Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010

Transcription

1 Entrepreneurship comprises discovering opportunities and the exploitation of opportunities in existing and new firms. The activity is now institutionalized and supported in society, with a social role for performing the activity, the vocation called the entrepreneur. How does entrepreneurial training shape human capital? Is the human capital partly invested in the creation a network organization around the entrepreneur? Are resources embedded in the network organization, as social capital? Does human capital bring comparative advantages such as income and enhanced social capital? Does the social capital in the network organization bring comparative advantages, such as innovation, exporting and growth-expectations? Has the level of entrepreneurial activity in Denmark declined during the economic recession, and is the Danish level higher or lower than in other societies? Are the cultural and institutional framework conditions in Denmark deteriorating or stable despite the recession, and are Danish conditions better or worse than in other societies? How do the framework conditions shape entrepreneurship, and what are the effects of culture and institutions? These questions are addressed by analyzing data from our surveys in 2010 and preceding years in Denmark and many other countries, gathered mainly in our research program Global Entrepreneurship Monitor, GEM. Our up-to-date surveys and analyses provide leading indicators of current changes in entrepreneurship. THOMAS SCHØT Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010 Thomas Schøtt studied at the University of Aarhus (cand.scient.), Columbia University (M.A. in statistics, and Ph.D. in sociology) and Yale University (postdoc in organizational research), was Assistant Professor and Associate Professor at the University of Pittsburgh, is now Professor (mso) in the Department of Entrepreneurship and Relationship Management at the University of Southern Denmark, and is also Professor (adjunct) in the Faculty of Entrepreneurship at Tehran University. As the National Team Leader of the Danish GEM-team, he directs the Danish research program affiliated with the Global Entrepreneurship Monitor, where he is a member of the Research Committee and leads the research group on entrepreneurial networks. He teaches entrepreneurship, organizations, methodology and networks among people and organizations. He consults to agencies and international organizations on entrepreneurship, intervention, organizations, clusters and development in local and global regions. He researches entrepreneurship, innovation and network organization, and he has published numerous articles in international journals and several books, including the five research monographs, Entrepreneurship in Denmark 2005; Entrepreneurship in the Regions in Denmark 2006; Growth-Entrepreneurship in Denmark 2007; Education, Training and Networking for Entrepreneurship in Denmark 2008; and Social and Commercial Entrepreneurship in Denmark THOMAS SCHØTT Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010 studied via Global Entrepreneurship Monitor

2 Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010 studied via Global Entrepreneurship Monitor Thomas Schøtt

3 Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010 studied via Global Entrepreneurship Monitor Thomas Schøtt University of Southern Denmark 2010 & Thomas Schøtt Syddansk Universitet Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Engstien Kolding Tel: tsc@sam.sdu.dk relationsledelse.aspx Layout, sats og tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S, Kolding ISBN: Gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

4 Preface Entrepreneurship comprises discovering opportunities and the exploitation of opportunities in existing and new firms. The activity is now institutionalized and supported in society, with a social role for performing the activity, the vocation called the entrepreneur. How does entrepreneurial training shape human capital? Is the human capital partly invested in the creation a network organization around the entrepreneur? Are resources embedded in the network organization, as social capital? Does human capital bring comparative advantages such as income and enhanced social capital? Does the social capital in the network organization bring comparative advantages, such as innovation, exporting and growth-expectations? Has the level of entrepreneurial activity in Denmark declined during the economic recession, and is the Danish level higher or lower than in other societies? Are the cultural and institutional framework conditions in Denmark deteriorating or stable despite the recession, and are Danish conditions better or worse than in other societies? How do the framework conditions shape entrepreneurship, and what are the effects of culture and institutions? These questions are addressed by analyzing data from our surveys in 2010 and preceding years in Denmark and many other countries, gathered mainly in our research program Global Entrepreneurship Monitor, GEM. This study is a sequel to my five research monographs, Entrepreneurship in Denmark 2005; Entrepreneurship in the Regions in Denmark 2006; Growth-Entrepreneurship in Denmark 2007; Education, Training and Networking for Entrepreneurship in Denmark 2008; and Social and Commercial Entrepreneurship in Denmark This study is the twelfth in the series of annual thematic studies of entrepreneurship in Denmark, with up-to-date analyses covering each year from 1999 through The series is part of the research program Global Entrepreneurship Monitor (GEM), conducted by the international consortium Global Entrepreneurship Research Association (GERA), in which the Danish team is headed by the main author. The Danish team and the consortium have collected most of the data, but the analyses and interpretations are of course the sole responsibility of the author. The study was supported by a grant from the Foundation for Entrepreneurship, Fonden for Entreprenørskab. The University of Southern Denmark through our Department of Entrepreneurship and Relationship Management granted me time and facilities for the research. The study benefitted from discussions with Torben Bager, Kim Klyver, Mette Søgaard Nielsen, Lene Vestergaard, Christian Vintergaard, Mohammad Reza Zali and with our numerous colleagues in GEM/GERA around the world. This publication can also be viewed on the internet at and and further information is at University of Southern Denmark, Winter solstice 2010 Thomas Schøtt Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark

5

6 Table of contents Preface Contents Sammenfatning Summary in Danish PART 1 Chapter 1 Chapter 2 PART 2 INTRODUCTION Introduction: Are training and networking forming human and social capital? Methods for researching entrepreneurship in Denmark and other societies STUDENTS MOVING IN ENTREPRENEURSHIP Chapter 3 Students learning for entrepreneurship in Denmark PART 3 POPULATION AND ITS TRAINING Chapter 4 People s training to start a business: Loose coupling with education Chapter 5 People s training shaped by personal background: Gender, age and education Chapter 6 People returning for further training Chapter 7 Trained youngsters learning Chapter 8 People s competencies enhanced by training Chapter 9 Training shaping an entrepreneurial culture Chapter 10 Entrepreneurial careers and other careers loosely coupled with training Chapter 11 People s income: Gain from training PART 4 ENTREPRENEURS NETWORK ORGANIZATION Chapter 12 Entrepreneurs organizing their own network Chapter 13 Network organization shaped by the entrepreneurs training and background Chapter 14 Network organization promoting innovation, exporting and growth-expectation Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark

7 PART 5 Chapter 15 Chapter 16 Chapter 17 PART 6 Chapter 18 SOCIETY The changing level of entrepreneurship in Denmark and other societies National conditions for entrepreneurship: Trends in Denmark and comparisons to other societies Effects of framework conditions upon level of entrepreneurship CONCLUSIONS Conclusions: Training and network organization bring comparative advantages Appendix with technical specifications Bibliography National teams in 2010 in Global Entrepreneurship Monitor Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010

8 Sammenfatning Danish Summary Entreprenørskab betegner den foretagsomme aktivitet der består i at opdage og udnytte forretningsmuligheder ved at starte og drive virksomhed. Det omfatter dermed også intraprenørskab der betegner opdagelse af muligheder undervejs i driften af eksisterende virksomheder og udnyttelsen deraf ved at starte og drive en ny enhed. Aktiviteten opstart kaldes nu ofte iværksætteri, mens aktiviteten drift af virksomhed ofte kaldes ejer-ledelse eller selvstændig erhvervsdrift. Betegnelsen entreprenørskab dækker hermed både iværksætteri og ejerledelse eller selvstændighed. Entreprenørskab er en aktivitet der udføres som en erhvervsbeskæftigelse, der egentlig bør betegnes entreprenør efter det oprindelige franske entrepreneur, der i angelsaksiske samfund er blevet til betegnelsen for denne beskæftigelse. Entreprenør sammenfatter hermed de beskæftigelser, der ofte betegnes iværksætter, ejer-leder og selvstændig erhvervsdrivende. Entreprenørskab er blevet etableret og institutionaliseret som en samfundsinstitution med institutionelle og kulturelle rammer. Den kulturelle værdi, der af samfundet tillægges entreprenørskab, kommer kulturelt til udtryk i prestige af entreprenør som erhvervsbeskæftigelse, i anerkendelse af veludført entreprenant virke og også i undervisning i entreprenørskab. Institutionaliseringen af entreprenørskab foregår også i verdenssamfundet, hvor et verdensomspændende netværk af indflydelsesrige organisationer, centreret omkring OECD, Verdensbanken og Forenede Nationer (især FNs organisation for industriel udvikling UNIDO), rådgiver om rammevilkår der kan fremme entreprenørskab, også i Danmark (OECD 2008). Den verdensomspændende institutionalisering af entreprenørskab er et led i moderniseringen, udviklingen og globaliseringen af menneskeheden. Siden 1990erne er den globale institutionalisering af entreprenørskab også fremmet af en international sammenslutning af forskere, nu formaliseret som Global Entrepreneurship Research Association (GERA), især gennem sammenslutningens forskningsprogram Global Entrepreneurship Monitor (GEM), som dette studie og forfatteren er tilknyttet, som National Team Leader for det danske forskerteam. I forskningsprogrammet Global Entrepreneurship Monitor gennemfører vi hvert år en spørgeskemaundersøgelse af befolkningen i hvert deltagende land og næsten hvert år også en ekspertvurdering af landets rammevilkår (Chapter 2). Op til 2010, siden begyndelsen i 1999, har 83 lande deltaget i et eller flere år. Danmark har deltaget i hvert af de 12 år, så vi opdaterer løbende og ser de aktuelle udviklingstendenser. Ved sammenligninger af mange lande kan vi studere den generelle dynamik i entreprenørskab, som den typisk er i mange lande, især i de højt udviklede lande, og mere specifikt den danske dynamik. Læring, som den kan opnås gennem træning og netværk, er i fokus. Det store spørgsmål er: Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark

9 Sammenfatning Danish Summary Hvordan ekspanderer læring og entreprenørskab gennem træning og netværk? Spørgsmålet præciseres ved at fokusere på landets befolkning og på entreprenørerne: Hvad er de studerendes læring når de undervises i iværksætteri? Hvordan ekspanderer befolkningen gennem træning deres humane kapital og deres involvering i entreprenørskab? Hvordan investerer entreprenører deres trænings-baserede humane kapital i dannelsen af netværk med ressourcer, som en social kapital? Hvordan bringer denne trænings-baserede sociale kapital komparative fordele til de trænede entreprenør igennem ekspanderende innovation, eksport og vækstforventninger? De studerendes læring og involvering i iværksætteri Træning betegner her undervisning og anden modtagelse og indlæring af viden om at starte en virksomhed. Træning omfatter derfor undervisning de studerende får igennem uddannelser, modtagelse af viden som unge får ved siden af uddannelser, og indlæring som voksne får efter afslutningen af deres uddannelser. At træning kan forekomme i mange kontekster hænger nok sammen med at træning er et ekspanderende fænomen og også med at entreprenørielle kompetencer er mangfoldige. Uddannelserne udgør en søjle af klodser der stables ovenpå hinanden, og læringen i hver klods bygger oven på tidligere læring. Træning i iværksætteri kan også tænkes som moduler, hvor de første moduler indpoder motivation for iværksætteri og senere moduler udvikler kreativitet, og endnu senere moduler indlærer færdigheder. Uddannelse omfatter grundskole, ungdomsuddannelse som enten gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, og videregående uddannelse. Unges veje gennem uddannelserne til beskæftigelse illustreres i Figur A. 8 Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010

10 Sammenfatning Danish Summary Figure A. Veje gennem uddannelser til besk æftigelse Iværksætter eller selvstændig Ansat eller andre beskæftigelser Videregående uddannelse Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Træning i iværksætteri kan fås undervejs i uddannelserne, og også ved siden af uddannelserne og efter afslutningen af uddannelserne. I surveyet i 2010 spurgte vi enhver (i alderen 15 til 64 år) om deres modtagelse og indlæring af viden om at starte en virksomhed: I din folkeskole, har du der fået nogen undervisning i at starte en virksomhed? De med nogen ungdomsuddannelse spurgtes, hvis den var en erhvervsuddannelse: I din erhvervsuddannelse, har du der fået nogen undervisning i at starte en virksomhed? eller, hvis den var en gymnasial uddannelse: I din gymnasiale uddannelse, har du der fået nogen undervisning i at starte en virksomhed? De med nogen videregående uddannelse spurgtes også: I din videregående uddannelse, har du der fået nogen undervisning i at starte en virksomhed? Enhver spurgtes også: Imens du var under uddannelse, har du da uden for skolen fået nogen træning i at starte en virksomhed? De, der ikke længere var studerende, spurgtes også: Senere hen, efter du sluttede din uddannelse, har du så fået nogen træning eller undervisning i at starte en virksomhed? Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark

11 Sammenfatning Danish Summary Besvarelserne af disse spørgsmål er basis for redegørelsen for de studerendes træning, Chapter 3, Students learning for entrepreneurship in Denmark. Får mange studerende træning i at starte virksomhed? Ja, halvdelen af de studerende (i alderen 15 år og opefter) har fået træning i at starte virksomhed. De trænede studerende har typisk fået deres træning inden for deres uddannelser, og sjældnere ved siden af uddannelsen. Er studerendes træning tildels en social arv? Ja, træning tenderer til at være nedarvet fra forældrenes uddannelse og erhverv. Studerende hvis fædre fik hverken erhvervsuddannelse eller højere uddannelse er mere tilbøjelige til at trænes end studerende hvis fædre fik erhvervsuddannelse eller højere uddannelse. Studerende hvis forældre har været selvstændigt erhvervsdrivende er mere tilbøjelige til at trænes end studerende uden forældre der har været selvstændigt erhvervsdrivende. Er studerendes træning mest teoretisk eller mest praktisk? De studerendes træning inden for uddannelsen er oftest mere teoretisk end praktisk. Men alligevel øger træningen ofte de studerendes lyst og evner til at starte, synes de. Har trænede studerende oftere entreprenørielle kompetencer end utrænede studerende? Ja, trænede studerende har særlig ofte entreprenørielle kompetencer såsom tillid til egen evne til at starte en virksomhed, årvågenhed for muligheder for at starte, og risikovillighed. Har trænede studerende oftere end utrænede studerende holdninger der udtrykker en iværksætterkultur? Ja, trænede studerende har oftere end utrænede studerende holdninger såsom at en karriere som iværksætter er en god karriere og at medierne ofte bør bringe historier om virksomheder med succes. Har trænede studerende oftere end utrænede studerende til hensigt at blive iværksættere? Ja, trænede studerende har oftere end utrænede studerende en intention om at starte egen virksomhed inden for en overskuelig fremtid. Er trænede studerende oftere end utrænede studerende begyndt som iværksættere? Ja, trænede studerende er oftere end utrænede studerende i gang med deres eget, hvorved de tjener en skilling, så de er begyndt som studenter-iværksættere. Får studenter-iværksættere ofte opbakning fra familien, venner og skolen? Studenter-iværksættere får typisk opbakning fra familie og venner, men sjældnere fra skolen. Befolkningens træning Er befolkningen trænet trænes mange og er træningen knyttet til uddannelse? Ja, knapt halvdelen af folk i alderen 15 til 64 år har fået træning i en eller flere kontekster. De fleste blandt de trænede har modtaget træning inden for uddannelsen, en del har fået træning ved siden af uddannelsen, og en del har fået træning efter afslutningen af deres uddannelse. Kønnet er uden betydning for omfanget af træningen, omend der er lidt forskel på hvor hvert køn får træning. Er træning livslang er trænede særlig tilbøjelige til senere træning? 10 Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010

12 Sammenfatning Danish Summary Ja, de der fik træning inden for grundskolen er særlig tilbøjelige til også at få træning inden for ungdomsuddannelsen. De der fik træning inden for ungdomsuddannelsen er særlig tilbøjelige til også at få træning inden for videregående uddannelse. De der fik træning inden for uddannelsen er også særlig tilbøjelige til at få træning ved siden af uddannelsen. De der fik træning ved siden af uddannelsen er også særlig tilbøjelige til at få træning senere, efter afslutningen af uddannelsen. Dermed tenderer træning til at blive en livslang proces. Kønnet er uden betydning; kvinder og mænd har lignende tilbøjelighed til at gøre kompetenceudvikling til en livslang proces. Er træning fremmende for lyst og kompetencer til at innovere og starte? Ja, træning fremmer ofte lyst og især kompetencer til innovation og opstart. Lysten og kompetencen til innovation øges lige hyppigt for kvinder og mænd. Lysten og kompetencen til at starte øges hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Er træning til gavn i folks senere jobs? Træning gavner ofte folk i deres nuværende beskæftigelse, selvfølgelig især hvis de er selvstændige erhvervsdrivende, men også hvis de er ansatte. Mænd har hyppigere end kvinder gavn af træningen, både hvis de er selvstændige erhvervsdrivende og hvis de er ansatte. Er træning tæt koblet til iværksætteri og selvstændighed og løst koblet til andre karrierer? Ja, folk med træning er mere tilbøjelige end folk uden træning til at være i færd med at starte, at have til hensigt at starte, og til at eje og lede en etableret virksomhed. Omvendt er trænede mindre tilbøjelige end utrænede til at have andre beskæftigelser. Kønnet er uden betydning for disse koblinger. Giver træning en særlig høj indkomst? Ja, trænede har betydelig højere indkomst end utrænede. Jo mere træning, jo højere er indkomsten, også når vi kontrollerer for andre forhold, såsom køn, alder, uddannelse og beskæftigelse. Kønnet er uden betydning herfor, idet træning øger indkomsten for både kvinder og mænd. Ekspanderer læringen befolkningens involvering i entreprenørskab? Ja, folks uddannelse, træning, kompetence og netværk har hver en effekt på deres erhvervsbeskæftigelse hvorvidt de er entreprenører eller ej. Folk med lang højere uddannelse er særlig tilbøjelige til at blive entreprenører. Trænede folk er oftere entreprenører end utrænede folk, kompetente folk er oftere entreprenører end mindre kompetente folk, og folk der netværker er oftere entreprenører end folk der ikke netværker med en starter (Schøtt 2009). At lang uddannelse, træning, kompetence og netværk fremmer tilbøjeligheden til at blive entreprenør overrasker nok ikke, men det er væsentligt at se at hver bidrager til at ekspandere befolkningens involvering i entreprenørskab. Disse effekter på folks erhvervsbeskæftigelse vises i Figur B. Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark

13 Sammenfatning Danish Summary Figur B. Folks erhvervsbeskæftigelse formet af deres uddannelse, træning, kompetence og netværk Erhvervsbeskæftigelse Netværk Kompetence Træning Uddannelse Entreprenørens netværksorganisation Hvordan organiserer en entreprenør arbejdet? En entreprenør der har intention om at starte, er i færd med at starte, eller driver en virksomhed afhænger af og bruger mange 12 Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010

14 Sammenfatning Danish Summary slags ressourcer. En vigtig ressource er viden, både i form af tidligere læring fra uddannelse, træning og erfaring og i form af rådførsel med omgivelserne, både forhåndenværende bekendte og folk der kan opsøges og give råd. Entreprenører får råd fra en snæver eller bred kreds af rådgivere fra forskellige sfærer eller kontaktflader i entreprenørens liv. Entreprenørens relationer med disse rådgivere betegnes entreprenørens netværk af rådgivere, rådgivningsnetværk eller rådførselsnetværk, idet rådførslen er i fokus. Netværket er en organisation rundt om entreprenøren. Det er samlebåndet hvor entreprenøren samler information og andre ressourcer som knyttes sammen i entreprenørens arbejde, men arbejdet er mindre planlagt og mindre systematisk end et samlebånd. Arbejdet er heller ikke som et puslespil, for der mangler brikker og er brikker som ikke matcher andre. Arbejdet følger nok mere de forhåndenværende søms princip, som en bricolage hvor arbejdet bliver en konstruktion der udnytter og kombinerer tilgængelige ressourcer i omgivelserne, netop ressourcer der er i netværket, som derved rummer en social kapital. Netværkets ressourcer er en form for kapital i den udstrækning den kan bringe gavn, et udbytte der overstiger omkostningen, og kan være særlig gavnlig og dermed give en komparativ fordel. Organiseringen af netværket, netværksorganisationen, og måden netværket er organiseret rundt om entreprenøren, har forventeligt konsekvenser for det entreprenørielle foretagende. Denne forståelse af netværksorganiseringen udnytter teorier om organisationer, der kaldes ressourceafhængighedsteori og informationsprocesteori, hvor organisationers præstation betinges af deres evne til at opnå information og andre ressourcer og deres kapacitet til at kombinere og behandle dem effektivt og produktivt. Netværksorganisationen har organisatoriske egenskaber såsom dens størrelse og dens konfiguration af sfærer eller kontaktflader med ressourcer. Størrelsen af netværket omkring en entreprenør er den organisatoriske egenskab som oftest er undersøgt. Størrelse indikerer mængden af information og andre ressourcer som kan opnås. Størrelsen af en entreprenørs netværk har i tidligere undersøgelser vist sig at have en positiv effekt på entreprenørens præstation, især overlevelse, fortjeneste og vækst, og også for innovation, eksport og forventning til vækst (Schøtt 2009). Netværksorganisationen kan også bringe fordele ved andre egenskaber end dens størrelse. Nogle slags relationer og nogle konfigurationer af relationer kan rumme fordele. Social kapital rummes især i netværk med et bredt spektrum af vidt forskellige kontakter, i netværk med svage bånd til kontakter, i netværk med tætte relationer indbyrdes imellem kontakterne, i netværk der giver autonomi og handlefrihed til aktøren i centrum, og i netværk med huller imellem kontakterne. Her fokuserer jeg på netværkets konfiguration af sfærer eller kontaktflader til omgivelserne omkring entreprenøren. Så spørgsmålene er: Hvordan er netværket organiseret? Mere specifikt: Organiserer entreprenører typisk en kreds af rådgivere som er stor eller lille? Hvad er sfærerne eller kontaktfladerne i omgivelserne hvor entreprenøren har sine rådgivere? Hvordan er nogle sfærer eller kontaktflader særlig betydelige eller prominente? Hvordan er kontaktfladers betydningsfuldhed eller sfærers prominens betinget af den nationale kultur? Entreprenører har netværk af vidt forskellig størrelse, viser det sig i undersøgelsen. Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark

15 Sammenfatning Danish Summary Nogle få entreprenører fortæller at de ikke rådfører sig med nogen om deres foretagende, mens andre entreprenører snakker med over et dusin rådgivere. I gennemsnit bruger entreprenører omkring en håndfuld rådgivere. Men entreprenører er meget forskellige fra hinanden i størrelsen af deres netværk. Omgivelserne omkring en entreprenør er ikke en homogen masse af kontakter, men består af forskellige kontaktflader. Undersøgelsen afdækker fem kontaktflader eller sfærer i en entreprenørs netværk: privatsfæren af entreprenørens familie og venner jobsfæren af entreprenørens chef og arbejdskolleger professionelle sfære af revisor, advokat og bankrådgiver markedssfæren af samarbejdspartnere, konkurrenter, leverandører og kunder entreprenørskabssfæren af mentorer, offentlige erhvervsvejledere, investorer, udenlandske kontakter, kontakter der er kommet fra udlandet, forskere og opfindere. Disse fem sfærer eller kontaktflader giver oftest forskellige slags råd. Privatsfæren giver nok oftest støtte og opmuntring, men undertiden nedvurdering og fraråd. Jobsfæren giver nok ofte inspiration og sparring. Den professionelle sfære tilbyder kodificeret viden. Markedssfæren giver nok mest information om forretningsmuligheder. Entreprenørskabssfæren giver nok mest tavs, uformel og ukodificeret viden om entreprenørskabens kunst. Nogle entreprenører rådfører sig mest med privatsfæren, andre entreprenører rådfører sig mest i jobsfæren, andre entreprenører konsulterer mere i den professionelle sfære, andre entreprenører opsøger mest markedssfæren, mens andre entreprenører især rådfører sig med entreprenørskabssfæren. Så for en entreprenør er nogle sfærer særlig prominente, mens andre sfærer er betydningsløse. For en entrenør afhænger prominensen eller betydningsfuldheden af en sfære af den national kontekst. Jo mere rationalistisk-verdslig kulturen er modsat traditionel kultur jo mindre prominent er privatsfæren, og jo mere prominente er jobsfæren, den professionelle sfære, markedssfæren og entreprenørskabssfæren. Fremmes netværksorganiseringen af træning? De organisatoriske egenskaber ved netværket afhænger også af entreprenørens personlige karakteristika. Privatsfæren er særlig prominent for entreprenører i den allertidligste fase, og som er unge og kvinder. Træning øger størrelsen af netværket betydeligt, træning øger betydningsfuldheden af den professionelle sfære og træning øger også prominensen af markedssfæren. Trænede entreprenører investerer dermed deres trænings-baserede humane kapital i skabelsen af social kapital i form af store netværk der rummer værdifulde ressourcer som kan øge deres præstation og bringe komparative fordele. Fremmer netværksorganiseringen innovation, eksport og vækstforventning? Præstationen omfatter entreprenørers innovation, eksport og vækst-forventning. Analyserne viser at præstationer påvirkes af netværksorganiseringen. Størrelse på netværk fremmer eksport og vækst-forventning. Prominens af entreprenørskabssfæren og prominens af markedssfæren fremmer innovation. Ekspansiv entreprenørskab betegner her den entreprenørskab der er særlig innovativ, eksporterende og vækstforventende. Vi vil så sige at entreprenørskab er ekspansiv i den grad den er innovativ, eksporterende og vækstforventende. Ligeledes kalder vi en 14 Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010

16 Sammenfatning Danish Summary entreprenør ekspansiv i den udstrækning entreprenøren innoverer, eksporterer og forventer vækst. Hvorvidt landets entreprenører er ekspansive afhænger af deres uddannelse, træning, kompetence og netværk, på de måder at entreprenører med lang videregående uddannelse, med træning, med entreprenøriel kompetence, og med store netværk med prominens i markedssfæren og den professionelle sfære tenderer til at være særlig ekspansive. Disse effekter på ekspansivitet afbildes i Figur C. Figur C. Entreprenørers ekspansivitet formet af deres uddannelse, træning, kompetence og netværk Ekspansivitet Netværksorganisering Entreprenøriel kompetence Træning Uddannelse Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark

17 Sammenfatning Danish Summary Samfundets vilkår for iværksætteri påvirker niveauet i iværksætteriet Danmark og andre lande Hvad er niveauet i entreprenørskab i Danmark? Mere specifikt: Er udviklingstendensen i niveauet opadgående, stabil, eller nedadgående? Hvor højt er niveauet i Danmark sammenlignet med andre udviklede lande? Det danske niveau af iværksætteri i opstartsfasen, målt som voksenbefolkningens rate af iværksættere der er i færd med at starte eller lige har startet en virksomhed, er faldet under krisen og er nu noget lavere end det typisk er for de udviklede lande. Men når vi måler den allertidligste fase, fasen hvor folk har en intention om at starte inden for overskuelig fremtid, så ser vi i Danmark i 2010 en ny stigning i raten af folk der har til hensigt at starte ny virksomhed inden for de næste få år. Denne nylige stigning i intentioner i Danmark kan betragtes som en forløber, en tidlig eller ledende indikator, for en kommende stigning i opstartsraten. Men vilkårene for at omsætte en intention om at starte til handling kan jo være lammende, så derfor skal vi ikke forvente at den stigende interesse udløser en markant ny stigning i iværksætteriet. Hvordan er de nationale rammevilkår for entreprenørskab i Danmark? Mere specifikt: Er kulturelle og institutionelle vilkår i Danmark under forbedring eller forringelse? Hvor gode er vilkårene i Danmark sammenlignet med betingelserne i andre lande? Ved ekspertvurderinger har vi opnået indikatorer på rammevilkår i Danmark og i andre lande igennem de senere år. De 14 rammevilkår omfatter 4 kulturelle vilkår individualisme som en kulturel værdi, prestige af iværksætteren som erhvervsbeskæftigelse, uddannelse og træning i entreprenørskab, befolkningens færdigheder i entreprenørskab samt 10 institutionelle vilkår: mulighederne for entreprenørskab, finansielle ressourcer, regeringspolitik for entreprenørskab, offentlige støtteprogrammer, overførsel af teknologi til erhvervslivet, kommerciel og juridisk infrastruktur, markedets åbenhed for ny virksomhed, den teknisk-fysiske infrastruktur, ophavsrettigheder og patentsystem, samt støtteforanstaltninger til vækst-entreprenørskab. De fleste af rammevilkårene i Danmark er blevet bedre igennem de senere år. Nogle få af vilkårene er stagnerende. Få af vilkårene er alvorligt forringede igennem de senere år, mest adgangen til kapital. Alt i alt er rammen for dansk iværksætteri igennem de senere år blevet mere favorabel. Til trods for forbedringerne, så er vilkårene i Danmark stadig omkring midten i sammenligninger med de andre udviklede lande. De fleste rammevilkår i Danmark er som de typisk er i de udviklede lande, enkelte vilkår er betydeligt bedre i Danmark, og enkelte vilkår er betydeligt ringere i Danmark end typisk blandt de udviklede lande, så alt i alt er rammen i Danmark ret typisk. Hvad er den nationale dynamik i entreprenørskab? Mere specifikt: Hvordan påvirker de kulturelle vilkår hinanden? Hvordan er de institutionelle betingelser relateret til hinanden? Hvad er de særskilte effekter fra de kulturelle og institutionelle rammebetingelser på entreprenørskab? Rammevilkårene i et land påvirker niveauet af iværksætteri i landet betydeligt, viser en statistisk analyse af de udviklede lande. Befolkningens færdigheder fremmes betydeligt af undervisning i iværksætteri, og af værdien af individualisme i landet. Mulighederne for iværksætteri fremmes betydeligt af de mere konkrete institutionelle rammer. Gode 16 Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010

18 Sammenfatning Danish Summary muligheder i landet koblet med gode færdigheder i befolkningen fremmer niveauet af iværksætteri i samfundet. Den nære sammenhæng mellem rammevilkår og niveauet i iværksætteri illustreres af Danmarks position. Danmarks rammevilkår har været som typisk for udviklede lande (over det seneste årti, som helhed). Den generelle sammenhæng mellem vilkår og niveau, medfører at niveauet i Danmark har været som typisk for udviklede lande. Den tætte kobling mellem rammerne og aktivitetsniveauet illustreres også af USA. USA har haft de bedste rammevilkår, alt i alt, for iværksætteri, ifølge målingerne i GEM (over det seneste årti, som helhed). Disse rammevilkår gør at niveauet i USA har været særdeles højt, et af de højeste blandt de udviklede lande. Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark

19

20 Chapter 1. Introduction: are training and networking forming human and social capital? Once upon a time, entrepreneurship was considered something people might do if they were gifted and inspired. Success was considered the result of a gift, received at birth, the result of bringing the gift to fruition, and the successful business might bring a glorious reputation to its founder. Failure was often attributed to lack of such a gift, and the failure would bring disrepute to the starter. Considered a matter of gift and inspiration, entrepreneurship did not involve learning. The conception of entrepreneurship changed. Entrepreneurship came to be considered something that can be learned. Learning could come through trial and error in solitude. Success was considered the result of hard work, through a series of trials and errors, conducted in solitude. Considered something learnable by experiencing trials and errors in solitude, entrepreneurship did not involve instruction or learning from others. The conception is changing again. Nowadays, entrepreneurship is considered learnable, both as codified knowledge that can be acquired through formal instruction and education and as tacit knowledge that can be acquired as advice, as know-how and as experiential learning, for example as apprentice in a business. Educators and policy-makers are now busy creating and extending instruction in entrepreneurship, so that more levels and kinds of education will include instruction in entrepreneurship, so that more pupils, students and adults will learn entrepreneurship, so that they will learn more elements of entrepreneurship, not only things like developing a business plan, planning production and targeting sales, but also will learn the very inception of the entrepreneurial process such as nurturing motivation, pursuing interests, generating bold ideas, elaborating sketches and evaluating feasibilities. Entrepreneurship can be conceptualized as the activity that comprises discovering opportunities and the exploitation of opportunities in existing and new firms. The activity is now institutionalized and supported in society, with a social role for performing the activity, the vocation called the entrepreneur (Christensen 2005, Swedberg 2000). It may therefore be fruitful to focus on the people who may become involved and perform the activity and the learning affecting their involvement and performance. I here investigate people s learning through their education in entrepreneurship, their training in starting a business, and their networking through which they may learn, and investigate how people s learning expands their involvement in entrepreneurship and how entrepreneurs learning expands their innovation, exports and expectations for growth. Training creates human capital in the heads and minds of people, who then as entrepreneurs utilize their human capital to pursue, select and nurture Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark