#04 TIGORIANNGUARUK! Nannut tumisiorlugit. Silaannarmit oqaluttuat TAX FREE PÅ SPORET AF ISBJØRNE TRACKING POLAR BEARS

Transcription

1 Nannut tumisiorlugit PÅ SPORET AF ISBJØRNE TRACKING POLAR BEARS Silaannarmit oqaluttuat ANEKDOTER FRA LUFTEN ANECDOTES FROM THE AIR 2010 #04 TIGORIANNGUARUK! TAG SULUK MED HJEM! YOUR PERSONAL COPY! TAX FREE

2 Viinninik nuannarisalinnut tamanut Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pillugit clubvino.gl-imi atuakkit... For alle vinelskere Læs mere om klubben og dens aktiviteter på clubvino.gl... Souvenirs fra Grønland Besøg Pilersuisoqs Souvenir-butik i lufthavnen i Kangerlussuaq. Kalaallit Nunaanniit tammajuitsut Udgang Kangerlussuup timmisartoqarfiani Pilersuisup tammajuitsoorniarfia alakkaruk. Hotel / Cafeteria Check-in Souvenir

3 Stort udvalg, lave priser Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, spiritus, cigaretter, chokolade og parfume til absolut konkurrencedygtige priser. Husk at du kan handle både ved ankomst og afrejse eller bestille varer inden afrejse på webshop en dutyfree.gl. Qinigassat arlallit, akit appasissut Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, cigaritsinik, sukkulaatinik tipigissaatinillu pitsaasunik akimikkut unammillersinnaasunik qinigassaateqarpugut. Eqqaamallugu dutyfree.gl-imut tikinninni aallannginnermilu pisiniarsinnaagavit imaluunniit piniarsinnaagavit.

4 SULUK #04 Air Greenland inflight m Nannut tumisiorlugit PÅ SPORET AF ISBJØRNE TRACKING POLAR BEARS Silaannarmit oqaluttuat ANEKDOTER FRA LUFTEN Anecdotes from the air 2010 #04 TIGORIANNGUARUK! TAG SULUK MED HJEM! YOUR PERSONAL COPY! TAX FREE Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! 2010-mi Air Greenland ukiunik 50-inngortorsiorluni nalliuttorsiussaaq tamannalu ilaatigut timmisartuutileqatigiiffiup atuuffii sulisuilu pillugit allaaserisanik malunnartinniarparput. VELKOMMEN OMBORD Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! I 2010 kan Air Greenland fejre 50 års jubilæum og det markerer vi blandt andet med en række artikler om selskabets funktioner og ansatte. WELCOME ON BOARD We wish you a pleasant journey with Air Greenland! In 2010, we celebrate our 50th anniversary in Green landic aviation! We celebrate this with a series of articles about Air Greenland and our employees. We hope this will give you some extra insight into our world! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards AIR GREENLAND 2

5 SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq.AG for Air Greenland A/S. SULUK is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING Inga Dora G. Markussen (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede, Inga Dora G. Markussen & Christian Schultz- Lorentzen NUTSERISUT/ OVERSÆTTELSE/TRANSLATION Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson USSASSAARUTIT/ ANNONCER/ADVERTISING Salgskonsulent Peter S. Rasmussen P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf telefax ILUSILERSORNEQARFIA/ GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT Sermitsiaq.AG ASSEQ/FORSIDE FOTO/COVER PHOTO Ulrik Bang NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING Datagraf, Auning ISNN Imai News 4 Pruffiitioqqusersoq Nannut tumisiorlugit 12 Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 20 Air Silaannarmit Greenland oqaluttuat Charter Nunarsuaq issittumi immikkut tamaat suliffigaara ilisimasalik Ilusilersuisartoq Siriusikkut tikeraartut ingerlarsortoq Allaanerussuteqartitsisinnaavugut Filmiliortut nersorniarneqartut Puilasup News ernga nunarsuarmi atuisartunut News Nerisassat illinnartut qaqqami Anaanap Meeqqat quppernerat kaagiliai aallarniutaapput Meeqqat Air Greenlandip quppernerat nammineq silarsuaanut Air Nipilersuutit Greenlandip nammineq silarsuaanut Isiginnaagassiaq Isiginnaagassiat Nipilersuutit Menu 70 Timmisartumut tikilluarit Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Timmisartuutit 75 Ingerlaviit nunap assingani 76 Københavnip mittarfia 77 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 77 Indhold News 4 På sporet af isbjørne 14 Kort nyt om navne Anekdoter fra luften Hele verden er min arbejdsplads 32 Siriusfolk på visit 36 Ros til filmpionerer 42 News 47 Gourmetmad i fjeldet 55 Børnesiderne 60 Fra Air Greenlands egen verden 65 Musik 67 Film Menu Velkommen ombord 72 Gode råd undervejs Flyflåde Rutekort 76 Københavns lufthavn Toldregler Contents News 4 The Tracking false polar prophet bears 16 Brief news about names 20 Air Anecdotes Greenland from Charter the air Arctic specialist 28 Career The whole in full world swing is my workplace 33 We Sirius can people make drop a difference in 37 Spring Acclaim water to film for pioneers the world News It Gourmet all started food with in mother s fells cakes 56 For Kids From Air Greenland s World Film Music Music Film Welcome Menu on Board Good Welcome Advice on Board When Flying The Good Fleet Advice When Flying Route The Fleet Map Copengagen Route Map Airport Duty Copenhagen Regulations Airport 77 Duty Regulations 77 SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine

6 NEWS Iigartartoq annikilliartortoq Kalaallit Nunaata kujataani kangerluup Tasermiut immikkorluinnaq ittuunini kusanassutsilu tusaamaneqaatigaa. Ukiut tusindilikkaat ingerlanerini tamanna inuiannit inunnit qallunaatsiaanillu najugaqarfigineqartarsimavoq. Tamarmik iigartartumut tupinnnaannartumik kusanartumut isikkiveqarsimapput. Isikkivilli taanna taamaattuannarunnaarpoq. Silaannaap allanngoriartornera Kalaallit Nunaannut annertuumik malunniussimavoq. Tamanna geologip Andreas Nicolas Kornerupip ( ) 1876-miit qalipagaanit Arqaluartâ Rosingillu siorna aggustimi assilisaanit erserpoq. Tassani ersarilluinnartumik takuneqarsinnaavoq ukiut 133-it ingerlaneranni Tasermiut eqqaani iigartartoq milleriarujussuarsimasoq. Gletscher på retur Den sydgrønlandske fjord Tasermiut er kendt for sin særprægede og vilde skønhed. Gennem årtusinder har området været beboet af både inuit og nordboere. Alle har haft udsigt til den imponerende gletscher. Men synet ville ikke være det samme mere. Klimaændringerne slår som bekendt igennem med voldsom kraft i Grønland. Det fremgår af geologen Andreas Nicolas Kornerups ( ) akvarel fra 1876 og Arqaluartâ Rosings fotografi fra august sidste år. Her dokumenteres det med al tydelighed, hvor meget gletscheren i Tasermiut har trukket sig tilbage de seneste 133 år. Glacier on the retreat The Tasermiut Fjord in South Greenland is known for its distinctive and wild beauty. For thousands of years the area has been populated by both Inuit and Norsemen. They have all had a view of the impressive glacier. But the sight will never be the same again. As we all know, climate changes are having a tremendous impact on Greenland. This is evident when you compare geologist Andreas Nicolas Kornerup s ( ) watercolour from 1876 with Arqaluartâ Rosing s photograph from August last year. These documents clearly show how much the glacier in Tasermiut has retreated over the past 133 years. KAL Iigartartoq mi imilertakkamik qalipanneqarsimasoq. Qalipaasoq: Andreas Nicolas Kornerup. DK GB Gletscheren gengivet i akvarel i Kunstner: Andreas Nicolas Kornerup. The glacier shown in a watercolour from Artist: Andreas Nicolas Kornerup. KAL Tasermiut eqqaani iigartartoq siorna aasaanerani taama isikkoqarpoq. Arqaluartâ Rosing DK GB Gletscheren i Tasermiut som den så ud i sensommeren sidste år. The glacier in Tasermiut as it was in late summer last year. 4

7 KAL Aatsitassarsiornikkut isertitat annertusigaluarpataluunniit tamakkiisumik tapiissutit nalleruminaassapput. DK GB Selv voksende indtægter fra mineindustrien vil være længe om at udligne bloktilskuddet. Even with growing income from the mining industry, it would take a long time to earn the equivalent of the block grant. Gold Crew Corporation Namminersulernissaq ungaseqaaq Kalaallit namminersulernissaat pigaluttualinngilaq, naak Namminersorneq pillugu inatsimmi innuttaasut taasinerisigut Danmarkimit avissaarnissaq periarfissaqaraluartoq. Aningaasatigut inissisimanerup tamanna akimmisaartippaa, inuunermi atugassarititaasut maannakkut atuuttut ingerlanneqaannassappata. Tamanna misissueqqissaarnermi Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiffiata siunnersuisarfik NIRAS suleqatigalugu ingerlassimasaani naqissuserneqarpoq. Misissueqqissaarnermi misissorneqarpoq, Kalaallit Nunaanni ukiumut Danmarkimit tamakkiisumik tapiissutit 3,8 milliarder kronit nalinginut isertitaqarsinnaaneq sutigut pilersinneqarsinnaanersoq. Taamaattoqassappat ullumikkorniit 20-riaammik annertunerusumik avammut niuertoqartassagaluarpoq. Innuttaasut illoqarfinnut ikinnernut katersuukkaluarpata, aluminiuliorfimmik pilersitsisoqarluni aatsitassarsiornerlu annertusilluni taamaattoq aatsaat ukiut 50-it tungaanut qaangiuppata tamakkiisumik tapiissutit nalingat isertinneqarsinnaapput. Misissueqqissaarnermi uuliasiornikkut isertitaasinnaasut akimmisaarfiupput, gultimi qernertoq piiaruminaappoq. Timmissat ingerlaarnerat isorartunerpaaq Pinngortitaleriffimmit biologi Carsten Egevang Tuluit Nunaanni, USA-mi Islandimilu suleqatini peqatigalugit nalunaaqutsersuinermikkut uppernarsisimavaat Kalaallit Nunaata imeqqutaalaa 100 grammimik oqimaassuseqarajuttoq tassaasoq nunarsuarmi timmissanit isorartunerpaamut ingerlaartartoq. Ukiut tamaasa imeqqutaalaq Kalaallit Nunaannit Sikuiuitsumut kujallermut utimullu Kalaallit Nunaannut piaqqiorfissaminut uternermini kilometerit sinnerlugit timmisarpoq. Imeqqutaalarlu minnerpaamik ukiunik 34-nik utoqqaassuseqalersinnaasarmat, timmissap taassuma mikeqisup inuunermini qaammammut uterlugu pingasoriarluni timmisarsimassavaa. Uuttueriaatsit nutaat atorlugit misissuineq ingerlanneqarpoq, tassaasoq geolyslogger, qaamarngup sakkortussusaanik nalunaarsuisarluni taamaalillunilu sumiissusersiutinngortitsisarluni. Carsten Egevang Længe til selvstændighed Grønlandsk selvstændighed ligger ikke lige rundt om hjørnet, selv om Selvstyreloven giver mulighed for en løsrivelse fra Danmark ved en folkeafstemning. Det tillader den økonomiske situation ikke, såfremt den nuværende levestandard skal opretholdes. Det fastslår en analyse, som Grønlands Arbejdsgiverforening har fået rådgivningsvirksomheden NIRAS til at udarbejde. Analysen har undersøgt, hvad der skal til for at Grønland kan skabe en årlig indtægt svarende til bloktilskuddet på 3,8 millioner kroner fra Danmark. Det kræver, at eksporten dobles 20 gange i forhold til i dag. Selv hvis befolkningen placeres i færre byer, der etableres et aluminiumsværk og mineralindustrien vokser, vil det tage op imod 50 år, før indtjeningen kan udligne bloktilskuddet. Analysen er forbeholdent overfor de ellers lovende indtægter fra en olieindustri, da det sorte guld kan være svært at få fat i og udvinde. Længste fugletræk Biologen Carsten Egevang fra Grønlands Naturinstitut har sammen med kolleger fra Storbritanien, USA og Island med mærkning dokumenteret, at den grønlandske havtern, der typisk vejer omkring 100 gram, er den fugl i verden, som trækker de længste distancer. Hvert år tilbagelægger havternen således mere end kilometer på sin rundtur fra Grønland til Antarktis og tilbage igen til sine ynglekolonier i Grønland. Da havternen kan blive mindst 34 år, svarer flyvningerne til, at den lille fugl igennem et helt liv tilbagelægger en distance, som svarer til tre gange til månen og tilbage igen. Studiet blev gennemført ved hjælp af en ny type måleinstrument, en såkaldt geolyslogger, der registrerer lysintensiteten, som kan omsættes til en geografisk position. The long road to independence Greenlandic independence is not just around the corner, even though the self-governance legislation makes provision for possible secession from Denmark following a referendum. The present economic situation does not allow this, if the present standard of living is to be maintained. This was made clear in an analysis made by consultancy firm NIRAS for The Danish Construction Association. The analysis has disclosed what would be required in order for Greenland to create annual income equal to the block grant of DKK 3.8 million it receives from Denmark. It shows that exports would need to be twenty times higher than today. Even if the population is located in fewer towns or if an aluminium smelter is built and the mineral industry grows, it will take up to fifty years before earnings are the equivalent of the block grant. The analysis is cautious with regard to the potential income from the oil industry, because the black gold can be hard to find and extract. Longest bird migration Biologist Carsten Egevang from the Greenland Institute of Natural Resources has, together with colleagues from Great Britain, USA and Iceland, documented through tagging that the arctic tern is the bird that migrates for the longest distances in the world. The bird weighs typically about 100 grams. Each year, the arctic tern travels more than 70,000 kilometres on its round trip from Greenland to Antarctica and back to its breeding colonies in Greenland. The Arctic tern can live for about 34 years, so the small birds flights are the equivalent of travelling three times to the moon and back. The study was carried out using a new type of measuring instrument, a so-called light geologger which registers light intensity that can be translated into a geographical position. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine

8 NEWS Ullorissap anaa savimineq kajungernartoq Canadamiit Kalaallit Nunaannut inuit nunasisarneri kingulliit ukiut untritillit arlallit ingerlanerini pisimasuunngerataannaavoq, naak taama isumaqartoqartarsimasoq. Inuit nunasisarsimanerat sukkanerujussuarmik pisimasinnaavoq. Kajungerisaq tassaasimavoq savimineq atortuliassaq minnerunngitsumillu sakkuliassaq. Taama naliliivoq Canadami qanganisarsiooq Robert McGhee Canadami Umimmaat Nunaa ta eqqaani qeqertami Ruin Islandimi arlaleriarluni misissuereerluni. Kalaallit Nunaanni ullorissap anaa savimineq immaqa 100 tonsinik oqimaassuseqarsimavoq, ukiut missaani matuma siorna Issittup qulaani qaarsimasoq ullorissallu anaat anginerit mikinerillu sumut ta maanga siammarsimallutik. Ingammik Kalaallit Nunaata avannaata kitaani Innaanganermi inuit ullorissap anaanik piiaasarsimerannik takussutissaqarpoq. McGheep inuit sukkanerusumik nunasisarsimanerannik oqarnermini tunngavilersuutaasa ilagaat, issittumi ilisimatooq Knud Rasmussen ukiualuinnaat atorlugit Amerikap avannaani issittoq napillugu ingerlaarsinnaasimammat. KAL Geologi Minik Rosing Innaanganermiit ullorissap anaata saviminiusup eqqaani. Lokkende jernmeteorit Den seneste indvandringsbølge af inuitter fra Canada til Grønland foregik ikke nødvendigvis over flere hundrede år, som det tidligere har været antaget. Indvandringen foregik muligvis langt hurtigere. Lokkemaden var grønlandsk jern til redskaber og ikke mindst våben. Det hævder den canadiske arkæolog Robert McGhee efter en række undersøgelser på øen Ruin Island ved canadiske Ellesmere Island. Det grønlandske jern stammer fra en jernmeteor på måske 100 ton, der antagelig for omkring år siden eksploderede over Arktis og faldt ned som store og små meteoritter. Især i Kap York-området i Nordvestgrønland, hvor der findes masser af spor fra inuit, som har slået flager af meteoritterne. McGhee understøtter desuden sin tese om en hurtig indvandring med, at polarforskeren Knud Rasmussen var i stand til rejse tværs over arktisk Nordamerika på få år. DK Geologen Minik Rosing ved netop en jernmeteorit fra Kap York. Lured by iron meteorite The latest wave of Inuit emigrants from Canada to Greenland did not necessarily take place over several hundreds of years as was previously thought. The emigration may have been much faster. The lure was Greenlandic iron for tools and not least for weapons. This is what Canadian archaeologist Robert McGhee maintains, following a series of studies on Ruin Island near Ellesmere Island, Canada. The Greenlandic iron comes from an iron meteorite weighing perhaps 100 tons that probably exploded over the Arctic 10,000 years ago and fell as large and small meteorites, especially over the Cape York region in Northwest Greenland where there are many traces of the Inuit who chipped pieces off the meteorites. McGhee also supports his theory of a fast emigration with the fact that the polar explorer Knud Rasmussen was able to travel across Arctic North America in just a few years. GB Chr. Schultz-Lorentzen Geologist Minik Rosing next to the iron meteorite from Cape York. 6

9 Nunarsuarmi pitsaanerpaaq Neriniartarfik Noma ilaatigut kalaallit nerisassiassaannik sassaalliuteqartartoq ukioq manna siusinnerusukkut atuagassiami akimasuumi Restaurant Magazinemi nunarsuarmi pitsaanerpaatut toqqarneqarpoq. Neriniartarfik Københavnimi quersuatoqqamiippoq, taannalu aamma kalaallit, Savalimmiormiut Islandimiullu aallartitaqarfiisa allaffeqarfigaat. Taamaalilluni oqartoqarsinnaavoq nunat avannarliit tamarmik katersuussimasut. Arlalitsigullu tamanna eqqorpoq, nunammi avannarliit nerisassiassaasa nutaaliaralugit sassaalliutigineqartarnerisa neriniartarfimmi pisortaq René Redzepi nersorneqalersippaa. Taama nersorneqarneq malunniussimavoq. Neriniartarfik ullormut mailinik 1000-nik allagarsisarpoq, toqqarneqareernerullu kingorna qaammammi inuit it neriniartarfimmi tusaamasaasumi nerinissaminnik inniminniiniaraluarsimapput. Iluatsitsigaanni assersuutigalugu Kalaallit Nunaanniit umimmammik nerisoqarsinnaavoq, patianik pujuukkamik iipilinik rødbedenillu ilallugu. Akigitinneqartullu imaapput, qaammatip naalernerani amerlanernut inornarlutik. Verdens bedste Restaurant Noma, der bl.a. har grønlandske råvarer på menuen, blev tidligere på året kåret som verdens bedste restaurant af det anerkendte tidsskrift Restaurant Magazine. Restauranten har lokaler i et gammelt københavnsk pakhus, der samtidig huser den grønlandske og færøske repræsentation samt Islands ambassade. Dermed er hele det nordatlantiske så at sige samlet under samme tag. Og det passer på mere end én måde, da det netop er satsningen på de nordiske råvarer i nye tilberedninger, der har bibragt restaurationschef Rene Redzepi den enestående hæder. En anerkendelse, som har sat sine spor. Restauranten modtager over 1000 mails om dagen, og forsøgte i måneden efter kåringen at bestille bord på den berømte restaurant. Skulle man slippe gennem nåleøjet kan man som hovedret eksempelvis få grønlandsk moskusokse og røget marv med æble og rødbede. Priserne er for de fleste ikke til besøg sidst på måneden. World s best Restaurant Noma, which includes ingredients from Greenland in its menu, was voted best restaurant in the world earlier this year by the acclaimed periodical Restaurant Magazine. The restaurant is situated in an old warehouse in Copenhagen which also houses the Greenlandic and Faroese Representations and the Embassy of Iceland. This means that all the North Atlantic, so to speak, is united under one roof. And this is true in more ways than one, because it is the focus on Nordic ingredients prepared in new ways that has brought chef Rene Redzepi this unique honour. The restaurant has received over s each day and in the month after the award 100,000 people tried to book a table at the famous restaurant. If you get through the camel s eye, you could be served a main course consisting, for example, of Greenlandic musk-ox and smoked marrow with apple and beetroot. Prices will probably prevent most people from paying a visit at the end of a month. KAL Igasullammaat kakkannersaat René Redzepi, neriniartarfiup Nomap saani. DK GB Stjernekokkenes ubestridte mester, Rene Redzepi, foran restaurant Noma. Undisputed champion of star chefs, Rene Redzepi, in front of Restaurant Noma. Chr. Schultz-Lorentzen SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine

10 Et solidt fundament Sparbanks filialer i Grønland er blevet en del af BankNordik BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på jorden. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder. BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet samarbejde baseret på kompetence, engagement og proaktivitet. Velkommen i BankNordik 8

11 Want to create or develop business in North? Your ONE-door non-profit business partner to North Greenland Municipality of Qaasuitsoq the biggest municipality in the world: sq. km s of opportunities FOTO: ARNE FLEISCHER Contact: info@northgreenland.com / phone

12 THULE AIR BASE EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND Greenland Contractors driver det lille basesamfund i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland. Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for talrige spændende jobfunktioner f.eks.: Administration Kantinedrift Lufthavn Ingeniørafdeling Byggeledere IT Klinik Brandvæsen Mekanikere Fritidsaktiviteter Rengøring Indkøb/Lager Teknikere Miljø Håndværkere Læs mere om vores aktiviteter på: Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.:

13 HOTEL HANS EGEDE BUDGETVÆRELSER STANDARDVÆRELSER POLARVÆRELSER JUNIORSUITER SUITER 140 moderniserede værelser 12 gratis tv-kanaler 3 timers gratis trådløst internet i alle suiter og på polar class MODERNE HOTELLEJLIGHEDER Eget køkken med opvaskemaskine Adgang til hurtigt internet Lækkert badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler Kan lejes i perioder på minimum 3 døgn. BUDGET ROOMS STANDARD ROOMS POLAR ROOMS JUNIOR SUITES SUITES 140 refurbished rooms 12 free TV channels Free 3-hour wireless Internet service in all suites and in Polar Rooms HOTEL APARTMENTS Private kitchen with dishwasher Access to high-speed Internet service Luxurious bathroom with washer and dryer To let for a minimum of 3 nights. SPISESTEDET SARFALIK SKYLINE BAR A HEREFORD BEEFSTOUW Læs mere om hotellet og book dit hotelværelse online på Tlf booking@hhe.gl

14 Nannut tumisiorlugit Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni Baffin Bugt-imi nannut qanoq siammarsimatiginersut erseqqissumik ilisimaneqanngilaq. Nannut nalunaaqqutsersornerisigut ilisimatuut tamatuminnga ilisimasaqalissapput Allattoq: Pia Christensen Bang Aana! Erik W. Born sikup tungaanut tikkuarpoq, helikopterip siornani kipungasumi nannut tumaat erseqqissumik takuneqarsinnaapput. Apummit perserfigineqarlutik ersigunnaartinneqarsimanngillat. Nutaarluinnaallutilli. Helikopterimik ingerlatsisoq svenskeq Sebastian Holst ingerlaannaq qisuariarpoq, helikopteri sangutillugu uerterujussuarlugu, taavalu»piniarneq«aallartippoq. Air Greenland-ip helikopteriutaani aappaluttumik qalipaatilimmi AS 350-imi adrenalin aatsinni sukkasoorujussuarmik ingerlalerpoq, tamattalu immap sikua qimerlooqqissaarparput pissangasorujussuulluta, soorlu X- factor-imi aalajangiisoqarnialersoq. Nanoq sumiippa? Pinngortitaleriffiup Qimusseriarsuarmi nannunik nalunaaqqutsiiniarneranni peqataavunga, Qaasuitsup Kommuneani nunarsuarmi kommuneqarfiit annersaanni nunaqarfimmit Kullorsuarmit 60 km-it missaannik kujammut kitaaniilluta. Nannunik ilisimatusartup Erik W. Born-ip Pinngortitaleriffimmeersup suleqatini peqatigalugit ukioq manna suliani naammassingajalerpaa, Avannaata Kitaani sinerissami nannunik nalunaaqqutsersuineq nalunaarsuinerlu. Taassuma helikopterimillu ingerlatsisup Sebastian Holst-ip saniatigut Kristin Laidre aamma Dennis Andriashek suleqataapput. Sebastian-ip ilisimasaqarluartutut nannut tumai malippai nannullu narluinnartukkut tamatigut ingerlaniarneq ajorput. Meterit 200-t missaanni avannamut ingerlasimavoq, isummani allanngoriarlugu kimmut saassimalluni, taava ammalortorujussuarmi pangalissimavoq, sangoqattaarsimalluni, taavalu kujammut sangujartuaarsimalluni. Ilaannikkut tumai tammaangajattarpavut, immaqa paatsiveerulluni sumiiffimmi ataatsimi tummartuisarsimammat, immaqa puisitorsimalluni qasuersersimallunilu, ingerlaqqinnginnermini aggerfini eqqungajallugu. Suleqatigiilli tumisiorneq sungiusimalluarpaat, ingerlaannarlu nassaareqqittarlugit, sikumillu meterinik arlaqanngitsunik portussusilikkut helikopteri ingerlavoq saamimmut, talerpimmut sangusarluni, kaajallattarlunilu maannalu soorlumi angulissagipput, eqqarsarpunga, tassanngaannarlu takuarput aakulu siunitsinni meterit 200-t missaannik ungasitsigisumi. Aakulu, taama allappunga, marluummata! Nuannaarluni suaartarneq helikopterimi tusarsaavoq, yeah angutiviaq arnaviarlu nuliunialersut, ingerlaannaq takusinnaavaat. SULIAQ NAATSUMIK Uummannap Qimusseriarsuullu akornanni marts-aprilimi 2010-mi nannut 20-t qaammataasakkut nassitsissutinik pilerneqarput. Nannut 29-t nalunaaqqutserneqarlutik. Ukiuni marlunni ilisimatusarnerup tamanna siullersaraa, canadamiut peqatigalugit Baffin Bugt-imi nannut qanoq amerlatiginersut kisinneqarnissaat pilersaarutaalluni. Danmark-imi Miljøstyrelsen aamma Pinngortitaleriffik ilisimatusarnermi aningaasaliisuupput. ULIKKAARTOQ Dennis-ip, tuminik malinninnitsinni sakkuusivimmik sarliarsimasup qarsunillu ilisimajunnaartitsissutissanik piareersaasimasup, sakkuusivik sanimini issiavimmut ilivaa, aallaallu saqqummerlugu. Immerpaa, issiaviup siorna tungaanut ingilluni, sanimullu saariarluni igalaaq mikisoq ammarlugu. Taamaalinerani nannut marluk qanillisimavagut, inupiluit pissusilersortarnerattut avissaarlutik tamarmik immikkut sammivilerlutik pangalilerlutik. Arnaviaq siulliullugu malipparput. Arnaviaq ilisimajunnaarsinneqarpat angutiviaq nuliujumasoq qanittumiiginnaasoq ilisimatuut nalunngilaat, qarsumillu eqqornissaa ajornanngitsuararsuussasoq. Helikopteri aatsaat taama aalatigilerpoq. Nanoq sapinngisamik paatsiveerutitinnaveersaassavarput, taamaattumik tuaviortariaqarpugut. Sebastian-ip helikopterimik qanillattorpaa, sikumit meterinik arlaqanngitsunik qutsissuseqarluni, nanorlu helikopterip ataanut takussaajunnaarpoq, kaajallappugut, misileeqqilluta, helikopterillu siku attungajappaa, sikullu aputaa teqqalavoq, kisiannili Dennis eqqissisimalluinnarpoq. Ukiuni 35-ni misilittagaqarnera tassani erseqqissumik erserpoq, minutsillu marlussuit qaangiuttut siullermeerluni aallaariarluni, tamanna pisariaqarmat. Nanoq arnaviaq quttoqqamigut qarsumik eqqorneqarpoq, minutsillu marlussuit qaangiuttut ilisimajunnaarluni. Tassalu tamaannga killippugut. Angutiviaq killormut aallarsimavoq, taassumali malinnissaa aamma aalajangiullugu. Radiukkut nassitsissummik aamma pilerneqassaaq aammalumi nuanniilluinnassagaluarpoq arnavissap misissorneqarnerata nalaani takkussimasuuppat. Annertunerusumik ungavarsimanngilaq, helikopterimillu qimaamigatsinni alapernaasilerluni arnaviaq ilisimanngitsoq kigaatsumik qanillattulerpaa. Anngutilivinnissaata tungaanut utaqqivugut, Sebastian-illu helikopteri sukkatsiseq- 12

15 qippaa, sivikitsumik, Dennis-ilu aappassaanik qarsumik ilisimajunnaarsaam mik igeriarpoq. Eqqorpaa, minutsillu marlussuit qaangiuttut sikumut nannut marluk eqqaannut nunnippugut, marluullutik ilisimajunnaarsimallutik sanileriittut. Suleqatigiit tamanna arlalippassuariarlutik misilittareersimavaat, nunallu issittut kunngiisa tupinnarluinnartut taama qanillitiginerat meeqqatut nuannaarnerat annikillisinnaanngilaq. Tamarmik nuannaarput, illarlutik, tuimikkullu imminnut pattalaarlutik. Angutiviaq arnaviarlu inersimasut qaammataasakkut aallakaatitsissutinik pilernissaat»amigaataammaat«nuannaarnerannut minnerunngitsumik pissutaavoq. Nuannaarneralli suliamik ilisimasaqarluarnerannit sukkasuumik taarserneqarpoq. Sakkuusivinnit taskenillu pussugutit, kapuutit, sakkut kakiuutit, uuttuutit, allattuiffiit allarpassuillu saqqummerneqarput. Sulerinissartik kikkut tamarmik nalunngilaat, ikioqatigiillutillu. NALUNAARSUINEQ Nannut tamarmik uuttortarneqartarput, qanorlu atitutiginerisa qanoq oqimaatsiginerat takutittarpaa. Tamatuma kingorna meq quinik misissugassanik peersisoqartarpoq, kukiata nuuanik, amianik, aavanik aamma orsuanik. Arnaviaq piaralik pineqarsimappat, immuanik misissugassamik aamma tigusisoqartarpoq. Aavata, orsuata, meqquisa immuatalu misissornerisa ilaatigut takutittarpaat, nanoq qanoq mingutsitsinermik annertutigisumik eqqorneqarsimanersoq, nappaateqarsinnaaneralu aamma paasineqarsinnaasarluni. Pinngortitami nanoq qaqutigut 30-t sinnerlugit utoqqaassuseqalersarpoq. Taamaalilluni nannut ilisimajunnaartitavut Nunavummi imaluunniit Kalaallit Nunaanni piniartumit kingorna immaqa pisarineqarsimassapput. Aammalu kingusinnerusukkut ilisimatuunit ilisimajunnaartinneqarsinnaapput misissorneqarsinnaallutillu. Nannut ilisarineqarsinnaaqqullugit tamarmik nalunaaqqutserneqartarput. Siutaannut plastikinik ilisarnaatinik mikisunik ikkussivigineqartarput. Ilisarnaataallu katassimassagaluarpata nanoq aamma ilisarineqarsinnaasarpoq, ilisarnaataasa normoqataannik kakkiviaasigut kakiorneqartarmata. Helikopterimit takuneqarsinnaanngitsutut kissaatigisaannik nannut akornusersimallugit nalunngilarput tassami nuliunialersimammata. Sivikitsumillu naapinnerat piaqqinermik kinguneqassappat, taava taanna nannup arnavissap siullermeerluni piarartaarneranik kinguneqarsimassagaluarpoq, iviangiisa mulii»atorneqanngitsut«takugamigit Dennis oqarpoq. Helikopterimit qulaannerani nanoq arnaviaq arfineq-pingasunik ukioqassasoq eqqoriarsimavaa, qanimulli misissorneratigut tallimanik ukioqassasoq eqqoriarpaa, amerlanerpaamik arfinilinnik. Akerlianik nanoq angutiviaq misilittagaqarnerussaaq inik ukioqassalluni, Dennis eqqoriaavoq, qanoq angitiginera, pualatiginera, meqqui minnerunngitsumillu kigutaasa nungullarsimanerat misissoreerlugit. Nannut ukioq manna naammattoorsimasaasa angutiviaq annersaraat kusanarnersaralugulu, suleqatigiit isumaqarput. 2 meterinik 60 cm-inillu angissuseqarpoq, 420 kilollu missaannik oqimaassuseqarluni. Arnaviaq minnerungaatsiarpoq, 2 meterinik 10 cm-inillu angissuseqarluni, 180 kilot missaannik oqimaassuseqarluni. Angutivissap siutaanut talerperlermut qaammataasakkut aallakaatitsissummik ikkussisoqarpoq, arnaviaq aallakaatitsissummik qungasiatigut ikkussivigineqarluni. Sukappallaarnagu, ajoqutigissaguniummi nammineq peersinnaasariaqarmagu, aammalumi puallarnissaminut periarfissinneqartariaqarmat. TIMMISARTUT ATUKKIUTTAKKAT Air Greenland-ip timmisartut atukkiuttagai tassaapput helikopterit 22-t, Twin Otter-it marluk, King Air ataaseq, ilaaffissallu sinnneruttut timmisartuutini DASH 7-ini aamma Airbus mi tuniniarneqartarlutik. Immikkoortortaqarfik allaffissornikkut arfineq-marlunik sulisoqarpoq, aammalu timmisartortartunik aalajangersimasumik atorfinitsinneqarsimasunik attartorneqartartunillu arlalinnik sulisoqarluni. Timmisartunik attartortitsisarnerup allakkanik nassiussanillu assartuisarneq sullissinerlu pillugu isumaqatigiissutit peqatigalugit Air Greenland-ip kaaviiaartittagaasa affaat isertitsissutigisarpai, Kalaallit Nunaannilu ukiumut timmisartut angalasarneri it missaat atortarlugit. Ilaatigut suliarineqartarput aatsitassanik misissuisut timmisartuunneqartarneri, aamma tusaamasat VIP-it timmisartuunneri, kiisalu kunngikkormiunik timmisartuussisarnerit. Nannut Baffin Bugt-imi angalaartarnerisa paasineqarnissaa Pinngortitaleriffiup misissuinerani anguniarneqarpoq. Sikumi tissukartumi qanoq uumaniartarnersut paasiumaneqarpoq, ukiuni qulikkaani kingullerni siku malunnaatilimmik annikilleriarsimammat. SUMUT ANGALASARNERI Naggataagut Kristin puussiamik plastikimik saqqummiivoq, qillertuusamik qernertumik qalipaammik qalipaasiummillu imalimmik. Taavalu»atserneqarput«, tassalu normunik 28- mik aamma 29-mik, quttoraasa tunua tungaannut kisitsisit angisuut allanneqarlutik. Taamaalilluni nannut silaannarmit ungasissumit ilisarineqarsinnaassapput, taamalu aappassaanik ilisimajunnaartinneqassanatik, naammattooqqinneqassagunik. Nannullu taakku nalunaaqqutserneqarsimasut aallakaatitsissummillu ikkussivigineqarsimasut piniartut aamma takusinnaas savaat. Qaammatini tulliuttuni amerlasoorpassuarni nannut sumut angalaartarnerat qaammataasakkut aallakaatitsissutit paasissutissiissutigissavaat, taamaattumillu pisarineqaqqusaanatik. Nannut marluk, arfininngornermi ullaap tungaani silagissumi, issittumi seqinnarissumilu naammattuukkavut nalunaaq qut - sikkavullu suleqatigiit ukioq manna nalunaaqqutsigaasa kingullersaraat. Maannalu nannut»sulisinneqaannassapput«, nassitsissutaannillu paasissutissanik tigooqqaasoqassalluni, Baffin Bugt-imi sumi ngerlaartarnersut pillugit. Ullut sisamat allortarlugit nassitsissutit nalunaarutigisarpaat nannut sumiinnersut. Nassitsissutit qaammataasamut nassiussuisarput, paasissutissat Frankrig-imut ingerlatinneqartarlutik, ilisimatuullu allaffiinut ingerlateqqinneqartarlutik. Nannunillu tamanit paasissutissarpassuit ukioq ataaseq qaangiuppat suliarineqassaput paasiniarneqarlutillu, immap sikuata siammarsimanera pillugu paasissutissat ilanngullugit. Nannut qanoq angalaartarnerisa allaaserinissaat anguniarneqarpoq, immallu sikuata allanngornera qanoq qisuariarfigisarneraat. Canadamiut peqatigalugit 2011-mi Baffin Bugt-imi nannut qanoq amerlatiginersut kisinneqarnissaat pilersaarutaavoq. Kisitsinerit nalaanni nannut qanoq siammarsimatiginersut nassitsissutit nannunut ikkunneqartut paasissutissanik pingaarutilinnik pilersuissapput. Ulrik Bang SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine

16 På sporet af isbjørne Ingen kender den nøjagtige udbredelse af isbjørnebestanden i Baffin Bugten mellem Grønland og Canada. Det skal en mærkning af de hvide bjørne skaffe forskerne viden om Af Pia Christensen Bang Ulrik Bang Dér! Erik W. Born peger energisk ned på isen, og lidt skråt foran helikopteren er der tydelige isbjørnespor. De er ikke føget til med sne, men er helt friske. Piloten, svenske Sebastian Holst, reagerer lynhurtigt og drejer helikopteren, så den lægger sig helt om på siden, og så begynder»jagten«for alvor. Adrenalinet pumper i blodet hos os alle fem i Air Greenlands rødmalede AS350-helikopter. Vi spejder fokuseret ud over den frosne havis spændte som lige før afgørelsen i X-factor. Hvor er den? Jeg er med Grønlands Naturinstitut på isbjørnemærkning i Melvillebugten, og vi befinder os godt 60 km sydvest for bygden Kullorsuaq i Qaasuitsup Kommunea, verdens største kommune. Isbjørneforsker Erik W. Born fra Grønlands Naturinstitut er sammen med sit team ved at afslutte årets projekt med mærkning og registrering af isbjørne langs den nordvestgrønlandske kyst. Ud over ham selv og piloten Sebastian Holst består holdet af Kristin Laidre og Dennis Andriashek. Sebastian følger rutineret isbjørnesporene og jeg skal hilse og sige, at de store bamser ikke just holder sig til den lige vej. Så er den gået et par hundrede meter mod nord, inden den har skiftet mening og retning til vest, så er den løbet i en stor cirkel, videre i zigzag, så en blød bue mod syd. Ind imellem er vi lige ved at tabe sporet, fordi den måske har trampet forvirrende meget rundt på et enkelt sted, måske nydt en enkelt sæl til frokost og hvilet sig, inden den er gået videre i næsten samme retning, som den kom fra. Men holdet er vant til at tyde sporene og får hurtigt øje på dem igen, og helikopteren fortsætter sin rutsjetur få meter over isen højre, venstre, cirkler nu må vi da snart have indhentet den, når jeg lige at tænke, inden de pludselig er der et par hundrede meter ret forude. Og DE, skriver jeg, for der er to! Jubelråb fylder det lille cockpit, yeah både en han og en hun i parring, kan de se med det samme. FULDT HUS Dennis, der har siddet med sin værktøjskasse på skødet og gjort bedøvelsespile klar, mens vi har fulgt sporene, sætter kassen fra sig på sædet ved siden af sig og finder riflen frem. Han lader den, sætter sig ud på kanten af sædet, drejer sig og åbner det lille sidevindue. Imens har vi nærmet os de to isbjørne, der forsøger at bruge det gamle forbrydertrick med at dele sig og løbe PROJEKTET KORT I marts-april 2010 blev der sat satellitsendere på i alt 20 isbjørne mellem Uummannaq og Qimusseriarsuaq/Melville Bugt. I alt mærkede man 29 isbjørne. Det er første led i et toårigt studium, hvor planen er at optælle isbjørne i Baffin Bugten sammen med Canada. Studiet finansieres af den danske Miljøstyrelse og Grønlands Naturinstitut. i hver sin retning. Vi forfølger hunnen først. Forskerne ved, at har man først fået bedøvet hunnen, så holder den brunstige han sig i nærheden og er let at ramme med den næste pil. Nu bliver det først rigtig rutsjebane-agtigt at sidde i helikopteren. Vi skal selvfølgelig stresse bjørnen mindst muligt, så det skal helst gå stærkt. Sebastian flyver helt tæt på hende, kun få meter over isen, hun forsvinder ind under helikopteren, vi slår en cirkel, prøver igen, nærmest lægger helikopteren ned, sneen på isen hvirvler op, men Dennis er fuldstændig rolig. 35 års erfaring kommer tydeligt til udtryk her, og efter et par minutter affyrer han det ene skud, der er nødvendigt. Frøken Isbjørn har nu en pil i bagdelen og lægger sig efter et par minutter til at sove. Så langt, så godt. Hannen var jo stukket af den anden vej, men vi beslutter os til at tage ham også. Han skal også have en radiosender på og det vil heller ikke være så hyggeligt, hvis han undervejs i undersøgelsen af hans veninde finder på at komme luskende. Han er ikke gået så langt væk, og da vi trækker os lidt væk med helikopteren, bliver han nysgerrig og nærmer sig langsomt sin sovende mage. Vi venter, til han er næsten derhenne, så sætter Sebastian igen fart på det lille røde lyn, en ganske kort rutsjetur, og Dennis har affyret dagens andet skud med bedøvelsesmidlet. Igen en fuldtræffer, så et par minutter senere lander vi på isen ved de to isbjørne, der ligger nydeligt bedøvet side om side. Holdet her har gjort det mange gange før, men det mindsker ikke deres barnlige begejstring over igen at være så tæt på de imponerende, arktiske konger. Alle jubler, ler, klapper hinanden på skuldrene. Glæden skyldes ikke mindst, at man lige netop 14

17 »manglede«en voksen han og en voksen hun for at sætte de allersidste satellitsendere ud. Euforien afløses dog lynhurtigt af en markant professionalisme. Frem fra værktøjskasser og tasker findes tænger, kanyler, tatoveringsværktøj, målebånd, notesblok og meget mere. Alle ved, hvad der skal gøres, og de hjælper hinanden. REGISTRERINGEN Hver bjørn bliver målt, og omkredsen afslører dens vægt. Derefter bliver der taget små prøver af hår, spidsen af en klo, hud og blod og fedt. Er der tale om en mor med unger, bliver der også taget en mælkeprøve. Analyser af blod, fedt og hår og mælk vil blandt andet afsløre, hvor forurenet isbjørnene er og vil også kunne afsløre eventuelle sygdomme. I naturen kan isbjørne i sjældne tilfælde blive over 30 år gamle. Det vil sige, at de bjørne, vi har bedøvet, senere kan blive skudt af en fanger enten i Nunavut eller i Grønland. De kan også blive udsat for at blive bedøvet og studeret af forskere i efterfølgende år. For at kunne genkende dyrene, bliver de alle mærket. Der bliver sat små plasticmærker med et nummer i hvert øre. Skulle mærkerne falde ud, så kan man alligevel genkende isbjørnen, fordi den har fået tatoveret samme nummer på indersiden af hver overlæbe. Vi ved godt, at vi er kommet til at afbryde isbjørneparret i noget, de næppe havde ønsket en helikopter som vidne til de havde ganske enkelt været ved at parre sig. Og hvis der når at komme en lille unge ud af deres korte møde, så bliver det Frøken Isbjørns første, konstaterer Dennis hurtigt med et blik på hendes»ubrugte«dievorter. Oppe fra luften havde han gættet hende til at være måske otte år, men ved nærmere eftersyn retter han det til fem, max seks år. Hannen er til gengæld en erfaren herre i hvert fald år, vurderer Dennis ved at se på størrelse, tykkelse, pels og ikke mindst slitagen på tænderne. Hannen er den største og flotteste, de har haft fat i i år, mener holdet. Han måler 2 meter og 60 cm over ryggen og vejer cirka 420 kg. Hun er betragteligt mindre, 2 meter og 10 cm og med en vægt på cirka 180 kg. CHARTERSEKTIONEN Air Greenlands charterafdeling råder over 22 helikoptere, 2 Twin Ottere, 1 King Air og sælger desuden overskudskapacitet på rutemaskinerne DASH 7 og Airbus Afdelingen har syv administrative medarbejdere og disponerer over en lang række såvel fastansatte som freelance piloter. Charter står sammen med post/fragt og servicekontrakterne for omkring halvdelen af Air Greenlands omsætning og producerer tilsammen cirka flyvetimer pr. år i Grønland. Blandt opgaverne er alt fra flyvninger for mineralefterforskningsselskaber til VIP-flyvninger med den royale familie. Hannen får sat en lille satellitsender i det højre øre, mens hunnen får et halsbånd med en sender sat på. Ikke for stramt, hun skal selv kunne få det af, hvis det generer hende, og der skal også være plads til, at hun kan blive tykkere i det. Formålet med Naturinstituttets studium er at afsløre isbjørnenes vandringer i Baffin Bugten. Man vil se, hvordan de klarer sig i drivisen, der er gået markant tilbage i de senere årtier. CHECK PÅ BEVÆGELSER Til sidst finder Kristin en plasticpose frem, der viser sig at indeholde en bøtte sort maling og en pensel. Og så får de»navne«, nemlig nummer 28 og nummer 29, der bliver skrevet med store tal på begge sider af deres bagdel. På den måde kan bjørneholdet genkende dem fra luften på lang afstand og undgå at bedøve dem igen, hvis man skulle komme over dem igen. Fangerne har også mulighed for på afstand at opdage, at disse bjørne lige er blevet mærket og har fået sendere på. Satellitsenderne skal afsløre isbjørnenes færden i de næste mange måneder, og derfor bør de ikke skydes. Kæresteparret, som vi fandt og mærkede denne smukke, kolde og solbeskinnede lørdag formiddag blev som sagt holdets sidste i denne sæson. Nu er det bare om at lade isbjørnene»arbejde«og modtage oplysninger fra deres sendere om, hvordan de bevæger sig rundt i Baffin Bugten. Senderne giver hver 4. dag melding om, hvor isbjørnene befinder sig. Dyrene sender til satellitter, der sender data videre til Frankrig og så til forskerne i deres kontorer. Om et år skal de mange data fra alle isbjørnene så behandles og analyseres sammen med oplysninger om udbredelsen af havisen. Målet er at beskrive isbjørnenes færden og reaktion på, at havisen ændrer sig. Det er planen sammen med canadierne at optælle isbjørnebestanden i Baffin Bugt i Isbjørnene med sender vil give vigtige oplysninger om bestandens udbredelse under tællingerne. Ulrik Bang KAL Nanoq ilisimajunnaarsinneqaraangat Erik W. Born, Kristin Laidre aamma Dennis Andriashek pimoorullugu peqqissaartumillu sulilersarput, misissugassanik uuttuinernillu pisariaqartinneqartunik tigusisarlutik, helikopteri qimagussinnaallugu nannullu eqqissillutik silattorsinnaaqqullugit. DK Når først isbjørnene er bedøvet og sover, arbejder Erik W. Born, Kristin Laidre og Dennis Andriashek koncentreret og effektivt for at tage de nødvendige prøver og målinger, så helikopteren kan være væk igen og bamserne kan vågne i fred. GB Once the polar bears have been tranquilized and are asleep, Erik W. Born, Kristin Laidre and Dennis Andriashek work concentrated and efficiently to take the necessary samples and measurements so the helicopter can be off again and the bears can wake up in peace and quiet. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine

18 Tracking polar bears No-one knows the precise extent of the polar bear population in Baffin Bay, situated between Greenland and Canada. Tagging the white bears will give researchers this information By Pia Christensen Bang There! Erik W. Born points energetically down at the ice. Diagonally across, in front of the helicopter there are clear bear tracks. They haven t filled with drifting snow so they are quite fresh. The Swedish pilot, Sebastian Holst, reacts quickly and swings the helicopter round, turning it on its side and the»hunt«is on. Adrenalin is pumping through the veins of all five of us in Air Greenland s red-painted AS350 helicopter. We stare intently out across the frozen sea ice just as excited as when we wait for the decision in X Factor. Where is it? I am out with the Greenland Institute of Natural Resources to tag polar bears in Melville Bay. We are a good 60 kilometres southwest of the settlement of Kullorsuaq in Qaasuitsup Kommunea, the world s biggest municipality. Polar bear researcher Erik W. Born from The Greenland Institute of Natural Resources and his team are finishing this year s tagging project, registering polar bears along the northeast coast of Greenland. In addition to himself and pilot Sebastian Holst, the team consists of Kristin Laidre and Dennis Andriashek. Sebastian is skilfully following the bear tracks and I have to say that these big teddies don t follow a straight path. It travels a couple of hundred metres to the north, before changing its mind and its direction to the west, running in a great circle, zigzagging onwards, then in a soft curve to the south. At times we almost lose the tracks because it has stamped confusingly around in one place, perhaps enjoyed a seal for lunch and taken a nap, before going onwards in almost the same direction from which it came. But the team is used to reading the tracks and quickly catches sight of them again and the helicopter continues its roller-coaster flight just a few feet above the ice right, left, circle I just manage to think that we should have caught up with it by now, when suddenly they are there a couple of hundred metres straight ahead and I write THEY, because there are two! Cheers fill the small cockpit. Yes a male and a female mating, as we see at once. FULL HOUSE Dennis, who has been sitting with his toolbox on his lap preparing the tranquilizer darts, while we followed the tracks, puts his box on the seat beside him and gets the rifle out. He loads it, moves to the edge of his seat and opens the small side window. Meanwhile we have closed in on the two polar bears, who are attempting to use the old trick used by criminals and have split up and are running in different directions. We chase the female first. Researchers know that if the female is sedated THE CHARTER SECTION Air Greenland s charter department has at its disposal 22 helicopters, 2 Twin Otters and 1 King Air. In addition it sells surplus capacity on the DASH 7 and Airbus which are used for scheduled flights. The department has 7 administrative members of staff and has at its disposal a range of full-time and freelance pilots. Charter and mail/cargo together with service contracts represent about half of Air Greenland s turnover and together they operate about 12,000 flying hours per year in Greenland. Assignments range from flying for mineral exploration companies to VIP flights with the royal family. first, the excited male will stay close and be easy to hit with the next dart. Now it s really a roller-coaster ride in the helicopter. Of course, we have to stress the bears as little as possible, so we must work quickly. Sebastian flies right up close to her, only a few feet above the ice and she disappears under the helicopter. We circle round, make another attempt, the helicopter almost flying on its side and the snow on the ice is whirled up, but Dennis is absolutely calm. His 35 years of experience is showing now and after a couple of minutes he fires the one shot that is required. Miss Polar Bear now has a dart in her backside and after a few minutes she lies down and sleeps. So far, so good. The male has run off in a different direction, but we decide to take him too. He is to be fitted with a transmitter and it wouldn t be so nice, to have him prowling around while we were studying his girlfriend. He hasn t gone far and he is slowly closing in on his sleeping mate. We wait until he is almost there and then Sebastian speeds up the little red lightening bolt, there is a short roller-coaster ride and Dennis has fired the second shot of the day with the tranquilizer. It s another bull seye and a few minutes later we land on the ice next to the two polar bears, lying nicely tranquilized side by side. The team has done this many times before, but that does not spoil their child-like excitement over again being so close to these impressive, Arctic kings. Everyone cheers, laughs and claps each other on the shoulders. The joy is not less because an adult male and an adult female were just what were needed in order to place the very last transmitters. However, the euphoria is quickly replaced by a singular professionalism. Pliers, syringes, tattoo tools, measuring tapes, notebooks and much more are taken out of toolboxes and bags. Everyone knows what to do and they help each other. REGISTRATION Each bear is measured and the circumference reveals its weight. Then small samples are taken of hair, the tip of a claw, skin and blood and fat. In the case of a female with cubs, a milk 16

19 THE PROJECT MAP KAL Nannut qaammataasamut nassitsissutinik ikkussivigineqaraangata, nannut sumiinnersut ullut sisamat allortarlugit ilisimatuut paasissutissinneqartarput. DK Når isbjørnene har fået satellitsendere på, får forskerne hver 4. dag melding om, hvor dyrene befinder sig. In March-April 2010 satellite transmitters were placed on a total of 20 polar bears between Uummannaq and Qimusseriarsuaq/ Melville Bay. In all, 29 polar bears were tagged. This is the first part of a two-year study, where the plan is to work together with the Canadians to count the polar bear population in Baffin Bay. The study is funded by the Danish Environmental Protection Agency and the Greenland Institute of Natural Resources. GB When the polar bears have been fitted with satellite transmitters, the scientist get signals every fourth day revealing the location of the animals. Ulrik Bang sample is also taken. Analyses of blood, fat, hair and milk can reveal, among other things, how contaminated the polar bears are and also show possible disease. In rare cases, polar bears can reach 30 years of age in the wild. This means that the bears we have tranquilized could later be shot by a hunter either in Nunavut or in Greenland. They could also be subjected to scientific study in years to come. The animals are all tagged so they can be recognized. Small, numbered plastic tags are placed in each ear. If the tags fall out it will still be possible to recognize the polar bears, because the same number is tattooed on the inside of each upper lip. We know that we have disturbed the polar bears in the middle of something, they would not want to be witnessed from a helicopter they were in the middle of mating and if this short meeting results in a cub, it will be Miss Polar Bear s first, Dennis quickly determines, with a glance at her»unused«teats. From the air, he had guessed her to be perhaps eight years old, but after a closer look he corrects this to five years, six at the most. The male, on the other hand is an experienced gentleman at least years old, guesses Dennis by looking at its size, coat and not least wear and tear of its teeth. The male is the largest and finest they have had hold of this year. He measures at least 2 metres and 60 centimetres across the back and weighs about 420 kilos. She is considerably smaller, at 2 metres and 10 centimetres, with a weight of about 180 kilos. The male is given a small satellite transmitter in its right ear, while the female gets a collar with a transmitter. Not too tight, she must be able to get it off herself, if it bothers her and there must room for her to grow. The purpose of the Greenland Institute of Natural Resources study is to determine the migrations of polar bears in Baffin Bay. They want to know how the bears manage in the drift ice, which has been significantly reduced over recent decades. CHECKING MOVEMENTS Finally, Kristin gets out a plastic bag that proves to contain a tin of black paint and a paint brush and they are given»names«number 28 and number 29 which are written in large numbers on each side of their bottoms. In this way, the bear team will be able to recognize them from the air at a distance and avoid tranquilizing the bears again if they should come across them. Hunters will also be able to see from a distance that these bears have just been tagged with transmitters. The satellite transmitters will disclose the movements of the polar bears for many months to come and they should therefore not be shot. The courting couple we found and tagged on this beautiful, cold and sunny Saturday morning was, as mentioned, the team s last for this season. All that s left is to leave the polar bears to do the»work«and to receive information from their transmitters about how the bears move around in Baffin Bay. The transmitters send a signal every fourth day giving the location of the polar bears. The transmitters on the animals send signals to satellites which in turn relay the data to France. From here it is sent to the scientists in their offices. In a year s time the data from all the polar bears will be processed and analyzed together with information about the extent of the sea ice. The aim is to describe the movements of the polar bears and their reaction to the changes in the sea ice. The plan is to work together with the Canadians to count the polar bear population in Baffin Bay in The polar bears with transmitters will provide important information about the extent of the population during the counting. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine

20