suluk 2005 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: Carsten Egevang

Transcription

1 suluk 2005 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: Carsten Egevang

2 At rejse er... Angalaneq niuerniarnerusarpoq Pilersuisoq Akitsuuteqanngitsut Tim mi - sartukkut aallalernermi uterlunilu tikinnermi, tassa illit Kalaallit Nunaanni akitsuuteqanngitsunik pisinissannut periarfissat. Pilersuisup nioqqutissanik pitsassuarnik assigiinngitsorpassuarnik pisiaalluartartunillu, akiminnut naleqquttunik neqeroorfigaatit. Angalalluarisi. At rejse er at handle Pilersuisoq Duty-free Din mulighed i Grønland for at købe Duty-free varer ved såvel flyafgang som ved ankomst. Pilersuisoq tilbyder et stort udvalg af de kendte mærker til favorable priser. God rejse. Travelling is also shopping Pilersuisoq Duty-free is your opportunity in Greenland to purchase duty-free articles when departing as well as arriving. Pilersuisoq offer you a wide variety of wellknown articles at favorable prices. Have a nice trip. Nutaarsiassatut qinigassatit tamaasa misissuataareersinnaavatit, aallannginninnilu -mi inniminnerlugit, taava pisariinnerusinnaanngilaq. Angalalluarina! Som noget nyt kan du tjekke hele udvalget og bestille varer inden afrejsen på Så kan det ikke være nemmere. God rejse!

3 at handle Danskit nalinginnaasumik akitsuuteqanngitsunillu akigititaannut sanilliulluta - immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, cigaritsinik tipigissaatinillu akimikkut unammillerluarsinnaasunik pitsannik qinigassaqartitsinissarput ilungersuutigijuarparput. Vi bestræber os på at føre et kvalitetsudvalg af øl, vine, spiritus, cigaretter, chokolade og parfume til absolut konkurrencedygtige priser - både sammenlignet med de danske normal- og duty-free priser. Duty-free Grønland Danske butikker Duty-free Danmark Cigaretter 200 stk. 169,- 295,- 194,95 M&M s Chocolate 400 g 35,- 39,95 Anthon B. After Dinner Sweet 1 pk. 10 stk. 39,- 39,95 Boss Elements eau de toilette 50 ml 269,- 360,- 289,- Hugo Deep Red eau de parfume spray 50 ml 265,- 380,- 305,- Gordon s 100 cl 99,- 185,- 109,95 Smirnoff Vodka blue label 100 cl 109,- 181,- 119,95 Absolut Vodka 100 cl 99,- 179,- 119,95 Chivas Regal 12 years 100 cl 199,- 350,- 209,95 Tullamore Drew 100 cl 119,- 229,- 149,95 Renault Carte Noir 100 cl 329,- 450,- 359,95 Bailey s Irish Cream 50 cl 79,- 89,- 89,95 Kahlua 50 cl 69,- 93,- 89,95 Grand Marnier gul 100 cl 189,- 270,- 199,95 Jägermeister 100 cl 129,- 170,- 136,95 Linie Akvavit 100 cl 129,- 237,95 149,95 Koonunga Hill australsk rødvin 75 cl 69,- 85,- Pris pr Angalaneq niuerniarfiuvoq - Danmarkimiit timmisartorsuup tikinnissaa/aallarnissaa, sinerissamiit timmisartoq kingulleq aqqutigalugu tikissimaguit imaluunniit sinerissamut timmisartoq siulleq ilaaffigissagukku, Narsarsuarmi Kangerlussuarmilu akitsuuteqanngitsunik niuerniarnissat tamatigut angumerisinnaavat. Tamanna eqqortuuvoq, naak nassatarnik tunniussitillutit immaqa allatulluunniit tusagaqarsimagaluaruit. At rejse er at handle - og du kan altid nå at handle i vore Duty-free butikker i Narsarsuaq og Kangerlussuaq, også selvom du ankommer fra kysten med sidste maskine eller skal af sted ud til kysten med første maskine i forbindelse med Danmarks-maskinens ankomst/ afgang. Det er fakta, selvom du måske har hørt noget andet ved indtjekning... SHOP ON TOP OF THE WORLD Kangerlussuaq Duty-free, 3910 Kangerlussuaq Narsarsuaq Duty-free, 3923 Narsarsuaq Greenland

4 Ass./Foto/Photo: Carsten Egevang suluk 2005 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! ASS./FOTO/PHOTO: CARSTEN EGEVANG Suluk er grønlandsk og betyder»vinge«suluk is the Greenlandic word for»wing«imai News 7 Takornarianut neqeroorutit tamatigoortut 15 Kalaallit Nunaat appaliarsuup naalagaaffigaa 22 Kalaallit Nunaanni igasut akornanni pissartanngortoq 38 Alutornartorsuuvoq 46 Sorsunneq Qassiarsummut anngummat 54 Nalorsitsaarineq/Quiz 68 Meeqqat quppernerat 70 Ingerlaviit nunap assingani 74 Timmisartuutit 75 Indhold News 7 Turisme med både dybde og bredde 17 Grønland er søkongens rige 28 Ny grønlandsk mesterkok 40 Det var bare så stort 48 Da krigen kom til Qassiarsuk 60 Quiz 68 Børnesiderne 70 Rutekort 74 Flyflåde 75 ASS./FOTO/PHOTO: CARSTEN EGEVANG Suluk #

5 Contents News 7 Wide-ranging tourism 19 Greenland is the realm of the dovekie 32 Greenland's new master chef 42 It was simply huge 50 When the war came to Qassiarsuk 64 Quiz 68 Children s pages 70 Route maps 74 The fleet 75 SULUK AG-mit Air Greenland as sinnerlugu saqqummersinneqarpoq SULUK produceres af AG for Air Greenland as SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG P.O.Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Aaqqissuisut/Redaktion/Editing Laila Ramlau-Hansen (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Redaktionsudvalg/Editorial Board Jesper Kunuk Egede, Tupaarnaq Rosing Olsen, Laila Ramlau-Hansen, Christian Schultz-Lorentzen & Aviaq Mørch Nutserisut/Oversættelse/Translation Maria Holm & Gâbánguaq Johansen Timmisartumut tikilluaritsi Pisortaaneq Flemming Knudsen timmisartumut tikilluaqqusivoq, Air Greenlandillu timmisartuussinerani ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik kissaallusi. Velkommen om bord Administrerende direktør Flemming Knudsen byder velkommen om bord og ønsker Dem en god og behagelig rejse på Air Greenlands rutenet. Welcome on board General Manager Flemming Knudsen welcomes you on board and wishes you a pleasant journey with Air Greenland. Ussassaarutit/Annoncer/Advertising AG, P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Laila Bagge Hansen Kalaallit Nunaat appaliarsuup naalagaaffigaa. Grønland er søkongens rige. Ilusilersorneqarfia/ Grafisk tilrettelægning/layout Aviaq Mørch AG Reklame P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Naqiterneqarfia/Tryk/Printing DataGraf Auning AS Greenland is the realm of the dovekie. ISNN Air Greenland inflight magazine 03

6 Suluk #

7 Briller - Kontaktlinser - Kikkerter Danmark-imi isaruarsinissamut pissutissaqanngilaq. Maani moms sipaarsinnaavat! Ingen grund til at købe briller i Danmark. Her kan du spare momsen! Smykker Varer fra hele verden home art en kæde af spændende gaver Linset ulloq ataaseqa atugassat Taamaallaat qaammammut 268,- kr. 1-dags linser Kun 268,- pr. mdr. Friske blomster Chokolade Vin Sinerissamut tamarmut nassiussisarpugut! Vi sender til hele kysten! Carl Zeiss Partner Nuummi pulaartigut/besøg os i Nuuk Arctic Optik Arctic Optik Box Nuuk Tlf.: Fax: Arcticoptik@greennet.gl Tekstiler til hjemmet Lene Bjerre design Duge Servietter Lys Lyskranse Bordpynt Kort Dekorationer Forkæl krop og sjæl med Lækre sæber Aromaterapi Håndklæder Shampo, creme og olie Nivi a/s - et besøg værd! AQQUSINERSUAQ NUUK TLF FAX nivi@greennet.gl Vi har åbent alle dage fra Air Greenland inflight magazine 05

8 Mere end det du ser... I Grønland er dimensionerne store. Så store at mennesker, havne og bygder synes små i sammenligning. Sådan er det bare ikke - Grønland udvikler sig i takt med verden omkring os. Sammen med de grønlandske virksomheder er vi hos Arctic Import med til at bidrage til den vækst. Ved at sætte fokus på vores kunder kan vi opnå konstruktive og udviklende samarbejder. På den måde skaber vi tætte relationer, og vi bliver bedre til det, vi i forvejen er gode til. Vi tager udgangspunkt i dine behov og målretter vores indsats herefter. På den måde bliver det nemt, overskueligt, hurtigt og sikkert for dig at handle med os. Nemt er det, fordi vores lager i Nørresundby pakker alle dine varer sammen i én forsendelse. Sikkert er det, fordi vi er specialister i emballering og containerpakning. Og overskueligt er det, fordi du får alle varer fra ét sted. Når du arbejder sammen med Arctic Import skal du forvente en dygtig og engageret samarbejdspartner, der bidrager målrettet til dit udbytte. For vi er tæt på dig og til stede i dit geografiske område. Der ligger nemlig mere under overfladen end det du ser... Hotel & Institution Håndværk & Industri Detail Besøg os på

9 ASS./FOTO/PHOTO: POLFOTO Kunngissaq Frederik, siusinnerusukkut Kalaallit Nunaanni qaammatinik pingasunik sivisussusilimmik qimussimik angalaqataasimasoq, DR-ip Tunup avannaarsuani angalatitsinerata immikkoortuani kingullermi peqataassaaq. Kronprins Frederik, der tidligere har gennemført en tre måneder lang slæderejse i Grønland, deltager i den sidste etape af den nye DRekspedition i Nordøstgrønland. Crown Prince Frederik, who has previously taken part in a threemonth sled journey in Greenland, will take part in the last stage of the new DR Expedition in North East Greenland. TV oqaluttuarisaanermik tussaasoq Qimussit tallimat kalaallinit piniartunit ingerlanneqartut ukioq manna marsip aallaqqaataata missaani Tunumi Danmarkshavnimiit Station Nordip tungaanut ingerlaassallutik aallarput. Angalaqatigiinnut tunuliaqutaavoq Danmarks Radio, Danmarksekspeditionip ingerlanneqarneraniit ukiut 100-nngornerat malunnartinniarlugu sap. akunnerini arfineq-marlunni 900 kilometerinillu isorartussusilimmik qimussertitsinissamik pilersaarusiorsimasoq. Ilisimasassarsiornermi oqaluttuarisaanermut ilanngussimasumi Tunup avannaarsuata sinnera taamanimut ilisimaneqanngitsoq nunap assiliorneqarpoq. Ilisimasassarsiornerli TV on the track of history pilliuteqarfiuvoq. Danmarkseskpeditionimi siuttuusoq Mylius-Erichsen, nunap assiliortartoq Høgh-Hagen kalaalerlu Jørgen Brønlund tamarmik ajunaarput. Taaneqartoq kingulleq ilungersoqaluni peqqumaasivimmut annguppoq, tassungalu allattugaatit inissillugit angalanermi angusat nassaarineqarsinnaaqqullugit. Ilisimasassarsiorluni angalanermi nutaami, Danmarksekspeditionip aqqutigisimasaanik atuaaffiusumi, ilaatigut peqataapput Kunngissaq Frederik aamma Kristian»Katsi«Gabrielsen, piniartoq aalisartorlu Ilulissaneersoq, taassuma aataa, Tobias Gabrielsen, Danmarksekspeditionimi peqataasimalluni. TV i sporet på historien Fem hundeslæder ført af Mylius-Erichsen, kartografen grønlandske fangere rejste Høgh-Hagen og grønlænderen Jørgen Brønlund omkom omkring den 1. marts i år ud fra Danmarkshavn på østkysten med kurs mod Station sig frem til et depot, hvor alle. Sidstnævnte kæmpede Nord. Bag ekspeditionen står han lagde optegnelserne til Danmarks Radio, der har rette, så rejsens resultater planlagt en syv uger og 900 kunne blive fundet. I den nye km lange slædetur i anledning af Danmarksekspedimarksekspeditionens slæde- ekspedition, der følger i Dantionens 100-års jubilæum spor, deltager blandt andre næste år. Den historiske ekspedition kortlagde den sidste»katsi«gabrielsen, fanger Kronprins Frederik og Kristian strækning af det hidtil og fisker fra Ilulissat, hvis ukendte Nordøstgrønland. bedstefar, Tobias Gabrielsen, Men ikke uden ofre. Danmarkseskpeditionens deltog i Danmarksekspeditionen. News leder Around March 1st, five dog sleds driven by Greenlandic hunters set out from Danmarkshavn on Greenland's east coast and headed towards Station Nord. The expedition is backed by Denmark's Radio, which has planned a seven week, 900 km long sled trip to mark the 100th jubilee of the Denmark Expedition. This historic expedition mapped the last stretch of the hitherto unknown North East Greenland. But a heavy toll was paid. The leader of the Denmark Expedition, Mylius-Erichsen, the cartographer Høgh-Hagen and Greenlander Jørgen Brønlund all died. The latter fought his way to a depot where he deposited the expedition's records so the results of the journey would be found. Members of the new expedition, which follows in the tracks of the Denmark Expedition, include Crown Prince Frederik and Kristian»Katsi«Gabrielsen, hunter and fisherman from Ilulissat whose grandfather, Tobias Gabrielsen, took part in the Denmark Expedition. Air Greenland inflight magazine 07

10 N e w s Inuit saarngi Islandimi nassaarineqartut Islandip kangisissuani Skredklosterimi ukiut 500-t sinnerlugit pisoqaassusilimmi itsarnisarsiuutut assaasoqarnerani tupaallaataasumik inuit arnat inuusuttut marluk saarngi nassaarineqarput. Mattuffik 1500-ikkunni napparsimmavittut atuussimavoq, arnallu iliveqarfiup isaariaata ujarattaata ataani ilineqarsimapput. Arnat 16-it missaannik ukioqarlutik toqusimapput, 137 aamma 150 cm-inik angissuseqarlutik. Arnat siuaavi kigutit nungullarsimasut tunngavigalugit itsarnisarsiuut isumaqalerput taakku inuit arnartarigaat. Arnat amernik mersornerminnik kigutitik atortarpaat, taamalu kigutimikkut ilisarnartunik nungullarneqalersarlutik. Qanimut misissuinikkut ilumut arnat inuit pineqarnerat paasineqassaaq. Taamaattoqarsimappat qallunaatsiaat iliveqarfiini perngaammik naggueqatigiinnik inunnik nassaartoqarpoq. Kalaallit Nunaanniluunniit taama pisoqarsimanngilaq, naak qallunaatsiaat ukiuni 100-linni arlalinni tamaani najugaqarsimagaluartut. Immikkut ilisimasallit ilimagaat, arnat taakku marluk tyskit niuffagiutaannit arfanniutaannilluunniit inussiaatitut Islandimut pissunneqarsimasut. Islandimi 1500-kkut tikillugit inussiaateqartoqartarsimavoq. ASS./FOTO/PHOTO: REYKJAVIK ACADEMY Inuit-skeletter fundet i Island News I Østisland har en arkæologisk udgravning i det over 500 år gamle Skredkloster ført til et overraskende fund af skeletter af formentlig to unge inuit-kvinder. Klostret fungerede i 1500-tallet som et slags hospital, og kvinderne lå begravet under indgangsstenen til kirkegården. Kvinderne døde, da de var omkring 16 år og var 137 og 150 cm høje. Det er kvindernes slidte fortænder, der får arkæologerne til at tro, at der er tale om inuitkvinder. Kvinderne brugte tænderne ved skindsyning, hvilket efterlod karakteristiske slidmærker på tandsættet. Nærmere undersøgelser skal endelig fastslå, om der er tale om inuitkvinder. I givet fald er det første gang, at inuit er fundet på gravpladser for nordboere. Det er end ikke sket i Grønland, hvor nordboerne ellers boede i flere århundreder. Eksperter mener, at de to kvinder kan være bragt til Island som trælkvinder af tyske handelsskibe eller hvalfangerbåde. Der blev praktiseret slaveri i Island helt frem til slutningen af 1500-tallet. Suluk #

11 ASS./FOTO/PHOTO: REYKJAVIK ACADEMY News Itsarnisarsiuut Islandimi mattuffiup Skredklosterip eqqaani naggueqatigiit inuit saarngisut ilimagineqartut ilaannik assaallutik misissuisut. Arkæologer ved at udgrave et af de formodede inuitskeletter ved Skredklosteret i Island. Archaeologists excavating one of the alleged Inuit skeletons at Skred Monastery in East Iceland. Inuit skeletons found on Iceland Archaeological excavations at the more than 500 yearold Skred Monastery in East Iceland have revealed surprising finds of skeletons of what is thought to be two young Inuit women. The monastery functioned in the 1500's as a kind of hospital and the women lay buried under the entrance stone to the churchyard. The women died when they were about 16 years old and their height was 137 and 150 cm respectively. It is the women's worn front teeth that make archaeologists believe that these were Inuit women. Women used their teeth to chew skins and this left characteristic wear marks on the teeth. Further tests will determine whether these are the skeletal remains of Inuit women. If so, it will be the first time that Inuit have been found in burial sites intended for Norsemen. Such graves have not even been found in Greenland, where the Norse lived for centuries. Experts believe that the two women could have been brought to Iceland as slaves by German trading ships or whalers. Slavery existed on Iceland up to the end of the 1500's. Gold shares sold out The buyers stood in line at mineral prospecting company NunaMinerals A/S' recent share issue. The company, which is joint owner of Greenland's first goldmine, Nalunaq Gold Mine A/S sold all shares issued, injecting the company with DKK 20 million. Interest was overwhelming for the gilt-edged shares there were five times more buyers than shares offered. The company will initially use the new capital to intensify prospecting on Storø, 40 km from Nuuk, with the intention of establishing one or more goldmines. NunaMinerals A/S has an exclusive exploration licence for the area and has already discovered several promising gold deposits. News Air Greenland inflight magazine 09

12 N e w s Ajornanngilaq Man må gerne Qilalukkat qernertat pisataannik tunisassianik eqqussinissaq EU-mit inerteqqutigineqalerpoq. Inerteqquteqarnerli takornarianut kalaallinulluunniit namminneq pigisassaminnik tammajuitsussanik pisisunut atuutinngilaq, malugalugu taakku Kalaallit Nunaannit anninneqarnissaannut akuersissuteqarfiusimappata. EU inerteqquteqalerpoq qilalukkat qernertat Washington Konventionen naapertorlugu uumasunut nut EU-mut ilaasortaasunut aarlerinartorsiortitaasunut ilaammata. Inerteqquteqarneq lerneranik. Tamatuma peqati- nassiussinissap inerteqqutaa- taamaalilluni isumaqaannarpoq pinnersaasianik, qilalukkat qularnaarniarlugu nammigisaanik qilalugaqassuseq qernertat tuugaavinik taakkunanngalu tunisassianik nersornerusut pisassiissutinik News nuna- affaannanngortitsisimapput. EU har forbudt import af narhval-produkter. Men forbuddet gælder ikke for turister eller grønlændere, der køber souvenirs til sig selv, såfremt de personlige effekter ellers udføres med en eksporttilladelse fra Grønland. EU-forbuddet blev indført, fordi narhvalen ifølge Washington Konventionen tilhører en truet dyreart. Forbuddet betyder således alene, at det er forbudt at sende smykker, hele narhvaltænder og andre produkter fra narhvaler til EU-lande. Hjemmestyret har samtidig halveret fangstkvoten på narhvaler for at sikre bestanden. ASS./FOTO/PHOTO: OLE JØRGEN HAMMEKEN Svend Løvstrøm Uummannameersoq Uummannap kangerliumarngani qilalugarniarneq kingusinaarluni aallartimmat qernertanik marlunnik siullernik pisaqarpoq. Tuugaat takinersaat 2,5 meteringajannik takissuseqarpoq. It's allowed The EU has banned imports of narwhal products. But the ban does not apply to tourists or Greenlanders who buy souvenirs for personal use, provided the items are exported under an export licence issued in Greenland. The EU ban was issued because the narwhal is an endangered species, protected by the Washington Convention. The ban applies to traffic of jewellery, complete narwhal tusks and other narwhal products to EU countries. At the same time, the government of Greenland has halved narwhal quotas in order to preserve stocks. Svend Løvstrøm fra Uummannaq skød de første to narhvaler, da den forsinkede jagtsæson endelig gik i gang i Uummannaq-bugten. Den største af stødtænderne er næsten to en halv meter lang. Svend Løvstrøm from Uummannaq shot the first two narwhals when the delayed hunting season finally started in Uummannaq Bay. The largest of the tusks is almost two and a half metres long. Guldaktier revet væk News Køberne stod i kø, da mineraleftefterforskningsselskabet NunaMinerals A/S for nylig gennemførte en aktieudvidelse. Selskabet, der er medejer af Grønlands første guldmine i Sydgrønland, Nalunaq Gold Mine A/S, opnåede fuld tegning ved aktieudvidelsen, som tilførte selskabet knap 20 millioner kroner. Interessen var så overvældende for de guldrandede aktier, at der for fritegnings-aktierne var næsten fem gange så mange købere som aktier i udbud. Selskabet vil først og fremmest bruge den nye kapital til at intensivere efterforskningen på Storøen godt 40 kilometer væk fra Nuuk med henblik på etablering af en eller flere guldminer. NunaMinerals A/S, der er alene om koncessionstilladelsen til området, har allerede gjort flere lovende guldfund. Suluk #

13 Tjodhildep oqaluffia Qassiarsummi assilillugu sanaqqinneqarsimasoq. Den rekonstruerede Tjodhildekirke i Qassiarsuk. The reconstruction of Tjoldhilde's church in Qassiarsuk. Qassiarsummut ilerfiartarneq ASS./FOTO/PHOTO: NARSAQ FOTO På pilgrims-tur til Qassiarsuk Grønland som turist-pilgrims-mål for kristne? Det er et af perspektiverne for Tjodhildekirken i Qassiarsuk lige overfor Narsarsuaq i Sydgrønland og tæt på nordboernes gamle bispesæde Igaliku. Den lille kirke eller rettere kapel blev opført i 2000 af en gruppe islandske specialister i vikinge-arkitektur i anledning af 1000 året for Amerikas opdagelse og indførelsen af kristendommen i Grønland. Der er tale om en tro kopi af den første kirke i Den Nye Verden, som nordboerne opførte 500 år før Columbus satte foden på det amerikanske fastland og den er nok et besøg værd. Kirken bærer navn efter Thodhilde, der var gift med den hedenske Erik den Røde, der som den første europæer opdagede Grønland, efter han var dømt fredløs i Island og måtte finde nye græsgange. På Tjodhildes stædige forlangende opførte hendes noget vrangvillige vikingemand den lille kirke. Kirken drives af Gardar Foundation en international stiftelse med et tværkirkeligt sigte. Komiteens ni repræsentanter kommer fra både den lutherske, anglikanske og katolske trosretning og omfatter en række nationaliteter. News News Pilgrimage to Qassiarsuk Kalaallit Nunaat kristumiunut takornarianut ilerfiartarfittut? Qassiarsummi Kujataani Narsarsuup akinnguaniittumi qallunaatsiaallu Igalikumi biskoppeqarfigisimasaata ungasinngisaaniittumi Tjodhildep oqaluffianut tamanna periarfissaasinnaavoq. Oqaluffeeraq taanna imi Amerikap nassaarineqarneraniit kristumiussutsillu Kalaallit Nunaannut eqqunneqarneraniit ukiut 1000-inngornerat malunnartinniarlugit Islandimiunit vikingit sanariaasiannik immikkut ilisimasalinnit sananeqarpoq. Nunarsuarmi killermi nutaami, Columbusip Amerikap nunavittaanik tikitsinera ukiunik 500- nik sioqqullugu, qallunaatsiaat sanaarisimasaata asserpiaa tamatumani pineqarpoq tikeraagassaqqissuuvorlu. Oqaluffik Tjodhildemut, kuisimanngitsumik Erik Appalaartumik, Islandimi eqqissiveqartitaanngittussatut pineqaatissinneqarnermi kingorna nutaamik nunassarsiorluni Europamiuni siullersaalluni Kalaallit Nunaannik nassaartumik, ueqarsimasumut atsiunneqarpoq. Tjodhildep malartaalluni piumasaqarneratigut uiata vikingiusup pinaaseraluarluni oqaluffeeraq sanavaa. Oqaluffimmik ingerlatsisuuvoq Gardar Foundation nunani tamalaani ingerlatseqatigiiffik upperisarsioqatigiit assigiinngitsut suleqatigiilernissaannik siunertalik. Komitep sinniisui qulingiluat upperisarsioqatigiinnit lutherikkormiuusunit, anglikaneriusunit katuuliusunillu pisuusut nunanit tamalaarpassuarneersuupput. Could Greenland be the destination for Christian pilgrims? This is one of the prospects for Tjoldhilde church in Qassiarsuk across the fjord from Narsarsuaq in South Greenland and close to the old Nordic bishop's seat of Igaliku. The small church, or rather chapel, was built in 2000 by a group of Icelandic specialists in Viking architecture on the occasion of the millennium celebrations for the discovery of America and the introduction of Christianity to Greenland. It is a faithful copy of the first church in the New World which was built by the Norsemen 500 years before Columbus set foot on the American continent and it is well worth a visit. The church is named after Tjodhilde, wife of the heathen Erik the Red; after being outlawed on Iceland, he was forced to find new pastures and so he became the first European to discover Greenland. Goaded by Tjodhilde's stubborn demands, the reluctant Viking built a small church. The church is driven by the Gardar Foundation an international fund with an inter-denominational objective. The committee's nine representatives come from the Lutheran, Anglican and Catholic faiths and include several nationalities. Air Greenland inflight magazine 11

14 N e w s Piginneqataassutit piumaneqarluartut ews Aatsitassarsiortitseqatigiiffik NunaMinerals A/S ungasinngitsukkut piginneqartaassutinik amerliliimmat pisiniat tulleriiaatiinnavipput. Aatsitassarsioqatigiiffik Kalaallit Nunaata kujataani kuultimik qalluiffiit siullersaannik Nalunaq Gold Mine A/S-imik piginneqataasoq, piginneqataassutitigut aningaasaatit amerlilerneqarneranni piginneqataassutinik tamakkiisumik tunisaqarpoq 20 millioner koruuninik pissarsissutigisaminik. Piginneqataassutinik iluanaarutissartaqarluartunik soqutiginninneq ima annertutigaaq piginneqataassutinik killiligaanngitsumik pisiumasut piginneqataassutinit tuniniakkanit tallimariaatingajammik amerlanerullutik. Aningaasaatigineqalersut aatsitassioqatigiiffimmit pingaartumik Nuummit 40 kilometerinik ungasissulimmi Qeqertarsuarmi kuultimik qalluiffimmik ataatsimik arlalinnilluunniit pilersitsinissaq siunertaralugu kuultisiornerup sukumiinerulersinneqarnissaannut atorniarneqarput. NunaMinerals A/S, tamaani kisimiilluni akuersissutaateqartoq, kuulteqarfinnik neriunaateqarluartunik arlalinnik nassaareersimavoq. Innaq timmissat ineqarfiat Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliortunik pikialaartoqarfiulluarpoq. Qalipaasartut utoqqasaanerit inuusunnerillu qalipaariaatsinik qanganisaanerusunik kiisalu nutaaliaanerusunik sammisalittut kulturimik ingerlatsisutut saqqummersartut arlalissuupput. 66-inik ukiulik Keld Hansen, atuagassiami Grønlandimi aaqqissuisoq, atuakkiortoq eqqumiitsulianillu qalipaasartoq, qalipaasiutit qalipaatillu uuliallit atorlugit Upernaviup eqqaani Apparsuarni timmissat ineqarfiata eqqaani ukiut 30-t matuma siornatigut najugaqarfigisimasamini appanik assiliilluni qalipaagaangami Kalaallit Nunaata pinngortitaanik kusanarluinnartumik ersersitsisarpoq. Qalipaasartoq ungasinngitsukkut Københavnimi Kalaallit Illuutaanni saqqummersitsivoq, tassanilu qalipagai piumaneqarluarput. Qalipakkat saqqummersitaasa 25-usut ilaat 17-it tunineqarput. Fuglefjeldet Grønland har et blomstrende kunstnerliv. En bred vifte af ældre og yngre malere fremstår som kulturbærere af både mere traditionelle stilarter, og som nysgerrige udforskere af nye strømninger og kunstneriske udtryk. Den 66-årige Keld Hansen, redaktør af tidsskriftet Grønland, forfatter og kunstmaler, fanger på eminent vis den grønlandske natur, når han med pensel og oliefarver gengiver indtrykket fra det skræppende liv af lomvier ved Apparsuit i Upernavik, hvor han for 30 år siden boede tæt ved fuglefjeldet. Maleren var for nylig aktuel med en udstilling i Det Grønlandske Hus i København, og her var der rift om hans malerier. 17 af de 25 udstillede værker blev solgt. News Bird colony Greenland has a thriving community of artists. A wide range of older and younger painters are culture bearers, representing both more traditional styles as well as exploration of new trends and artistic expressions. 66 year old Keld Hansen, editor of the periodical»greenland«, writer and artist, excels at capturing Greenland's scenery with his oil paint portrayals of the quacking guillemots at Apparsuit in Upernavik, where he has lived close to a bird colony 30 years ago. The artist recently exhibited at The Greenlandic House in Copenhagen and his works were in high demand. 17 of the 25 works on exhibit were sold. Innaq timmissat ineqarfiat Apparsuit Keld Hansenimit qalipanneqarsimasoq. Fuglefjeldet Apparsuit i Keld Hansens streg og farver. Keld Hansen's oil painting of the bird colony at Apparsuit. Suluk #

15 Air Greenland inflight magazine 13

16

17 Takornarianut neqeroorutit tamatigoortut Kalaallit Nunaat takornarianut sulinngiffeqarnerminni allaanerusunik unammilligassaqarusuttunut periarfissanik immikkuullarissunik arlaqarnerujartuinnartunik neqerooruteqartalerpoq ASS./FOTO/PHOTO: JEPPE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Takornariat Kalaallit Nunaaliarnissaminnik toqqaasartut ilimagisat piumasaqaatillu eqqarsaatigalugit assigiinngiiaartorujussuusarput. Takornariat ilaat imminnut unammillerumasarput pissutsinilu tamaviaarnarluinnartuni killissaminnik misileerusuttarlutik, allat alutornartunik allanartunillu avatangiiseqarlutik eqqissisimaariartorlutik tikittartut. Inuussutissarsiutinut atatillugu takornariartartut inuulluataarumatuullu ilorrisimaarnermik pitsaalluinnartunillu ujaasisarput. Misigisassarsiorumatuut timersortartullu sammisassanik kiagunnartunik pissangaammernartunillu alutorsaatiginnittarput. Taakku marluullutik alutornassutsimik pitsaassutsimillu piumasaqartarput, marluullutillu Kalaallit Nunaata kulturikkut pinngortitamilu tunniussinnaasaanik kajungilersinneqartarlutik. Suliniutit nutaat pineqartunut immikkoortunut marlunnut tunngasut ineriartortinneqarsimapput. Neqeroorutit immikkuullarissut Neqeroorutit immikkuullarissutut taasat, immikkuullarilluinnartunik misigisassarsiorumasartunut aalajangersimasunut sammitinneqartut arlalissuupput. Nanortallip eqqaani Tasermiuni Ketilip qaqqaa qaqqallu sivingasut allat qaqqasiortartunit innartortartunillu nunarsuarmit tamarmeersunit ornigarneqartarput. Nanortalik Tourist Office neqeroorutinik ataatsimoortunik immikkut ittunik ineriartortitsisimavoq, assartuinermik, atortunik siunnersuisarnermillu imaqartunik miinnaq Nanortalik angalatitsinernik 32-nik nunarsuarmit tamarmeersunit peqataaffigineqartunik isumaginnippoq. Maniitsup eqqaani Apussuit sisoriartarfittut, snowboardertarfittut, sisoraaserluni angalaartarfittut qulimiguullillu atorlugit sisorariartarfittut atugaaqqilernissaat ilimanaateqarluinnalerpoq. Maniitsumi sanaartornermik ingerlatalinnit sisorariartarfik pisiarineqarpoq taakkulu aasaanerani taarsissaaruttornerani unamminartumik sisorartitsisoqartarneranik takornarianut ussassaarisalernissamik pilersaaruteqarput. Aallaaniartitsilluni takornariartitsisarneq siuariartorpoq, Kalaallit Nunaannilu tammajuitsussarsiorluni tuttunik umimmannillu piniartitsisalernissamut periarfissat annertuujupput. Outfitterinut tammajuitsussarsiorluni piniartitsisarnermik pikkorissaanerit neqeroorutinik ineriartortitsinermut ilaapput. Imaanut aqqartarneq immikkuullarissumik takornariartitsisarnermut aamma assersuutaavoq. Sisimiuni aasaanerani sikukkullu aqqartitsisarnermik neqeroorutinik ineriartortitsisoqarsimavoq, tamatumanilu tikeraat aqqartartutut ilitsersuisartunik akuerisaasunik ingiallorteqartinneqartarput. Inuppassuarnut neqeroorutit Aamma Kalaallit Nunaanni alutornartorsuit ilorrisimaarnarnerusumik orninneqartarnerat eqqarsaatigalugu ukiuni makkunani ineriartortitsisoqarneranut assersuutissarpassuaqarpoq. Sinersorluni takornariartitsisarnerit nuannarineqarluartut imminni assersuutissaalluarput, ukiunilu kingullerni malunnaateqarluartumik ineriartortinneqarsimallutik. Neqeroorutip tamatuma iluani angalaqatigiiaat 60-it tikillugit peqataasortallit ullumikkut Qeqertarsuup Tunuani umiarsuaaraq Najaaraq Ittuk Ilulissat Travelimit pigineqartoq ilaaffigalugu ataatsimut angallanneqarsinnaalersimapput. Ilulissat inuussutissarsiornikkut ukiup ingerlanerani aaqqissuussinerpassuarnut ingerlatsiviusarnerata aalajaallisarniarneqarnerani angallat taanna qularnanngitsumik pingaaruteqalissaaq. Sermersuaq sanilliunneqarsinnaanngitsumik Kalaallit Nunaanni ornigassani kajungernarnerpaavoq, takornariallu kisimiillutik ataatsimoortukkuutaarlutilluunniit angalagaluarunik sermersuaq pinngitsoornatik misigiumasarpaat. Kangerlussuarmi qamutit qitequtaasallit nutaat tamarmik immikkut 15-inik ilaasoqarsinnaasut takornarianik aqqutigiuminaakkaluartukkulluunniit angallassisinnaapput. Qamutit qitequtaasallit ilaatigut radareqarfiusimasumut Dye II-mut sermersuarmi 200 km-inik tiffasissusilimmiittumut takornarianik angallassinermut atorneqassapput. Air Greenland inflight magazine 15

18 Nyd isen mens du venter på hovedretten Hotel Arctic byder på en 4-stjernet hoteloplevelse samt 2 spisesteder med femstjernet udsigt. I Restaurant ULO er der udsigt til fornyelser og klassiske oplevelser fra et spændende fusionskøkken. Hotellets dygtige kokke tilbyder spændende menuer og delikatesser fra det franske, danske og grønlandske køkken. I restaurantens bar kan der nydes drinks, samt eksklusivt udvalgte mærker inden for cognac, whisky og cigarer. Stor grønlandsk aftenbuffet på mandage samt Grønlandsk Barbecue lørdag aften sommeren igennem. Benyt hotellets kørselsservice fra centrum hver time. Det grønlandske navn på hotellets brasserie Takanna betyder værsågod og hentyder til brasseriets moderne udbud, der elegant kombinerer caféens, barens og á la carte restaurantens forskellige kvaliteter. Brasseriet byder på lette, lune kvalitetsretter, der serveres hurtigt og til rimelige priser. Baren - der har åbent hver aften med Happy Hour fra kl til kl serverer kølige drikkevarer og eksotiske drinks fra et stort drinkskort samt kaffe og te. Nyd også kaffe og hjemmebagt kage på Hotel Arctic tilbyder nu også trådløs internetkommunikation overalt på hotellet. Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat Greenland Tel.: Fax: bordbestilling@hotel-arctic.gl Menukort og arrangementer:

19 Turisme med både dybde og bredde Grønland byder på stadig flere nichetilbud for turister, der ønsker anderledes udfordringer på ferien ASS./FOTO/PHOTO: GREENLAND TOURISM Af Christian Schultz-Lorentzen De turister, der vælger Grønland som rejsemål, er vidt forskellige med hensyn til forventninger og krav. Nogle vil udfordre sig selv og prøve grænser af under ekstreme forhold, andre kommer for at slappe af i de smukke og fremmedartede omgivelser. Erhvervsturisten og livsnyderen søger komfort og luksus. Eventyreren og sportsudøveren nyder udfoldelser, der giver sved på panden og adrenalin i kroppen. Begge forlanger eksklusivitet og kvalitet, og begge tiltrækkes af alt det, Grønland har at byde på kulturelt og naturmæssigt. Nye initiativer er nu udviklet, som tilgodeser begge grupper. Tilbud i nicher Eksemplerne er talrige på de såkaldte nicheprodukter, der henvender sig til en smal målgruppe på jagt efter det helt specielle. Bjergbestigere og klatrere fra hele verden valfarter til Ketilfjeldet og andre af de stejle tinder i Tasermiutfjorden ved Nanortalik. Nanortalik Tourist Office har udviklet en særlig pakkeløsning, der indeholder transport, udstyr og rådgivning. Alene i 2004 tog Nanortalik Tourist Office sig af 32 ekspeditioner med deltagere fra hele verden. Apussuit-området ved Maniitsoq går efter alt at dømme en renæssance i møde som center for skiløb, snowboard, skitouring og heliskiing. Et lokalt entreprenørfirma har købt skicentret og har planer om at åbne turisternes øjne for udfordrende snesport i midnatssol. Jagtturismen er i stigning, og potentialet i Grønland er stort med hensyn til trofæjagt på rensdyr og moskusokser. Samtidig planlægges det at indføre trofæjagt på isbjørn. Trofæjagtkurser for outfittere er et led i produktudviklingen. Dykning er også et eksempel på niche-turisme. I Sisimiut er der udviklet tilbud om sommer- og isdykning, hvor gæsterne ledsages af certificerede dykkerinstruktører. Tilbud om volumen Også når det drejer sig om en mere komfortabel tilgang til Grønlands herligheder, er der mange eksempler på produktudvikling i disse år. De populære kysttogtsejladser er i sig selv et godt eksempel og har de senere år udviklet sig markant. I samme genre kan selskaber på op til 60 personer nu komme på fælles sejlads i Diskobugten på skibet Najaaraq Ittuk, ejet af Ilulissat Travel. Skibet vil formentlig komme til at spille en rolle i bestræbelserne på at befæste Ilulissats position som vært for mange erhvervsarrangementer hen over året. Indlandsisen er uden sammenligning Grønlands topattraktion, og den vil turisterne opleve, uanset om de rejser individuelt eller i grupper. I Kangerlussuaq kan nye bæltekøretøjer med plads til hver 15 passagerer bringe turister frem gennem ellers utilgængeligt terræn. Bæltekøretøjerne skal blandt andet bruges til at transportere turister ind til den tidligere radarstation Dye II, 200 km inde på indlandsisen. Air Greenland inflight magazine 17

20 Aallarniisoorusuppit? Nunatsinni Takornariaqarnermi Inuussutissarsiornermilu Siunnersuisoqatigiit ilinnut neqeroorutigaat aallartisarninni siunnersuinissaq ingerlassaqareerninniluunniit. Alakkaruk uani paasissutissallu amerlanerusut atuarlugit aallartisarnermi ikiorneqarsinnaanermut periarfissatit pillugit. Vil du være iværksætter? Grønlands Turist- og Erhvervsråd tilbyder dig rådgivning i startfasen og når du allerede er i gang. Klik ind på og læs mere om dine muligheder for starthjælp. CB - Photo: CB, Karsten Bidstrup, Kalale Nunatsinni Takornariaqarnermi Inuussutissarsiornermilu Siunnersuisoqatigiit Grønlands Turist- og Erhvervsråd Greenland Tourism and Business Council Postbox 1615, 3900 Nuuk, Tel , Fax:

21 Wide-ranging tourism Greenland has many niches to offer tourists who want a holiday with a difference ASS./FOTO/PHOTO: MICHAEL WYSER By Christian Schultz Lorentzen Tourists who choose Greenland as their destination have individual expectations and demands. Some want to discover themselves and test their limits in extreme conditions, others come to relax in the beautiful and foreign surroundings. The business tourist and the lover of the good life seek comfort and luxury. The adventurer and the sportsman enjoy exploits that make them sweat and get their adrenalin pumping. Both demand exclusivity and quality and both are attracted to everything that Greenland has to offer in the way of culture and nature. New initiatives have been taken which cater to both groups. skiing, snowboarding, crosscountry and heli-skiing. A local building contractor has bought the ski-centre and has plans to open the tourists' eyes to challenging snow sports under the summer midnight sun. Hunting tourism is on the increase and there is great potential in Greenland for trophy hunting for caribou and musk ox. Trophy hunting courses for outfitters are included in product development. Diving is another example of niche tourism. A summer offer has been developed in Sisimiut for icediving, where guests are accompanied by certified diving instructors. ASS./FOTO/PHOTO: MICHAEL WYSER Niche offers There are many offers of socalled niche products directed at small target groups seeking something out of the ordinary. Mountaineers and climbers from all over the world flock to Ketilfjeld and other steep peaks in Tasermiut Fjord in Nanortalik. Nanortalik Tourist Office has developed a special package consisting of transport, equipment and advice. In 2004 alone, Nanortalik Tourist Office handled 32 expeditions with participants from all over the world. The Apussuit region in Maniitsoq seems to be on the way to a renaissance as a snow sports centre with Volume offers These years, there are also many examples of development of products offering more comfortable access to the splendours of Greenland. The popular cruises are a good example of this and they have been developed considerably over recent years. In the same genre, parties of up to 60 people can now join a group cruise in Disko Bay on the Najaaraq Ittuk, owned by Ilulissat Travel. The ship will probably play a part in efforts to secure Ilulissat's position as host for many business arrangements throughout the year. The inland ice is without comparison Greenland's top attraction and it is what all tourists want to see, whether they are travelling alone or in groups. In Kangerlussuaq, new tracked vehicles, each able to take 15 passengers, will take tourists through otherwise inaccessible terrain. The tracked vehicles will be used to transport tourists to, for instance, the former radar station, Dye II, 200 km towards the centre of the inland ice. Air Greenland inflight magazine 19

22 Qaqortoq A green town with many colours and absolutely an experience worth visiting! Visit our main homepages for complete information: & THE ONLY TIME anything IS ADDED TO OUR PRAWNS hebr@royalgreenland.com The Royal Greenland New Brand Promise: Single frozen premium quality prawns from Greenland. No artificial additives. No polyphosphates in production. No extra glaze. No wonder customers love us. We have nothing to add. Suluk #

23

24 Kalaallit Nunaat appaliarsuup naalagaaffigaa Kalaallit Nunaanni timmissat imarmiut mikinersaata amerlarnerpaartaatalu, sarfap allanngoriartorneranik taamalu aamma silaannaap allanngoriartorneranik takussutisseeqqaarsinnaagunartut pillugit ilisimatuut nutaanik paasisaqarput Allattoq: Carsten Egevang, Ann Harding aamma Flemming Merkel, Kalaallit Nunaanni Pinngortitaleriffik Assit: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM Suluk #

25 Appaliarsuk timmiaavoq imarmiu maattooq, uumanermi annersaani imaannarmiittartoq, piaqqiuleraangamilu taamaallaat nunalittartoq. Søkongen er en hårdført havfugl, der tilbringer det meste af livet på åbent hav, og kun kommer i kontakt med land for at yngle. The dovekie is a hardy seabird that spends most of its time out at sea, only coming into contact with land to breed. Air Greenland inflight magazine 23

26 Issittoq immikkuullarissorpassuarnik naleqqussarluarsimasunillu uumasoqarpoq. Appaliarsuk issittumi timmiaavoq tupinnaannartumik alutornassusilik. Nunarsuarmi sumiiffinni allani timmissat taakku Kalaallit Nunaannisulli amerlatiginngillat. 20 cm-inik takissuseqarami taamaallaallu 150 gramminik oqimaassuseqarami appaliarsuk aamma Kalaallit Nunaanni timmissat imarmiut mikinerpaartaraat. Ukiup qaammataani qulingiluani imaannarmiittarpoq, nalinginnaasumik sinerissamiit avasissorsuarmi, taamaalillunilu avannaarsuani aasakkut piaqqiuleraangami aatsaat nunamut qanillisarluni p aasaani ilisimatusartut Pinngortitaleriffimmeersut Ittoqqortoormiut eqqaanniipput atortorissaarutit nutaat iluaqutigalugit appaliarsuup ilisimaneqanngitsortai qulaajaaffigiumallugit. Tamanna pivoq uuttortaat elektroniskiusoq mikisuararsuaq, paasissutissanik tigooraasoq dataloggerimik taaneqartartoq, iluaqutigalugu. Silaannaap allanngorneranik takutitsisinnaasoq Paasissutissanik tigooraasumit takutinneqarpoq appaliarsuk 25 meterit tikillugit itissusilimmi nerisassarsiortartoq, allornerilu tamarmik minutsip ataatsip missaani sivisussuseqartartut. Peqquararpassuit pisarineqassagaangata appaliarsuk ima periuseqartarpoq sukkasuumik itisuumut allortarluni, tamatumalu kingorna nammineq puttasinnaanini iluaqutigalugu arriitsumik qaffakkiartortarluni taamalu qularnanngitsumik peqquaqqanik ataasiakkaaraluni pisaqartarluni. Taamatuttaaq paasisat appaliarsuup piaqqiornerup nalaani qanoq ililluni ineqarfimmi imaanilu nerisassarsiorfimmi piffissamik qanoq agguataarisarneranik takutitaqarluarput. Appaliarsuup nerisarisartagaanik pissusilersuutigisartagaanillu ilisimasaqarnerulernissamik Pinngortitaleriffiup soqutiginninneranut timmiaq taanna pillugu Kalaallit Nunaannilu timmissat taakku qanoq amerlatiginerinik paasissutissanik katersinissaannaq pissutaanngilaq. Tamatumani aamma appaliarsuup atugaasa nerisassarsioriaasiisalu pissutsinut annertunernut pingaaruteqarsinnaanerat pissutaapput, tassalu nunarsuaq tamakkerlugu silaannaap allanngoriartorneranut siusissukkut ilimasaarutaasinnaanerat. Appaliarsuk timmiaavoq nerisassarsiortarnermini annertuumik piukkunnarsarsimasoq, timmissanilu tamakkunani allanik nerisaqalernissamut periarfissaqanngitsuni, silaannaap allanngorneri pilertortumik takussutissaqalersinnaassagunarput nerisassarsioriaatsit siammarsimaffiulluunniit allanngornerisigut. Allatut oqaatigalugu appaliarsuk assersuutigalugu Tunumi sarfap allanngorneranut misikkarissorujussuussaaq, taamaalillunilu silaannaap allanngulernera pillugu siusissukkut ilimasaaruteqarsinnaassalluni. Torlummigut puiaqalersartoq Appaliarsuk appakkut amerlanerit assigalugit ussissunik meqqoqarpoq saamigut qaqortuusunik tunumigullu qernertuusunik. Taamaattumik piniartagaasa timmiaq alloraangat immap qaavata tungaanut qaamasumut takujuminaatsittassavaat, qulaaniillu isigigaanni tunua suluilu qernertut itinersuarmut taartumut ilassuutilissallutik. Appaliarsuk ammalungajattumik timitaqarpoq naatsumillu silittumik qungaseqarluni, taakkulu sukkalluinnartumik sulussortarnerinut ilanngukkaanni igutsak eqqaaqqajaanarsinnaavoq: Timmisinnaajummalluni suleruluttariaqartarpoq. Appaliarsuk appakkunnut ilaavoq mikisuararsuaq taamaallaat 150 gramminik oqimaassusilik. Pingaartumik peqquaqqanik inuussuteqarpoq. Søkongen er en lille alkefugl med en vægt på kun 150 g. Den ernærer sig primært af små vandlopper. The dovekie is a small auk weighing only 150 g. It feeds mainly on small water fleas. Suluk #

27 Appaliarsuit Avanersuarmi Ittoqqortoormiinilu ineqarfimminni tupinnaannartumik amerlassuseqartarput. Søkongen forekommer i imponerende antal i kolonierne i Qaanaaq- og Ittoqqortoormiit området. The dovekie occurs in impressive numbers in colonies in the Qaanaaq and Ittoqqortoormiit districts. Appaliarsuk appakkunnut ilaavoq, eqqarlimini qaniginerpaasai tassaapput apparluk appalu. Taaneqareersutullu appaliarsuk pingaarutilikkut allaanerussuteqarpoq, tassalu nerisarisartakkamigut. Appakkut allat aalisagartortuunerupput, appaliarsulli ingammik peqquaqqanik nalinginnaasumik 5 mm sinnerlugu angissuseqartanngitsunik nerisaqartuuvoq. Pingaartumik immap kumai»orsoqarluartut«nukissamik imaqarluartut nerisariumasarpai. Piaqqamilli ulluminiittumik nerlersuisarneq eqqarsaatigalugu tamanna appaliarsummut ajornartorsiutaasinnaavoq: Qanoq ililluni ullup unnuallu ingerlanerani peqquaqqat inik amerlassusillit timmiuaannarnani piaqqaminut kaattumut assartortarpai? Appaliarsuk taamaaliorsinnaavoq piaqqiornissaq sioqqutitsiarlugu siggummi ataatigut torlummigut puiaqalersarami, taamalu pelikanit assigalugit pinermi ataatsimi peqquaqqanik it tikillugit amerlatigisunik assartuisinnaalersarluni. Taamaalilluni appaliarsuk Atlantikup avannaani timmissani kisiartaalluni nerisaminut timmissanut allanut unammillissutigisassarinngisaminut naleqqussarsimavoq. Taarsiullugu unammillertai qaninnerit tassaapput aalisakkat arferillu soqqallit angisuut. Appaliarsummi alutornarnerpaaq tassaanngilaq nerisaminut immikkuullarissunut naleqqussarsimanera, kisiannili ineqarfimmi ataatsimi amerlasoorujussuusarnerat. Millionilikkuutaat Appaliarsuk ilumoortumik oqaatigalugu timmiaavoq issittumi piaqqiortartoq. Kalaallit Nunaanni Avanersuarmi Tunul- Air Greenland inflight magazine 25

28 Appaliarsuk siggummi ataani puiaq iluaqutigalugu peqquaqqanik 4000-it tikillugit amerlassusilinnik piaqqaminut assartuisinnaasarpoq. Søkongen kan transportere op til 4000 små krebsdyr til ungen ved hjælp af en strubepose placeret under fuglens næb. The dovekie can carry up to 4,000 small crustaceans to its offspring using the laryngeal pouch under its beak. lu avannaani Ittoqqortoormiit eqqaanni appaliarsuppassuaqarpoq, kiisalu Upernaviup Qeqertarsuullu tunuata eqqaanni piaqqiorfeqarluni ataasiakkaanik anginngitsunik. Kalaallit Nunaata saniatigut appaliarsuk Svalbardimi siammarsimasuuvoq, kiisalu Sibiriap qeqertaasa avannarpasissumiittut ilaanni. Nunarsuarmili sumiiffinni allani Kalaallit Nunaannisulli appaliarsoqartiginngilaq. Kalaallit Nunaanni appaliarsoqarfinni timmissat qasserpiaaneri naatsorsoruminaatsorujussuupput. Tassami appaliarsuk qerruni nunap qaaniit meterip affaata missaanik itissusilimmi ulloqartarpoq. Appaliarsoqarfimmi ataatsimi ataatsikkut timmiarpassuaqartarnerata kinguneranik kisitseriaatsit nalinginnaasut appaliarsunnut atorsinnaasanngillat. Timmissanik ilisimatusaatiginnittartut missingiinerat naapertorlugu Avanersuarmi appaliarsuit aappaariit 20 aamma 40 millionit akornanni amerlassusillit piaqqiortarput, Ittoqqortoormiinilu appaliarsoqarfinni aappariit 5 aamma 10 millionit akornanni amerlassusillit piaqqiortarlutik. Tamanna nunarsuarmi appaliarsuit 80 procentiinit amerlanerit Kalaallit Nunaata killeqarfiata iluani siumugassaanerannik kiisalu appaliarsuit nunarsuarmi timmissat imarmiut amerlanerpaanut ilaanerannik isumaqarpoq. Appaliarsuk anginngikkaluarluni imaata uumasoqassusianut sunniutilerujussuuvoq, amerlasoorsuugamik. Naatsorsuisimanerit naapertorlugit appaliarsoqarfimmi aappariit it piaqqiorfigisaanni piaqqat nerlersorneqartussanngoraangata angajoqqaat inuussutissanik ullormut 5 tonsinik imaanut aallertarput. Appaliarsuk piffissap ilangaatsiarsuani ineqarfimminiittarmat taassumalu eqqaaniittarmat nerisat ilangaatsiarsui ineqarfiup nunataata eqqaani anarineqartarput. Pinngortitami nalinginnaasumik naggorissaatit nunamiit imaanut ingerlanneqartarput. Appaliarsummulli atatillugu assartuineq killormoortuanik pisarpoq: Imaaniit nunamut. Naggorissaatit annertoorsuit appaliarsuit taamaalillutik avatangiisinut peqqarniissinnaagaluaqisunut tunniuttagaasa kingunerannik nuna ineqarfiit ataanniittoq qorsooqqissillunilu naggorissunngortarpoq. Tamakkunani nunaminertat annertuut ataqatigiissut issuatsiaaqartarput issusuunik tamalaanik qalipaatilinnik. Naasut sinneri sumiiffinni tamakkunani qaarsuunerusuni panertunillu qalipamineqarnerusartuni nalinginnaanngitsumik amerlassuseqarlutillu portussuseqartarput. Naasoqassutsip assigiinngissutaata tamatuma kinguneranik appaliarsoqarfiit ungasianiit takulertorneqarsinnaasarput. Taamaattumik ineqarfiit siammarsimanerat silaannakkut nalunaarsorneqarsinnaasarput, kilometerinik arlalinnik qutsissusilimmiit ersittaramik. Appaliarsuk kivigaq Siusinnerusukkut appaliarsuk Avanersuarmiunut isumalluutaasimavoq pingaaruteqarluinnartoq. Piniagassat allat anori sikulu eqqarsaatigalugit amikkisaarutaasinnaalersarput. Taakkununnga sanilliulluni appaliarsuk patajaatsumik maajimiit aggustimut inuussutissanik pissarsiffiusarsimavoq. Suluk #

29 Appaliarsoqarfimmi appaliarsuit katersuukkaangata kalloorluni pisariuminakkannertarsimapput tamatumalu peqatigisaanik qerrut akornanni manniit piaqqallu katersorneqarsinnaasarsimallutik. Appat ineqarfiinut innaaqqissuniittartunut sanilliullugu appaliarsuit ineqarfiat inuuneq navianartorsiortinngikkaluarlugu ajornaatsumik tikinneqarsinnaasarpoq. Aasap qaammataasa ingerlanerini appaliarsunniartarneq pingaaruteqaannarsimanngilaq, kisiannili aamma appaliarsunnik kivikkanik peqqumaasiorneq pingaaruteqarsimalluni. Avanersuarmiut mamartuliaat taakku suliarineqartarput puisip amianut orsua atasumut immiullugit. Appaliarsuit nik amerlassusillit ooqartinnagit ilivitsuutillugit immiunneqartarput ujaqqanillu peroorlugu ukiup affaata missaani uninngatinneqartarlutik. Puisip orsua taamaalillugu appaliarsunnut aqilisaatigineqartarpoq. Piffissani piniagassarlerfiusuni peqqumaatit tamakku pingaaruteqarluinnartarsimapput. Naatsorsuutigineqarpoq puisit appaliarsunnik kivikkanik immikkat qulit ilaqutariit qaammatini sisamanitallimani inuussutigisinnaasarsimagaat. Appaliarsuit aamma timmissat amiinik atisaliornermut atorneqartarsimapput. Atisat taamaattut 1920-kkkut tikillugit Avanersuarmi arnanit angutinillu atisarineqartarsimapput, taakkununngalu appaliarsuit 250-t miss. amii atorneqartarsimallutik. Atisat uinimmut tullinngorlugit ikiaqutitut atorneqartarsimapput, nalinginnaasumillu mumingi qaavilu meqqoqartarsimallutik. Aserujasuusimagaluarput, oqorluinnartuusimallutilli. Ullumikkut appaliarsuit piniagassatut pingaarutikinnerulersimapput. Avanersuarmili kivikkat suli piumaneqarluartuupput, nalliuttorsiutitullu naatsorsuunneqartarlutik, pisuni immikkuullarissuni assersuutigalugu katittoqarnerani sassaalliutigineqartarlutik. Kalaallit Nunaanni appaliarsuit ukiumut it aamma it akornani amerlassusillit pisaasarput. Taakkunani amerlanerpaat aasaanerani Avanersuarmi Ittoqqortoormiinilu pisaasarput, ikittuinnaallu aasaanerani Kitaani pisarineqartarlutik. Air Greenland inflight magazine 27