineqarfiisa illersugaasut killingisa iluini ulluliortarput. Tamannalu Kitsissunnguani assigiinngitsunik timmiaqarluarneranut nassuiaatissat ilagaat. Taamaalilluni qeqertaqatigiinni imeqqutaallat piaqqiorfiini timmissat allat piaqqiortut qeqertanut allanut imeqqutaalaqarfiunngitsunut sanilliullugit amerlassusaat maluginiarnarluartuusarpoq. Imeqqutaalaq pillugu paasissat nutaat Imeqqutaallat Kitaata annersaani siumugassaapput, ukiunili qulikkuutaani kingullerni tamaginni kinguariarsimallutik, ullumikkullu siornatigutulli amerlatigiunnaarsimallutik. Tamanna tunngavigalugu Pinngortitaleriffik aasani kingullerni marlunni Kitsissunnguani imeqqutaallat atugarisaat pillugit sukumiisumik misissuisitsisimavoq. Suluk #

7 Naluneqanngitsutut imeqqutaallat mannii mamarluartutut isigineqartuarsimapput, mannissartarnerlu annertuumik ingerlanneqarsimalluni. Mannissartarneq ingerlanneqartarsimavoq imeqqutaallat mannilioqqittarnerannik isumaqarfiginninneq tunngavigalugu. Pinngortitaleriffiulli misissuineratigut imeqqutaallat tamarmiunngitsut mannilioqqittarnerat takutinneqarpoq. Piaqqiortut aappariiaat manneersertut affaannaasa missingi mannilioqqittarput. Ukiut hundredellit kingulliit qeqqisa missaanni Kalaallit Nunaanni najukkani angallannerup annersaa angallateeqqat atorlugit pisarpoq, iputtoqartarluni innuttaasullu ullumikkut innuttaasut affaannit ikinnerullutik, taamalu imeqqutaalanik atuineq nungusaataanngitsutut taaneqarsinnaalluni. Innuttaasut Timmiarpassuit sumiiffimmi ataatsimi katersorsimasut timmissanik tigutsisilinnik aamma qaninngoortitsisarput, kissaviarsullu (matumani kiinaaleeraq) imeqqutaalanit hundredelinnit malersorneqartoq isiginnaarlugu pinngortitami misigisaavoq qaqutigoorluinnartoq. Mange fugle samlet på ét sted tiltrækker også rovfugle, og det er en naturoplevelse af de helt store, at se en falk (her en vandrefalk) forfulgt af hundredvis af havterner. Many birds gathered in one place attract birds of prey and it is a fantastic experience to see a falcon (here a peregrine falcon) pursued by hundreds of Arctic terns. Air Greenland inflight magazine 05

8 Suluk #

9 Naluumasortut amerlaqalutik Kitsissunnguani piaqqiortarput. Saarfaarsukkut ilaanni anguffasilinni taakkunani isumagisassat paarlaanneqarsimapput: Aana arnaviaq (saamerleq) qalipaatigeqisoq, angutiviarlu (talerperleq) piaqqanik isumaginnittuusartoq. Odinshønsene yngler talrigt på grønne Ejland. Hos svømmesnepperne er kønsrollerne byttet om: Her er det hunnen (t.v.) der har den flotteste fjerdragt, og hannen (t.h.) der står for ungernes opvækst. The red-necked phalarope nests in large numbers on Grønne Ejland. The phalaropes switch sex roles: Here it is the female (left) that has the brightest plumage and the male (right) that raises the chicks. amerliartornerat angallatillu motoorillit atugaaleriartornerat ilutigalugu imeqqutaalaqarfiit tikinneqartarnerat akulikinneruleriartorsimavoq, allaallu qeqertat ungasinnerpaagaluilluunniit nal. akunneri arlaqanngitsuinnaat atorlugit ullumikkut tikinneqarsinnaalersimallutik. Allatut oqaatigalugu imeqqutaallat tatineqarnerat annertuallaalersimavoq, naallu imeqqutaallanik inuussuteqartunik inuunngitsunik allanik tigutsileqaraluartoq, imeqqutaallat kinguariarnerinut qularnanngilluinnartumik inuit pissutaapput. Taamaattumik 2002-miit atuutilersumik imeqqutaallat manniinik mannissartarneq inerteqqutigineqalerpoq. Imeqqutaalarli timmiaavoq siunersiuminaatsoq. Ukiut ilaanni Qeqertarsuup Tunuani qeqertani qeqertaaqqanilu tamangajanni imeqqutaallat amerlalluinnarsinnaasarput, ukiunili allani soqanngitsoorluinnartarluni. Pinngortitaleriffiup misissuineratigut takutinneqarpoq imeqqutaalaq ukiumiit ukiumut piaqqiorfimmut allamut nuussinnaasartoq. Taamaalilluni assersuutigalugu ukiut ilaanni imeqqutaalarpassuit qeqertaaqqami ataatsimi ineqarsinnaasarput, aappaaguanili qeqertap tullianut nuussimasinnaasarlutik. Qaqutigoortorpassuit Issittumi pissutsit eqqarsaatigalugit Kitsissunnguit timmissanit assigiinngitsorpassuarnit piaqqiorfigineqartarput. Atlantikup avannaani appakkut assigiinngitsut arfiniliusut ilaasa sisamat tamaani piaqqiortarnerat qeqertanik immikkuullarissunngortitsivoq. Qeqertani avallerpaani, Saattuarsunni, appaliarsuit, Kalaallit Nunaata avannaarsuaniinnaq siumugassaasaraluartut, ineqarfinnguaqarput. Serfat appallu quppani ineqarfeqarput, qilanngallu qalipaatigissunik siggullit alutornartut sissap timinnguani ippinni sulluliani ineqarfeqarlutik. Qeqertani taaseerarpassuarni saarfaarsukkut ilaqutaat anguffasillit nerisassarsiortuartut siumugassaapput: naluumasortut kajuaqqallu. Naluumasortut Kitaata annersaani siumugassaapput, tamaanili kajuaqqat qaqutigoorluinnartuullutik nalinginnaasumik Tunup avannaarsuaniinnaq siumugassaasaraluaramik. Saarfaarsukkut ilaqutaanni anguffasilinni isumagisassat paarlaanneqarsimasarput: Taakkunani arnavissat qalipaatiginnerpaasarput, mannilioreeraangamillu ilatik qimattarpaat kujammullu ingerlaalersarlutik, piaqqallu alliartornissaat angutivissanut isumagisassanngortittarlugu. Taamatuttaaq qeqertat saarfaarsunnit tuujunnillu, kiisalu qeerlutuukunnit soorlu qeerlutuunit, paanit/nujalinnit aamma allernit najugarineqarput. Siusinnerusukkut timmissat qaqutigoortut soorlu naajannguit isunngallu aamma piaqqiortarsimapput. Kitsissunnguani tasinngortarpassuaqarpoq tarajuusunik, tamakkulu Kalaallit Nunaanni sumiiffippassuarni nassaassaanngillat. Tasinngortat tamakku ukiariartulernerani issittup avannaarsuanit naloraarusilippaalussuarnit kujammukaartunit uninngaarfittut aqqusaarneqartarput. Nunaqarsimasut siulliit Qeqertat Kitsissunnguit arlalitsigut aamma immikkuullarissuupput. Qeqertarsuup Tunuata kujasissuaniikkamik aasaanerani naqitsinertuffeqartuartarneratigut silagittuaannangajattarpoq. Qeqertat avannaanniippoq Ilulissat sermiat, nunarsuup avannaani sermit iigartartut ilulissanik pilersuinerpaartaat, iluliarsuarnik Kitsissunnguit eqqaqqullugit ingerlaartunik pilersitsiuartartoq. Qeqertaqarfimmi qeqertani tamani, aamma qeqertaaqqani Saattuarsunni, Kitsissunnguit siusinnerusukkut najugaqarfiusimanerinut takussutissanik siumugassaqarpoq. Takulertugassat pingaarnersaat tassaapput illukut ujaqqanik issunillu qarmalllit. Qeqertami pingaarnermi illukut qaliaasa ilaannaat nakkaasimapput, taakkualu iigaasa iluini illitoqaasimasut kissarsuutillu takuneqarsinnaapput. Illukut issunik ikiariissitaartunik, kulturimut pingaarutilinnik, tassa nunaqarfiup eqqaani issumik ukiunik hundredelinnik pisoqaassusilimmik, sanaajupput. Taamaalilluni iikkani pisaasarsimasut saanitoqaat takuneqarsinnaapput. Kitsissunnguit qularnanngitsumik ukioq kaajallallugu nunaqarfiunngisaannarsimapput, kisianni pingaartumik qilalukkanik qaqortanik puisinillu piniarnermi naapittarfittut atuunnerusimalluni. Upernaakkut qeqertat aallaavigalugit piniarsinnaajumallutik inuit nunaqarfinnit ungasinngitsumiittut januaarip/ februaarip ingerlanerani qimussimik Kitsissunnguanut ingerlasarsimapput, juunillu missaani ammassat pingaarutillit takkunnerini nunaqarfigisaminnut utertarsimallutik ikkut naaneri tikillugit qeqertanik taamatut atuineq iluaqutissartaqarsimavoq. Tamatuma kingorna qeqertat asiartarfittut atugaaneruleriartorsimapput, tamatumanilu manniararniartarneq pingaaruteqarluarsimalluni. Ujaqqanik piiaaffik siulleq Kitsissunnguani immikkuullarissumik ujaraqarpoq, tassalu Killiaq tungusunnitsuutitut qalipaatilik, Kitsissunnguit saniatigut taamaallaat Nuussuup avannamut sammerngani Qaarsut eqqaanni nassaarineqarsimasoq. Akerlianik Killiamik sakkuliat Kitaata annersaani Saqqaq-kulturip nalaani nunaqarfiusimasuni (Tassa ukiunik nik pisoqaassusilinni) nassaarine- Air Greenland inflight magazine 07

10 Kitsissunnguit avannaanni Ilulissat sermiat iluliarsuarnik pilersitsisarpoq qeqertat eqqaqqullugit saarfaatitittartunik. Nord for Grønne Ejland producerer Ilulissat isbræ kæmpemæssige isbjerge, der driver tæt forbi øerne. North of Grønne Ejland, the Ilulissat glacier produces huge icebergs that drift closely past the islands. qartarsimapput. Killiaq qularnanngitsumik ujaqqanik sakkulianut atorluarsinnaassuseqarsimavoq, niuerutitullu taartigiittarnermi naleqarluartutut aamma atuussimalluni, taamalu kujammut siaruaassimalluni. Tassa Killiaq Kitsissunnguani piiarneqarlunilu suliarineqartarsimavoq, taamalu Kalaallit Nunaanni piiaaffiit siulleersaannik taaneqarsinnaasumik ingerlatsiviusimalluni. Taamaattorli nunaqarfitoqaasimaneranut takussutissanik allanik aamma nassaassaqarpoq. Qeqertat amerlanersaanni ilivitoqqanik nassaassaqarpoq. Iliverni tamakkunani soorunami ujaqqat illuartinneqaqqusaanngillat, ilerrilli ilaanni ujaqqat nakkaasarsimapput, tamakkunanilu nalinginnaasumik inuit arlallit ilineqarsimaneri takuneqarsinnaasarpoq. Inuit ataasiakkaarlugit iliviliuunneqartarnissaat qularnanngitsumik pisariusimavoq, taamalu ilerrit ataatsimoorussat atorneqartarsimallutik. Kitsissunnguit siunissaat Kitsissunnguit arlalippassuartigut immikkuullarissuupput. Qeqertallu immikkuullarissusaannik pinngortitamullu tunngasuni nalilerujussuarnik pigisaannik piujuaannartitsinissaq illersuinissarlu aamma kingulissanut tamaani kommunenit, namminersornerusunit avatangiisinillu illersuiniaqatigiiffinnit isumaqatigineqarpoq. Qeqertat eqqissisimattassanngortinneqarnissaat periarfissaasinnaavoq. Suluk #

11 Apeqqutaassaarli qeqertanik eqqissisimatitsilerneq qanoq ilusilersorneqassanersoq. Timmissat piaqqiornerisa nalaanni akornusersuisarneq unioqqutitsillunilu mannissartarneq pinngitsoortinniarlugit qeqertat tamarmik tikeqqusaajunnaartassappat, imaluunniit Kitsissunnguit eqqissisimatitassanngortinnerisigut Kalaallit Nunaanni pinngortitamik aqutsinermi allatorluinnaq ingerlaaseqarnissamik periarfissiisoqarsinnaava? Ukiuni kingullerni marlunni Pinngortitaleriffimmit misissuisoqarneratigut Kitsissunnguani immikkuullarissumik timmiaqarluarnera pillugu paasisanik annertunerungaartunik pissarsisoqarsimavoq. Paasisat taakku immaqa assigiinngiiaartumik eqqissisimatitsisoqalernissaanut tunngavissiisinnaapput, tamatumanilu timmiaqassuseq illersorneqarsinnaallunilu sumiiffiit ilaanni mianernarpallaanngitsuni piffissallu ilaanni ilisimasortalerluni angallassisarnertigut najukkami nunaqartut, atuartut takornariallu pinngortitami immikkuullarilluinnartunik misigisassaqartinneqarsinnaallutik. Kitsissunnguani illukut issunik ujaqqanillu qarmallit ullumikkut qupaloraarsuit ulluliorfigisartagaattut taamaallaat atuupput. Tørvehus-ruinerne på Grønne Ejland fungerer i dag kun som redepladser for øernes snespurve. The ruins of the turf huts on Grønne Ejland are only used today as nesting sites for the islands snow buntings. Air Greenland inflight magazine 09

12 Grønne Ejland - perlen i Disko Bugt Biologen Carsten Egevang fra Grønlands Naturinstitut med speciale i arktiske havfugle har de sidste par år studeret det unikke fugleliv på øgruppen Grønne Ejland, som har været besøgt af inuit fra tidernes morgen Tekst og foto: Carsten Egevang Et inferno af fugleskrig og basken med vingerne og så i omgivelser der er så smukke, at det føles som at træde ind i et skønmaleri. Stabile højtryksperioder sørger for, at vejret næsten altid er godt om sommeren på Grønne Ejland, der ligger i Disko Bugt i Vestgrønland. Himlen over øerne indeholder fantastiske lyseblå nuancer, mens de få skyer oftest har et svagt rosa skær. Lyset over øgruppen Grønne Ejland er specielt. Det gælder også fuglelivet. For på øgruppen findes ikke bare Grønlands, men en af verdens, største havternekolonier. Her yngler mellem og par havterner, et antal der sandsynligvis kun overgås af en enkelt koloni på Island. Det er en fantastisk naturoplevelse at se adskillige tusinde havterner gå på vingerne samtidigt, når en vandre- eller jagtfalk jager indenfor kolonien. Og netop det at yngle i store, tætte kolonier er en tilpasning til rovdyr. Der er mange øjne til at holde øje med rovdyr, der nærmere sig, men havternen er også dygtig til at forsvare sin rede. Måger, ravne og kjover bliver effektivt jaget på flugt når flere hundrede havterner med spidse næb samtidigt styrtdykker mod indtrængeren. Det faktum at beskyttelsen er maksimal i en ternekoloni, er noget der udnyttes af andre fuglearter. De vælger at placere deres reder indenfor koloniens beskyttende rammer. Det er én af forklaringerne på Grønne Ejlands artsrigdom. Der er således en slående kontrast mellem antallet af andre ynglefugle på de øer i øgruppen, hvor havternerne yngler sammenlignet med øer uden terner. Ny viden om havternen Havternen findes i det meste af Vestgrønland, men har gennem de sidste årtier oplevet en generel tilbagegang, og er i dag ikke så talrig som tidligere. På den baggrund har forskere fra Grønlands Naturinstitut de sidste to somre udført feltarbejde på Grønne Ejland med detaljerede undersøgelser af ternernes levevilkår. Havternens æg har altid været anset som en delikatesse, og ægsamling har været vidt udbredt. Denne aktivitet har været udført under den antagelse, at ternerne lægger et nyt kuld æg, hvis de første bliver indsamlet. Naturinstituttets undersøgelser viser imidlertid, at det ikke er alle ternerne, der lægger om. Kun omkring halvdelen af de ynglepar, der får indsamlet deres æg, går i gang med at producere et nyt kuld. I midten af sidste århundrede foregik størstedelen af lokaltransporten i Grønland i småbåde, der blev roet. Befolkningen var mindre end halvdelen af i dag, og udnyttelsen af havternen kunne derfor betegnes som bæredygtig. I takt med befolkningstilvæksten og indførelsen af motorbåde er besøg i havternekolonier blevet hyppigere, og selv de fjerneste øer kan i dag nås med få timers sejlads. Presset på havternen er med andre ord blevet for stort, og selv om der findes andre rovdyr end mennesket, der har havterne på menukortet, er det med al sandsynlighed mennesker, der har forårsaget artens tilbagegang. Derfor blev der fra 2002 indført forbud mod indsamling af havterneæg. Men havternen er en art, der er svær at blive klog på. Visse år kan arten være uhyre talrig på næsten alle holme og skær i Disko Bugt, mens den i andre år helt mangler som ynglefugl. Naturinstituttets undersøgelser viser, at havternen kan skifte ynglekoloni fra år til år, således at eksempelvis en lille ø ét Suluk #

13 Lunden, eller søpapegøjen som den også kaldes, er en af de fire arter af alkefugle der yngler på Grønne Ejland. The Atlantic Puffin is one of four auk species that breeds on Grønne Ejland. Qilanngaq, appakkut sisamat Kitsissunnguani piaqqiortartut ilagaat. år kan rumme hundredvis af terner, mens ternerne næste år kan være flyttet til naboøen. Mange sjældne ynglefugle Grønne Ejland huser efter arktiske forhold en særdeles høj mangfoldighed af ynglefugle. Alene det faktum at fire af Nordatlantens seks arter af alkefugle yngler her, gør øgruppen til noget særligt. På de yderste skær, Saattuarsuit, findes en lille enklave af søkonger, en art der ellers kun forekommer højt mod nord i Grønland. Tejst og alk yngler i klippesprækker, mens den charmerende lunde med sit farvestrålende næb graver sit redehul i brinkerne langs kysten. I de mange små vandhuller på øerne finder man de rastløst fødesøgende svømmesnepper: odinshane og thorshane. Odinshane findes i det meste af Vestgrønland, men thorshanen er virkelig en sjældenhed på disse kanter den findes ellers kun i Nordøstgrønland. Hos svømmesnepperne er kønsrollerne i øvrigt byttet om: Her er det hunnen, der har den flotteste fjerdragt, og når æggene er lagt, forlader hun familien og begynder sit træk mod syd, og overlader ungernes opvækst til hannen. Øgruppen er ligeledes hjemsted for sortgrå ryle og stor præstekrave, samt andefugle som gråand, toppet skallesluger og havlit. Tidligere har sjældne fugle som rosenmåge og lille kjove også ynglet på øerne. På Grønne Ejland findes udstrakte saltvandslaguner, en naturtype der ikke forekommer ret mange steder i Grønland. Disse laguner benyttes gennem sensommeren af en række højarktiske vadefuglearter som rasteplads på fuglenes træk sydover. Tidligere beboere Øgruppen Grønne Ejland er også speciel på andre måder. Med en beliggenhed i den sydlige del af Disko Bugt, hvor vejrsituationen om sommeren ofte er præget af stabile højtryksperioder, er vejret som nævnt næsten altid godt. Nord for øerne ligger Ilulissat isbræ, den nordlige halvkugles mest produktive gletscher, som på samlebånd sender monstrøse isbjerge i drift tæt forbi Grønne Ejland. På samtlige øer i øgruppen, inklusive de små skær Saattuarsuit, finder man spor efter tidligere bosættelse på Grønne Ejland. Mest i øjenfaldende er de gamle ruiner efter tørvehytter. På Basisø er taget på nogle af hytterne kun delvist styrtet sammen, og her kan man se de gamle sovepladser og kakkelovnen indenfor hytternes vægge. Hytterne er bygget af tørv fra såkaldt kulturlag, altså århundrede gammel jord gravet omkring bopladsen. Således kan man i husenes vægge se gamle knogler fra bopladsens byttedyr stikkende ud. Bosætningen på Grønne Ejland har sandsynligvis aldrig været en permanent helårsbosætning, men har fungeret som et mødested under fangst af især hvidhval og sæler. Folk fra de nærliggende bygder har rejst til Grønne Ejland med hundeslæde i løbet af januar/februar for at drive fangst med øerne som udgangspunkt gennem foråret, og er så vendt tilbage til deres respektive bygder i både omkring juni, hvor den vigtige ammassat ankom. Den måde at benytte øerne på har været praktiseret helt op til slutningen af 1950'erne. Herefter har øerne mere været brugt til rekreativt formål, hvor indsamling af havterneæg har spillet en betydelig rolle. Air Greenland inflight magazine 11

14 Grønlands første minedrift På Grønne Ejland forekommer en helt speciel stentype, nemlig den honningfarvede Killiaq, der ud over på Grønne Ejland kun er fundet ved Qaarsut på nordsiden af Nuussuaq-halvøen. Stenredskaber forarbejdet af Killiaq er derimod fundet ved Sarqaq-bopladser (altså år gamle bopladser) i det meste af Vestgrønland. Killiaq har sandsynligvis været særligt anvendeligt til stenredskaber og har fungeret som en værdifuld handelsvare, benyttet i byttehandler, og på den måde spredt sig sydover. Killiaq'en er altså blevet brudt og forarbejdet på Grønne Ejland, og har på den måde repræsenteret, hvad man kunne kalde Grønlands første minedrift. Der findes imidlertid også andre Havlitten er en af de arter af andefugle, der yngler på Grønne Ejland. The long tailed duck is one of the duck species that breeds on Grønne Ejland. Alleq qeerlutuukkut ilagaat Kitsissunnguani piaqqiortartoq.

15 Havternen er med sine lange vinger og ekstremt korte ben i allerhøjeste grad skabt til et liv på vingerne, og ikke på landjorden. With its long wings and extremely short legs, the Arctic tern is definitely adapted for a life in the air, not on the ground. Imeqqutaalaq takisuunik suloqarluni naatsuararsuarnillu nioqarluni timmisussiaavoq, nunami uumasussiaanani. spor fra gamle bosættelser. På de fleste af øerne finder man primitive stengrave. Det er naturligvis ikke tilladt at flytte stenene i sådanne grave, men ved nogle af gravene er stenene faldet sammen, og her er det muligt at se, at gravene typisk indeholder flere personer i samme grav. Det er muligt at arbejdet med at bygge en stengrav til hver person har være for krævende, og fællesgrave er blevet benyttet. Fremtiden for Grønne Ejland Grønne Ejland er på mange måder en unik lokalitet. Og blandt kommunerne i området, i Hjemmestyret og hos grønlandske miljøorganisationer er der enighed om, at øernes særegne karakter og store naturværdier skal bevares og beskyttes også for de kommende generationer. En mulighed kan være at frede øerne. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan en fredning af øerne skal udformes. Skal adgangen til samtlige øer forbydes i fuglenes yngletid for at forhindre forstyrrelse og illegal ægsamling, eller kan en fredning af Grønne Ejland åbne muligheden for at gå helt andre veje i grønlandsk naturforvaltning? Naturinstituttets feltarbejde de sidste to år har givet en langt større viden om det rige og unikke fugleliv på Grønne Ejland. Denne viden kunne måske danne basis for en differentieret form for fredning, hvor man både kunne beskytte fuglelivet og via guidede ture i de ikke så sårbare områder og perioder kunne give lokalbefolkningen, skoleklasser og turister mulighed for enestående naturoplevelser. Air Greenland inflight magazine 13

16 Grønne Ejland - Disko Bay s Pearl Biologist Carsten Egevang from Greenland Institute of Natural Resources and specialist in Arctic seabirds has spent the past two years studying the unique birdlife on the Grønne Ejland archipelago, which has been visited by Inuit since the dawn of time Text and photo: Carsten Egevang An inferno of bird cries and beating wings and in surroundings so beautiful, that it feels like entering a landscape painting. Stable periods with high pressure ensure that the weather is almost always fine in the summer on Grønne Ejland which lies in Disko Bay, West Greenland. The sky above the islands is made up of fantastic shades of light blue, whilst the few clouds that may come along are often tinged with a pale pink glow. The light on the Grønne Ejland archipelago is special. So is the birdlife. Not only Greenland s, but one of the world s largest colonies of Arctic terns can be found on this archipelago. Between 18,000 and 20,000 pairs of Arctic terns nest here, a number that can probably only be surpassed by a single colony on Iceland. It is a wonderful experience to see many thousands of Arctic terns on their wings at the same time, when a peregrine falcon or a gyrfalcon preys on the colony. Nesting in large colonies is a specific adaptation to predators. There are many eyes to watch for any approaching predators, but the Arctic tern is also very clever at defending its nest. Gulls, ravens and skuas are effectively chased away when several hundred Arctic terns with sharp beaks simultaneously dive at an intruder. The fact that protection is at a maximum in a tern colony is exploited by other species of birds. They choose to place their nests within the colony s protective boundaries. This is one of the explanations for Grønne Ejland s great diversity of bird species. For instance, there is a striking contrast between the numbers of other nesting birds on the islands in the group where Arctic terns nest, compared to islands without terns. New knowledge of the Arctic tern The Arctic tern is found in most of West Greenland, but over the last few decades, there has been a general decline in their numbers and today they are not as numerous as they once were. Because of this, researchers from Greenland Institute of Natural Resources have spent the last two summers doing fieldwork on Grønne Ejland studying the conditions under which the Arctic tern lives. The Arctic tern s eggs have always been considered to be a delicacy and egg harvesting has been widespread. This activity has been carried out on the assumption that the terns would lay a new clutch of eggs, if the first clutch were harvested. However, the Institute s research shows that not all the terns lay again. Only about half of the nesting pairs, whose eggs had been collected, produce a new clutch. In the middle of the last century, local journeys in Greenland were mostly made in small row boats, the population was less than half of what it is today and exploitation of the Arctic tern could therefore be said to be sustainable. Concurrently with the population growth and the introduction of motor boats, visits to Arctic tern colonies have become more frequent and even the most remote of islands can now be reached after a few hours sailing. In other words, the pressure on the Arctic tern has become too great and although there are other predators than humans that have Arctic terns on the menu, it is in all probability humans that have caused the decline of the species. Collection of Arctic tern eggs has therefore been prohibited since However, the Arctic tern is a species which is very difficult to understand in full. In some years, the species can be found in huge numbers on almost every island and skerry in Disko Bay, whilst in other years it is not found as a breeder at all. The research of the Greenland Institute of Natural Resources shows that the Arctic tern can change breeding colony from year to year. Consequently, one small island can, for example, have hundreds of terns one year, whilst the terns the next year can have moved to a neighbouring island. Many rare breeding birds By Arctic standards, Grønne Ejland houses an extremely wide variety of Suluk #

17 The sea around Grønne Ejland teems with life, as the constantly working shrimp trawlers bear witness to. Kitsissunnguit eqqaanni imartaq uumassusilinnik peqarluartuuvoq, tamatumunngalu kilisaatit raajarniutit suliuartut uppernarsaatissaapput. Farvandet omkring Grønne Ejland er rigt på liv, hvilket de evigt arbejdende rejetrawlere vidner om. nesting birds. The fact alone that four of the six North Atlantic auk species breeds here makes the archipelago very special. In the outer skerries Saattuarsuit there is a small enclave of little auks, a species that is otherwise only found in the far north of Greenland. Black guillemots and razorbills nest in rock crevices, whilst the charming puffin, with its colourful beak, digs its nesting hole in cliffs along the coast. In small ponds on the islands, the restless, foraging phalaropes are to be found: the red-necked phalarope and the red phalarope. The red-necked phalarope is found in most of West Greenland, but the red phalarope is a rare guest in these parts it is otherwise only found in Northeast Greenland. The phalaropes have switched sex roles: here, it is the female that has the most colourful plumage and when the eggs are laid she leaves her family and begins migrating south, leaving the raising of the chicks to the male. Similarly, the archipelago is home to a number of shorebirds such as the purple sandpiper and common ringed plover, as well as ducks such as mallards, red-breasted mergansers and long-tailed ducks. Previously, rare birds such as Ross s gull and the long-tailed skua have also bred on the islands. There are extensive salt water lagoons on Grønne Ejland, an environment type that is not found in very many places in Greenland. These lagoons are used throughout late summer by a series of high Arctic shorebirds as a resting place on their migration south. Earlier inhabitants The Grønne Ejland archipelago is also special in other ways. With its location in the southern part of Disko Bay, the summer weather is often dominated by stable periods of high pressure and the weather is almost always fine. North of the islands is the Ilulissat glacier, the most productive glacier in the northern hemisphere, and it produces a con- Air Greenland inflight magazine 15

18 The Arctic tern s diet normally consists of food collected from the upper 50 centimetres of the water, but when the trawlers are sorting shrimp, there is a chance to sample food from a depth of several hundred metres. Imeqqutaallat nerisaat tassaanerusarput uumassusillit immap qaavanit 50 cm-it tikillugit itissusilimmiittartut, kilisaatilli pisaminnik immikkoortiterigaangata meterinik hundredenik arlalinnik itissusilimmeersunik pissarsinissamut periarfissaqalersarpoq. Havternens føde består normalt af fødeemner hentet i de øverste 50 cm af vandsøjlen, men når rejerne sorteres ved en trawler er der indslag af byttedyr fra adskillige hundrede meters dybde. tinual flow of monstrous icebergs which drift closely past Grønne Ejland. There are traces of early settlements on all the islands in the Grønne Ejland group, even the small skerries called Saattuarsiut. Most conspicuous are the old ruins of turf huts. On Basis Island, the roofs of some of the huts are only partially collapsed and it is possible to see the old sleeping platforms and stoves within the walls of the huts. The huts are built of turf from a so-called»culture layer«, i.e. centuries old earth cut from around the settlement. Consequently, it is possible to distinguish old bones from animals eaten by the settlement s inhabitants sticking out of the walls of the huts. Grønne Ejland was probably never inhabited all year round, but instead functioned as a place to gather to go hunting, particularly for white whales and seals. People from the nearby villages travelled to Grønne Ejland with dog sleds in January/February to go hunting with the islands as a base throughout the spring and then went back to their respective villages in June by boat, when the important capelin arrived. This way of using the islands was practiced up until the end of the 1950 s. Since then, the islands have been used for recreation, where the collection of Arctic tern eggs has played an important role. Greenland s first mine A very special kind of rock is found on Grønne Ejland; the honey-coloured Killiaq, which is otherwise only found in Qaarsut, on the north of the Nuussuaq peninsula. However, stone tools made out of Killiaq have been found in Sarqaqsettlements (i.e year old settlements) in most of West Greenland. Suluk #

19 Killiaq was probably particularly suitable for making stone tools and has functioned as a valuable trading object and in this way it has been spread southwards. So Killaq was quarried and worked on Grønne Ejland and this consequently represents what could be called Greenland s first mine. However, there are also other traces of ancient settlements. There are primitive stone graves on most of the islands. Naturally, it is forbidden to move the stones on these graves, but the stones have collapsed on some of them and it is possible to see that several people were usually buried in the same grave. Perhaps the work of building a stone grave for each person was too demanding and communal graves were used. The future of Grønne Ejland Grønne Ejland is in many ways a unique locality. The municipalities in the region, Greenland Home Rule and the environmental organisations in Greenland all agree that the special characteristics of the archipelago and its precious environment must be conserved and protected also for coming generations. One possibility is to turn the archipelago into a nature reserve. However, the question is how to manage such a nature reserve. Should it be forbidden to visit the archipelago during the nesting season to prevent disturbance and illegal egg collection, or could a preservation of Grønne Ejland open completely new ways to go in environmental management in Greenland? The Greenland Institute of Natural Resources fieldwork during the past two years has provided a much wider knowledge of the unique birdlife on Grønne Ejland. This knowledge could perhaps form the basis for a differentiated form of environmental conservation, where it is possible both to protect birdlife and, via guided tours in the less vulnerable areas and seasons, give the local population, school classes and tourists an opportunity to experience the unique environment. The great ringed plover is one of the species of shorebirds that breeds on Grønne Ejland. If a predator approaches the great ringed plover s nest, it will feign injury and thus distract the predator s attention from the nest. Tuujuk naloraarusillit ilagaat Kitsissunnguani piaqqiortartoq. Uumasumik tigutsilinnik qaninngoortoqarpat tuujuk napparsimasuusaassaaq, taamalu tigutsilik ulluminit allamut saasartarlugu. Den store præstekrave er en af de vadefugle, der yngler på Grønne Ejland. Hvis et rovdyr nærmer sig præstekravens rede vil den forsøge at spille syg, og dermed aflede rovdyrets opmærksomhed fra reden. Air Greenland inflight magazine 17

20 HOTEL ARCTIC Nyd isen mens du venter på hovedretten Restauranten i den gamle bydel MIDT I OPLEVELSEN AF GRØNLAND Vi ønsker Dem velkommen som gæst på Hotel Arctic, og ser frem til at give Dem en komfortabel og nærværende hoteloplevelse. Vores dygtige personale taler engelsk, dansk og grønlandsk, og vil garantere Dem en kompetent, naturlig og venlig service. I værdigt samspil med den unikke beliggenhed tilbyder Hotel Arctic alle moderne faciliteter i en udpræget hyggelig, opholdsvenlig atmosfære samt en storslået udsigt over Ilulissat Isfjord. Vores hotelbus bringer Dem gratis til/fra lufthavn og centrum. Restaurant Ulo tilbyder gastronomi fra det internationale køkken og et velassorteret vinkort samt stort cigarkort. Brasserie & Bar Takanna byder på varierende menuer med hurtige lette retter til rimelige priser. I hyggelige og rolige omgivelser med byens mest fantastiske havudsigt vil Restaurant Værftet gerne byde alle vore gæster, nye som gamle, Velkommen! Telefon Postboks 1501 Ilulissat Telefon reservations@hotel-arctic.gl Restaurant Værftet Hans Egedesvej Nuuk Tlf Fax restaurant@greennet.gl Suluk #