UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ ÅRSRAPPORT 2005 ANNUAL REPORT

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ ÅRSRAPPORT 2005 ANNUAL REPORT

Nutserinermi assigiinngissuteqassappat qallunaatuua atuuppoq. Ved tilfælde af uoverenstemmelser mellem den grønlandske, danske og engelske version er den danske gældende. In case of discrepancies between the greenlandic, danish and english version, the danish version is valid. Assiliisoq / Fotos / Photographer: NunaMinerals, Jakob Lautrup Kalaallisuunngortitsisoq / Grønlandsk oversættelse / Greenlandic translation: Nukaaraq Eugenius Tuluttuunngortitsisoq / Engelsk oversættelse / English translation: Pernille Schmidt Goldermand Ilusissaanik suliarinnittut / Grafisk produktion / Graphic production: Info Design aps, Nuuk, www.infodesign.gl April 2006

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ ÅRSRAPPORT 2005 ANNUAL REPORT IMARISAI: Ingerlatseqatigiiffik pillugu paasissutissat.........3 Aqutsisut oqaaseqaataat.....................5 Kukkunersiuisut oqaaseqaataat................5 Immikkoortut pingaarnerit....................7 Anguniakkat periutsillu.......................9 Ingerlatseqatigiiffiup sammisai................11 Aningaasaqarnikkut ineriartorneq.............15 Piginnittuunermut ilusiliineq..................19 Piffissap naanerata kingorna pisimasut..........19 Aqutsinermut tunngasut....................21 Akuersissuteqarfiit.........................23 Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq.............33 2005-imut angusanut naatsorsuutit............38 Naleqqatigiissaarineq 31.12.2005..............39 2005-imut nammineq aningaasaatit naatsorsorneri...........................40 2005-imut aningaasat kaaviiaartinnerinik naatsorsuineq...........................41 Nassuiaatit...............................42 INDHOLDSFORTEGNELSE: Selskabsoplysninger.........................2 Ledelsespåtegning..........................4 Revisionspåtegning..........................4 Hovedpunkter.............................6 Mål og strategi.............................8 Selskabets aktiviteter.......................10 Økonomisk udvikling.......................14 Ejerstruktur...............................18 Begivenheder efter periodens udløb............18 Ledelsesforhold...........................20 Koncessioner.............................22 Anvendt regnskabspraksis...................32 Resultatopgørelse for 2005..................38 Balance pr. 31.12.2005.....................39 Egenkapitalopgørelse for 2005................40 Pengestrømsopgørelse for 2005...............41 Noter...................................42 CONTENTS: Company details...........................2 Statement by Management on the annual report...4 Auditors report............................5 Main events...............................6 Objective and strategy.......................8 The Company s activities.....................10 Financial review...........................14 Ownership structure.......................18 Events after the balance sheet date............19 Management............................20 Licences.................................22 Accounting policies........................32 Income statment for 2005...................38 Blance sheet at 31 December 2005............39 Statement of changes in equity for 2005........40 Cash flow statement for 2005................41 Notes...................................42 1

Selskabsoplysninger NunaMinerals A/S Reg.nr. 247544 Hjemstedskommune: Nuuk Ger-nr.: 21174548 Telefon +299 32 34 55 Telefax +299 32 30 96 Mail: info@nunaminerals.com Hjemmeside: www.nunaminerals.com Bestyrelse Ove Rosing Olsen (formand) Jesper Sand Damtoft (næstformand) Vagn Hansen Andersen Johan Magnus Ericsson Carsten Michael Berger Direktion Ole Christian Anthon Christiansen Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Godkendt på selskabets generalforsamling, den 11. maj 2006 Dirigent Wilhelm Malling Company details NunaMinerals A/S Reg no 247544 Registered in: Nuuk Ger no: 21174548 Telephone +299 32 34 55 Telefax +299 32 30 96 Mail: info@nunaminerals.com Homepage: www.nunaminerals.com Supervisory Board Ove Rosing Olsen (Chairman) Jesper Sand Damtoft (Vice-Chairman) Vagn Hansen Andersen Johan Magnus Ericsson Carsten Michael Berger Executive Board Ole Christian Anthon Christiansen Company auditor Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab The Annual General Meeting adopted the annual report on 11 May 2006 Chairman of the General Meeting Wilhelm Malling 2

Ingerlatseqatigiiffik pillugu paasissutissat NunaMinerals A/S Reg.nr. 247544 Nalunaarsorneqarfia: Nuuk Ger-nr.: 21174548 Telefon +299 32 34 55 Telefax +299 32 30 96 Mail: info@nunaminerals.com Nittartagaq: www.nunaminerals.com Siulersuisut Ove Rosing Olsen (siulittaasoq) Jesper Sand Damtoft (siulittaasup tullia) Vagn Hansen Andersen Johan Magnus Ericsson Carsten Michael Berger Pisortaqarfik Ole Christian Anthon Christiansen Kukkunersiuisut Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ingerlatseqatigiiffiup 11. maj 2006 ataatsimeersuarnerani akuerineqarput Ataatsimiinnermik aqutsisoq Wilhelm Malling 3

Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2005 for NunaMinerals A/S. Til aktionærerne i NunaMinerals A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling, resultat samt pengestrømme. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Vi har revideret årsrapporten for NunaMinerals A/S for regnskabsåret 2005, der aflægges efter årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Direktion Bestyrelsen Nuuk den 25. februar 2006 Ole Christian Anthon Christiansen Direktør Ove Rosing Olsen (formand) Chefdistriktslæge DEN UDFØRTE REVISION Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Revision har ikke givet anledning til forbehold. Jesper Sand Damtoft (næstformand) Geolog, direktør KONKLUSION Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansiel stilling pr. 31.12.2005 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2005 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Nuuk, den 25. februar 2006 Vagn Hansen Andersen Direktør Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Johan Magnus Ericsson Civilingeniør, direktør Peter A. Wistoft Statsautoriseret revisor Claus Bech Statsautoriseret revisor Carsten Michael Berger Statsautoriseret ejendomsmægler, direktør Statement by Management on the annual report We have today presented the annual report of NunaMinerals A/S for 2005. The annual report has been presented in accordance with the Danish Financial Statements Act. We consider the applied accounting policies appropriate for the annual report to provide a true and fair view of the Company s financial position, results and cash flows. We recommend the annual report for adoption at the Annual General Meeting. Executive Board Ole Christian Anthon Christiansen Executive Officer Supervisory Board Ove Rosing Olsen (Chairman) Chief district medical officer Jesper Sand Damtoft (Vice-Chairman) Geologist, Executive Officer Vagn Hansen Andersen Executive Officer Johan Magnus Ericsson Civil engineer, Executive Officer Carsten Michael Berger State authorised real property agent, Executive Officer 4 Nuuk, 25 February 2006

Aqutsisut oqaaseqaataat Kukkunersiuisut oqaaseqaataat Ullumi ulloq NunaMinerals A/S ip 2005-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa saqqummiupparput. Ukiumoortumik nalunaarusiaq ukiumoortumik naatsorsuusiorneq pillugu inatsit malillugu suliaavoq. Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq naleqquttutut isigaarput, taamaalilluni ingerlatseqatigiiffiup pigisai akiitsuilu, aningaasaqarnikkut inissisimanera, angusai kiisalu aningaasanik kaaviiaartitsinera pillugu ukiumoortumik nalunaarusiap eqqortumik paasinartillugit. Ukiumoortumik nalunaarusiap ataatsimeersuarnermi akuerineqarnissaa inassutigaarput. Nuuk ulloq 25. februar 2006 Pisortaqarfik Ole Christian Anthon Christiansen Pisortaq Siulersuisut Ove Rosing Olsen (siulittaasoq) Nakorsaaneq Jesper Sand Damtoft (siulittaasup tullia) Ujarassiooq, pisortaq Vagn Hansen Andersen Pisortaq Johan Magnus Ericsson Civilingeniør-i, pisortaq NunaMinerals A/S imi piginneqataasunut. NunaMinerals A/S ip 2005-imut ukiumoortumik naatsorsuutaani nalunaarusiaq kukkunersiorparput, naatsorsuusiorneq pillugu inatsit danskillu naatsorsuusiornermik ilitsersuutaat malillugu suliarineqarsimasoq. Ingerlatseqatigiiffiup aqutsisuisa ukiumoortumik nalunaarusiaq akisussaaffigaat. Uagut akisussaaffitsinnut tunngaviuvoq ukiumoortumik nalunaarusiap kukkunersiorneratigut isummernermik saqqummiussinissarput. KUKKUNERSIUINEQ SULIARINEQARTOQ Kukkunersiuineq suliaraarput danskit kukkunersiuinermi najoqqutaat naapertorlugit. Najoqqutassani piumasarineqarpoq kukkunersiuineq pilersaarusiussagipput suliarissagippullu ukiumoortumik nalunaarusiaq annertuunik kukkuneqannginnissaa qulakkeerniarlugu. Kukkunersiuinermut ilaapput paasissutissat ukiumoortumik nalunaarusiami kisitsisit paasissutissallu taaneqartut uppernarsiniarlugit misissuillattaarisarneq. Kukkunersiuinermi aamma isummerfigineqarput aqutsisut naatsorsuusioriaaseq atorsimasaat kiisalu aqutsisut naliliineri pingaarutillit kiisalu ukiumoortumik nalunaarusiap ataatsimut isigalugu saqqummiunneqarnera naliliiffigissallugit. Isumarput malillugu kukkunersiuineq suliarineqartoq isummernitsinnut naammattunik tunngavissiisoq. Kukkunersiuinermi immikkut uparuaanissaq peqqutissaqarsimanngilaq. ISUMMERNEQ Isumarput malillugu ukiumoortumik nalunaarusiap ingerlatseqatigiiffiup pigisaanik, akiitsuinik aningaasaqarnikkullu 31.12.2005 inissisimanera eqqortumik paasissutissiisoq kiisalu ingerlatseqatigiiffiup 2005-imut ukiumoortumik naatsorsuutaani pigisatigut aningaasanillu kaaviiaartitsinikkut angusai naatsorsuuserineq pillugu inatsisinik aamma danskit naatsorsuuserinermi ilitsersuutaanik eqquutsitsisimasut. Nuuk, ulloq 25. februar 2006 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Carsten Michael Berger Naalagaaffimmit akuerisaalluni illunik tuniniaasoq, pisortaq Peter A. Wistoft Statsautoriseret revisor Claus Bech Statsautoriseret revisor Auditors report To the shareholders of NunaMinerals A/S. We have audited the annual report of NunaMinerals A/S for the financial year 2005, prepared in accordance with the Danish Financial Statements Act and Danish Accounting Standards. The annual report is the responsibility of the Company s Management. Our responsibility is to express an opinion on the annual report based on our audit. BASIS OF OPINION We conducted our audit in accordance with Danish Standards on Auditing. Those standards require that we plan and perform the audit to obtain reasonable assurance that the annual report is free of material misstatement. An audit includes examining, on a test basis, evidence supporting the amounts and disclosures in the annual report. An audit also includes assessing the accounting policies applied and significant estimates made by Management as well as evaluating the overall annual report presentation. We believe that our audit provides a reasonable basis for our opinion. Our audit has not resulted in any qualification. OPINION In our opinion, the annual report gives a true and fair view of the Company s financial position at 31 December 2005 as well as of the results of its operations and its cash flows for the financial year 2005 in accordance with the Danish Financial Statements Act and Danish Accounting Standards. Nuuk, 25 February 2006 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Peter A. Wistoft State Authorised Public Accountant Claus Bech State Authorised Public Accountant 5

Hovedpunkter NunaMinerals udtog i 2005 fem nye koncessioner og udvidede Storø-koncessionen væsentligt. Selskabet investerede 10,0 mio. kr. i sit hidtil mest omfattende efterforskningsprogram. Positive resultater af basisefterforskning i Paamiut, Qussuk og Fiskefjord, hvor der er lokaliseret nye, lovende prospekteringsområder for guld og platin. Analyseresultaterne fra Storø guld projektet foreligger endnu ikke i fuldt omfang, men forventes offentliggjort i april 2006. Store opstartsomkostninger i Nalunaq Gold Mine, men effektiviteten blev styrket i andet halvår 2005. Nalunaq Gold Mine, hvoraf NunaMinerals har en ejerandel på 17,5%, påvirkede selskabets 2005 resultat negativt med 5 mio. kr. HOVED- OG NØGLETAL 2001 2002 2003 2004 2005 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. 5 års hovedtal Nettoomsætning 2.650 2.052 1.550 83 15 Af- og nedskrivninger 367 342 388 (485) 245 Resultat før finansielle poster (5.029) (4.579) (1.786) (1.807) (5.302) Resultat før skat (14.302) 578 (1.008) (2.334) (12.937) Årets resultat (14.302) 578 (1.008) (2.334) (12.937) Egenkapital 17.135 24.686 26.061 49.001 77.762 Balancesum 18.089 25.763 26.980 50.902 79.796 Nøgletal Resultat pr. aktie (kr.) (45,50) 1,51 (2,47) (4,04) (15,99) Overskudsgrad (%) (190) (224) (115) (2.177) (35.347) Egenkapitalens forrentning (%) (63) 3 (4) (6) (20) Soliditetsgrad (%) 95 96 97 96 97 Indre værdi pr. aktie 54,51 64,34 63,89 84,79 96,11 Udbytte pr. aktie 0 0 0 0 0 Investeringer i materielle anlægsaktiver 101 539 67 48 2.140 Investeringer i immaterielle anlægsaktiver 0 0 2.168 3.708 9.281 Antal medarbejdere 11 9 5 5 6 DEFINITIONER Vellykket kapitaltilførsel styrkede selskabets økonomiske fundament med over 40 mio. kr. Lønmodtagernes Dyrtidsfond indtrådt som ny aktionær. NunaMinerals A/S resultat for 2005 før aktivering af efterforskningsomkostninger blev et underskud på 22,2 mio. kr. Efter aktivering af efterforskningsomkostninger havde selskabet et underskud på 12,9 mio. kr. Resultat pr. aktie = Overskudsgrad = Egenkapitalens forrentning = Soliditetsgrad = Resultat før skat Antal aktier Resultat før finansielle poster x 100 Nettoomsætning Årets resultat x 100 Gennemsnitlig egenkapital Egenkapital t x 100 Samlede aktiver NunaMinerals forventer i 2006 et underskud på ca. 22 mio. kr. før aktivering af efterforskningsomkostninger og et underskud på ca. 7 mio. kr. efter aktivering af efterforskningsomkostninger. Indre værdi pr. aktie = Egenkapital Antal aktier Udbytte pr. aktie = Udbytte Antal aktier Main events In 2005, NunaMinerals took out five new concessions and expanded the Storø concession significantly. The Company invested DKK 10.0 million in its so far most comprehensive exploration program. Positive results of basic exploration in Paamiut, Qussuk and Fiskefjord, where new, promising prospect areas for gold and platinum have been localised. The test results from the Storø gold project are still not fully available, but are expected published in April 2006. High start-up costs in Nalunaq Gold Mine, but efficiency was strengthened in the second interim of 2005. Nalunaq Gold Mine, of which NunaMinerals owns 17.5%, affected the Company's performance for 2005 negatively by DKK 5m. Successful contribution of capital strengthened the Company's financial foundation by more than DKK 40m. Lønmodtagernes Dyrtidsfond stepped in as new shareholder. NunaMinerals A/S performance for 2005 before capitalisation of exploration costs resulted in a loss of DKK 22.2m. After capitalisation of exploration costs, the Company's loss amounted to DKK 12.9m. NunaMinerals expects a loss of DKK 22m in 2006 before capitalisation of exploration costs and a loss of approx DKK 7m after capitalisation of exploration costs. 6

Immikkoortut pingaarnerit NunaMinerals 2005-imi akuersissutinik nutaanik tallimanik pissarsivoq aammalu Qeqertarsuarmi (Nuup Kangerluani) akuersissut annertuumik annertusitillugu. Ingerlatseqatigiiffiup manna tikillugu ujaasinermi annertunersaanut 10,0 mio. kr. aningaasaliiffigaa. Paamiuni, Qussummi aamma Fiskefjordimi tunngaviusumik ujaasinerit pitsaasunik angusaqarfiupput, tamakkunani kuultimik platin-imillu neriunaatilinnik nutaanik naammattoorsisoqarsimalluni. Qeqertarsuarmi kuultimik misissueqqissaarnerup inernera suli tamakkiisumik naammassineqanngilaq, naatsorsuutigineqarporli april 2006 saqqummiunneqassasoq. Nalunaq Gold Mine ip aallartisarnerani amerlasuunik aningaasartuuteqarneq, 2005 affaani kingullermi naammassinnissinnaaneq sakkortusineqarpoq. Nalunaq Gold Mine, tassannga Nuna- Minerals 17,5 %-inik piginneqataassuteqartoq, ingerlatseqatigiiffiup 2005-imi angusaanut 5 mio. kr.-nik ikinnerusunik sunniuteqarpoq. Aningaasaliissutinik iluatsittumik pissarsiornerup ingerlatseqatigiiffup aningaasatigut tunngavia 40 mio. kr.-nik pitsanngortinneqarpoq. Lønmodtagernes Dyrtidsfond piginneqataasunut ilannguppoq. NunaMinerals A/S ip ujaasinermi aningaasartuutit 2005-imi naatsorsuutinut ilanngutinnginneri angusai 22,2 mio. kr.-nik amigartoorfiupput. Ujaasinermi aningaasartuutit naatsorsuutinut ilanngutereernerini ingerlatseqatigiiffiup amigartoorutai 12,9 mio. kr.-upput. KISITSISIT PINGAARNERIT NAJOQQUTASSALLU 2001 2002 2003 2004 2005 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Ukiunut 5-inut kisitsisit pingaarnerit Ilanngaareerluni kaaviiaartitat 2.650 2.052 1.550 83 15 Atorunnaarsitsinerit nalikilliliinerillu 367 342 388 (485) 245 Aningaasaliinnginnermi angusat (5.029) (4.579) (1.786) (1.807) (5.302) Akileraannginnermi angusat (14.302) 578 (1.008) (2.334) (12.937) Ukiumi angusat (14.302) 578 (1.008) (2.334) (12.937) Namminerisamik aningaasaatit 17.135 24.686 26.061 49.001 77.762 Naleqqatigiissitsinermi angusat 18.089 25.763 26.980 50.902 79.796 Kisitsisit najoqqutassat Aktiakkaarlugit angusat (kr.) (45,50) 1,51 (2,47) (4,04) (15,99) Sinneqartoorsinnaassuseq (%) (190) (224) (115) (2.177) (35.347) Namminerisamik aning. erniaavi (%) (63) 3 (4) (6) (20) Akiliisinnaassuseqarneq (%) 95 96 97 96 97 Aktiat ataasiakkaarlugit nalingi 54,51 64,34 63,89 84,79 96,11 Aktiakkaarlugit agguagarsiat 0 0 0 0 0 Sanaartukkani atortunik pigisat 101 539 67 48 2.140 Sanaartukkani atortuunngitsunik pigisat 0 0 2.168 3.708 9.281 Sulisut amerlassusii 11 9 5 5 6 NASSUIAATIT Aktiakkaarlugit angusat = Sinneqartoorsinnaassuseq = Namminerisamik aningaasaatit erniaavi = Akiliisinnaassuseqarneq = Aktiat ataasiakkaarlugit nalingi = Akileraannginnermi angusat Aktiat amerlassusii Aningaasaliinnginnermi angusat x 100 Ilanngaareerluni kaaviiaartitat Ukiumi angusat x 100 Namminerisamik aningaasaatit agguaqatigiissinneri Namminerisamik aningaasaatit x 100 Pigisat katinneri Namminerisamik aningaasaatit Aktiat amerlassusii Aktiakkaarlugit agguagarsiat = Agguagarsiat Aktiat amerlassusii NunaMinerals 2006-imut naatsorsuutigaa ujaasinermi aningaasartuutit ilanngutinnginnerini 22 mio. kr. missaannik amigaartuussalluni, ujaasinermilu aningaasartuutit ilanngutereernerini 7 mio. kr.-nik amigartuussangalluni. FINANCIAL HIGHLIGHTS 2001 2002 2003 2004 2005 DKK 000 DKK 000 DKK 000 DKK 000 DKK 000 Five years key figures Revenue 2,650 2,052 1,550 83 15 Amortisation, depreciation and impairment losses 367 342 388 (485) 245 Profit/loss before financial income and expenses (5,029) (4,579) (1,786) (1,807) (5,302) Profit/loss before tax (14,302) 578 (1,008) (2,334) (12,937) Net loss for the year (14,302) 578 (1,008) (2,334) (12,937) Equity 17,135 24,686 26,061 49,001 77,762 Balance sheet total 18,089 25,763 26,980 50,902 79,796 DEFINITIONS Earnings per share = Profit margin = Return on equity = Profit/loss before tax Number of shares Profit/loss before financial income and expenses x 100 Revenue Net profit/loss for the year x 100 Average equity Ratios Earnings per share (DKK) (45.50) 1.51 (2.47) (4.04) (15.99) Profit margin (%) (190) (224) (115) (2,177) (35,347) Return on equity (%) (63) 3 (4) (6) (20) Equity ratio (%) 95 96 97 96 97 Equity value per share 54.51 64.34 63.89 84.79 96.11 Dividends per share 0 0 0 0 0 Investments in property, plant and equipment 101 539 67 48 2,140 Investments in intangible assets 0 0 2,168 3,708 9,281 Number of employees 11 9 5 5 6 Equity ratio = Equity x 100 Total assets Equity value per share = Equity Number of shares Dividends per share = Dividends Number of shares 7

Mål og strategi NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende virksomhed med basis i det grønlandske samfund. Grønland har en geologi, som er sammenlignelig med geologien i lande som Canada, Australien samt Sverige og Finland, hvor minedrift er betydende erhverv. Efter mere end 10 års pause er Grønland igen blevet et mineland. Guldmalm brydes i Nalunaq Gold Mine i Kirkespirdalen, og mineralet olivin brydes ved Fiskefjorden. Nye mineralprojekter forventes i løbet af de kommende år yderligere at styrke udviklingen af råstoferhvervet i Grønland. Selskabets strategi er at identificere projekter for fokuseret efterforskning. For sådanne projekter underbygges potentialet, og afhængig af kapitalforhold og markedsforhold stiler selskabet efter igangsætning af produktion og/eller etablering af samarbejde. Etablering af samarbejdsaftaler baseres på, at partnere i selskabets projekter optjener ejerandele i projekterne ved at tilføre projekterne yderligere teknisk kompetence og finansiel styrke. NunaMinerals vil udnytte selskabets unikke viden om ædel- og basismetaller, herunder i særdeleshed guld, til at indgå nye, forretningsmæssige aftaler med internationale samarbejdspartnere om efterforskning i Grønland. Selskabet råder over unik viden om mineralpotentialer og praktisk prospektering opsamlet gennem mange års efterforskning. PROJEKTPORTEFØLJEN Ved udgangen af 2005 råder NunaMinerals over følgende koncessioner: KONCESSIONER STØRRELSE EJERANDEL TYPE FOKUS STORØ 352 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld ISUA 179 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld og Zink BJØRNESUND 79 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld KANG 500 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld og Kobber FISKEFJORD 240 km 2 100% Efterforskning, eneret Platinmetaller PAAMIUT 182 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld KITAK 403 km 2 100% Efterforskning, eneret Nikkel Nalunaq Gold Mine A/S 22 km 2 17,50% Minedrift, eneret Guld Vestgrønland Efterforskning, ikke eneret Ædelmetaller Østgrønland Efterforskning, ikke eneret Ædelmetaller Objective and strategy NunaMinerals purpose is, on a commercial basis, to develop and utilise Greenland's natural mineral resources. The success criterion is to create profitmaking enterprise based in the Greenlandic society. Greenland's geology is comparable with the geology in countries such as Canada, Australia, Sweden and Finland, where mining is a significant business. After more than 10 years break, Greenland has again become a mining nation. Gold ore is mined in Nalunaq Gold Mine in Kirkespirdalen, and the mineral olivine is mined at Fiskefjorden. New mineral projects are expected to strengthen the development of the raw materials business in Greenland in the coming years. The Company's strategy is to identify projects for focused exploration. For such projects, the potential is supported and, depending on capital and market relations, the Company goes for initiation of production and/or establishment of cooperation. Establishment of cooperating agreements is based on the Company's project partners' earning ownership of the projects by adding further technical competency and financial strength to the projects. NunaMinerals will apply the Company's unique knowledge of precious metals and basic metals to enter into new business agreements with international cooperating partners on exploration in Greenland. The Company possesses unique knowledge of mineral potential and practical prospecting through many years of exploration. THE PROJECT PORTFOLIO By the end of 2005, NunaMinerals possesses the following exploration licences: 8

Anguniakkat periutsillu NunaMinerals ip siunertaraa aningaasarsiorneq tunngavigalugu Kalaallit Nunaata pinngortitami aatsitassatut isumalluutaanik ineriartortitsinissaq atorluaanissarlu. Iluatsitsinissamut tunngaviuvoq inuiaqatigiinni kalaallini aallaaveqartumik suliffeqarfimmik aningaasarsiuutaasinnaasumik pilersitsinissaq. Kalaallit Nunaanni nunap sannaa nunani soorlu Canada, Australien kiisalu Sverige aamma Finland-imi aatsitassarsiornermik inuussutissarsiorneq pingaaruteqarfiusuni, nunap sannaanut assersuunneqarsinnaavoq. Ukiut qulit sinnerlugit uninngareernermi Kalaallit Nunaat aatsitassarsiorfinngoqqippoq. Kuultimik aatsitassaq Napasorsuup Qooruani Nalunaq Gold Mine-imi piiarneqarpoq, sioqqallu olivin Fiskefjordenip eqqaani piiarneqarluni. Ukiut tulliuttut ingerlanerini aatsitassarsiornermi pilersaarutit Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiornerup ineriartortinneranik pitsanngorsaataasussatut naatsorsuutigineqarput. Ingerlatseqatigiiffiup periuseraa ujaasineq qitiutillugu suliniutinik paasisassarsiorneq. Taama suliniuteqarnerni periarfissat uppernarsineqassapput, aningaasatigullu inissisimaneq niueqatigiinnikkullu inissisimaneq apeqqutaallutik ingerlatseqatigiiffiup siunniuppaa tunisassiornernik aallartitsinissaq aamma /imaluunniit suleqatigiinnernik aallartitsinissaq. Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutinik aallartitsinerit tunngavigissavaat ingerlatseqatigiiffiup pilersaarutaani suleqatigiit pilersaarutinik piginneqataanissaq, pilersaarutit teknikkikkut piginnaasanik aningaasarsiornikkullu pitsanngorsaatinik pissarsitinnissaat. Ingerlatseqatigiiffiup aatsitassanik pinnersaatinik saviminernillu ilisimasaqarluarnera NunaMineralsip atorluarusuppaa, ilaatigut pingaartumik kuulti, Kalaallit Nunaanni ujaasinermi nunanit tamanit niueqatigiinnikkut nutaanik suleqateqalernissami. Ingerlatseqatigiiffik aatsitassatigut ilimagisanik ilisimasaqarluarpoq kiisalu ukiorpassuarni ujaasisarnikkut misissuisarnernik misilittagaqarluarluni. SULINIUTIT KATITERNEQARNERI 2005-ip naanerani NunaMinerals ip akuersissutit makku pigisarai: AKUERSISSUTEQARFIIT ANGISSUSIA PIGINNEQ. SUUNERA AALLUSSAT STORØ - Qeqertarsuaq 352 km 2 100% Ujaasineq, kisermaassineq Kuulti ISUA 179 km 2 100% Ujaasineq, kisermaassineq Kuulti - Zink BJØRNESUND - Allumersat 79 km 2 100% Ujaasineq, kisermaassineq Kuulti KANG - Kangerluarsunnguup Tasersua 500 km 2 100% Ujaasineq, kisermaassineq Kuulti - Kanng. FISKEFJORD - Niaqunngunaq 240 km 2 100% Ujaasineq, kisermaassineq Platinmetaller PAAMIUT 182 km 2 100% Ujaasineq, kisermaassineq Kuulti KITAK 403 km 2 100% Ujaasineq, kisermaassineq Nikkel Nalunaq Gold Mine A/S 22 km 2 17,50% Piiaaneq, kisermaassineq Kuulti Vestgrønland - Kitaa Ujaasineq, kisermaassinani Saff. akimuut Østgrønland - Tunu Ujaasineq, kisermaassinani Saff. akimuut LICENCES SIZE OWNERSHIP TYPE FOCUS STORØ 352 km 2 100% Exploration, exclusive Gold ISUA 179 km 2 100% Exploration, exclusive Gold and zink BJØRNESUND 79 km 2 100% Exploration, exclusive Gold KANG 500 km 2 100% Exploration, exclusive Gold and copper FISKEFJORD 240 km 2 100% Exploration, exclusive Platinum metals PAAMIUT 182 km 2 100% Exploration, exclusive Gold KITAK 403 km 2 100% Exploration, exclusive Nickel Nalunaq Gold Mine A/S 22 km 2 17,50% Mining, exclusive Gold West Greenland Exploration, non-exclusive Precious metals East Greenland Exploration, non-exclusive Precious metals 9

Selskabets aktiviteter NunaMinerals har i 2005 undergået en kraftig udvikling. Organisationen er i årets løb blev udbygget væsentligt fra to fastansatte medarbejdere til i alt seks medarbejdere gennem ansættelse af en økonomichef, en seniorgeolog samt to projektgeologer. Med en kompetent teknisk-administrativ stab er selskabet således rustet til et øget aktivitetsniveau fremover. Denne kompetence gør det muligt at føre selskabets strategi ud i livet nemlig at gennemføre en målrettet udvikling af selskabets efterforskningsportefølje, hvoraf Storø guld projektet er selskabets mest fremskredne 100% ejede guldprojekt. I foråret 2005 udtog NunaMinerals fem nye koncessioner og udvidede Storø-koncessionen væsentligt. De nye koncessioner befinder sig alle inden for samme logistikområde som Storø-koncessionen, dvs. i og ved Nuuk fjorden. Derved mindskes efterforskningsomkostningerne, idet dyre fællesfaciliteter og tjenesteydelser kan deles. EFTERFORSKNINGEN Der blev i alt brugt 10,0 mio. kr. på efterforskningsaktiviteter i 2005 fordelt med 80% på Storø-koncessionen og resten på de øvrige koncessioner og feltforberedende arbejde. Af feltomkostningerne er de 9,3 mio. kr. aktiverede og de 0,7 mio. kr. driftsført. NunaMinerals mest omfattende efterforskning i 2005 er foregået i Storø-koncessionen, hvor der i juli blev etableret en basecamp og opsat en borerig. I perioden juli-august blev der boret 3893 meter kerneboringer fordelt på 24 huller. Analyseresultaterne fra Storøboringerne forventes at være i hus i april, hvorefter selskabet kommer med en meddelelse. Efterforskningen har derudover været koncentreret om Paamiut- og Fiskefjords-koncessionerne, hvor der er gennemført græsrodsefterforskning med positive resultater. Der er nu identificeret områder for en mere målrettet prospektiv efterforskning. I Paamiut-koncessionen er der lokaliseret grønstensbælter samt løsmasser rige på guld. I Fiskefjords-koncessionen er der lokaliseret platinmetaller i magmatiske bjergarter. Endvidere er der i et område i Qussuk-prospektet lokaliseret områder rige på guld igen i grønstensbælter. I de øvrige nye koncessioner er der udført en indledende græsrodsefterforskning, som vil blive udbygget i 2006. I Kitak-koncessionen har samarbejdspartneren Inco Ltd. gennemført efterforskning, dog uden større succes. De opnåede resultater viser med tydelighed, at det er muligt at lokalisere nye områder i Grønland, hvor der er særligt gode chancer for at gøre egentlige fund. Det er opmuntrende resultater, som vil inspirere selskabet til at gennemføre en målrettet indsats i løbet af de kommende år for at definere boreprojekter. Det er en del af NunaMinerals strategi at have en portefølje af gode efterforskningsprojekter på forskellige stadier. Målet er i løbet af få år at opbygge en stærk projektportefølje for at gøre selskabet endnu mere interessant for selskabets aktionærer. Samtidig er det væsentligt, at selskabets aktiviteter gennemføres systematisk, målrettet og med kvalitet. NunaMinerals ønsker at gøre nye mineralfund kosteffektivt og uden unødige forsinkelser. I denne forbindelse har selskabet været primus motor i bestræbelserne på at etablere et fuldt akkrediteret analyselaboratorium i Nuuk. Dette vil dels mindske omkostningerne til analyser, men nok så vigtigt forøge analysehastigheden og dermed effektiviteten i efterforskningen betragteligt. Et analyselaboratorium i Nuuk vil således gøre det muligt at gennemføre flere feltsæsoners arbejde på blot en enkelt sæson, idet det bliver muligt at lave opfølgende prospektering to-tre gange pr. sæson. I 2005 etablerede Activation Laboratories Ltd. et Sample Preparation Laboratory i Nuuk. Arbejdet omkring etableringen af analyselaboratoriet fortsætter i 2006. 10 The Company s activities In 2005, NunaMinerals has developed significantly. During the year, the organisation has expanded significantly from two permanent employees to a total of six employees through employment of a Chief financial officer, a senior geologist as well as two project geologists. With a competent technical administrative staff, the Company is as such ready for increased activity in future. This competency enables the Company to carry out its strategy namely to carry out targeted development of the Company's exploration portfolio of which the Storø gold project is the Company's most progressive wholly-owned gold project. In the spring of 2005, NunaMinerals took out five new concessions and expanded the Storø concession significantly. The new concessions are all located within the same logistic area as the Storø concession, ie in and at the Nuuk Fiord. Thereby, the exploration costs are lowered as expensive joint facilities and services can be shared. EXPLORATION A total of DKK 10.0m was spent on exploration activities in 2005 allocated by 80% to the Storø concession and the rest to the other concessions and field preparatory work. Of the field costs, DKK 9.3m has been capitalised and DKK 0.7m has been taken to operations. NunaMinerals most comprehensive exploration in 2005 has taken place in the Storø concession where a base camp was established in July and a drilling rig was set up. In the period July to August, 3893 metres churn drillings were carried out allocated into 24 holes. The test results of the Storø drillings are expected in April, after which the Company will make an announcement. Apart from these, the exploration has been focused on the Paamiut and Fiskefjord concessions where grassroot exploration has been carried out with positive results. Areas of more focused prospective exploration have now been identified. In the Paamiut con-

Ingerlatseqatigiiffiup sammisai NunaMinerals 2005-imi annertuumik ineriartortinneqarpoq. Ukiup ingerlanerani allaffimmi aalajangersimasumik sulisut marluusut maanna katillugit arfinilinngorput, atorfinitsinneqarlutik aningaasaqarnermut pisortaq, ujarassiooq misilittagalik aamma ujarassiuut marluk pilersaarusiortut. Teknikkikkut-allaffissornikkut piginnaasalinnik sulisoqarnikkut ingerlatseqatigiiffik siunissami sammisaminik annertusititsinissaminut piukkunnarsarluarpoq. Taama piginnaasaqarnikkut ingerlatseqatigiiffiup pilersaarutai piviusunngortinneqarsinnaapput tassalu ingerlatseqatigiiffiup ujaasinikkut katiterinera siunertalimmik ineriartortinneqarnissaa, taakkunannga Qeqertarsuarmi kuulti pillugu pilersaarutaa ingerlateqatigiiffup tamakkiisumik pigisaani siuarsimanerulluni. 2005-ip upernaavani NunaMinerals akuersissutinik nutaanik tallimanik pissarsivoq Qeqertarsuarmilu akuersissut annertusitingaatsiarlugu. Akuersissutit nutaat tamarmik Qeqertarsuarmi akuersissutip eqqaaniipput, taassalu Nuup Kangerluani eqqaanilu. Taamaalilluni ujaasinermi aningaasartuutit ikilissapput, ataatsimut atortorissaarutit kiffartuussutillu akisoqisut ataatsimoorunneqarsinnaammata. UJAASINEQ 2005-imi ujaasinernut katillugit 10,0 mio. kr. atorneqarput, 80 %-ii Qeqertarsuarmi akuersissummut sinnerilu akuersissutinut allanut kiisalu asimi piareersaatitut suliaqarnernut. Asimi aningaasartuutini 9,3 mio. kr. atorneqareerput, 0,7 mio. kr. ingerlatsinermut inissinneqarlutik. NunaMinerals ip 2005-imi ujaasinerata annersaa Qeqertarsuarmi ingerlanneqarpoq, juli p ingerlanerani aallaarsimaarfik pilersinneqarluni qillerutinillu ikkussuisoqarluni. Piffissami juli-august sullulinnik qillerinerit meterinik 3893-inik takissuseqarput, qilleriffinnut 24-nut agguarneqarlutik. Qeqertarsuarmi qillerinernit misissueqqissaarnerit inerneri aprilimi naammassissangatinneqarput, pissarsiarineqarpata ingerlatseqatigiiffik nalunaaruteqartussaalluni. Tamakku saniatigut ujaasinerni aallunneqarput Paamiuni aamma Fiskefjordimi akuersissuteqarfiit, tamaani aallarniutaasumik ujaasineq pitsaasunik angusaqarfiusimalluni. Maanna sumiiffikkaat nalerarsineqartut siunertaqarnerusumik ujaasiffigineqassapput. Paamiuni akuersissuteqarfimmi qaarsuni qorsunni ikialinni tiggusimasunilu kuulteqarfinnik nalerarsisoqarpoq. Fiskefjordimi qaarsuni aanngaqarfiusuni savimernit platin-it nalerarsineqarput. Qussuup eqqaani ujaasiffimmi kuulteqarfiit annertuut nalerarsineqarput aamma qaarsuni qorsunni ikialinni. Akuersissuteqarfiusuni allani aallarniutaasumik ujaasineq ingerlanneqarpoq, 2006-imi annertusitinneqartussaq. Akuersissuteqarfimmi Kitak-mi suleqatigisaq Inco Ltd. ujaasivoq, annertunerusumik iluatsitsiffiunngitsumik. Inernerit anguneqartut malunnartumik takutippaat Kalaallit Nunaanni sumiiffinni nutaanik nalerarsisoqarsinnaalluartoq, nassaavinnissamut periarfissaqangaatsiarluni. Angusat isumalluarnartut ukiuni tulliuttuni qillerinernit paasisat nassuiarniarlugit ingerlatseqatigiiffik siunertalimmik suliniuteqalertussaavoq. NunaMinerals ip pilersaarutaanut ilaavoq ujaasinernit katitikkanik pilersaarutit assigiinngitsunik inissisimaffilinnik pitsaasunik peqalernissaq. Ukiup ingerlanerani pilersaarutaavoq ingerlatseqatigiiffimmik piginneqataasunut soqutiginarnerulersinniarlugu pilersaarutitigut katitikkanik pitsaasumik inerisaanissaq. Pingaaruteqarportaaq ingerlatseqatigiiffiup sammisaasa aaqqissuussamik, siunertaqartumik pitsaassuseqartumillu ingerlattarnissaat. NunaMinerals ip kissaatigaa aatsitassat nassaat nutaat aningaasartuutitigut sunniuteqarluassasut pisariaqanngitsumillu kinguarsarneqassanngitsut. Tamatumunnga atatillugu ingerlatseqatigiiffik Nuummi laboratoriamik misissueqqissaartarfimmik akuerisaasumik pilersitsiniarnermi siuttuusimavoq. Taamaalilluni misissueqqissaarinernut aningaasartuutit ikilissapput, aammali pingaaruteqarluni misissueqqissaarinerit sukkatsinnerussammata taamaalillunilu ujaasineq annertuumik pisariinnerulersillugu. Nuummi misissueqqissaariffeqalerpat aasaanerani asimi misissuinerit arlallit aasami ataasiinnarmi ingerlanneqalersinnaapput, taamaaliornikkut aasamut ujaasinerit marlukpingasut malinnaaffigineqarsinnaallutik. 2005-imi Activation Laboratories Ltd. Nuummi Sample Preparation Laboratory-mik pilersitsivoq. Misissueqqissaariffimmik pilersitsinermut suliat 2006-imi nangeqqinneqassapput. cession, greenstone belts have been localised as well as loose gold-bearing masses. In the Fiskefjord concession, platinum metals have been localised in magmatic rocks. Furthermore, in an area near the Qussuk prospect, gold-bearing areas have been localised again in greenstone belts. In the other new concessions, introductory grassroot exploration has been conducted which will be expanded in 2006. In the Kitak concession, the cooperating partner, Inco Ltd., has carried out exploration, however, not very successful. The results achieved clearly show that it is possible to localise new areas in Greenland, where the chances of making actual discovery are especially good. These are encouraging results which will commit the Company to carry out targeted efforts in the coming years to define drilling projects. It is part of NunaMinerals strategy to have a portfolio of good exploration projects at different stages. The ambition is, in few years, to build up a strong product portfolio to make the Company even more interesting to the Company's shareholders. Also, it is important that the Company's activities are carried out systematically, targeted and with quality. NunaMinerals wishes to make new mineral discoveries cost efficiently and without undue delays. In this connection, the Company has been the driving force in the attempts to establish a fully accredited test laboratory in Nuuk. This will lower the costs of tests and equally importantly increase the test speed and thereby the efficiency in exploration considerably. A test lab in Nuuk will therefore make it possible to carry through several field seasons work in merely one season as it will be possible to perform follow-up prospecting two-three times per season. In 2005, Activation Laboratories Ltd. established a Sample Preparation Laboratory in Nuuk. The work on establishment of the test lab will continue in 2006. 11

NALUNAQ GOLD MINE Aktiviteterne i Nalunaq Gold Mine i Sydgrønland, hvor NunaMinerals har en ejerandel på 17,5%, var i 2005 præget af signifikant større opstartsomkostninger end oprindelig antaget. NunaMinerals havde ved årets begyndelse en forventning om et mindre overskud, idet selskabet forventede indtægter fra guldminen. Regnskabet for Nalunaq Gold Mine A/S (NGM A/S) for perioden 1. juli 2004-30. juni 2005 viste imidlertid et underskud på 69,6 mio. kr., hvorved egenkapitalen blev negativ med 52,6 mio. kr. NunaMinerals partner i guldminen Crew Gold Corporation - har garanteret at stille driftskapital til rådighed for minen i regnskabsåret 1. juli 2005-30. juni 2006. Crew Gold Corporation har i regnskabsmeddelelsen for perioden 1. juli- 31. december 2005 oplyst, at der i perioden er udskibet 67.700 ton malm med et guldindhold på 36.600 unser (ca. 1100 kg) guld. Produktionen er både gennemført med større lødighed og med lavere omkostninger pr. produceret unse end i minens første regnskabsår, 2004-05. Guldminens ledelse har igangsat en række tiltag, som yderligere skal forbedre minens effektivitet. NGM A/S har udarbejdet en 10-årig mineplan, som indikerer, at minen vil kunne påbegynde tilbagebetalingen af gældsbrevene til ejeren i slutningen af 2009 og give egentligt udbytte i år 2010. I henhold til Nuna- Minerals regnskabsprincipper er værdien af aktierne i NGM A/S fastsat til 0 kr. idet NGM A/S har negativ egenkapital. Dette er en nedskrivning på kr. 2.968.914. Der er hensat til tab på de tilskrevne renter på gældsbrevene i alt kr. 1.985.443, men gældsbrevene stadig er opført til kurs pari, idet det forventes at Crew Gold Corporation fortsætter med at stille den nødvendige driftskapital til rådighed for NGM A/S. KAPITALFORHØJELSE OG NY EJERSTRUKTUR I september 2005 indgik NunaMinerals hovedaktionær, Grønlands Hjemmestyre, og Lønmodtagernes Dyrtidsfond en investeringsaftale efter gennemført due diligence om at udvide aktiekapitalen med 40% ved en fortegningsemission til alle aktionærer til kurs 185 franko. Lønmodtagernes Dyrtidsfond afgav i den forbindelse et fuldtegningstilsagn til kurs 175 franko. Kapitalforhøjelsen blev gennemført i november, og den fuldtegnede aktieemission på Dansk AMP tilførte NunaMinerals et bruttoprovenu på 42,7 mio. kr., hvorved selskabet fik styrket sit økonomiske fundament væsentligt. Efter kapitalforhøjelsen ejer Grønlands Hjemmestyre 43,2% af aktiekapitalen mod tidligere 60,5%. LD besidder 17,9%. Grønlands Hjemmestyre og LD har oplyst at de har indgået en aktionæroverenskomst, således at de to parter sammen råder over 61,1% af aktiekapitalen. Omkostningerne ved emissionen udgjorde 985 t.kr. Med ny finansiel styrke kan NunaMinerals intensivere efterforskningen efter guld og andre mineraler i de kommende år ikke mindst guldefterforskningen på Storø. Kapitalforhøjelsen giver desuden en styrket forhandlingsposition over for internationale partnere, så selskabet kan fastholde en højere ejerandel i sine projekter. Denne udvikling vil gavne både NunaMinerals investorer og Grønlands erhvervsliv. 12 NALUNAQ GOLD MINE The activities in Nalunaq Gold Mine in Southern Greenland where NunaMinerals has an ownership share of 17.5%, were in 2005 influenced by significantly higher start-up costs than originally assumed. At the beginning of the year, NunaMinerals had an expectation of a small profit as the company expected income from the gold mine. However, the financial statements of Nalunaq Gold Mine A/S (NGM A/S) for the period 1 July 2004 30 June 2005 showed a loss of DKK 69.6m by which equity became negative by DKK 52.6m. NunaMinerals' partner in the gold mine Crew Gold Corporation has guaranteed working capital for the mine in the financial year 1 July 2005-30 June 2006. In the preliminary announcement of financial statements for the period 1 July 31 December 2005, Crew Gold Corporation has stated that in the period, 67,700 ton of ore with a fineness of 36,600 ounces (approx 1100 kg) gold has been shipped off. Production has been carried out with higher output and lower costs per produced ounce than in the first financial years of the mine, 2004-05. The management of the gold mine has taken a number of initiatives which are to further improve the efficiency of the mine. NGM A/S has prepared a 10-year mine plan indicating that the mine will start repayment of debt instruments to the owner in the end of 2009 and earn actual profit in 2010. According to NunaMinerals accounting policies, the value of the shares in NGM A/S has been determined at DKK 0 as NGM A/S has negative equity. This is a write-down of DKK 2,968,914. Provision has been made for loss on the accrued interest on the instruments of debt of a total of DKK 1,985,443, but the instruments of debt are still recognised at face value as Crew Gold Corporation is expected to continue making the necessary working capital available for NGM A/S.

NALUNAQ GOLD MINE Kujataani Nalunaq Gold Mine-imi sammisat, NunaMinerals 17,5%-inik piginneqataaffigisaani, naatsorsuutigineqartumit 2005-imi aallarnisaanermi malunnartumik aningaasartuutaanerusimaqaaq. Ukiup aallartinnerani NunaMinerals ip sinneqartuulaarnissani naatsorsuutigaa, ingerlatseqatigiiffiup kuultisiorfimmit isertitaqarnissani naatsorsuutigigamiuk. Taamaattorli Nalunaq Gold Mine A/S ip (NGM A/S) piffissamut 1. juli 2004-30.juni 2005 naatsorsuutai 69,6 mio. kr.-nik amigartoorfiupput, taamaalilluni namminerisamik aningaasaatit 52,6 mio. kr.-nik amigalerlutik. NunaMinerals ip kuultisiornermi suleqataa Crew Gold Corporation neriorsuivoq ukiumi naatsorsuusiorfiusumi 1. juli 2005-30. juni 2006 ingerlatsinermi aningaasanik atugassiiniarluni. Crew Gold Corporation piffissami 1. juli-31. december 2005 naatsorsuutitigut nalunaaruteqarnermini ilisimatitsivoq piffissami tassani aatsitassat 67.700 tons-it nassiunneqarsimasut, kuultimillu akui 36.600 unser-iusut (1100 kg miss.). Ukiumut naatsorsuusiorfimmut siullermut, 2004-05, naleqqiullugu piaanermi akugissaartitsinerusoqarpoq, unse-mullu piiakkamut ataatsimut aningaasartuutit ikinnerullutik. Kuultisiorfiup aqutsisui suliniutinik arlalinnik aallartitsipput aatsitassarsiorfiup naammassinnissinnaassusianik pitsanngorsaataasinnaasunik. NGM A/S ukiunut qulinut aatsitassarsiornermi pilersaarusiorsimavoq, tassani ilimasaarutigineqarluni akiitsut 2009-p naalernerani piginnittumut taarsersuinissaq aallartinneqarsinnaasoq, taamaalilluni ukioq 2010-mi iluanaarutigineqalersinnaassalluni. NunaMinerals ip naatsorsuusiornikkut tunngavii naapertorlugit NGM A/S imik piginneqataassutit nalingi 0 kr.- nut tagginneqarput, NGM ip namminerisamik anigaasaatai amigartoorfiummata. Tamanna nalikilliliineruvoq kr. 2.968.914-inik. Akiitsutigut uppernarsaatit erniaalersorneqarnerinut annaasaqaatissatut katillugit kr. 1.985.443-t immikkoortinneqarsimapput, akiitsutigulli uppernarsaatit suli pappilissatigut nalinginut taggissimapput, naatsorsuutigineqarmat Crew Gold Corporation ingerlatsinermi aningaasanik pisariaqartitanik NGM A/S imut suli aningaasaliissasoq. ANINGAASAATINIK AMERLILIINEQ PIGINNITTUUNERMILU AAQQISSUUSSINEQ NUTAAQ 2005-imi septembarimi NunaMinerals imik piginnittuuneq, Namminersornerusut, aamma Lønmodtagernes Dyrtidsfond oqaloqatigiilluareerlutik aningaasaliissutissanik isumaqatigiissuteqarput, piginneqataassuteqartut siumut inniminniillutik aktiatigut aningaasaatit 40%-imik qaffanneqassasut piginneqataassutit aningaasartuuteqanngitsumik 185-imut nalilerlugit. Tamatumunnga atatillugu Lønmodtagernes Dyrtidsfond tamakkiisumik pisinissaminut neriorsuivoq 175-inik nalilerlugit. Aningaasaatinik qaffaaneq novembarimi pivoq, aktianillu tamakkiisumik Dansk AMP-mi pilersitsinikkut NunaMinerals ilanngaannginnermi aningaasat 42,7 mio. kr. pissarsiarai, taamaaliornikkut aningaasatigut tunngavigisani annertuumik pitsanngortillugit. Aningaasaatinik qaffaareernermi Namminersornerusut aktiatigut piginneqataassutaat 43,2 %- inngorput, siusinnerusukkut 60,5 %-iullutik. LD-p 17,9%-it pigisarilerpai. Namminersornerusut aamma LD ilisimatitsipput piginneqataassuteqartutut isumaqatigiissuteqarsimallutik, taamaalilluni suleqatigiit marluullutik aktiatigut aningaasaatit 61,1%-ii pigisarilerlugit. Pilersitsinermi aningaasartuutit 985 t.kr.-upput. NunaMinerals aningaasaqarnikkut annertunerusumik periarfissaqalernermigut ukiuni takkuttussani kuultimik aatsitassanillu allanik ujaasinini sakkortusitissavaa minnerunngitsumik Qeqertarsuarmi kuultimik ujaasineq. Aningaasaatinik amerliliineq iluaqutigalugu nunani tamani suleqatigisassanik isumaqatiginninniarnissaminut inissisimanini pitsanngoriartissavaa, taamaaliornikkut ingerlatseqatigiiffiup pilersaarutimini piginneqatigiissutimi amerlanerussutaat atatiinnarsinnaallugit. Taama iliorneq NunaMinerals ip aningaasalersuisa Kalaallit Nunaannilu inuussutissarsiornerup iluaqutigissavaat. INCREASE OF CAPITAL AND NEW OWNERSHIP STRUCTURE In September 2005, NunaMinerals main shareholder, Greenland Home Rule, and Lønmodtagernes Dyrtidsfond made an investment agreement after having performed a due diligence on expanding share capital by 40% by a pre-emption issue to all shareholders at a price of 185 free of charges. Lønmodtagernes Dyrtidsfond in this connection issued a full subscription commitment at a price of 175 free of charges. The increase of capital was carried out in November, and the fully subscribed share issue at Dansk AMP earned NunaMinerals gross proceeds of DKK 42.7 million, whereby the Company strengthened its financial foundation significantly. After the increase of capital, Greenland Home Rule owns 43.2% of the share capital against formerly 60.5%. Lønmodtagernes Dyrtidsfond possesses 17.9%. The Greenland Home Rule and Lønmodtagernes Dyrtidsfond have stated that they have concluded a shareholder agreement so that the two parties together possess more than 61.1% of the share capital. With new financial strength, NunaMinerals will be able to intensify exploration for gold and other minerals in the coming years not least the gold exploration in Storø. The increase of capital furthermore gives a strengthened position for negotiation with international partners, so that the Company is able to maintain a higher ownership share of its projects. This development will benefit NunaMinerals investors as well as Greenlandic business life. The costs of the issue amounted to DKK 985k. 13

Økonomisk udvikling Årets resultat blev et underskud på 22,2 mio. kr. før aktivering af efterforskningsomkostninger og et underskud på 12,9 mio. kr. efter aktivering af efterforskningsomkostninger. Afvigelsen fra den forventning selskabet gav udtryk for i sin kvartalsmeddelelses for 3. kvartal 2005 skyldes at gældsbrevet i Nanortalik I/S er nedskrevet til 0, hvilket påvirker resultatet negativt med 3,7 mio. kr. MARKEDSUDVIKLINGEN Markedet for mineralefterforskning er i en gunstig udvikling, påvirket af mange faktorer. Den etablerede mineindustri står for hovedparten af investeringerne i udviklingen af nye miner. Når det går godt for produktionen i minebranchen, smitter det af på efterforskningsbranchen. Effekten af højere metalpriser slår typisk igennem for efterforskningsbranchen med 1-2 års forsinkelse. Efter årtier med prisfald er guldprisen siden 2001 steget fra et niveau på 250 US$ pr. unse til et niveau over 500 US$ ved indgangen til 2006. Platin har i samme periode oplevet en tilsvarende prisudvikling fra et niveau på 500 US$ pr. unse i 2001 til et niveau på 1.000 US$ pr. unse ved indgangen til 2006, mens prisudviklingen for palladium har været negativ fra et niveau tæt på 1.000 US$ pr. unse i starten af 2001 til et niveau på 250 US$ pr. unse ved indgangen til 2006. Platin og palladium er søstermetaller, som ofte findes sammen i naturen. Dollarkursen primo 2001 lå tæt på 8 kr., mens den ved indgangen til 2006 var ca. 6 kr. Takussutissami takutinneqarpoq kuultip, platinip aamma palladium-ip akii qaammammoortumik qanoq ingerlasimanersut, London-imi akinik ullumoortumik iluarsiisarnerit agguaqatigiissittarneri malillugit. Grafen viser prisudviklingen for guld, platin og palladium opgjort månedligt som simpelt gennemsnit af de daglige prisfikseringer i London. The graph shows the development in prices of gold, platinum and palladium calculated monthly as a simple average of the daily price fixing in London. Markedet for guld styres af fundamentalt anderledes markedsmekanismer end andre metaller. World Gold Council har for året 2005 opgjort at 11% af det guld, som markedet omsætter, går til industriel fremstilling, mens 73% af produktionen går til smykkefremstilling og de resterende 26% går til investeringsformål. Guldprisen forventes fortsat i de kommende år at udvise positive takter bl.a. som følge af en større efterspørgsel fra en række asiatiske lande med høje vækstrater, hvor købekraften og købelysten er i positiv udvikling. På grund af et mangeårigt efterslæb i efterforskning efter guld er guldproduktionen fortsat stagnerende. Guldefterforskningen er nu ved at komme i omdrejninger. Den fornyede aktivitet har dog endnu ikke ført til afgørende nye, store fund af guldforekomster. I modsætning til guldmarkedet, som fødes af talrige miner i mange lande, er markedet for platin og palladium kontrolleret af ganske få lande. Sydafrika producerer i dag 75% af platinmarkedet og 56% af palladiummarkedet. Zimbabwe og Rusland er to andre, større producenter, hvor Rusland i forbindelse med produktion af nikkel har en meget stor biproduktion af palladium. USA og Canada står for ca. 5% af platin og palladiumproduktionen. Platinmetaller benyttes primært i bilindustrien til katalysatorer og partikelfiltre samt i smykkeindustrien. Geologiske formationer med potentiale for platinforekomster er meget sjældne og derfor meget eftertragtede. Financial review The performance for the year resulted in a loss of DKK 22.2m before capitalisation of exploration costs and a loss of DKK 12.9m after capitalisation of exploration costs. The deviation from the expectation stated in the Company's quarterly announcement for 3rd quarter of 2005 is the consequence of the instrument of debt in Nanortalik I/S being written down to 0, which affects performance negatively by DKK 3.7m. MARKET DEVELOPMENT The market for mineral exploration is in a beneficial development, influenced by many factors. The established mining industry heads the majority of the investments in the development of new mines. When production is good in the mining business, this reflects on the exploration business. The effect of higher prices of metal typically shows for the exploration business with 1-2 years' delay. After decades of declining prices, the price of gold has increased since 2001 from a level of US$ 250 per ounce to a level beyond US$ 500 by the beginning of 2006. In the same period, platinum has seen a corresponding development in prices from a level of US$ 500 per ounce in 2001 to a level of US$ 1,000 per ounce in the beginning of 2006, while development in prices of palladium has been negative from a level close to US$ 1,000 per ounce in the beginning of 2001 to a level of US$ 250 per ounce by the begining of 2006. Platinum and palladium are sister metals which are often naturally located together. The rate of USD in the beginning of 2001 was close to DKK 8 while, by the beginning of 2006, it was approx DKK 6. 14

Aningaasaqarnikkut ineriartorneq Ukiumi angusat ujaasinermi aningaasartuutit 2005-imi naatsorsuutinut ilanngutinnginneri angusai 22,2 mio. kr.-nik amigartoorfiupput, ujaasinermi aningaasartuutit naatsorsuutinut ilanngutereernerini ingerlatseqatigiiffiup amigartoorutai 12,9 mio. kr.-ullutik. 2005-imi qaammatit pingasukkaartut pingajuaanni ingerlatseqatigiiffiup naatsorsuutaanit nikingassummut peqqutaavoq Nanortalik I/S-imi akiitsut uppernarsaataat 0-mut nalikillilerneqarsimanerat, angusanilu 3,7 mio. kr.-nik amigaartoornermut sunniuteqarluni NIUEQATIGIINNERMI INERIARTORNEQ Aatsitassanik ujaasinermi niueqatigiinnermi pissutsit arlallit sunniuteqarfigisaannik pitsaasumik ineriartorpoq. Aatsitassarsiornermik ingerlataqareersut aatsitassarsiorfinnik nutaanik ineriartortitsinerni aningaasaliissutit amerlanersaat isumagisarpaat. Aatsitassarsiornermi tunisassiorneq ingerlalluaraangat ujaasisartunut tamanna sunniuttarpoq. Savimerngit akitsornerisa sunniutaat nalinginnaasumik ukiunik 1-2-nik kinguaattoorluni ujaasisartunut sunniuttarpoq. Ukiut qulikkaat kuultip akia appartariarluni 2001-imi unse-mut ataatsimut 250 US$-inik qaffappoq, 2006-imut appakaatilernermi 500 US$inut. Platin piffissami tassani akitigut taamatorluinnaq ingerlavoq, 2001-imi unse-mut ataatsimut 500 US$-imeeriarluni 2006-imut appakaatilernermi unse-mut ataatsimut 1.000 US$-inut qaffalluni, uffali palladium-ip akia appariarluni 2001-ip aallartinnerani unse-mut ataatsimut 1.000 US$ioriarluni 2006-imut appakaatilernermi unse-mut ataatsimut 250 US$inngorluni. Platin aamma palladium saviminiupput imminnut eqqaanartut, pinngortitamilu ataatsimoortillugit nassaarineqarsinnaallutik. Dollarip nalinga 2001-ip aallartinnerani 8 kr. missaaniippoq, 2006-imut appakaatilernermi 6 kr. missaaniilluni. Kuultimik niueqatigiinneq aatsitassanit allanit allaanerujussuarmik niuerniutigineqartarpoq. World Gold Council 2005-imut naatsorsuivoq, kuultip niuerniutaasartup 11%-ia suliffissuaqarnermi tunisassianut atortartoq, tunisassiarineqartut 73%-ii pinnersaasiornermut atorneqartarlutik, sinneri 26% aningaasalersuinermi siunertanut atorneqartarlutik. Naatsorsuutigineqarpoq kuultip akia ukiuni takkuttussani suli ilorraap tungaanut sammissasoq ilaatigut Asia-mi nunani arlalinni annertunerusumik ineriartorfiusuni, pisisinnaassuseq piserusussuserlu pitsaasumik ineriartorfiusuni, noqqaassutigineqaleraluttuinnarnera peqqutigalugu. Kuultimik ujaasineq ukiuni arlalinni kinguaattoorsimanera peqqutaalluni kuultimik tunisassiorneq suli unittooqqavoq. Kuultimik ujaasineq maanna annertuseqqilerpoq. Nutaamilli sammisaqaqqilerneq kuulteqarfinnik nutaanik annertuunillu nassaarnernik suli kinguneqanngilaq. Kuultimik niueqatigiinnerup paarlattuanik, nunani amerlasuuni aatsitassarsiorfippassuarni pilersinneqartartoq, platin aamma palladium-imik niueqatigiinneq nunat ikittuinnannguit aquppaat. Ullumikkut platinimik niueqatigiinnerup 75%-ii Sydafrikami tunisassiarineqarput palladiumimillu niueqatigiinnerup 56%-ii. Zimbabwe aamma Rusland aamma annertuumik tunisassiortuupput, Ruslandimi nikkel-imik tunisassiornermi palladiumimik akui annertuumik iluatsittarpaat. Platin aamma palladiumimik tunisassiornerup 5%-iata missaa USA-mi aamma Canadami isumagineqarpoq. Platin-ip saviminertaa biililiornermi pujormik sukuluiaatitut atorneqartarpoq kiisalu pinnersaasiornermi. Nunap sannaani platineqarfinnik ilimanaatillit qaqutigoortorujussuummata pilerigineqartorujussuupput. The market for gold is controlled by fundamentally different market mechanisms than other metals. For the year 2005, World Gold Council has stated that 11% of the gold traded by the marked goes to industrial processing, while 73% of production goes to manufacture of jewels and the remaining 26% goes to investment purposes. The price of gold is in the coming years expected to continue being positive ia as a result of greater demand from a number of Asian countries with high growth rates where purchasing power and purchasing willingness are developing positively. Given a year-long backlog in gold exploration, the gold production is still stagnating. The gold exploration is now gaining speed. The renewed activity, however, has not yet lead to new, great discoveries of gold deposits. Contrary to the gold market, which is fed by numerous mines in many countries, the market for platinum and palladium is controlled by very few countries. South Africa today produces 75% of the platinum volume for the market and 56% of the palladium volume for the market. Zimbabwe and Russia are two other, large producers where, in connection with production of nickel, Russia has very large by-production of palladium. USA and Canada have approx 5% of the platinum and palladium production. Platinum metals are primarily applied in the car industry for catalytic converters and particle filters as well as in the jewel industry. Geological formations with potential of platinum discoveries are very rare and therefore very attractive. 15

EFTERFORSKNINGSFORPLIGTELSER Når efterforskningsfirmaer tildeles en eksklusiv efterforskningstilladelse sker dette på 2 betingelser. Der skal betales en engangsafgift pr. km 2 og man påtager sig at bruge en årlig sum penge på at efterforske koncessionsområdet en såkaldt arbejdsforpligtelse. Eneretskoncessionen gives for en periode af 5 år, med ret til forlængelse for yderligere en 5-årig periode. Arbejdsforpligtelsen beregnes af koncessionsarealet ultimo året. Bortset fra i koncessionens første år kan man løbende reducere koncessionsarealet og derved mindske arbejdsforpligtelsen. De arbejdsforpligtelser der er angivet for år 2006 i tabellen nedenfor er derfor teoretiske og beregnet på baggrund af koncessionernes nuværende størrelse. KONCESSIONER ARBEJDSFORPLIGTELSE UDFØRT ARBEJDE AKKUMULERET ->2005 2006 ->2004 2005 forpligtelse 2006 STORØ 4.624.802 4.875.049 8.226.250 13.881.185-12.607.584 ISUA 361.305 515.971 0 261.339 615.937 BJØRNESUND 231.805 382.571 0 76.893 537.483 KANG 777.000 944.185 0 796.557 924.628 FISKEFJORD 440.300 597.345 0 1.071.147-33.502 PAAMIUT 365.190 519.973 0 1.019.929 303.571 KITAK 1.990.135 670.987 2.251.595 82.721-610.402 Vestgrønland 0 0 135.837 0-218.558 Østgrønland 0 0 183.817-183.817 Note: Udført arbejde for 2005 er foreløbige tal EXPLORATION COMMITMENTS When exploration companies are granted an exclusive exploration permit, this is done on two conditions. A one-off payment is made per km 2 and the company commits to spending an annual amount of money on exploring the concession areas a socalled work commitment. The exclusive concession is granted for a period of five years with the right to prolong for a further five-year period. The work commitment is calculated on the concession area by the end of the year. Apart from the first year of the concession, it is possible to currently reduce the concession area and thereby lower the work commitment. The work commitments which have been stated for 2006 in the table below are therefore theoretical and are calculated on the basis of the present size of the concession. 16

UJAASINISSAMIK PISUSSAAFFIIT Suliffeqarfiit ujaasinermik sammisallit ujaasinissamik immikkut akuersissummik tunineqaraangata piumasaqaatit marluusarput. Akitsuummik ataasiartumik km 2 imut akiliisarput kiisalu ujaasiffissatut akuersissuteqarfimmi ukiumut aningaasat aalajangersimasumik amerlassusillit atortussanngortarpaat suliaqarnissamik pisussaaffittut taaneqarsinnaasoq. Kisermaassilluni akuersissut ukiunut 5-inut tunniunneqartarpoq, ukiunik 5-inik sivitsoqqinneqarsinnaalluni. Suliaqarnissamik pisussaaffik ukiup naanerani akuersissutip annertussusia aallaavigalugu naatsorsorneqartarpoq. Akuersissutip ukiua siulleq eqqaassanngikkaanni nuna akuersissuteqarfiusoq ingerlaavartumik millineqarsinnaavoq, taamaalillunilu suliaqarnissamik pisussaaffik annikillisinneqarluni. Suliaqarnissamik 2006-imut pisussaaffiit ataani takutinneqartut eqqarsaatersuutaannaapput, akuersissutillu maanna annertussusia tunngavigalugu naatsorsorneqarlutik. AKUERSISSUTEQARFIIT SULIAQARTUSSAATITAANEQ SULIARISIMASAT 2006-IMI PISUSS. ->2005 2006 ->2004 2005 katersat STORØ - Qeqertarsuaq 4.624.802 4.875.049 8.226.250 13.881.185-12.607.584 ISUA 361.305 515.971 0 261.339 615.937 BJØRNESUND - Allumersat 231.805 382.571 0 76.893 537.483 KANG - Kangerluarsunnguup Tasersua 777.000 944.185 0 796.557 924.628 FISKEFJORD - Niaqunngunaq 440.300 597.345 0 1.071.147-33.502 PAAMIUT 365.190 519.973 0 1.019.929 303.571 KITAK 1.990.135 670.987 2.251.595 82.721-610.402 Vestgrønland - Kitaa 0 0 135.837 0-218.558 Østgrønland - Tunu 0 0 183.817-183.817 Note: 2005-imut suliat kisitsisaagallarput LICENCES DUTY TO WORK WORK PERFORME ACCUMULATED ->2005 2006 ->2004 2005 duty 2006 STORØ 4.624.802 4.875.049 8.226.250 13.881.185-12.607.584 ISUA 361.305 515.971 0 261.339 615.937 BJØRNESUND 231.805 382.571 0 76.893 537.483 KANG 777.000 944.185 0 796.557 924.628 FISKEFJORD 440.300 597.345 0 1.071.147-33.502 PAAMIUT 365.190 519.973 0 1.019.929 303.571 KITAK 1.990.135 670.987 2.251.595 82.721-610.402 West Greenland 0 0 135.837 0-218.558 East Greenland 0 0 183.817-183.817 Note: Work performed for 2005 are preliminary figures 17

Ejerstruktur Følgende aktionærer besidder mere end 5% af aktiekapitalen: Grønlands Hjemmestyre 43,2% Rudersdal A/S 19,6% Lønmodtagernes Dyrtidsfond 17,9% NunaMinerals er noteret på aktiebørsen Dansk AMP (www.danskamp.dk) og er det eneste børsnoterede selskab i Danmark inden for minedrift og efterforskning efter guld og andre metaller. NunaMinerals aktiekurs steg i 2005 med 64% fra kurs 250 primo til kurs 410 ultimo. Laveste registrerede kurs var 185 og højeste kurs var 500. NunaMinerals markedsværdi ultimo 2005 var således 331,7 mio. kr. Den samlede omsætning i NunaMinerals aktien (nye, gamle, frie og fortegning) udgjorde i 2005 12,8 mio. kr. mod 2,3 mio. kr. i 2004. Hertil kommer handlen med tegningsretter, som udgjorde 1,4 mio. kr. i 2005 mod kr. 0,4 mio. kr. i 2004. Begivenheder efter periodens udløb UDVIDELSE AF KONCESSIONER NunaMinerals A/S har i januar 2006 ansøgt myndighederne om en udvidelse af arealet af Storø-koncessionen fra 352 km 2 til 691 km 2. Det ansøgte område dækker guldprospektive områder ved Qussuk. Det er besluttet at igangsætte byggeriet af et kombineret kontor, lager, laboratorium, beboelse og indkvartering til et samlet overslag på kr. 18,0 mio. kr. Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. FORVENTET UDVIKLING NunaMinerals forventer i 2006 et underskud i størrelsesordenen 22 mio. kr. før aktivering af efterforskningsomkostninger og 7 mio. kr. efter aktivering af efterforskningsomkostninger. Efterforskningen i 2006 vil primært rette sig imod de eksisterende koncessioner med fokus på Storø-, Paamiut- og Fiskefjordskoncessioner. I løbet af året vil der kunne blive udtaget nye koncessioner. Ownership structure The following shareholders hold more than 5% of the Company s share capital: The Greenland Home Rule 43.2% Rudersdal A/S 19.6% Lønmodtagernes Dyrtidsfond 17.9% NunaMinerals is listed on the stock exchange Dansk AMP (www.danskamp.dk) and is the only listed company in Denmark within mining and exploration for gold and other metals. NunaMinerals share price rose in 2005 by 64% from a price of 250 in at the beginning of the year to a price of 410 at year-end. The lowest registered price was 185 and the highest price was 500. Accordingly, NunaMinerals' market value at year-end 2005 was DKK 331.7m. The total revenue in the NunaMinerals share (new, old, free and pre-emption) in 2005 amounted to DKK 12.8m compared to DKK 2.3m in 2004. In addition to this is the trade in subscription rights which amounted to DKK 1.4m in 2005 compared to DKK 0.4m in 2004. 18

Piginnittuunermut ilusiliineq Piginneqataassutillit makku aktiatigut aningaasaatit 5%-ii sinnerlugit pigisaraat: Namminersornerullutik Oqartussat 43,2% Rudersdal A/S 19,6% Lønmodtagernes Dyrtidsfond 17,9% NunaMinerals ip nalunaarsorneqarfigaa Dansk AMP (www.danskamp.dk) Danmarkimi kisiartaalluni aatsitassarsiornerup iluani kiisalu kuultimik saviminernillu allanik ujaasinermi ingerlatseqatigiiffinnit børsimi nalunaarsugaalluni. NunaMinerals ip aktiaatai 2005-imi 64%-imik qaffapput, ukiup aallartinnerani 250-imit ukiup naanerani 410-mut. Nalingisa appasinnerpaaffigisimavaat 185, qaffasinnerpaaffigalugu 500. NunaMinerals ip niueqatigiinnermi nalinga 2005-ip naanerani 331,7 mio. kr.-uvoq. NunaMinerals ip aktiaataasa kaaviaartinnerisa katinnerat (nutaat, qanganisat, pituttorsimanngitsut siumullu inniminniikkat) 2005-imi 12,8 mio. kr.-upput 2004-mi 2,3 mio. kr.-ullutik. Tamakku qaavisigut siumut inniminniilluni piginneqatigiissutinik tuniniaaneq 2005-imi 1,4 mio. kr. 2004- mi 0,4 mio. kr.-ullutik. Piffissap naanerata kingorna pisimasut AKUERSISSUTINIK ILASINEQ NunaMinerals A/S januar 2006-imi pisortanut qinnuteqarput Qeqertarsuarmi akuersissut 352 km 2 -init 691 km 2 -inut alliniarlugu. Nunaminertaq qinnutigineqartoq Qussuup eqqaani kuultimik ujaasiffiuvoq. Aalajangiunneqarpoq ataatsimoortumik allaffeqarfimmik, toqqorsivimmik, laboratoriamik, inissiamik unnuisarfimmillu sananissaq aallartinneqassasoq, missingerneqarluni 18 mio. kr.-nik akeqassasoq. Ullormit naleqqiussinermit ulloq manna tikillugu arlaannik iluarsiisoqarsimanngilaq ukiumoortumik nalunaarusiamik naliliinermut allannguisinnaasunik. INERIARTORNERMUT NAATSORSUUTIGISAT NunaMineralsip naatsorsuutigaa 2006-imi ujaasinermi aningaasartuutissat atulinnginnerini 22 mio. kr.-nik amigartuussalluni, ujaasinermi aningaasartuutit atulereernerini 7 mio. kr. 2006-imi ujaasinermi aallunneqarnerussapput akuersissuteqarfioreersut, Qeqertarsuaq, Paamiut aamma Fiskefjord salliutillugit. Ukiup ingerlanerani akuersissutit nutaat aallartinneqarsinnaapput. Events after the balance sheet date EXPANSION OF CONCESSIONS In January 2006, NunaMinerals A/S has applied with the authorities for expansion of the area of the Storø concession from 352 km 2 to 691 km 2. The area applied for covers the gold prospective areas at Qussuk. It has been decided to initiate the construction of a combined office, inventory, laboratory, accommodation and quartering at a total estimated DKK 18.0m. No events have occurred after the balance sheet date to this date which would influence the evaluation of this annual report. OUTLOOK For 2006, NunaMinerals expects a loss in the order of DKK 22m before capitalisation of exploration costs and a loss of approx DKK 7m after capitalisation of exploration costs. Exploration in 2006 will primarily concern existing concessions focusing on the Storø, Paamiut and Fiskefjord concessions. During the year, new concessions may be taken out. 19

Ledelsesforhold Ingen fra bestyrelsen, direktionen, eller den øvrige daglige ledelse er blevet dømt for svigagtige lovovertrædelser, udsat for offentlige sanktioner eller blevet frakendt retten til at fungere som direktør eller bestyrelsesmedlem. DIREKTION Selskabets direktion udgøres af Ole Christian Anthon Christiansen. DAGLIG LEDELSE Den daglige ledelse udgøres af direktør Ole Christian Anthon Christiansen og økonomichef Martin Ben Shalmi. Ole Christiansen (født 1957) Iiminaq 31, 3900 Nuuk, direktør i NU- NAMINERALS A/S. Ole Christiansen er cand. scient. i geologi fra Aarhus Universitet. Ole Christiansen har 20 års erfaring med mineralefterforskning i Grønland og har siden 1999 været direktør i selskabet. Bestyrelsesmedlem i GREENLAND VENTURE A/S og NANORTALIK I/S. Martin Ben Shalmi (født 1968) Uiffak 3C, Qinngorput, Nuuk, økonomichef i NUNAMINERALS A/S. Martin Ben Shalmi er cand. polit. fra Københavns Universitet. Martin har en bred administrativ erfaring fra 14 års arbejde i og for Grønlands Hjemmestyre og Grønlands Arbejdsgiverforening samt som selvstændig konsulent. Bestyrelsesmedlem i VINSLOTTET GRØNLAND A/S. BESTYRELSE Ove Rosing Olsen (født 1950) Qivittoqarfik 1, 3911 Sisimiut (bestyrelsesformand). Ove Rosing Olsen er chefdistriktslæge, har bestridt flere politiske poster, herunder som landsstyremedlem med ansvar for erhvervsforhold, og har igennem årene været aktiv i flere erhvervsmæssige sammenhænge. Bestyrelsesformand i NUNAMINERALS A/S og NATAARNAQ A/S. Bestyrelsesmedlem i ICE TRAWL GREENLAND A/S. Jesper Sand Damtoft (født 1958), Skovtoften 10, 9000 Aalborg (næstformand). Jesper Sand Damtoft er geolog og direktør i Aalborg Portland A/S, hvor han er chef for Research and Development Centre. Bestyrelsesmedlem i NUNAMINERALS A/S og CURING METER A/S. Vagn Hansen Andersen (født 1949) Manguaraq 8, 3905 Nuussuaq. Vagn Hansen Andersen er direktør i Grønlands Ejendomsselskab ApS og har deltaget i etableringen af virksomheder indenfor trafik, service og byggeri og har et bredt kendskab til mineralefterforskning i Grønland. Bestyrelsesmedlem i NUNAMINERALS A/S. Johan Magnus Ericsson (født 1948), Skyttevägen 8, 18 274 Stocksund, Sverige. Johan Magnus Ericsson er civilingeniør og er initiativtager til og konsulent for Raw Materials Group i Stockholm. Han er aktiv omkring en lang række rådgiveropgaver inden for mineralindustrien og er sekretær i Svenska Gruvföreningens Kommitte för Ackreditering av "Kvalificerade Personer", Medlem i Industrial Expert Committee ("IEC") of Fennoscandian Mining Fund, Finland, Director Mining Course, Centre for Energy, Petroleum and Mineral Law and Policy at the University of Dundee, Scotland, Member of International Advisory Committee, Stocks & Flow Project at Yale University, New Haven USA. Bestyrelsesmedlem i NUNAMINERALS A/S og NALUNAQ GOLD MINE A/S. Carsten Michael Berger (født 1957) Udsigtsbakken 1, 3460 Birkerød. Carsten Michael Berger er statsautoriseret ejendomsmægler og har ledelsesekspertise og erfaring inden for ejendoms- og virksomhedsfinansiering, ejendomsadministration, ejendomsformidling og virksomhedsoverdragelser. Bestyrelsesmedlem i NUNAMINERALS A/S og RUDERSDAL A/S. 20 Management No Supervisory Board member, Executive Board member or members of the remaining day-to-day management has been convicted of fraudulent violations of law, subject to public sanctions or had its right to work as Executive Officer or Supervisory Board member suspended. EXECUTIVE BOARD Ole Christian Anthon Christiansen represents the Company's Executive Board. DAY-TO-DAY MANAGEMENT CEO Ole Christian Anthon Christiansen and Chief financial officer Martin Ben Shalmi represent the dayto-day Management. Ole Christiansen (born 1957) Iiminaq 31, 3900 Nuuk, Executive Officer of NUNAMINERALS A/S. Ole Christiansen is a MSc in Geology from University of Aarhus. Ole Christiansen has 20 years' experience in mineral exploration in Greenland and has been Executive Officer in the Company since 1999. Supervisory Board member of GREENLAND VENTURE A/S and NANORTALIK I/S. Martin Ben Shalmi (born 1968) Uiffak 3C, Qinngorput, Nuuk, Chief financial officer of NUNAMINERALS A/S. Martin Ben Shalmi is MSc (Economics & Politics) from University of Copenhagen. Martin has broad administrative experience from 14 years' work in and for the Greenland Home Rule and Greenland's Employers' Association and as an independent consultant. Supervisory Board member of VINSLOTTET GRØN- LAND A/S. SUPERVISORY BOARD Ove Rosing Olsen (born 1950) Qivittoqarfik 1, 3911 Sisimiut (Chairman). Ove Rosing Olsen is a chief district medical officer, has had several political duties, including as a minister responsible for business relations, and through the years has been active in several business connections. Chairman of the Supervisory Board of NUNAMINERALS A/S and NATAARNAQ A/S. Supervisory Board member of ICE TRAWL GREENLAND A/S.

Aqutsinermut tunngasut Siulersuisuni, aqutsisuni imaluunniit ulluinnarni aqutsisunut ilaasortat arlaalluunniit peqquserlunnikkut inatsisinik unioqqutitsisimanngilaq, pisortanit pineqaatissinneqarsimanngillat imaluunniit pisortatut siulersuisunulluunniit atuussinnaanermut pisinnaatitaaffeerussimanatik. PISORTAQARFIK Ingerlatseqatigiiffimmi pisortaavoq Ole Christian Anthon Christiansen. ULLUINNARNI AQUTSISUT Ulluinnarni aqutsisut tassaapput pisortaq Ole Christian Anthon Christiansen aamma aningaasaqarnermut aqutsisoq Martin Ben Shalmi. Ole Christiansen (inunngortoq 1957) Iiminaq 31, 3900 Nuuk, NUNA- MINERALS A/S-imi pisortaq. Ole Christiansen Aarhus Universitet-imit ujarassiornermik cand. scient.- iuvoq. Ole Christiansen Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ujaasinermi ukiuni 20-ni misilittagaqarpoq, 1999-imiillu ingerlatseqatigiiffimmi pisortaasimalluni. Siulersuisunut ilaasortaaffigai GREENLAND VENTURE A/S aamma NANORTALIK I/S. Martin Ben Shalmi (inunngortoq 1968) Uiffak 3C, Qinngorput, Nuuk, NUNAMINERALS A/S-imi aningaasaqarnermut aqutsisoq. Martin Ben Shalmi Københavns Universitet-imit cand. polit.-iuvoq. Martin allaffissornermi tamatigoortumik misilittagaqarpoq, ukiuni 14- ini Namminersornerusuni aamma Sulisitsisut Peqatigiiffiani kiisalu siunnersuisartutut namminersortutut sulisareersimalluni. Siulersuisunut ilaasortaaffigaa VINSLOTTET GRØNLAND A/S. Vagn Hansen Andersen (inunngortoq 1949) Manguaraq 8, 3905 Nuussuaq. Vagn Hansen Andersen Grønlands Ejendomsselskab ApS-imi pisortaavoq, angallannerup, kiffartuussinerup sanaartornerullu iluani suliffeqarfinnik aallartitseqataasarsimalluni, Nunatsinni aatsitassanik ujaasinermik tamatigoortumik ilisimasaqarfigalugu. Siulersuisunut ilaasortaaffigaa NUNAMINERALS A/S. Johan Magnus Ericsson (inunngortoq 1948), Skyttevägen 8, 18 274 Stocksund, Sverige. Johan Magnus Ericsson civilingeniør-iuvoq, Stockholmimi Raw Materials Group-imi suliniuteqartuulluni siunnersortaallunilu. Aatsitassarsiornerup iluani siunnersuinernik arlalissuarnik suliaqartuuvoq, allattaaffigalugu Svenska Gruvföreningens Kommitte för Ackreditering av "Kvalificerade Personer", Ilaasortaaffigai Industrial Expert Committee ("IEC") of Fennoscandian Mining Fund, Finland, Director Mining Course, Centre for Energy, Petroleum and Mineral Law and Policy at the University of Dundee, Scotland, Member of International Advisory Committee, Stocks & Flow Project at Yale University, New Haven USA. Siulersuisunut ilaasortaaffigai NUNAMINERALS A/S aamma NALUNAQ GOLD MINE A/S. Carsten Michael Berger (inunngortoq 1957) Udsigtsbakken 1, 3460 Birkerød. Carsten Michael Berger naalagaaffimmit akuerisaalluni illunik tuniniaasuuvoq, misilittagaqarfigalugit illunik suliffinnillu aningaasalersuineq, illunik tuniniaanermi allaffissorneq, illunik tuniniaanermik isumaginninneq suliffeqarfinnillu tuniniaaneq. Siulersuisunut ilaasortaaffigai NUNAMINERALS A/S aamma RUDERSDAL A/S. SIULERSUISUT Ove Rosing Olsen (ingunngortoq 1950) Qivittoqarfik 1, 3911 Sisimiut (siulersuisunut siulittaasoq). Ove Rosing Olsen nakorsaaneruvoq, naalakkersuinikkut arlalinnik atuuffeqarsimavoq, ilaatigut inuussutissarsiornermut tunngasunut akisussaalluni naalakkersuisunut ilaasortaasimalluni, ukiullu ingerlanerini inuussutissarsiornermut tunngasutigut arlalinnik suliaqartarsimalluni. Siulersuisunut siulittaasuuffia NUNAMINERALS A/S aamma NATAAR- NAQ A/S. Siulersuisunut ilaasortaaffigaa ICE TRAWL GREENLAND A/S. Jesper Sand Damtoft (inunngortoq 1958), Skovtoften 10, 9000 Aalborg (siulittaasup tullia). Jesper Sand Damtoft ujarassiuujuvoq, pisortaaffigalugu Aalborg Portland A/S, tassani siuttuuffigalugu Research and Development Centre. Siulersuisunut ilaasortaaffigai NUNAMINERALS A/S aamma CURING METER A/S. Jesper Sand Damtoft (born 1958), Skovtoften 10, 9000 Aalborg (Vice-Chairman). Jesper Sand Damtoft is a geologist and an Executive Officer in Aalborg Portland A/S, where he is head of the Research and Development Centre. Supervisory Board member of NUNAMINERALS A/S and CURING METER A/S. Vagn Hansen Andersen (born 1949) Manguaraq 8, 3905 Nuussuaq. Vagn Hansen Andersen is an Executive Officer in Grønlands Ejendomsselskab ApS and has participated in the establishment of enterprises within traffic, services and construction and has broad knowledge of mineral exploration in Greenland. Supervisory Board member of NUNAMINERALS A/S. Johan Magnus Ericsson (born 1948), Skyttevägen 8, 18 274 Stocksund, Sweden. Johan Magnus Ericsson is a civil engineer and is the initiator of and consultant for Raw Materials Group in Stockholm. He operates within a wide range of advisory engagements within the mineral industry and is secretary of Svenska Gruvföreningens Kommitte för Ackreditering av "Kvalificerade Personer", member of Industrial Expert Committee ("IEC") of Fennoscandian Mining Fund, Finland, Director Mining Course, Centre for Energy, Petroleum and Mineral Law and Policy at the University of Dundee, Scotland, Member of International Advisory Committee, Stocks & Flow Project at Yale University, New Haven USA. Supervisory Board member of NUNAMINERALS A/S and NALUNAQ GOLD MINE A/S. Carsten Michael Berger (born 1957) Udsigtsbakken 1, 3460 Birkerød. Carsten Michael Berger is a state authorised real property agent and has management expertise and experience within property and business financing, property management, property mediation and acquisitions. Supervisory Board member of NUNAMINERALS A/S and RUDERSDAL A/S. 21

FISKEFJORD platin Kryolitselskabet Øresund har i 1960 erne og 1970 erne gennemført prospektering efter nikkel i store dele af området mellem Nuuk-fjorden og Sukkertoppen Iskappe, herunder i Fiskefjord-området. Der er lokaliseret en lang række små nikkelforekomster, der som regel følges af forhøjede indhold af kobber og platinmetaller. Cominco og Falconbridge har i 1990 erne også ledt efter nikkel i det samme, generelle område. Fiskefjord-regionens gnejsbjergarter indeholder store fragmenter af mafiske-ultramafiske bjergarter dannet ved størkning af magma dyb nede i jorden. Disse dannelser er nu blottet på jordoverfladen. Områdets bjergarter har lighedspunkter med Bushveld-komplekset i Sydafrika, som i dag er verdens største platinleverandør. I 2004 indsamlede NunaMinerals nogle få prøver fra flere del-områder, hvoraf de fleste havde forhøjet indhold af platinmetaller. NunaMinerals udtog i 2005 en koncession over de mest interessante områder. Nunap assinga misissukkat platinimik palladium-imillu akoqarneranik takutitsisoq. Anomalikort for platin og palladium af prøver indsamlet i 2005. Platinum and palladium anomaly map of samples collected in 2005 Prospektering i 2005 bekræftede eksistensen af bjergarter med lagdeling dannet ved langsom størkning af magma. Sedimentindsamling bekræfter, at der må findes flere lag med berigelser af platin i disse bjergarter. Bedste bjergartsprøve indeholdt 2,1 g/t platinmetaller. Mange sedimentprøver repræsenterende magmatiske lag over adskillige kilometers længde indeholdt forhøjede platinmetaller. Bedste sedimentprøve indeholdt 0,6 g/t platinmetaller. Fundene illustrerer, at Fiskefjord-området har muligheder for at indeholde platinforekomster. NunaMinerals forventer derfor i 2006 at gennemføre detaljeret prospektering i området med henblik på at definere boremål. FISKEFJORD platinum In the 1960 s and 1970 s Kryolitselskabet Øresund did prospecting for nickel in large parts of the area between Nuuk fjord and Sukkertoppen Ice cap, also within the Fiskefjord area. A large number of small nickel deposits have been identified and these usually also contain enhanced values of copper and platinum group elements. Cominco and Falconbridge were also looking for nickel in the same area in the 1990 s. The gneisses of the Fiskefjord area contain large fragments of mafic-ultramafic rocks formed by solidification of magmas deep within the crust. These complexes are now exposed on the surface. The rocks of the area have similarities to the Bushveld complex in South Africa, which today is the largest platinum producer in the world. In 2004 NunaMinerals collected a few samples from a number of sub-areas. Several of the samples returned enhanced concentrations of platinum group elements. In 2005 NunaMinerals obtained a licence over the most promising areas. 22

NIAQUNNGUNAQ platin Orsugiassiorfik Øresund-ip 1960 ikkunni 1970 ikkunnilu Nuup Kangerluata aamma Maniitsup Sermiliata akornanni nunaminerujussuaq nikkel-imik ujaasiffigisimavaa, Niaqunngunap eqqaa ilanngullugu. Tamaani nikkel-eqarfiit arlallit annikitsut, kanngussannik platininillu akullit, naammattoorneqarsimapput. 1990 ikkunni Cominco aamma Falconbridge tamaani aamma nikkel-imik ujaasisimapput. Niaqunngunap eqqaata qaarsui nalinginnaasut, gnejsit, qaarsunik taartunik, itisuumi aanngat issornerini pilersimasunik akoqarput. Qaarsut taamaattut maanna nunap qaavani takussaapput. Tamatuma qaarsui Sydafrikami qaarsoqarfiup tusaamasap Bushveld-imik taaguutillip qaarsuinut assingupput. Bushveld ullumikkullu nunarsuatsinni platineqarfiit annersaraat. NunaMinerals 2004-mi tamaani missugassanik katersivoq, taakkulu amerlanersaat platinimik akoqarput. Tamaani nunaminertat soqutiginarnerit NunaMinerals-ip 2005-imi akuersissuteqarfigilerpai. 2005-imi misissuinerup uppernarsarpaa tamaani qaarsunik ikiarissaartunik, nunap iluani aanngat arriitsumik issoriartortut pilersitarisimasaannik, peqartoq. Kinnernik katersinerup uppernarsarpaa qaarsut taakku ikiai arlallit platinimik akoqartut. Ujaqqat misissukkat pitsaanersaat platinimik 2,1 g/t akoqarpoq. Kinnernit, nunaminertap soqutigineqartup kilometerinit arlalinnik isorartutigisup iluani katersat, ilarpassui platinimik akoqarput. Kinnernit misissukkat pitsaanersaat platinimik 0,6 g/t-imik akoqarpoq. Nassaat takutippaat Niaqunngunap eqqaa platininik peqarfiusinnaanera ilimanaateqartoq. Taamaammat 2006-imi qilleriffissat nalerarniarlugit NunaMineralsip sukumiinerusumik misissuinissaq naatsorsuutigivaa. Sample No. Type Pt Pd Pd+Pt Cr 84371 RGC 355 1740 2095 I.A. 84372 RGC 208 912 1120 I.A. 84373 SSC 136 466 602 2070 84073 SSC 39 28 67 1350 84044 SSC 131 131 3400 84162 RGB 32 27 59 4190 84252 RGB 295 149 444 114 84253 RGB 57 20 77 1020 84266 RGB 58 21 79 2630 84365 RCP 10 55 65 4750 Niaqunngunami misissuinerit inernerisa ilaat. Analyseresultater for udvalgte prøver fra Fiskefjorden. Analytical results for selected samples from Fiskefjorden. Pt and Pd in ppb Cr in ppm SSS = steam sediment SSC = scree sediment RGB = rock grab RCP = rock chip Pt: Platin / Pd: Palladium / Cr: Krom Prospecting in 2005 confirmed the presence of rocks with igneous layering formed by slow cooling of the magma. The results of sediment sampling have confirmed that several layers enhanced in platinum group elements are present within the area. The best rock sample gave 2.1 g/t platinum group elements. Sediment samples, which represent igneous layers over a scale of several kilometers, contain enhanced platinum group elements. The best sediment sample contains 0.6 g/t platinum group elements. The analyses indicate that the Fiskefjord area potentially contain economic platinum deposits. NunaMinerals therefore expects to perform detailed prospecting in the area during 2006 in order to locate drilling targets. 23

STORØ guld Selskabet gennemførte et boreprogram på 3893 meter i det mest prospektive område, Qingaaq prospektet. Boringerne havde til hensigt at øge forståelsen samt størrelsen af den allerede kendte Main Zone forekomst og dennes mulige sammenhæng med den såkaldte New Main Zone. Synligt guld er observeret i 8 ud af 24 borehuller og de guldførende bjergarter kan følges over en strækning på 300 meter og til en dybde af 120 meter. Ud over boreaktiviteten har selskabets geologer indsamlet save- og bjergartsprøver fra overfladen. Assimi takuneqarsinnaapput Qinngaami kuulteqarfiit. Billedet viser guldmineraliserede områder på Qingaaq. The photo shows gold mineralized areas on Qingaaq. NunaOil påbegyndte guldefterforskning i Nuuk-regionen i 1990 erne. Aktiviteten førte til fund af flere guldførende områder. Strækningen mellem Qingaaq og Aappalaartoq på Storø er særligt rig på guld. Boringer i 1990 erne førte til fundet af Main Zone, hvor bedste boreresultat var 6 g/t guld over 18 meter. Projektet er beliggende i et bælte med omdannede og komplekst foldede, gamle vulkanske bjergarter, som indgår i Nuuk-regionens geologiske puslespil. Her er flere, gamle kontinentale områder, som oprindeligt var adskilt af have, blevet bragt sammen for omkring 2,9 milliarder år siden. NunaMinerals udtog en koncession over Storø i 2002. I samarbejde med minegeologer og akademiske geologer har NunaMinerals udvikling en tolkning af guldpotentialet i Nuuk-regionen, hvor geologien er sammenlignelig med geologien i gulddistrikter i Canada og Australien. Der foreligger data fra 1/3 af boreaktiviteten. Foreløbige analyseresultater inkluderer boresektioner med 8,8 g/t guld over 12 meter, 3,1 g/t guld over 12 meter samt 4,8 g/t guld over 8 meter. De endelige analyseresultater forventes at foreligge i april. NunaMinerals forventer i 2006 at fortsætte boreprogrammet med henblik på at udbygge kendskabet til størrelsen og formen af denne forekomst. Som et led heri gennemføres en detaljeret kortlægning og der udarbejdes en digital 3D model. 2005-imi qillerinikkut qallukkat akuinit uuttuinerni inernerit ilaat. Au: Kuulti Analyseresultater for udvalgte boresektioner fra 2005 boreprogrammet. Au: Guld Analytical results from selected drill sections from the 2005 drilling program. Au: Gold Assimi takutinneqarput qilleriffiit sumiiffii nunallu qaavani kuulteqarfiit akoqassusii. Qulaanit isigalugu. Billedet viser positioner af borehuller og udvalgte guldværdier for overfladeprøver. Set ovenfra. The photo shows the position of bore holes and gold analyses of selected surface samples. Viewed from above. DRILL HOLE SAMPLE NO. SECTION LENGTH Au g/mt DDH05-5 13328 45,10-47,00m 1,90m 20,46 DDH05-5 13329 47,00-49,00m 2,00m 19,46 DDH05-5 13330 49,00-51,00m 2,00m 3,74 DDH05-5 13331 51,00-53,00m 2,00m 0,84 DDH05-5 13332 53,00-55,00m 2,00m 2,82 DDH05-5 13333 55,00-57,00m 2,00m 5,80 8.85g Au over 12m. DRILL HOLE SAMPLE NO. SECTION LENGTH Au g/mt DDH05-1 13004 10,00-12,00m 2,00m 2,06 DDH05-1 13005 12,00-14,00m 2,00m 4,14 DDH05-1 13006 14,00-16,00m 2,00m 3,75 DDH05-1 13007 16,00-18,00m 2,00m 9,14 4.78g Au over 8m. STORØ gold NunaOil initiated gold exploration in the Nuuk region in the nineties. The activity resulted in the discovery of several gold bearing regions. The area between Qingaaq and Aappalaartoq on Storø is particularly rich in gold. Drilling in the nineties lead to the discovery of the Main Zone where the best drilling result returned 6 g/t gold over 18 meters. The project is located in a belt with altered and complexly folded, old volcanic rocks, which are part the geological puzzle of the Nuuk region. Several old continental blocks, originally separated by seas, were amalgamated around 2.9 million years ago. NunaMinerals acquired a license over the Storø area in 2002 and has subsequently worked out an interpretation of the gold potential of the Nuuk region in corporation with mine geologists and academic geologists. The geology of the Nuuk region is comparable to the geology of gold districts in Canada and Australia. In 2005, the company drilled 3893 meters in the most prospective area, the Qingaaq area. The purpose of the drilling was to add to the understanding of the geology and extent of the known Main Zone and the possibility that this zone is connected to the New Main Zone. Visible gold has been observed in 8 out of 24 boreholes and the gold bearing rocks can be followed over a distance of 300 meters and down to a depth of 120 meters. The geologists also collected rock samples and did sawing profiles on the surface. 24

QEQERTARSUAQ kuulti 1990 ikkunni Nuup eqqaani NunaOil-ip kuultimik ujaasineq aallartippaa. Ujaasinermi kuulteqarfiit arlallit naammattoorneqarput. Qeqertarsuarmi Qingaap Aappalaartullu akornat kuulteqarfiuneruvoq. 1990 ikkunni Main Zone naammattoorneqarpoq, qillerinermi 18 meterisut atitutigisumi tonsimullu 6 gram tikillugu akugissusilik. Misissuiffik qaarsuni innermik anitsisarfiusimasuni pisoqqani, allanngorarsimasuni eqitersimasunilu inissisimavoq, Nuup eqqaata ujaraqarfianut ilaalluni. Tamaaniipput nunarsuit avissaarfeqarfigisimasaat arlallit qanganitsat immanit immikkoortinneqarsimagaluartut, ukiut 2,9 milliardit matuma siorna kattussimasut. NunaMinerals 2002-mi Qeqertarsuarmi akuersissutitaarpoq. Ujarassiuut ilisimatuut suleqatigalugit Nuup eqqaani kuulteqarfittut ilimanaateqarnerit NunaMinerals ip paasiniarsimavai, tamaani nunap sannaa Canada-mi aamma Australiami kuulteqarfinni nunap sannaanut eqqaanarlutik assersuunneqarsinnaasut. Ingerlatseqatigiiffik 2005-imi Qingaaq-mi katillugu 3893 meterisut takitigisunik qillerinikkut ujaqqanit misissussanik qalluinivoq. Main Zone-imut ilisimasat annertusarlugit kiisalu aatsitassaqarfiup annertussusia nalilerniarlugu, taamalu New Main Zone imut atassuteqarnersoq paasiniarlugu qillerinerit ingerlanneqarput. Qillerinerni 24-usuni qilleriffinni 8-ni kuulti ersiinnartoq naammattoorneqarpoq. Qaarsut kuulteqarfiusut 300 meterisut isorartutigisup 120 meterisullu ititigusup iluani naammattoorneqarsimapput. Qillerinerit saniatigut ingerlatseqatigiiffiup ujarassiuui nunap qaavani ujarassiorsimapput. Qillerinerit pingajorarterutaannit paasissutissat pissarsiarineqareerput. Misissueqqissaarnerit inernerigallagaanni paasisaapput 12 meterini kuulti 8,8 g/t, 12 meterini kuulti 3,1 g/t kiisalu 8 meterini kuulti 4,6 g/t. Misissueqqissaarinerit inerneri aprilimi naammassissangatinneqarput. Kuulteqarfiup tamatuma annertussusia ilusialu paasilluarneruniarlugu NunaMinerals 2006-imi qillerinerup nanginnissaa naatsorsuutigivaa. Tamatumunnga atatillugu sukumiinerusumik nunap assiliortoqassaaq, qarasaasiarlu atorlugu takussutissanik 3D-nik suliaqartoqartussaalluni. Drill Section2: 2005-imi qilleriffiit ilaat kuulteqarfiit neriunaateqarnerit titartarlugit Plot af udvalgte borehuller fra 2005 med de mest lovende guldzoner indtegnet. Plot of selected bore holes from 2005. The most promising gold zones are indicated. The data from 1/3 of the drilled core has returned from the lab. The results to date include a drilling section with 8.8 g/t gold over 12 meters, 3.1 g/t gold over 12 meters and 4.8 g/t gold over 8 meters. The final results are expected in april. NunaMinerals expects to continue the drilling program in 2006 in order to obtain a better understanding of the extent and shape of the deposit. Detailed mapping and the creation of a digital 3D model of the deposit will also be part of the program. 25

QUSSUK guld, kobber, zink Qussuk-området ligger umiddelbart nord for Nuuk-fjordens berømte, gamle bjergartskompleks og har måske derfor hidtil undgået efterforskningsbranchens interesse. Kryolitselskabet Øresund har tidligere sporadisk berørt området i jagten på nikkelforekomster. Projektet er beliggende som en nordøstlig fortsættelse af det grønstensbælte med omdannede og foldede, gamle vulkanske bjergarter, som findes på Bjørneø. NunaMinerals var på rekotur i området i 2004, hvor der blev indsamlet enkelte bjergarts og sedimentprøver. Disse indeholdt forhøjede værdier af bl.a. guld, kobber og zink. I 2005 udtog NunaMinerals en koncession over Qussuk i 2005 ved udvidelse af Storø-koncessionen. Der blev gennemført en analyse af remote sensing data. Prospektering i 2005 førte til definitionen af 4 nye indsatsområder (A, B, C og D på kortet), hvor der er indikationer på både guld og basismetaller. På basis af de gode resultater fra 2005 forventer NunaMinerals i 2006 at gennemføre prospektering i området med henblik på at lokalisere boremål for både guld og basismetaller. Qussummi aatsitassaqarfeqarsinnaaneranut takussutissat. Sumiiffiit A, B, C, D suliniarfiupput ilisimariikkat tunngavigalugit toqqakkat. Område A, B, C, D er individuelle mål udpeget på basis af eksisterende viden. The areas A, B, C and D represent targets identified on the basis of current knowledge. QUSSUK gold, copper, zinc The Qussuk area is located immediately north of the famous, old rock complexes of the Nuuk fiord. This may be part of the reason why it has escaped the interest of exploration companies. Kryolitselskabet Øresund has previously done minor work in the area while looking for nickel deposits. The project area forms a north-eastern continuation of the Bjørneø greenstone belt and contains altered and folded, old volcanic rocks similar to those on Bjørneø. NunaMinerals did reco work in the area in 2004 and collected a limited number of sediment and rock samples. The samples contained enhanced values of gold, copper and zinc. NunaMinerals claimed the area of Qussuk in 2005, which became part of the Storø licence. An interpretation of existing Remote sensing data was performed. Prospecting in 2005 resulted in the discovery of 4 new target areas with enhanced values of both gold and base metals (A, B, C and D on the map). Based on the encouraging results for 2005 NunaMinerals expects to continue the prospecting in Qussuk in 2006 in order to localize drilling targets for gold and base metals. 26

QUSSUK kuulti, kanngussak, zinki Qussuup eqqaa Nuup Kangerluata ujaraqarfiisa qanganitsat avannaatungaani inissisimavoq, tamannalu peqqutigigunarlugu manna tikillugu ujaasisartut soqutigigunarsimanngilaat. Orsugiassiorfik Øresund nikkelimik ujaasilluni sukkut tamaana aqqusaallattaarsimavaa. Misissuiffigineqarpoq nuna innermik anitsisarfiusimasoq, allanngorsimalluni eqititersimasoq, Qoornup Qeqertarsuani ujaraqarfiit assingat. NunaMinerals 2004-mi tamaani ujarassiullatsiarpoq. Misissugassatut katersat ilaatigut akoraat kuulti, kanngussak aamma zink. NunaMinerals 2005-imi Qeqertarsuarmi akuersissutip annertusineratigut Qussuk akuersissuteqarfigilerpaa. Avataarsuanit maluginiutit iluaqutigalugit paasissutissanik katersisoqarpoq. 2005-imi misissuinermi suliniuteqarfigisassat nutaat sisamat nassaarineqarput (nunap assingani A, B, C aamma D), tamaani kuulteqarfeqarsinnaanera saffiugassanillu aatsitassaqarfeqarsinnaanera paasineqarluni. 2005-imi paasisat tunngavigalugit NunaMineralsip naatsorsuutigivaa 2006-imi tamaani ujaasiniarluni, kuultimik saffiugassanillu naammattoorsinissaq siunertaralugu, qilleriffissanik naleqqiiniarluni. Sample No. Type Au (ppm) Cu (ppm) Ag (ppm) Mo (ppm) Pb (ppm) As (ppm) Zn (ppm) S (%) Fe (%) 12031 RGC 2,04 1240 6,7 13 10 1,2 76 0,27 6,33 12040 RCP 1,12 434 1,5 7 13-0,5 108 0,64 7,76 12042 RGB 0,327 842 0,9 21-3 1,6 52 0,58 7,85 12043 RCP 0,249 119 0,6 8 9-0,5 53 0,05 6,18 12048 RCP 1,35 201-0,3 6 10-0,5 54 0,06 6,55 84346 RGC 0,04 148 2,4 20 63 1,7 3020 4,6 6,33 12299 RCP 0,138 2630 2,3 23 9-0,5 43 8,23 10,8 84333 RCP 0,23 382 0,9 13 31-0,5 284 1,75 6,27 12296 SSC 0,487 147 1,4 44 72 2,6 143 1,04 12,5 84335 SSC 0,005 80 3,1 8 772-0,5 245 0,84 8,57 84345 SSC 0,113 109 3,4 6 146-0,5 1760 1,76 13,5 497608* RGB 8160 3910 N/A N/A 71 N/A 14 N/A 2,93 497686* RGB 5100 1130 N/A N/A <3 N/A 17 N/A 8,8 507414* SSC 14400 1930 25 5 29 17,3 76 1,8 23,3 Qussummi misissuinerit inernerisa ilaat Au: Kuulti / Cu: Kanngussak / Ag: Siilvi / Mo: Molybdæn / Pb: Aqerloq / As: Arsen / Zn: Zinki / S: Innattaat / Fe: Savimineq Analyseresultater for udvalgte prøver fra Qussuk Au: Guld / Cu: Kobber / Ag: Sølv / Mo: Molybdæn / Pb: Bly / As: Arsen / Zn: Zink / S: Svovl / Fe: Jern Analytical results for selected samples from Qussuk Au: Gold / Cu: Copper / Ag: Silver / Mo: Molybdenum / Pb: Lead / As: Arsenic / Zn: Zinc / S: Sulphur / Fe: Iron * samples collected by GEUS 27

PAAMIUT guld Sample No. Type Au 12230 SSC 1220 12233 RGB 105 12379 SSS 1130 12387 SSS 134 84356 RGB 118 84362 RGC 970 84386 SSS 102 84398 SSS 310 84403 SSS 187 84405 RGB 116 88502 RGB 187 88505 SSC 251 2005-imi Paamiut eqqaanni misissueqqissaarinerit inernerat. Au = Kuulti Analyseresultater af udvalgte prøver indsamlet i Paamiut i 2005. Au = Guld Analytical results from selected samples collected in Paamiut in 2005. Au = Gold Paamiuni aatsitassaqarfiusinnaasut nalunaarsorfii 2005-imi katersat misissorneqarneri aallaavigalugit. Paamiut anomalikort prøver indsamlet i 2005 Paamiut anomaly map samples collected in 2005 Området blev kortlagt af Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) i 1960 erne. I 1985 gennemførte Greenex A/S prospektering i området. Sedimentprøver ved Kvanefjorden indeholdt forhøjede værdier af guld. GGU gennemførte i 1993 en regional sedimentindsamling, hvor flere sedimentprøver indsamlet øst for Paamiut slår ud med guldanomalier. Ujarassiorit gennemførte i 1995 en opfølgning i Paamiut området. En sedimentprøve fra Kvanefjorden havde et højt indhold af guld. Disse fund er ikke tidligere blevet fulgt op. De prospektive områder udgøres af grønstensbælter. På basis af de gode historiske resultater udtog NunaMinerals en koncession over området i 2005 og der er gennemført prospektering med hovedvægt på sedimentindsamling. Der er registreret forhøjede værdier af guld indenfor en strækning på 15 km. Ved Kvanefjord er der indenfor et område på 3 km 2 registreret et sammenfald af adskillige, høje guldanomalier i sedimentprøver. NunaMinerals forventer i 2006 at gennemføre en detaljeret prospektering i et kerneområde med henblik på at definere boremål. I øvrigt gennemføres supplerende sedimentindsamling med henblik på at udbygge kendskabet til områdets prospektivitet. Paamiut - gold The area was mapped by Grønland Geologiske Undersøgelse (GGU) in the 1960 s. In 1985 Greenex A/S carried out prospecting in the area. Sediment samples around Kvanefiord contained enhanced gold values. GGU carried out a regional sediment sampling program in 1993 and several sediment samples collected East of Paamiut stood out with gold anomalies. Ujarassiorit performed follow up work in the Paamiut region in 1995. One sediment sample from Kvanefiord contained high gold values. No additional work has been done to follow up on these findings. The prospective areas are composed of greenstone belts. Based on the historic data NunaMinerals acquired a license over the area in 2005 and did prospecting with the main focus on sediment sampling. Enhanced values of gold were found within a 15 km long belt. In Kvanefiord, several large gold anomalies have been located within an area of 3 km 2. NunaMinerals expects to carry out detailed prospecting in a core area in 2006 with the aim of finding drill targets. In addition, additional sediment sampling will be performed in order to obtain a better understanding of the prospectively of the area. 28

PAAMIUT kuulti Tamanna 1960 ikkunni Grønlands Geologiske Undersøgelse p (GGU) misissuiffigaa. 1985 imi Greenex A/S tamaani misissuivoq. Kuannersuumi kinnerit kuultimik akullit paasineqarpoq. GGU 1993 imi tamaani sumiiffikkaani kinnernit katersivoq, Paamiut kangiatungaanit katersat kuultimik akoqarnerat paasineqarluni. 1995 - imi Paamiut eqqaanni Ujarassiorit kingulleqqiivoq. Kuannersuumit kinnernit misiligutit kuultimik akugissaarput. Nassaat tamakku siusinnerusukkut itinerusumik paasiniaaffigineqarsimanngillat. Sumiiffiit misissuiffigineqartut tassaaput innermik anitsisartuusimasut ujaraat. Assimi takutinneqarpoq sumiiffiit kuultimik akullit neriunaateqarnerpaat. Billedet viser områder med de mest lovende guldværdier. The picture highlights the areas with the most promising gold values Qangaanerusoq paasisimasat tunngavigalugit NunaMinerals ip tamanna 2005 imi akuersissuteqarfigilerpaa, kinnernillu katersinissaq pingaarnerutillugu misissuisoqarsimalluni. 15 km-erisut isorartutigisup iluani kuultimik akugissaartut nalunaarsorneqarsimapput. Kuannersuuni nunaminertami 3 km 2 isut annertutigisup iluani kinnernit katersat arlallit tarmik kuultimik akullit nalunaarsorneqarput. NunaMinerals ip 2006 imut naatsorsuutigivaa sumiiffinni pingaarnerusuni sukumiinerusumik misissuissallunni, qilleriffiusinnaasunik nalerarsinissaq siunertaralugu. Tamakku saniatigut ilassutaasumik kinnernit katersisoqassaaq, nunaminertap iluani aatsitassaqarfinnik peqarnersoq paasiniarlugu. 29

ISUA guld, zink NunaOil s guldefterforskning i Nuuk-regionen i 1990 erne førte også til fundet af guld- og zink-mineraliseringer i den sydvestlige del af Isua. Blandt de kendte fund er en guldmineraliseret zone (Tangent Gold Showing) med guldindhold på op til 110 g/t guld. Andre steder er der lokaliseret bjergarter med 10% zink, 4% bly, 44 g/t sølv og knap 1 g/t guld. Geofysiske opmålinger definerer flere boremål på hver et par kilometers længde. Isua grønstensbæltet består af omdannede og foldede, gamle vulkanske, sedimentære og andre bjergarter, hørende til de ældste i verden. I Isukasia kendes en stor jernforekomst. NunaMinerals udtog en koncession over Isua i 2005. Der er ikke gennemført prospektering i 2005. guldefterforskning i Nuuk-regionen i 1990- erne førte til fundet af guldmineraliseringer i Ivisaartoq grønstensbæltet. Der er lokaliseret flere mindre områder med op til 3,5 g/t guld. Selskabet forventer i 2006 at gennemføre overfladeprospektering med fokus på bedre at lokalisere boremål i området. Selskabet forventer i 2006 at gennemføre overfladeprospektering med fokus på bedre at definere kvaliteten af Tangent Gold Showing. IVISAARTOQ guld Kryolitselskabet gennemførte prospektering i området i 1960 erne og 1970 erne i jagten på bl.a. molybdæn. Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) gennemførte kortlægning i området og lokaliserede kobber- og wolfram-mineraliseringer. Senere gennemførte Kidd Creek Mine prospektering efter wolfram. NunaOil s NunaMinerals udtog en koncession over området i 2004 ved udvidelse af Storø-koncessionen. Prospekteringen testede områdets potentiale i lyset af den nye forståelse for områdets geologi, som er tilvejebragt i løbet af de seneste år. Desuden blev der gennemført en opfølgning på historiske anomalier. Aktiviteten har ikke tilført projektet ny viden, hvorfor aktiviteten forventes nedprioriteret. BJØRNESUND guld Området blev kortlagt af Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) i 1970 erne. I begyndelsen af 1990 erne udtog GGU sedimentprøver ved Bjørnesund. Nogle af disse viste sig at indeholde guld. I slutningen af 1990 erne gennemførte NunaOil prospektering i området, hvorunder flere sedimentprøver med forhøjede guldindhold bekræftede områdets prospektivitet. Guld i fast fjeld blev dog ikke lokaliseret. NunaMinerals udtog en koncession over Bjørnesund i 2005. Der er ikke gennemført prospektering i 2005. KANG kobber, guld Området blev kortlagt af Grønland Geologiske Undersøgelse (GGU) i 1970 erne. GGU har siden indsamlet sedimentprøver i området, med spredt dækning. Det generelle område indeholder flere punktanomalier for guld, kobber og andre grundstoffer. I forbindelse med kortlægningsarbejde har GGU lokaliseret en stor, albitiseret løsblok som indeholdt 2% kobber og 0,2 g/t guld. Områdets geologi domineres af gnejser samt områder med udbredte grønstensbælter. NunaMinerals udtog en koncession over området i 2005. Der er gennemført en meget begrænset indsats i 2005, som ikke har ført til egentlige resultater. NunaMinerals påregner at gennemføre prospektering i områder, hvor der er observeret en kombination af remote sensing samt magnetiske anomalier og i øvrigt gennemføre sedimentindsamling over området i 2006. 30 ISUA gold, zinc Exploration for gold in the Nuuk region in the 1990 s by NunaOil resulted in the discovery of gold and zinc mineralization in the southwestern part of Isua. Among the well known discoveries is a gold mineralized zone (Tangent Gold Showing) with gold contents of up to 110 g/t. Elsewhere, they located rocks with 10% zinc, 4% lead, 44 g/t silver and just under 1 g/t gold. Geophysical data indicate several drilling targets each a few kilometer in extent. The Isua greenstone belt consists of altered, folded, old volcanic, sedimentary and other rock types, which are among the oldest rocks in the world. In Isukasia there is a large iron deposit. NunaMinerals acquired a license over Isua in 2005. No prospecting has been done in 2005. The company expects to do surface prospecting in 2006 in order to better characterize the prospectively of the Tangent Gold Showing. IVISAARTOQ gold Kryolitselskabet did prospecting work for molybdenum in the area in the 1960 s and 1970 s. Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) mapped the area and identified copper and tungsten mineralizations. At a later stage, Kidd Creek Mine did prospecting for tungsten. The gold exploration done by NunaOil in the Nuuk region in the 1990 s resulted in the discovery of gold mineralization in the Ivisaartoq greenstone belt. Several smaller areas with up to 3.5 g/t gold have been found. NunaMinerals acquired a license of the area in 2004 by expanding the Storø licence. The prospecting done in 2005 tested the potential of the area in light of the new understanding of the geology, which has been acquired within the last year. In addition, follow up work was done on the historic anomalies. The activity has not lead to new information, wherefore the project will have low priority.

ISUA kuulti, zinki NunaOil ip 1990 ikkunni Nuup eqqaani kuultimik ujaasinerani aamma nassaarineqarput Isua ta kujammut kitaatungaani kuulti, kanngussak aamma zink. Nassaarfiusut ilisimaneqarnersaraat Tangent Gold Showing, kuultimik 110 g/t angullugu akulik. Sumiiffinni allani qaarsut 10% zink, 4% aqerloq, siilvi 44 g/t aamma kuulti 1 g/t angullugu akoqarput. Nunap sannaanik uuttortaanermi qilleriffissat kilometerinik marlussunnik isorartutigisukkaartut arlallit nalerarsineqarput. Isuani qaarsut tassaapput innermik anitsisartut ujarai allanngorsimasut eqititersimasullu, kinnerit ujaranngornikut, qaarsullu allat, nunarsuarmi pisoqaanersat ilagisaat. Isukasia-ni saviminissaqarluartoq ilisimaneqarpoq. NunaMinerals 2005-imi Isua-ni akuersissuteqafeqalerpoq. 2005-imi misissuisoqarsimanngilaq. Ingerlatseqatigiiffiup naatsorsuutigivaa 2006- imi nunap qaavanik misissuinissaq, Tangent Gold Showing-ip pitsaassusia pitsaanerusumik paasiniarniarlugu. IVISAARTOQ kuulti Orsugiassiorfik Øresund 1960 ikkunni aamma 1970 ikkunni tamaani misissuivoq, ilaatigut molybdæn-imik ujaasilluni. Grønlands Geologiske Undersøgelse-p (GGU) tamatuma misissornerani kanngussammik aamma wolfram-imik naammattoorsinikuuvoq. Kingusinnerusukkut Kidd Creek Mine wolfram-imik ujaasivoq. NunaOil ip 1990-ikkunni Nuup eqqaani kuultimik ujaasinermini Ivisaartuumi kuulteqarfinnik nassaarpoq. Sumiiffiit arlallit minnerit kuultimik akugissaarfiupput 3,5 g/t angullugu. imi NunaMinerals misissuivoq. Aatsitassaqarfiusinnaasutut ilisimaneqareersut aamma misissuiffigeqqinneqarput. Misissuinerit ilisimasanik nutaanik paasisaqarfiunngillat, taamaammat sumiiffiup tamassuma tunulliunneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. ALLUMERSAT - kuulti Tamanna 1970 ikkunni Grønlands Geologiske Undersøgelse mit (GGU) misissuiffigineqarpoq. 1990 ikkut aallartinneranni GGU Allumersat eqqaanni kinnernit misissugassanik katersivoq. Misissukkat ilaat kuultimik akoqartut paasineqarpoq. 1990 ikkut naalerneranni NunaOil tamaani misissuivoq. Misissukkat ilaasa kuultimik akoqarnerisa uppernarsarpaa tamanna kuulteqarfiusinnaasoq. Kisianni suli qaarsuni kuultimik naammattoorsisoqanngilaq. NunaMinerals 2005 imi Allumersat kangerluata kujataa akuersissuteqarfigilerpaa. 2005-imi misissuisoqarsimanngilaq. Ingerlatseqatigiiffiup 2006 imi misissuinissani naatsorsuutigivaa, tamaani qilleriffiusinnaasut pitsaanerusumik nalerarsiffiginiarlugit. KANG kanngussak, kuulti Tamanna 1970 ikkunni Grønlands Geologiske Undersøgelse-p (GGU) paasiniaaffigaa. Tamatuma kingorna kinnernit misiligutissanik katersisoqarpoq, sukkut tamaanaartumik. Misissuinerup takutippaa tamanna sumiiffinni ataasiakkaani kuultimik, kanngussammik pinngoqqaatinillu allanik akoqartoq. Misissuinermut atatillugu GGU p ujarassuaq sermip nassatarisimasaa nassaarfigaa kanngussamik 2%-imik kuultimillu 0,2 t/g akulik. Tamatuma ujarai gnejsiupput nalinginnaasut innermik anitsisarfiusimasut ujaraannik akullit. NunaMinerals ip tamanna 2005-imi akuersissuteqarfigilerpaa. 2005-imi annikitsuinnarmik misissuisoqarpoq. Ilisimasanik nutaanik pissarsisoqanngilaq. Tamatuma 2006-imi misissuiffiginissaa NunaMinerals ip naatsorsuutigivaa, nunap pissusaanik uuttortaanerni nunaminertat peqarfiusinnaasutut malugisat misissuiffiussallutik, aammalu kinnernit katersisoqassalluni. Qeqertarsuarmi akuersissummut ilassutigalugu NunaMinerals tamanna 2004-mi akuersissuteqarfigilerpaa. Ukiut kingulliunerusut ingerlanerini nunap sannaanit paasisat nutaat tunngavigalugit 2005- Assimi takuneqarsinnaapput Nuup kangerluani NunaMinerals'ip akuersissutai. Oversigtskort over NunaMinerals' koncessioner i Nuuk Fjord regionen. The map shows NunaMinerals' concessions in the Nuuk Fiord area. BJØRNESUND gold The area was mapped by Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) in the 1970 s. In the beginning of the 1990 s GGU collected sediment samples in Bjørnesund. Some of these contained gold. By the end of the 1990 s NunaOil did prospecting in the area and several sediment samples with enhanced values of gold confirmed the prospectivity of the area. However, gold was not identified in rocks in situ. NunaMinerals acquired a license over Bjørnesund in 2005. No prospecting was done in 2005. The company expects to perform surface prospecting in 2006 with the purpose of localizing drill targets in the area. KANG copper, gold The area was mapped by Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) in the 1970 s. GGU has subsequently collected widely spaced sediment samples in the area. As a whole the area contains several spot anomalies for gold, copper and other elements. During regional mapping, GGU has discovered a large, albitised loose block, which contained 2 % copper and 0.2 % gold. The geology of the area is dominated by gneisses and some parts have extensive greenstone belts. NunaMinerals acquired a license over the area in 2005. Very limited field work has been conducted in 2005, and no significant results were achieved. NunaMinerals expect to do further prospecting in areas where a combination of remote sensing and magnetic anomalies have been observed and further carry out a sediment sampling program in the area in 2006. 31

Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse D og danske regnskabsvejledninger. GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når selskabet som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. RESULTATOPGØRELSEN NETTOOMSÆTNING Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risikoovergang til køber har fundet sted. Nettoomsætning indregnes eksklusiv afgifter og rabatter i forbindelse med salget. ARBEJDE UDFØRT FOR EGEN REGNING OG OPFØRT UNDER AKTIVER I arbejde udført for egen regning og opført under aktiver indregnes medgåede direkte og indirekte omkostninger ved efterforsknings- og prospekteringsaktiviteter. ANDRE DRIFTSINDTÆGTER Andre driftsindtægter omfatter indtægter af sekundær karakter i forhold til selskabets hovedaktivitet, gevinster ved salg af materielle og immaterielle anlægsaktiver o.lign. såfremt salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris for aktivet. ANDRE EKSTERNE OMKOSTNINGER Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til administration, lokaler, tab på debitorer mv. PERSONALEOMKOSTNINGER Personaleomkostninger omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til selskabets personale. FINANSIELLE POSTER Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, kontantrabatter, realiserede og urealiserede kursgevinster og tab vedrørende værdipapirer, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta mv. SKAT Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Ved beregning af skat anvendes den aktuelle selskabsskatteprocent på 30%. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst. 32 Accounting policies This annual report has been prepared in accordance with the provisions of the Danish Financial Statements Act governing reporting class D enterprises and Danish accounting standards. RECOGNITION AND MEASUREMENT Assets are recognised in the balance sheet when it is probable that future economic benefits will flow to the Company, and the value of the asset can be measured reliably. Liabilities are recognised in the balance sheet when the Company has a legal or constructive obligation as a result of a prior event, and it is probable that future economic benefits will flow out of the Company, and the value of the liability can be measured reliably. On initial recognition, assets and liabilities are measured at cost. Measurement subsequent to initial recognition is effected as described below for each financial statement item. Anticipated risks and losses that arise before the time of presentation of the annual report and that confirm or invalidate affairs and conditions existing at the balance sheet date are considered at recognition and measurement. Income is recognised in the income statement when earned, whereas costs are recognised by the amounts attributable to this financial year. INCOME STATEMENT REVENUE Revenue is recognised in the income statement when delivery is made and risk has passed to the buyer. Revenue is recognised net of duties and sales discounts. WORK PERFORMED FOR OWN ACCOUNT AND CAPITALISED In work performed for own account and capitalised, direct and indirect costs incurred for exploration and prospecting activities are recognised.

Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq Ukiumoortumik nalunaarusiaq ukiumoortumik naatsorsuusiorneq pillugu inatsimmi regnskabsklasse D-mut aalajangersakkat aamma danskit naatsorsuusiornermut ilitsersuutaat naapertorlugit suliaavoq. NAATSORSUINERIT UUTTUINERULLU ATAATSIMUT ISIGALUGIT Pigisat naleqqatigiissaarinermut ilanngunneqartarput, siunissami aningaasaqarnermi iluaqutit ingerlatseqatigiiffimmut tunnissaat ilimanaateqarpat, pigisallu nalingi tutsuiginartumik uuttorneqarsinnaappata. Pisussaaffiit naleqqatigiissaarinermut ilanngunneqartarput, ingerlatseqatigiiffik siusinnerusukkut inatsisitigut nalinginnaasumilluunniit pisussaaffeqarsimappat, aningaasaqarnermilu iluaqutit ingerlatseqatigiiffimmit peernissaat ilimanaateqarpat, pisussaaffiullu nalinga tutsuiginartumik uuttorneqarsinnaappat. Naatsorsuinermi siullermi pigisat pisussaaffiillu akivii malillugit uuttorneqartarput. Natsorsuinerup siulliup kingorna uuttuineq ataani naatsorsuutinut inissiinernut ataasiakkaanut nassuiaatit malillugit pisarpoq. Naatsorsuinermi uuttuinermilu aarlerinaatit annaasallu ilimagisinnaasat ukiumoortumik nalunaarutit saqqummiunneri sioqqullugit eqqarsaatigineqartassapput, ullormilu naleqqersuinermi pissutsit atuuttut ilumoorneri ilumuunnginnerilu inissillugit. Angusanik naatsorsuinermi isertitat isertinneri ilutigalugit ilanngunneqassapput, aningaasartuutit aningaasartai ukiumoortumik naatsorsuutinut tunngasut ilanngunneqassallutik. ANGUSANIK NAATSORSUINEQ ILANNGAAREERLUNI KAAVIIAARTITAT Ilanngaareerluni kaaviaartitat angusanik naatsorsuinermut ilanngunneqartarput, tunniussineq aarlerinaatillillu pisisumut ingerlatinneqareerpata. Ilanngaareerluni kaaviiaartitat tunisinermut atatillugu ilanngunneqassapput, akitsuutit akikillisaatillu ilanngunnagit. SULIAT NAMMINEQ AKILIGASSAT PIGISANULLU INISSINNEQARTUT Suliat nammineq akiligassat pigisanullu inissinneqartut ujaasinermi misissuinermilu sulianut toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu aningaasartuutit ilanngullugit inissinneqassapput. INGERLATSINERMI ISERTITAT ALLAT Ingerlatsinermi isertitanut allanut ilaapput isertitat ingerlatseqatigiiffiup sammisaanut pingaarnernut naleqqiullugit pingaannginnerusut, atortunik tunisinermi iluanaarutit sanaartukkanilu pigisat tigussaanngitsut assigisaallu, sammisamut tunisinermi akigititaq pisiareqqaarneranut akinit amerlaneruppata. SAMMISAT AVATAANNI ANINGAASARTUUTIT ALLAT Sammisat avataanni aningaasartuutinut allanut ilaapput allaffissornermut, ininut, akiitsulinnit annaasanut aningaasartuutit il.il. SULISUNUT ANINGAASARTUUTIT Sulisunut aningaasartuutinut ilaapput ingerlatseqatigiiffiup sulisuinut akunnermusialinnut qaammammusialinnullu akissarsiat kiisalu sulisunut inooqatigiinnikkut ajunngisaarutinut aningaasartuutit, utoqqalinersiat il.il. ANINGAASARSIORNIKKUT INISSITAT Aningaasarsiornikkut inissitanut ilaapput erniaatigut isertitat aningaasartuutillu, pisinerni akikillissutit kiisalu pappilissat aningaasanik nalilinnik iluanaarutit annaasallu pissarsiarineqartut pissarsiarineqanngitsullu, akiitsutigut pisussaaffiit aamma nunat allat aningaasaannik nuussinerit il.il. AKILERAARUTIT Ukiup ingerlanerani akileraarutit tassaapput ukiup ingerlanerani akileraarutit nalinginnaasut akileraarutillu kinguartinneqartut allanngorneri, angusatigut naatsorsuinermut ilanngunneqassapput ukiumi angusanut innersuunneqarsinnaasut kiisalu namminerisamik aningaasaatinut toqqaannartuusut namminerisamik aningaasaatinut toqqaannartumik inissiinermut innersuunneqarsinnaasut. Akileraarutit naatsorsorneqarnerini ingerlatseqatigiiffimmut akileraarutit procentiat atuuttoq 30%-iusoq atorneqassaaq. Akileraarutitigut pisussaaffiit, aammalu akileraarutit pissamaatit, naleqqatigiisitsinermi ukiup ingerlanerani isertitatut akileraarutissaasutut naatsorsorlugit ilanngunneqassapput. OTHER OPERATING INCOME Other operating income comprises income of a secondary nature to the Company's primary activities, gains and losses on sale of property, plant and equipment and intangible assets, etc if selling price exceeds the original cost of the asset. OTHER EXTERNAL EXPENSES Other external expenses comprise administrative expenses, costs of premises and bad debts, etc. STAFF COSTS Staff costs comprise salaries and wages, social security costs, pension contributions, etc for the Company s staff. FINANCIAL INCOME AND EXPENSES Financial income and expenses comprise interest income and interest expenses, cash discounts, realised and unrealised capital gains and losses on securities, liabilities other than provisions and transactions in foreign currencies, etc. INCOME TAXES Tax for the year, which consists of current tax for the year and changes in deferred tax, is recognised in the income statement by the portion attributable to the profit/loss for the year and classified directly as equity by the portion attributable to entries directly on equity. On calculation of tax, the current corporation tax rate of 30% is applied. The current tax payable or receivable is recognised in the balance sheet, stated as tax calculated on this year s taxable income. 33

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med tillæg af opskrivninger og fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Andre anlæg og større maskiner Biler Inventar Større feltudstyr og Camps Kortmateriale fysisk og elektronisk EDB hardware, softwarelicenser samt kontormaskiner Driftsmateriel og mindre maskiner 50 år 5-10 år 5 år 5 år 5 år 5 år 3 år 3 år BALANCEN IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Immaterielle anlægsaktiver omfatter efterforskningsudgifter. Efterforskningsudgifter omfatter omkostninger, herunder gager, afskrivninger og renter, der direkte og indirekte kan henføres til projekterne. Efterforskningsudgifterne aktiveres efter et succesfull effort -princip, hvor der løbende tages stilling til, om det er sandsynligt, at de opnåede & forventede resultater på sigt vil bidrage til en positiv fremtidig indtjening. Aktiver med en kostpris under 15 t.kr. pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjenesten eller tabet indregnes i resultatopgørelsen som en korrektion til af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. Specifikt gælder, at udgifter der direkte og indirekte kan henføres til et eneretskoncessionsområde aktiveres. Dette princip finder anvendelse på projekter i fase 0 (græsrodsefterforskning), fase 1 (prospektering) og fase 2 (kontinuitetsundersøgelser). For projekter i fase 3 (ressourcedefinition) og fase 4 (lønsomhedsstudie) aktiveres efterforskningsudgifterne efter samme princip som ovenfor op til den skønnede nutidsværdi. Efterforskningsudgifter afskrives lineært over den forventede brugstid fra det tidspunkt, hvor kommerciel udnyttelse kan påbegyndes. Såfremt den skønnede nutidsværdi af fremtidig indtjening er lavere end den bogførte værdi nedskrives efterforskningskoncessionerne til denne lavere værdi. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Bygninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. EGNE KAPITALANDELE Køb og salg af egne kapitalandele indregnes til kostpris henholdsvis salgspris under egenkapitalens frie reserver. KAPITALANDELE I ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER OG JOINT VENTURE VIRKSOMHEDER Virksomheder hvorigennem selskabet har indgået en aftale om fælles ledelse, og ikke på anden måde har bestemmende indflydelse, betragtes som joint venture virksomheder. Kapitalandele i associerede virksomheder og joint venture virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat. Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning af kapitalandele i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. BALANCE SHEET INTANGIBLE ASSETS Intangible assets comprise exploration expenses. Exploration expenses comprise costs, such as salaries, amortisation, depreciation and interest, which are directly and indirectly attributable to the projects. The exploration expenses are capitalised according to a successful effort policy by which it is continuously assessed whether it is likely that the achieved and expected results will contribute to positive future earnings. It specifically applies that expenses directly and indirectly attributable to the exclusive concessions are capitalised. This principle applies to projects in phase 0 (grassroot exploration), phase 1 (prospecting) and phase 2 (continuity investigations). For projects in phase 3 (resource definition) and phase 4 (Bankable Feasibility Study) the exploration expenses are capitalised according to the same principle as above up to the estimated present value. Exploration expenses are amortised straight-line over the estimated useful life from the point in time when commercial exploitation can be initiated. The exploration concessions are written down to the lower of estimated present value of future earnings or carrying amount. PROPERTY, PLANT AND EQUIPMENT Buildings are measured at cost less accumulated depreciation and impairment losses. Other fixtures and fittings, tools and equipment are measured at cost less accumulated depreciation and impairment losses. Cost comprises the acquisition price and costs directly attributable to the acquisition until the time when the asset is ready to be put into operation. The basis of depreciation is cost plus revaluation and minus estimated residual value after the end of useful life. Straight-line depreciation is made on the basis of the following estimated useful lives of the assets: 34

NALEQQATIGIISITSINEQ SAMMISANI PIGISAT TIGUSSAANNGITSUT Sammisatigut pigisanut tigussaanngitsunut ilaapput ujaasinermi aningaasartuutit. Ujaasinermi aningaasartuutinut ilaapput aningaasartuutit, soorlu akissarsiat, nalikilliliinerit erniaallu, suliniutinut toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu innersuunneqarsinnaasut. Ujaasinermi aningaasartuutit atuutsinneqassapput tunngavik iluatsitsinissamut periarfissat atorlugu, ingerlaavartumik isummerfigineqartassalluni ilimanarsinnaanersoq angusat pissarsiarineqartut naatsorsuutigineqartullu siunissami isertitanut pitsaasumik ilapittuutaasinnaanersut. Immikkut atuuppoq, aningaasartuutit kisermaassilluni akuersissuteqarfiusuni sulianut toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu innersuunneqarsinnaasut. Tamanna tunngavik atorneqartarpoq suliniutini fase 0-ini (aallarniutaasumik ujaasineq), fase 1 (misissuineq) aamma fase 2 (ingerlateqqinneqarsinnaasunik misissuineq). Pilersaarutinut fase 3 (isumalluutinik nassuiaaneq) aamma fase 4 (akilersinnaassutsimik misissuineq) ujaasinermi aningaasartuutit qulaani tunngavittut taaneqartutut inissinneqassapput maanna nalinginut missingiinertut. Ujaasinermi aningaasartuutit nalikillineqassapput aningaasarsiorluni atorluaalernissap aallartinnissaanit piffissamik atuinissamik naatsorsuutigisanut ilutigitillugu. Maanna naleqarnissaanik missingiineq siunissami isertitassanit naatsorsuutinut inissiinermit appasinneruppat ujaasinermi akuersissut nalimut appasinnerusumut tassunga nalikillilerneqassaaq. SAMMISANI PIGISAT TIGUSSAASUT Illuutit pisiarinerini akiinut uuttorneqassapput, atorunnaarsitsinissamut nalikkilliliinissamullu ilimagisat ilanngaatigalugit. Sanaartukkat allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu pisiarinerini akiinut uuttorneqassapput, atorunnaarsitsinissamut nalikkilliliinissamullu ilimagisat ilanngaatigalugit. Pisiarinerinut akinut ilaapput pissarsiarinerini akit kiisalu aningaasartuutit piffissap pigisap atulernissaanut piareernerata tungaanut pissarsiarinerani toqqaannartumik aningaasartuutit. Nalikilliliinermi tunngaviupput pisiarinerini akit naleqarnerulerneri ilanngullugit kiisalu piffissami atorunnaarfissaani nalit sinneritut naatsorsuutigisat ilanngaatigalugit. Ataqatigiissumik nalikilliliisoqartarpoq pigisat qanoq sivisutigisumik atorsinnaaneri makku tunngavigalugit naliliinikkut: Asimi atortut annerit tammaarsimaarfiillu ukiut 5 Nunap assingi pappilissat qarasaasiamoortullu ukiut 5 EDB-mi atortut allaffimmilu atortorissaarutit ukiut 3 Ingerlatsinermut atortut maskiinallu minnerit ukiut 3 Pigisat ataasiakkaarlugit pisiarinerini akii 15 t.kr. ataallugit akillit angusanik naatsorsuinermi pissarsiarinerata nalaani aningaasartuutitut ilanngunneqassapput. Sammisatigut pigisat tigussaasut atoqqilernissaannut nalinginut nalikillilerneqassapput, taassumi nalinga naatsorsuusiornermi nalinganit appasinneruppat. Sammisatigut pigisat tigussaasut tuninerini iluanaarutit annaasallu naatsorsorneqartarput tuninerani akiata tuninerani aningaasartuutit kiisalu tunisinerup nalaani naatsorsuusiornikkut nalingata tunineranilu aningaasartuutit assigiinngissutaat ilanngaatigalugit. Iluanaarutit annaasalluunniit angusanik naatsorsuinermut ilanngunneqassapput atorunnaarnissaannut nalikillilernissaannullu naqqiutitut imaluunniit ingerlatsinermi isertitatut allatut, tunisinermi akigititap pisiarinerani akiliutigeqqaarneranit akisuneruppat. ANINGAASAATIT NAMMINEQ PIGISAT ILAAT Aningaasaatit nammineq pigisat ilaannik pisinermi tunisinermilu ilanngunneqassapput pisiarinerini akit kiisalu tunisinermi akit, namminerisamik aningaasaatitut sillimataasut ataanni. SULIFFEQARFINNI KATTUSSEQATIGISANI SIUARSAANERMILLU ISUMAQATIGIISSUTEQARFIGISANI ANINGAASAATIT Suliffeqarfinni ingerlatseqatigiiffinni ataatsimoorussanik aqutsisoqarnissaanik isumaqatigiissuteqarfigisani, allatigullu aalajangiisarnikkut sunniuteqanngitsuni, suliffeqarfittut siuarsaanermik isumaqatigiissutigisatut isigineqassapput. Suliffeqarfinni kattusseqatigisani siuarsaanermillu isumaqatigiissutigisani piginneqataassutit immini nalinganik naatsorsueriaaseq malillugu ilanngunneqassapput uuttorneqarlutillu, tamatumalu nassataraa, piginneqataassutit suliffeqarfiup naatsorsuutaani immini naliinut naleqqiullugu ilanngunneqassapput. Angusanik naatsorsuinermi ingerlatseqatigiiffiup suliffeqarfiup angusaanut ilanngunneqassapput. Suliffeqarfinni attuumassuteqarfigisani piginneqataassutit ilanngaareerluni naleqarnerulersitsineq piginneqataassutini ilanngaareerluni naleqarnerulersitsinermi sillimmatitut nuunneqassapput, naatsorsuusiornikkut naligititaq pisinermi akimit qaffasinneruppat. Illuutit ukiut 50 Atortut allat maskiinallu anginerit ukiut 5-10 Biilit ukiut 5 Pequtit ukiut 5 Buildings 50 years Other equipment and large machinery 5-10 years Motor vehicles 5 years Fixtures and fittings, tools and equipment 5 years Large field equipment and Camps 5 years Map materials, physical and electronic 5 years EDP hardware, software licenses as well as office equipment 3 years Operating equipment and minor machinery 3 years Assets costing less than DKK 15k per unit are recognised as costs in the income statement at the time of acquisition. Property, plant and equipment are written down to the lower of recoverable amount and carrying amount. Profits and losses from the sale of property, plant and equipment are calculated as the difference between selling price less selling costs and the carrying amount at the time of sale. Profits or losses are recognised in the income statement as an adjustment of depreciation and impairment losses, or under other operating income if the selling price exceeds original cost. TREASURY SHARES Acquisition and sale of treasury shares are recognised at cost or selling price under the distributable reserves in equity. INVESTMENTS IN ASSOCIATES AND JOINT VEN- TURES Enterprises in which the Company has an agreement on joint management, and which otherwise has no controlling influence are considered joint venture enterprises. Investments in associates and joint ventures are recognised and measured using the equity method which entails that the investments are measured at the pro rata share of the equity value of the enterprises. The Company s share in the enterprises profit/loss is recognised in the income statement. Net revaluation of investments in group enterprises is taken to reserve for net revaluation under the equity method if the carrying amount exceeds cost. 35

GÆLDSBREVE Tilgodehavender i form af gældsbreve indregnes og måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventet tab. Efter en konkret vurdering er værdien af gældsbreve med Nalunaq Gold Mine A/S opført til nominel værdi. TILGODEHAVENDER Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. UDSKUDTE SKATTEAKTIVER OG -FORPLIGTELSER Udskudt skat indregnes og måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, måles i balancen til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres. Såfremt der er usikkerhed omkring realiseringen af udskudte skatteaktiver indregnes disse ikke i balancen. FINANSIELLE FORPLIGTELSER Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. OMREGNING AF FREMMED VALUTA Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. PENGESTRØMSOPGØRELSEN Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investering og finansiering samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændringer i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder, aktiviteter og finansielle anlægsaktiver samt køb, udvikling, forbedring og salg mv. af immaterielle og materielle anlægsaktiver, herunder anskaffelse af finansielt leasede aktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, samt optagelse af lån, indgåelse af finansielle leasingaftaler, afdrag på rentebærende gæld, køb af egne aktier samt betaling af udbytte. Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko, med fradrag af kortfristet bankgæld. 36 DEBT INSTRUMENTS Receivables in the form of instruments of debt are recognised and measured at amortised cost usually equalling nominal value less provisions for bad debts. Upon an actual assessment, the value of instruments of debt with Nalunaq Gold Mine A/S is recognised at nominal value. RECEIVABLES Receivables are measured at amortised cost usually equalling nominal value less provisions for bad debts. PREPAYMENTS Prepayments comprise incurred costs relating to subsequent financial years. Prepayments are measured at cost, which usually corresponds to the nominal value. DEFERRED TAX ASSETS AND LIABILITIES Deferred tax is recognised and measured applying the liability method on all temporary differences between the carrying amount and tax-based value of assets and liabilities. Deferred tax assets, including the tax base of tax losses for carryforward, are measured in the balance sheet at their estimated realisable value. If there is uncertainty as to the realisation of deferred tax assets, they are not recognised in the balance sheet. FINANCIAL LIABILITIES Other financial liabilities are recognised at amortised cost which usually corresponds to nominal value. FOREIGN CURRENCY TRANSLATION On initial recognition, foreign currency transactions are translated applying the exchange rate at the transaction date. Receivables, payables and other monetary items denominated in foreign currencies that have not been settled at the balance sheet date are translated using the exchange rate at the balance sheet date. Exchange rate differences that arise between the rate at the transaction date and the one in effect at the payment date, or the balance sheet date, are recognised in the income statement as financial income or financial expenses.

AKIITSUTUT UPPERNARSAATIT Akiitsutut uppernarsaatikkut pissamaatit pisiarinerani akinut naafferaagassatut ilanngunneqarlutillu uuttorneqassaput, tassaakkajullutik pappilissatigut nalit assingi, annaasaqarsinnaaneq sillimaffiginiarlugu nalikilliliinerit ilanngaatigalugit. Nalunaq Gold Mine A/S-imik akiitsutut uppernarsaatit nalingi sukumertumik nalilereernerisigut pappilissatigut naliisut ilanngunneqartarput. PISSAMAATIT Pissamaatit pisiarinerani akitut naafferaagassatut uuttorneqartarput, tassaakkajullutik pappilissatigut nalit assingi, annaasaqarsinnaaneq sillimaffiginiarlugu nalikilliliinerit ilanngaatigalugit. PIFFISSAMIK KILLILIILLUNI INISSITAT Piffissamik killiliilluni inissitat pigisanut ilanngunneqartartut tassaapput aningaasartuutit ukiup naatsorsuiffiusup tullianut attuumassuteqartut. Piffissamik killiliilluni inissitat pisiarinerini akitut uuttorneqartarput, tassaakkajullutik pappilissatigut nalit assingi. AKILERAARNIKKUT KINGUARTITAT PISUSSAAFFIILLU Akileraarutitigut kinguartitat naatsorsuusiornikkut akileraarnikkullu pigisat pisussaaffiillu nalingisa assigiinngissutigigallagaasa akornanni ilanngunneqassapput uuttorneqarlutillu naleqqatigiisseriaatsimi akiitsoqariaatsit tamaasa tunngavigalugit. Akileraarutitigut pigisat kinguartitat, soorlu akileraarnikkut amigartoorutissatut akileraarnikkut nalingisa siumut tagginneqarsinnaasut, naleqqatigiissitsinermi uuttorneqassapput pigisat nalingi tunineqarsinnaasutut naatsorsuutigisat tunngavigalugit. Akileraarutit pigisat kinguartinneqartut tunineqarsinnaaneri nalornissutigineqarpata naleqqatigiissaarinermut ilanngunneqassanngillat. ANINGAASAQARNIKKUT PISUSSAAFFIIT Aningaasaqarnikkut pisussaaffiit allat tuninerini akitut naafferaagassatut ilanngunneqassapput, tassaakkajullutik pappilissatigut nalit assingi. NUNAT ALLAT ANINGAASAANNIK NAATSORSUINEQ Nunat allat aningaasaannik nuussinermi naatsorsuineq pisarpoq nuussinerup nalaani naligitinneqartoq siulleq atorlugu. Pissamaatit, akiitsutut pisussaaffiit nunallu allat aningaasaat atorlugit inissitat allat, ullormi naleqqiussiffiusumi akilerneqarsimanngitsut, ullormi naleqqiussiffiusumi nalingi naapertorlugit naatsorsorneqartarput. Aningaasat nalingisigut nikingassutit, ullormi nuussinermi nalingi kiisalu ullormi akiliiffiusumi nalit akornanni assigiinngissuteqalersut, kiisalu naleqqatigiisitsinermi nalit, angusat naatsorsornerini aningaasatigut pisussaaffinnut inissinneqassapput. ANINGAASANIK KAAVIIAARTITANIK NAATSORSUINEQ Aningaasanik kaaviiaartitanik naatsorsuineq toqqaannanngitsumik periuseq malillugu saqqummiunneqartarput, makkunatigullu aningaasanik kaaviiaartitsineq takussutissittarlugu; ingerlatsineq, aningaasalersuineq aningaasaliinerlu kiisalu ukiup aallartinnerani naaneranilu ingerlatseqatigiiffiup aningaasaatai tigoriaannaat. Aningaasanik kaaviiaartitsinermi ingerlatsinermut sammisanut tunngasut ingerlatsinermi angusatut naatsorsorneqartarput, naleqqussaatigineqarlutik ingerlatsinermi inissitat toqqaannanngitsut, ingerlatsinermi aningaasaatit allanngorneri kiisalu ingerlatseqatigiiffittut akileraarutit akilersimasat. Aningaasaliissutitut sammisanut tunngasuni aningaasanik kaaviiaartitsinermut ilaapput suliffeqarfinnik, sammisanik sanaartukkatigullu aningaasarsiutigalugu sammisanik pisinernut tunisinernullu kiisalu sanaartukkatigut atortunik tigussaanngitsunik pisinernik, ineriartortitsinernik, pitsanngorsaanernik tunisinernik il.il. atatillugu pisinerni tunisinernilu akiliutit, ilaallutik aningaasarsiutigalugu attartortittakkanik pisinerit. Aningaasanik kaaviiaartitat aningaasaliissutinut tunngasunut ilaapput ingerlatseqatigiiffiup piginneqataassutitigut aningaasaataataasa amerlassusiisa katiternerisaluunniit allanngorneri aamma tamatumunnga atatillugu aningaasartuutit, kiisalu taarsigassarsinerit, aningaasarsiutigalugu attartornissamik isumaqatigiissutit, taarsigassarsianut erniaalersugassanut naafferaartumik akiliutit, nammineq aktiaatinik pisineq kiisalu agguagassarsianik akiliuteqarneq. Aningaasaatinut ilaapput aningaasat uninngasuutit tigoriaannaat aamma pappilissat nalillit sivikitsumik pigisat nalingisigut annikitsunnguamik aarlerinaatillit, aningaaserivimmit taarsigassarsiat sivikitsumik taarsersugassat ilanngaatigalugit. CASH FLOW STATEMENT The cash flow statement is presented using the indirect method and shows cash flows from operating, investing and financing activities as well as the Company s cash and cash equivalents at the beginning and the end of the financial year. Cash flows from operating activities are calculated as the operating profit/loss adjusted for non-cash operating items, working capital changes and income taxes paid. Cash flows from investing activities comprise payments in connection with acquisition and divestment of enterprises, activities and fixed asset investments as well as acquisition, development, improvement and sale, etc of intangible assets and property, plant and equipment, including acquisition of assets held under finance leases. Cash flows from financing activities comprise changes in the size or composition of the Company s share capital and related costs as well as the raising of loans, inception of finance leases, instalments on interest-bearing debt, purchase of treasury shares, and payment of dividends. Cash and cash equivalents comprise cash and shortterm securities with insignificant price risk less shortterm bank debt. 37

2005-IMUT ANGUSANUT NAATSORSUUTIT RESULTATOPGØRELSE FOR 2005 INCOME STATEMENT FOR 2005 2005 2004 Nassuiaat / Note DKK DKK 1.000 Ilanngaareerluni kaaviiaartitat / Nettoomsætning / Revenue 1 15.000 83 Nammineq akilerlugu suliat pigisanut ilanngussat / Arbejde udført for egen regning opført under aktiver / Work performed for own account and capitalised 2 9.280.868 3.708 Ingerlatsinermi isertitat allat / Andre driftsindtægter / Other operating income 3 186.870 395 Allanut aningaasartuutit allat / Andre eksterne omkostninger / Other external expenses (12.538.810) (3.868) Sulisunut aningaasartuutit / Personaleomkostninger / Staff costs 4 (2.000.858) (2.610) Atorunnaarsitsinerit nalikilliliinerillu / Afskrivninger og nedskrivninger / Amortisation, depreciation and impairment losses 5 (244.677) 485 Ingerlatsinermi angusat / Driftsresultat / Operating loss (5.301.607) (1.807) Kattusseqatigisanit angusat / Resultat af associerede virksomheder / Net loss in associates 6 (2.968.914) (1.075) Aningaasatigut pigisanik nalikilliliineq / Nedskrivning af finansielle aktiver / Impairment of financial assets 7 (5.697.943) (297) Aningaasarsiornikkut isertitat allat / Andre finansielle indtægter / Other financial income 8 1.038.577 862 Aningaasarsiornikkut aningaasartuutit allat / Øvrige finansielle omkostninger / Other financial expenses 9 (7.213) (17) Akileraannginnermi angusat nalinginnaat / Ordinært resultat før skat / Loss from ordinary activities before tax (12.937.100) (2.334) Angusanit nalinginnaasunit akileraarut / Skat af ordinært resultat / Tax on operating loss 10 0 0 Ukiumi angusat / Årets resultat / Net loss for the year (12.937.100) (2.334) Angusat atornissaannut siunnersuut / Forslag til resultatdisponering / Proposed distribution of loss Ukiup tullianut nuunneqartussat / Overført til næste år / Retained earnings (12.937.100) 38

NALEQQATIGIISSAARINEQ 31.12.2005 BALANCE PR. 31.12.2005 BALANCE SHEET AT 31 DECEMBER 2005 2005 2004 Nassuiaat / Note DKK DKK 1.000 Akuersissutit / Koncessioner / Concessions 11 15.155.754 5.875 Sammisat tigussaanngitsut / Immaterielle anlægsaktiver / Intangible assets 15.155.754 5.875 Nunaatit illuutillu / Grunde og bygninger / Land and buildings 12 105.000 0 Atortut allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu / Andre anlæg, driftsmateriel og inventar / Other fixtures and fittings, tools and equipment 12 1.950.813 161 Sammisat tigussaasut / Materielle anlægsaktiver / Property, plant and equipment 2.055.813 161 Piginneqataassutit / Aktier / Shares 13 150.000 0 Kattuteqatigisani aningaasaatit / Kapitalandele i associerede virksomheder / Investments in associates 14 0 2.969 Akiitsunut uppernarsaatit / Gældsbreve / Debt instruments 15 9.090.000 14.230 Aningaasarsiutigalugu sanaartukkani sammisat / Finansielle anlægsaktiver / Fixed asset investments 9.240.000 17.199 SANAARTUKKATIGUT PIGISAT / ANLÆGSAKTIVER / FIXED ASSETS 26.451.567 23.235 Nioqqutissanik uninngasuutit / Varebeholdninger / Inventories 27.500 0 Nioqqutissanik uninngasuutit / Varebeholdninger / Inventories 27.500 0 Tunisinernit kiffartuussinernillu pissamaatit / Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser / Trade receivables 15.000 0 Suliffinnit kattusseqatigisanit pissamaatit / Tilgodehavender hos associerede virksomheder / Receivables from associates 0 19 Pissamaatit allat / Andre tilgodehavender / Other receivables 31.500 918 Piffissamik killiligaasumut inissitat / Periodeafgrænsningsposter / Prepayments 347.668 52 Pissamaatit / Tilgodehavender / Receivables 394.168 989 Aningaasat tigoriaannaat uninngasuutit / Likvide beholdninger / Cash 16 52.922.886 26.678 Pigisat niuerutigisinnaasat / Omsætningsaktiver / Current assets 53.344.554 27.667 PIGISAT / AKTIVER / ASSETS 79.796.121 50.902 Pigisarisinnaasat / Eventualaktiver / Contingent assets 17 Suliffeqarfiup aningaasaatai / Virksomhedskapital / Share capital 18 80.910.100 57.793 Nalilinnik suliarinninnermi naligissaartitsineq / Overkurs ved emission / Share premium account 19 26.886.273 8.274 Nammineq aningaasaatinut sillimmatit / Reserve for egne kapitalandele / Reserve for treasury shares 0 0 Sinneqartoorutit nuunneqartut / Overført overskud / Retained earnings 20 (30.034.343) (17.066) Namminerisamik aningaasaatit / Egenkapital / Equity 77.762.030 49.001 Nioqqutissanik kiffartuussutinillu isumaginnittut / Leverandører af varer og tjenesteydelser / Trade payables 1.346.944 1.273 Akiitsut allat / Anden gæld / Other payables 687.147 628 Taarsigassat sivikitsumik taarsersugassat / Kortfristede gældsforpligtelser / Short-term liabilities other than provisions 2.034.091 1.901 Taarsersugassatut pisussaaffiit / Gældsforpligtelser / Liabilities other than provisions 2.034.091 1.901 AKIITSUT / PASSIVER / EQUITY AND LIABILITIES 79.796.121 50.902 Pisussaaffiulersinnaasut / Eventualforpligtelser / Contingent liabilities 21 Qanimut suleqatit niueqatigisat / Transaktioner med nærtstående parter / Related party transactions 22 Pigisanut tunngasut / Ejerforhold / Ownership 23 Kukkunersiuisunut akiliutit / Revisorhonorar / Audit fee 24 39

2005-IMUT NAMMINEQ ANINGAASAATIT NAATSORSORNERI EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2005 STATEMENT OF CHANGES IN EQUITY FOR 2005 Nammineq Aktiatigut Pappilissanik aningaasaatinut Angusanit aningaasaatit naligissaart. sillimmatit nuuneq Katillugit Reserve for Overkurs ved egne kapital- Overført Aktiekapital emission andele resultat I alt Share premium Reserve for own Retained Share capital account investments earnings Total DKK '000 DKK '000 DKK '000 DKK '000 DKK '000 t. kr. t. kr. t. kr. t. kr. t. kr. Nammineris. aningaasaat. 01.01.2004 / Egenkapital 01.01.2004 / Equity at 1 January 2004 40.793 0 11 (14.743) 26.061 Aningaasaatit amerlissutaat / Kapitalforhøjelse / Capital increase 17.000 8.274 0 0 25.274 Nammineq piginneqataassutit / Egne kapitalandele / Treasury shares 0 0 (11) 11 0 Ukiumi angusat / Årets resultat / Net loss for the year 0 0 0 (2.334) (2.334) Nammineris. aningaasaat. 01.01.2005 / Egenkapital 01.01.2005 / Equity at 1 January 2005 57.793 8.274 0 (17.066) 49.001 Aningaasaatit amerlissutaat / Kapitalforhøjelse / Capital increase 23.117 18.612 0 0 41.729 Nammineq piginneqataassutit / Egne kapitalandele / Treasury shares 0 0 (31) 0 (31) Ukiumi angusat / Årets resultat / Net loss for the year 0 0 0 (12.937) (12.937) Namminer. aningaasaat. 31.12.2005 / Egenkapital 31.12.2005 / Equity at 31 December 2005 80.910 26.886 (31) (30.003) 77.762 Nammineq aktiaatinit uninngasuutit 2005-ip naanerani 75-iupput / Beholdningen af egne aktier udgør ultimo 2005 75 stk. / Holding of treasury shares amounts to 75 shares at the end of 2005. 40

2005-IMUT ANINGAASAT KAAVIIAARTINNERINIK NAATSORSUINEQ PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2005 CASH FLOW STATEMENT FOR 2005 2005 2004 Nassuiaat / Note DKK DKK 1.000 Ingerlatsinermi angusat / Driftsresultat / Operating loss (5.301.607) (1.807) Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Amortisation and depreciation 244.677 (485) Ingerlatsinermi aningaasaatit allanngorneri / Ændring i driftskapital / Working capital changes 699.661 752 Ingerlatani pingaarnerni aningaasanik kaaviiaartitsineq / Pengestrømme vedrørende primær drift / Cash flows from primary operating activities (4.357.269) (1.540) Erniaanit isertitat il.il. akilersimasat / Betalte renteindtægter mv. / Interest income, etc received 481.124 120 Erniaanit aningaasartuutit il.il. akilersimasat / Betalte renteomkostninger mv. / Interest expenses, etc paid (7.213) (17) Ingerlatani aningaasanik kaaviiaartitsineq / Pengestrømme vedrørende drift / Cash flows from operating activities (3.883.358) (1.438) Ingerlatani aningaasanik kaaviiaartitsineq / Pengestrømme vedrørende driftsaktivitet / Cash flows from operating activities (3.883.358) (1.438) Sammisanik tigussaanngitsunik pisineq / Køb af immaterielle anlægsaktiver / Acquisition of intangible assets (9.280.868) (3.708) Sammisanik tigussaasunik pisineq / Køb af materielle anlægsaktiver / Acquisition of property, plant and equipment (2.139.555) (48) Sammisanik tigussaanngitsunik tunisineq / Salg af materielle anlægsaktiver / Sale of property, plant and equipment 0 4.078 Sammisanik tigussaasunik tunisineq / Køb af finansielle anlægsaktiver / Fixed asset investments (150.000) (30) Aningaasarsiutigalugu sammisanik tunisineq / Salg af finansielle anlægsaktiver / Fixed asset divestments (31.409) 49 Aningaasaliissutini aningaasanik kaaviiaartitsineq / Pengestrømme vedrørende investeringer / Cash flows from investing activities (11.601.832) 340 Piginneqatigiissutinut akiliutit nalilinnillu naligissaartitsineq / Indskudt aktiekapital og overkurs ved emission / Contributed share capital and share premium account 41.729.594 25.274 Aningaasarsiornermi aningaasanik kaaviiaartitsineq / Pengestrømme vedrørende finansiering / Cash flows from financing activities 41.729.594 25.274 Aningaasat tigoriaannaat allannguutaat / Ændring i likvide midler / Increase/decrease in cash and cash equivalents 26.244.404 24.176 Aningaasat tigoriaannaat 01.01.2005 / Likvider 01.01.2005 / Cash and cash equivalents at 1 January 2005 26.678.482 2.502 Aningaasat tigoriaannaat 31.12.2005 / Likvider 31.12.2005 / Cash and cash equivalents at 31 December 2005 52.922.886 26.678 41

NASSUIAATIT NOTER NOTES 2005 2004 DKK DKK 1.000 1 Ilanngaareerluni kaaviiaartitat / Nettoomsætning / Revenue Atortunik attartortitsineq / Udlejning udstyr / Renting out equipment 15.000 83 2 Nammineq akilerlugit suliat pigisanut ilanngunneqartut / Arbejde udført for egen regning opført under aktiver / Work performed for own account and capitalised Qeqertarsuaq-koncessionen / Storø-koncessionen / Storø concession 8.424.693 3.708 Paamiut-koncessionen / Paamiut-koncessionen / Paamiut concession 190.648 0 Fiskefjord-koncessionen / Fiskefjord-koncessionen / Fiskefjord concession 512.874 0 Bjørnesund-koncessionen / Bjørnesund-koncessionen / Bjørnesund concession 32.375 0 Isua-koncessionen / Isua-koncessionen / Isua concession 32.375 0 Kitak-koncessionen / Kitak-koncessionen / Kitak concession 47.375 0 Kang-koncessionen / Kang-koncessionen / Kang concession 40.529 0 9.280.869 3.708 3 Ingerlatsinikkut isertitat allat / Andre driftsindtægter / Other operating income Ineqarnermut akiliutit / Husleje / Rent 8.250 395 Taarsiissutit / Erstatning / Compensation 178.620 0 186.870 395 4 Sulisoqarnermut aningaasartuutit / Personaleomkostninger / Staff costs Qaammammusiat akissarsiallu allat / Lønninger og gager / Wages and salaries 3.636.456 2.608 Taakkunannga akissarsianut aningaasartuutaalersut / Heraf aktiverede lønomkostninger / Of this, capitalised payroll (1.712.304) Sulisoqarnermut aningaasartuutit allat / Øvrige personaleomkostninger / Other staff costs 76.706 2 2.000.858 2.610 Taakkunannga ukununnga ajunngitsorsiarititat: / Heraf samlet vederlag til: / Of this total remuneration for: Aqutsisut / Direktion / Executive Board 951.000 950 Siulersuisut / Bestyrelse / Supervisory Board 210.000 210 1.161.000 1.160 5 Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Depreciation and amortisation Illuutit / Bygninger / Buildings 0 228 Sanaartukkat allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu / Andre anlæg, driftsmateriel og inventar / Other fixtures and fittings, tools and equipment 244.677 78 Pigisanik tunisinermi iluanaarutit / Gevinst ved salg af anlægsaktiver / Profit on sale of fixed assets 0 (791) 244.677 (485) 6 Suliffeqarfinnit kattusseqatinit angusat / Resultat af associerede virksomheder / Net loss in associates Angusani pissarsiat (pr. 30.06 2005), Nalunaq Gold Mine A/S / Andel i årets resultat (pr. 30.06 2005), Nalunaq Gold Mine A/S / Share of net loss for the year (at 30 June 2005), Nalunaq Gold Mine A/S (2.968.914) (1.075) 42

NASSUIAATIT NOTER NOTES 2005 2004 DKK DKK 1.000 7 Aningaasarsiornikkut sammisanik nalikilliliineq / Nedskrivning af finansielle aktiver / Impairment of financial assets Akiitsut nr. 3-p erniaavi Nalunaq Gold Mine A/S 2005-imut / Renter gældsbrev nr. 3 Nalunaq Gold Mine A/S for 2005 / Interest on instrument of debt no 3, Nalunaq Gold Mine A/S for 2005 (97.519) 0 Akiitsut nr. 5-ip erniaavi Nalunaq Gold Mine A/S 2005-imut / Renter gældsbrev nr. 5 Nalunaq Gold Mine A/S for 2005 / Interest on instrument of debt no 5, Nalunaq Gold Mine A/S for 2005 (459.934) 0 Akiitsut nr. 3-p erniaavi Nalunaq Gold Mine A/S ukiut siuliini / Renter gældsbrev nr. 3 Nalunaq Gold Mine A/S tidligere år / Interest on instrument of debt no 3, Nalunaq Gold Mine A/S previous years (189.974) 0 Akiitsut nr. 5-ip erniaavi Nalunaq Gold Mine A/S ukiut siuliini / Renter gældsbrev nr. 5 Nalunaq Gold Mine A/S tidligere år / Interest on instrument of debt no 5, Nalunaq Gold Mine A/S previous years (1.238.016) 0 Akiitsut nr. 4-p pilersinneranni amerlassusii Nanortalik I/S / Hovedstol gældsbrev nr. 4 Nanortalik I/S / Principal, instrument of debt no 4, Nanortalik I/S (3.712.500) 0 Akiitsut nr. 4-p erniaavi Nanortalik I/S ukiut siuliini / Renter gældsbrev nr. 4 Nanortalik I/S tidligere år / Interest on instrument of debt no 4, Nanortalik I/S previous years 0 (297) (5.697.943) (297) 8 Aningaasarsiornikkut isertitat allat / Andre finansielle indtægter / Other financial income Suliffeqarfinnit kattusseqatinit erniaatigut isertitat / Renteindtægter associerede virksomheder / Interest income, associates 557.453 734 Aningaaserivimmit erniaatigut isertitat / Renteindtægter bank / Interest income, bank 445.649 107 Aningaasat nalinginit iluanaarutit / Kursgevinster / Capital gains 35.475 8 Erniaatigut isertitat allat / Øvrige renteindtægter / Other interest income 0 13 1.038.577 862 9 Aningaasarsiornikkut aningaasartuutit allat / Øvrige finansielle omkostninger / Other financial expenses Erniaat assigiingitsut allat / Renter i øvrigt / Other interest (7.213) (17) 10 Nalinginnaasumik angusanit akileraarutit / Skat af ordinært resultat / Tax on loss from ordinary activities Maanna akileraarutit / Aktuel skat / Current tax 0 0 Akileraarutit kinguartitat allanngorneri / Ændring af udskudt skat / Change in deferred tax 0 0 Ukiut siuliinit akileraarutinik iluarsiineq / Regulering af skat vedrørende tidligere år / Adjustment of current tax concerning previous years 0 0 0 0 11 Sammisani pigisat tigussaanngitsut / Immaterielle anlægsaktiver / Intangible assets Other Storø concession concessions Qeqertarsuaq-akuersissut Storø-koncessionen Akuersissutit allat Øvrige koncessioner Pisiarinerani akia 01.01.2005 / Kostpris 01.01.2005 / Cost at 1 January 2005 5.874.885 0 Ilassutigisat / Tilgang / Additions 8.424.693 856.176 Ilanngaatigisat / Afgang / Disposals 0 0 Pisiarinerani akia 31.12.2005 / Kostpris 31.12.2005 / Cost at 31 December 2005 14.299.578 856.176 Nalikilliliinerit 01.01.2005 / Afskrivninger 01.01.2005 / Amortisation at 1 January 2005 0 0 Sammisat tunisat nalikillilerneri / Afskrivninger på afhændede aktiver / Amortisation of assets disposed of 0 0 Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Amortisation 0 0 Nalikilliliinerit 31.12.2005 / Afskrivninger 31.12.2005 / Amortisation at 31 December 2005 0 0 Naatsorsuuserinikkut nalinga 31.12.2005 / Regnskabsmæssig værdi 31.12.2005 / Carrying amount at 31 December 2005 14.299.578 856.176 Naatsorsuuserinikkut nalinga 31.12.2004 / Regnskabsmæssig værdi 31.12.2004 / Carrying amount at 31 December 2004 5.874.885 856.176 43

NASSUIAATIT NOTER NOTES 12 Sammisatigut pigisat tigussaasut / Materielle anlægsaktiver / Property, plant and equipment Nunaatit Atortut illuutillu allat il.il. Grunde og Andre bygninger anlæg m.v. Land and Other buildings fixtures, etc. DKK kr. DKK kr. Pisiarinerini akii 01.01.2005 / Kostpris 01.01.2005 / Cost at 1 January 2005 0 780.545 Pissarsiat / Tilgang / Additions 105.000 2.034.554 Pigiunnaakkat / Afgang / Disposals 0 0 Pisiarinerini akii 31.12.2005 / Kostpris 31.12.2005 / Cost at 31 December 2005 105.000 2.815.099 Nalikilliliinerit 01.01.2005 / Afskrivninger 01.01.2005 / Depreciation at 1 January 2005 0 (619.609) Sammisani tunisat nalikillilerneri / Afskrivninger på afhændede aktiver / Depreciation of assets disposed of 0 0 Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Depreciation 0 (244.677) Nalikilliliinerit 31.12.2005 / Afskrivninger 31.12.2005 / Depreciation at 31 December 2005 0 (864.286) Naatsorsuuserinikkut nalinga 31.12.2005 / Regnskabsmæssig værdi 31.12.2005 / Carrying amount at 31 December 2005 105.000 1.950.813 Naatsorsuuserinikkut nalinga 31.12.2004 / Regnskabsmæssig værdi 31.12.2004 / Carrying amount at 31 December 2004 0 160.936 2005 2004 DKK DKK 1.000 13 Piginneqataassutit / Aktier / Shares Ejendomsselskabet Posthuset A/S / Ejendomsselskabet Posthuset A/S / Ejendomsselskabet Posthuset A/S 150.000 0 14 Suliffeqarfinni kattusseqatigisani aningaasatigut pissarsiat / Kapitalandele i associerede virksomheder / Investments in associates Nalunaq Gold Mine A/S / Nalunaq Gold Mine A/S / Nalunaq Gold Mine A/S 0 2.969 Nanortalik I/S / Nanortalik I/S / Nanortalik I/S 0 0 0 2.969 Nalunaq Gold Mine A/S imi piginneqataassutit 17,5%-iupput, peqatigiinnertulli isigineqarput, NunaMinerals piginneqataassutit pillugu isumaqatigiissut aqqutigalugu sunniuteqarnera 17,5%-it tagginnerinit annertunerummat. Nanortalik I/S-imi piginneqataassutit ukiup naatsorsuiffiusup 2004-p naanerani 22%-iupput. 31.12.2004-mi angusaapput (2.748 t.kr.) 31.12.2004 namminerisamik aningaasaatigineqarlutik (2.463 t.kr.). 2005-imut ukiumoortumik nalunaarusiat suli saqqummiunneqanngillat. Ukiumi naatsorsuusiorfiusumi Nanortalik I/S imi ujaasinermi aningaasaliinermi NunaMinerals peqataanngilaq. Ejerandelen I Nalunaq Gold Mine A/S er 17,5% men betragtes som associeret idet NunaMinerals via en aktionæroverenskomst har en større indflydelse end de 17,5% tilsiger. Ejerandelen i Nanortalik I/S udgjorde ved udgangen af regnskabsåret 2004 22%. Resultatet pr. 31.12.2004 udgør (2.748 t.kr.) og egenkapitalen pr. 31.12.2004 udgør (2.463 t.kr.). Årsrapporten for 2005 er endnu ikke aflagt. NunaMinerals har ikke bidraget til finansieringen af efterforskningen i Nanortalik I/S i regnskabsåret. The ownership share of Nalunaq Gold Mine A/S is 17.5%, but is considered an associate as NunaMinerals via a shareholder agreement has more influence than the 17.5% gives. By the end of the financial year 2004, the ownership share of Nanortalik I/S amounted to 22%. At 31 December 2004, the loss amounts to 2,748k and equity at 31 December 2004 is negative by DKK 2,463k. The annual report for 2005 has not yet been prepared. NunaMinerals has not contributed to the financing of the exploration in Nanortalik I/S in the financial year. 44

NASSUIAATIT NOTER NOTES 2005 2004 DKK DKK 1.000 15 Akiitsutut uppernarsaatit / Gældsbreve / Instruments of debt Akiitsutut uppernarsaat nr. 3 Nalunaq Gold Mine A/S / Gældsbrev nr. 3 Nalunaq Gold Mine A/S / Instrument of debt no 3, Nalunaq Gold Mine A/S 7.440.000 8.678 Akiitsutut uppernarsaat nr. 4 Nanortalik I/S / Gældsbrev nr. 4 Nanortalik I/S / Instrument of debt no 4, Nanortalik I/S 0 3.713 Akiitsutut uppernarsaat nr. 5 Nalunaq Gold Mine A/S / Gældsbrev nr. 5 Nalunaq Gold Mine A/S / Instrument of debt no 5, Nalunaq Gold Mine A/S 1.650.000 1.840 9.090.000 14.231 Akiitsutut uppernarsaatit toqqaannartumik tuniniarneqarsinnaanngillat, akiitsutut uppernarsaat 3 erniaaqartinneqarluni 8% aamma akiitsutut uppernarsaat 5 ukiumut LIBOR+3%. Nalunaq Gold Mine A/S imi piginneqataasut isumaqatigiissutaat malillugu erniaalersorneqarnera naatsorsorneqarallarpoq ukiumut 5,3%. Mianersornissaq eqqarsaatigalugu annaasaqarsinnaanermut kiisalu erniaatut ilassutinut ukiumilu allartittumi erniaassanut immikkoortitsineqarpoq Nanortalik I/S-ip siunissaata nalorninartoqarnera peqqutigalugu akiitsutut uppernarsaat nr. 4 nalikillineqarpoq 0-imut. Gældsbrevene er ikke omsættelige anfordringsgældsbreve med en pålydende rente på 8% på gældsbrev 3 og LIBOR+3% p.a. for gældsbrev 5. Forrentningen er i henhold til aftale aktionærerne i Nalunaq Gold Mine A/S imellem imidlertid beregnet til 5,3% p.a. Der er ud fra et forsigtighedshensyn hensat til tab for såvel de tidligere tilskrevne renter og indeværende års rente. Grundet usikkerhed om fremtiden for Nanortalik I/S er der gældsbrev nr. 4 nedskrevet til 0. The instruments of debt are non-negotiable demand instruments with a nominal interest rate of 8% for instrument of debt no 3 and LIBOR+3% pa for instrument of debt no 5. As per agreement, the interest between the shareholders in Nalunaq Gold Mine A/S has been calculated at 5.3% p.a. From a prudence consideration, a provision has been made for loss of accrued interest as well as the current years interest. By reason of uncertainty as to the future of Nanortalik I/S, instrument of debt no 4 has been written down to 0. 16 Aningaasat tigoriaannaat uninngasuutit / Likvide beholdninger / Cash Aningaaserivimmi uninngasuutit / Bankindestående / Bank deposit 52.922.886 26.678 17 Pigisarilersinnaasat / Eventualaktiver / Contingent assets Akileraarutit kinguartitat nalingat / Værdi af udskudt skat / Value of deferred tax 15.124 12.785 Erniaat akiitsutut uppernarsaat nr. 3 Nalunaq Gold Mine A/S / Renter på gældsbrev nr. 3 Nalunaq Gold Mine A/S / Interest on instrument of debt no 3 Nalunaq Gold Mine A/S 1.698 0 Erniaat akiitsutut uppernarsaat nr. 5 i Nalunaq Gold Mine A/S / Renter på gældsbrev nr. 5 i Nalunaq Gold Mine A/S / Interest on instrument of debt no 5 Nalunaq Gold Mine A/S 287 0 17.109 12.785 Aatsitassanik ujaasineq ingerlatseqatigiiffiup pingaarnertut sammisarinera peqqutigalugu akileraarnikkut amigartoorutaasinnaasut siumut tagginneqarsinnaaneri killilersugaanngilaq. Maanna ingerlatseqatigiiffinnut akileraarutaavoq 30%. Som følge af, at selskabets hovedaktivitet er mineralforskning, er der ingen begrænsninger i fremførsel af skattemæssige underskud. Den aktuelle selskabsskat er 30% As a result of the Company's primary activity being mineral exploration, there are no limitations in carryforward of tax losses. The current tax rate is 30% 45

NASSUIAATIT NOTER NOTES 2005 2004 DKK DKK 1.000 18 Suliffeqarfiup aningaasaatai / Virksomhedskapital / Share capital Suliffeqarfiup aningaasaatai tassaapput aktiat 809.101 ataaseq 100 kr. / Virksomhedskapitalen består af 809.101 aktier á 100 kr. / The share capital consists of 809,101 shares of DKK 100. Aktiaatit immikkoortitaagaanngillat / Aktierne er ikke opdelt i klasser. / The shares have not been divided into classes. Piffissami 2001-2005-imi suliffeqarfiup aningaasaataasa allanngorarneri / Ændring i virksomhedskapitalen i perioden 2001-2005 / Change in contributed capital in the period 2001-2005: Suliffeqarfiup aningaasaatai 01.01.2001 / Virksomhedskapital 01.01.2001 / Share capital at 1 January 2001 9.000.000 Pissarsiat 16.02.2001 / Tilgang 16.02.2001 / Addition at 16 February 2001 19.033.000 Pissarsiat 27.07.2001 / Tilgang 27.07.2001 / Addition at 27 July 2001 3.403.000 Pissarsiat 16.04.2002 / Tilgang 16.04.2002 / Addition at 16 April 2002 6.930.600 Pissarsiat 20.06.2003 / Tilgang 20.06.2003 / Addition at 20 June 2003 2.426.300 Pissarsiat 24.05.2004 / Tilgang 24.05.2004 / Addition at 24 May 2004 5.000.000 Pissarsiat 12.10.2004 / Tilgang 12.10.2004 / Addition at 12 October 2004 12.000.000 Pissarsiat 30.11.2005 / Tilgang 30.11.2005 / Addition at 30 November 2004 23.117.200 Suliffeqarfiup aningaasaatai 31.12.2005 / Virksomhedskapital 31.12.2005 / Share capital at 31 December 2005 80.910.100 19 Pappilissanik nalilinnik naligissaartitsineq / Overkurs ved emission / Share premium account Aallartinnerani uninngasut / Primosaldo / Balance at the beginning of the year 8.273.880 0 Ukiup ingerlanerani akiliutit / Indbetalt i året / Paid in during the year 19.596.990 9.434 Aningaasaatit amerlinerini aningaasartuutinut matussutaasut / Anvendt til dækning af udgifter ved kapitalforhøjelse / Applied for coverage of expenses on increase of capital (984.596) (1.160) Naanerani uninngasuutit / Ultimosaldo / Balance at year-end 26.886.274 8.274 20 Sinneqartoorutit nuunneqartut / Overført overskud / Retained earnings Aallartinnerani uninngasuutit / Primosaldo / Balance at the beginning of the year (17.065.837) (14.742) Nammineq aningaasaatini sillimmatitut nuunneqartut / Overført fra reserve for egne kapitalandele / Transferred to reserve for treasury shares 0 11 Ukiumi angusanit nuunneqartut / Overført af årets resultat / Retained from loss for the year (12.937.100) (2.334) Naanerani uninngasuutit / Ultimosaldo / Balance at year-end (30.002.937) (17.065) 21 Pisussaaffigilersinnaasat / Eventualforpligtelser / Contingent liabilities Ingerlatseqatigiiffik Nanortalik I/S ip pisussaaffiinut toqqaannartumik nammaqatigiillunilu akisussaavoq. Nanortalik I/S ip 31.12.2004 naatsorsuutaani pisussaaffii 13.795 t.kr.-nut naatsorsorneqarput, taakkunannga 4.328 t.kr. NunaMinerals A/S imut akiitsuullutik. Selskabet hæfter direkte og solidarisk for Nanortalik I/S s forpligtelser. Forpligtelserne er i regnskabet for Nanortalik I/S pr. 31.12.2004 opgjort til 13.795 t.kr., hvoraf 4.328 t.kr. udgør gæld til NunaMinerals A/S. The Company is directly, jointly and severally liable for Nanortalik I/S s liabilities. In the financial statements of Nanortalik I/S at 31 December 2004, the liabilities have been calculated at DKK 13,795k, of which DKK 4,328k constitutes debt to NunaMinerals A/S. 46

NASSUIAATIT NOTER NOTES 2005 2004 DKK DKK 1.000 22 Qanimut suleqatit niueqatigisat / Transaktioner med nærtstående parter / Transactions with related parties Qanimut suleqatigisat NunaMinerals A/S imut aalajangiisumik sunniuteqartut Namminersornerullutik Oqartussat 30/11-2005 tikillugu piginneqataanerpaaq Qanimut suleqatit allat 2005-imi NunaMinerals A/S ip niueqatigisimasai Grønlands Ejendomsselskab ApS illuutinik attartorneq (kr. 304.800) Vinslottet Grønland A/S nioqqutissanik asimi sulisunut tuneqqitassat nioqqutissanillu allanik pisineq (kr. 39.986) Greentop Greenland ApS tunissutissanik pisineq (kr. 32.783) NunaMinerals A/S ip qanimullu suleqatigisat akornanni niueqatigiinnerit tamarmik niueqatigiinnermi atugassarititaasut nalinginnaat tunngavigalugit pisimapput. Nærtstående parter med bestemmende indflydelse på NunaMinerals A/S Grønlands Hjemmestyre Hovedaktionær indtil 30/11-2005 Øvrige nærtstående parter, som NunaMinerals A/S har haft transaktioner med i 2005 Grønlands Ejendomsselskab ApS leje af bygninger (kr. 304.800) Vinslottet Grønland A/S køb af varer til videresalg til feltfolk samt diverse forbrugsvarer (kr. 39.986) Greentop Greenland ApS køb af gaveartikler (kr. 32.783) Alle transaktioner mellem NunaMinerals A/S og de nærtstående parter er sket på sædvanlige markedsmæssige vilkår. Related parties with a controlling interest in NunaMinerals A/S: Greenland Home Rule Main shareholder until 30 November 2005 Other related parties with whom NunaMinerals A/S has had transactions in 2005: Grønlands Ejendomsselskab ApS rent of buildings (DKK 304,800) Vinslottet Grønland A/S purchase of goods for resale to field staff as well as miscellaneous consumer goods (DKK 39,986) Greentop Greenland ApS purchase of gift articles (DKK 32,783) All transactions between NunaMinerals A/S and related parties have been carried out on normal market terms. 23 Piginnittuunermut tunngasut / Ejerforhold / Ownership Piginneqataasut uku ingerlatseqatigiiffiup aktiaataani 5% sinnerlugit pigisaqarput: Namminersornerullutik Oqartussat 43,2% Rudersdal A/S 19,6% Lønmodtagernes Dyrtidsfond 17,9% Følgende aktionærer ejer mere end 5% af selskabets aktiekapital: Grønlands Hjemmestyre 43,2% Rudersdal A/S 19,6% Lønmodtagernes Dyrtidsfond 17,9% The following shareholders hold more than 5% of the Company s share capital: The Greenland Home Rule 43.2% Rudersdal A/S 19.6% The Employees Capital Pension Fund 17.9% 24 Kukkunersiuisunut akiliutit / Revisorhonorar / Audit fee Ukiumoortumik nalunaarutit kukkunersiorneri / Revision af årsrapport / Audit of annual report 90.000 Siuarsaanerni misissuinernilu ikiuunnerit / Bistand i forbindelse med due dilligence og prospekt / Assistance in connection with due diligence and prospectus 100.000 190.000 47

48