UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ ÅRSRAPPORT 2007 ANNUAL REPORT

Transcription

1 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ ÅRSRAPPORT 2007 ANNUAL REPORT

2 Nutserinermi assigiinngissuteqassappat qallunaatuua atuuppoq. Ved tilfælde af uoverenstemmelser mellem den grønlandske, danske og engelske version er den danske gældende. In case of discrepancies between the greenlandic, danish and english version, the danish version is valid. Assiliisoq / Fotos / Photographer: NunaMinerals Kalaallisuunngortitsisoq / Grønlandsk oversættelse / Greenlandic translation: Karl Elias Olsen Tuluttuunngortitsisoq / Engelsk oversættelse / English translation: Fokus Translatørerne, København Ilusissaanik suliarinnittut / Grafisk produktion / Graphic production: Info Design aps, Nuuk, April 2008

3 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ ÅRSRAPPORT 2007 ANNUAL REPORT IMARISAI: Ingerlatseqatigiiffik pillugu paasissutissat Aqutsisut oqaaseqaataat Kukkunersiuisut arlaannaannulluunnit atanngitsut oqaaseqaataat..5 Ukiup pisimasuisa pingaarnersai Aqutsisut nalunaarusiaat Ukiumi pineqartumi suliarineqartut Aningaasaqarnikkut ineriartorneq Aqutsinermut tunngasut Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq imut angusanut naatsorsuutit Naleqqatigiissaarineq imut nammineq aningaasaatit naatsorsorneri imut aningaasat kaaviiaarnerinik naatsorsuineq Nassuiaatit Akuersissuteqarfiit INDHOLDSFORTEGNELSE: Selskabsoplysninger Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors påtegning....4 Hovedpunkter Ledelsesberetning Årets aktiviteter Økonomisk udvikling Ledelsesforhold Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse for Balance pr Egenkapitalopgørelse for Pengestrømsopgørelse for Noter Koncessioner CONTENTS: Company details Statement by Management on the annual report.4 Independent auditors report Highlights Management s review Company operations Financial performance Management Accounting policies Income statement Balance sheet at 31 December Statement of changes in equity for Cash flow statement for Notes Licences

4 Selskabsoplysninger NunaMinerals A/S Reg.nr Hjemstedskommune: Nuuk Ger-nr.: Telefon Telefax Mail: Hjemmeside: Bestyrelse Anton Marinus Christoffersen (formand) Carsten Michael Berger (næstformand) Kaare Vagner Jensen Hans Kristian Karl Olsen Direktion Ole Christian Anthon Christiansen Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Godkendt på selskabets generalforsamling, den 14. april 2008 Company details NunaMinerals A/S Reg no Registered in: Nuuk Ger no: Telephone Telefax Website: Supervisory Board Anthon Marinus Christoffersen (Chairman) Carsten Michael Berger (Deputy Chairman) Kaare Vagner Jensen Hans Kristian Karl Olsen Executive Board Ole Christian Anthon Christiansen Auditors Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Annual Report adopted by Annual General Meeting held on 14 April

5 Ingerlatseqatigiiffik pillugu paasissutissat NunaMinerals A/S Reg.nr Nalunaarsorneqarfia: Nuuk Ger-nr.: Telefon Telefax Mail: Nittartagaq: Siulersuisut Anton Marinus Christoffersen (siulittaasoq) Carsten Michael Berger (siulittaasup tullia) Kaare Vagner Jensen Hans Kristian Karl Olsen Pisortaqarfik Ole Christian Anthon Christiansen Kukkunersiuisut Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ingerlatseqatigiiffiup 14. april 2008 ataatsimeersuarnerani akuerineqarput 3

6 Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors påtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2007 for NunaMinerals A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling, resultat samt pengestrømme. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Direktion Bestyrelsen Nuuk den 11. marts 2008 Ole Christian Anthon Christiansen Direktør Anton Marinus Christoffersen (formand) Konsulent Carsten Michael Berger (næstformand) Statsautoriseret ejendomsmægler, direktør Kaare Vagner Jensen Administrerende direktør Til aktionærerne i NunaMinerals A/S. Vi har revideret årsrapporten for NunaMinerals A/S for regnskabsåret 1. januar december 2007 side 1-40 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Revisionen har ikke omfattet den supplerende beretning om de enkelte efterforskningsprojekter. LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSRAPPORTEN Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. REVISORS ANSVAR OG DEN UDFØRTE REVISION Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. KONKLUSION Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2007 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Nuuk, den 11. marts 2008 Hans Kristian Karl Olsen Geolog, Direktør Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Peter A. Wistoft Statsautoriseret revisor Claus Bech Statsautoriseret revisor Statement by Management on the annual report We have today presented the annual report of Nuna Mi - ne rals A/S for The annual report has been presented in accordance with the Greenlandic Financial Statements Act and Danish accounting standards. We consider the applied accounting policies appropriate for the annual report to provide a true and fair view of the Company s financial position, results and cash flows. We recommend the annual report for adoption at the Annual General Meeting. Nuuk, 11 March EXECUTIVE BOARD Ole Christian Anthon Christiansen Executive Officer SUPERVISORY BOARD Anton Marinus Christoffersen (Chairman) Consultant Carsten Michael Berger (Deputy Chairman) Estate agent, Managing Director Kaare Vagner Jensen Managing Director Hans Kristian Karl Olsen Geologist, Managing Director Independent auditors report TO THE SHAREHOLDERS OF NUNAMINERALS A/S We have audited pages 1 to 40 of the annual report of NunaMinerals A/S for the financial year ended 31 December 2007, comprising a statement by the Supervisory Board and the Executive Board, management s review, accounting policies, income statement, balance sheet, statement of changes in equity, cash flow statement and notes to the financial statements. The Annual Report is presented in accordance with the provisions of the Greenlandic Financial Statements Act and Danish accounting standards. Our audit did not include the supplementary report on the individual exploration projects.

7 Aqutsisut oqaaseqaataat Kukkunersiuisut arlaannaannulluunnit atanngitsut oqaaseqaataat Ullumi ulloq NunaMinerals A/S-ip 2007-imut ukiu moortumik nalunaarusiaa saqqummiupparput. Ukiumoortumik nalunaarusiaq ukiumoortumik naatsorsuusiorneq pillugu inatsit danskillu naatsorsuusiornermut najoqqutassiaat malillugit su - liaavoq. Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq na - leq quttutut isigaarput, ukiumoortumik nalunaarusiap taamaalilluni ingerlatseqatigiiffiup pigisai akiitsuilu, aningaasaqarnikkut inissisimanera, angusai kiisalu aningaasanik kaaviiaartitsinera pillugu eqqortumik paasinarsisimmagit. Ukiumoortumik nalunaarusiap ataatsimeersuarnermi akuerineqarnissaa inassutigaarput. Nuuk 11. marsi 2008 Pisortaqarfik Ole Christian Anthon Christiansen Pisortaq Siulersuisut Anthon Marinus Christoffersen (siulittaasoq) siunnersorti Carsten Michael Berger (siulittaasup tullia) illuutinik nioqquteqartartoq naalagaaffimmit akuerisaq, pisortaq Kaare Vagner Jensen Pisortaaneq Hans Kristian Karl Olsen ujarassiooq, pisortaq NunaMinerals A/S-imi piginneqataasunut. NunaMinerals A/S-ip ukioq naatsorsuussiorfiusoq 1. januaari 31. decembari 2007 pillugu ukiumoortumik nalunaarusiaa qupp kukkunersiorparput, tassani ilaallutik pisortat oqaaseqaataat, pisortat nalunaarutaat, naatsorsuusioriaaseq ator neqartoq, angusanut naatsorsuutit, naleqqatigiissaarineq, nammineq aningaasaatit naatsorsorneri, aningaasat kaaviiaartinnerinik naatsorsuineq nassuiaatillu. Ukiumoortumik nalunaarusiaq ukiumoortumik naatsorsuusiorneq pillugu inatsit danskillu naatsorsuusiornermut najoqqutassiaat malillugit suliaavoq. AQUTSISUT UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAMUT AKISUSSAAFFIAT Ukiumut naatsorsuusiortarneq pillugu inatsit danskillu naatsorsuusiornermut najoqqutassiaat naapertorlugit eqqortumik takussutissiisussamik ukiumoortumik nalunaarusiornissaq aqutsisuusut akisussaaffigaat. Akisussaaffimmut tamatumun - nga ilaapput suliffiup iluani misissuisarnerit, misinnartumik kukkusumik paasissutissiinertaqanngitsumik eqqortumik ta - kus sutissiisumik ukiumoortumik nalunaarusiornissamut tunngassuteqartut ilusilersornissaat, piviusunngortinnissaat attatiinnarneqarnissaallu, tassa kukkussumik paasissutissiineq peqquserluuteqarnermik kukkunermilluunniit pissuteqarnersoq apeqqutaatinnagu, kiisalu naatsorsuusioriaaseq naleqquttoq toqqarlugu atorlugulu, pissusiusullu naapertorlugit naatsorsuusiornikkut missiliuinikkut. KUKKUNERSIUISUT AKISUSSAAFFIAT KUKKUNERSIUINERLU NAAMMASSINEQARTOQ Akisussaaffipput tassaavoq kukkunersiuinerput aqqutigalugu ukiumoortumik nalunaarusiamik inerniliinerput ersersissallugu. Kukkunersiuinerput danskit kukkunersiuinikkut nalinginnaasumik periaaserisartagaat eqqortillugit suliaraarput. Nali - ngin naasumik periaatsini taakkunani piumasarineqarpoq ileqqorissaarnissamik piumasaqaataasut eqqortissagivut kiisalu ukiumoortumik nalunaarusiap misinnartumik kukkusunik paasissutissiinertaqannginnissaa sapinngisarput tamaat qulak - keer niarlugu kukkunersiuinerput pilersaarusiorlugulu ingerlatissagipput. Kukkunersiuinermut ilaapput aningaasat amerlassusiisa paasissutissallu ukiumoortumik nalunaarusiami ilanngunneqartut kukkunersiuinikkut uppernarsaatissinnissaat anguniarlugu iliuutsit. Iliuutsinut toqqarneqartunut apeqqutaavoq kukkunersiuisup naliliinera, tassunga ilanngullugu ukiumoortumik nalunaarusiami misinnartumik kukkusumik paasissutissiisoqarsinnaanerata aarlerinaataanik naliliineq, kukkusumik paasissutissiineq peqquserluutinik kukkunernilluunniit pissuteqarnersoq apeqqutaatinnagu. Kukkunersiuisup aarlerinarsinnaasunik naliliinermini suliffiup iluani misissuisarnerit ingerlatseqatigiiffiup eqqortumik takussutissiisumik ukiumoortumik nalunaarusiornissaanut attuumassuteqartut isumalioqqutigisarpai, kuk kunersiuinikkut iliuusissat pissutsinut naapertuuttut ilusilersorniarlugit, kisianni ingerlatseqatigiiffiup ilumini misissuisarnerata qanoq sunniuteqartigisarnera pillugu inerniliinissaq ersersinniarnagu. Kukkunersiuinermi aamma ilanngullugu naatsorsuusioriaaseq aqutsisuusut atugaat naleqquttuunersoq, naatsorsuuserinikkut missangiinerit aqutsisuusut ingerla - taat naapertuunnersut isummerfigineqartarput kiisalu ukiumoortumik nalunaarusiap iluunngarmi saqqummiunneqarnera naliliiffigineqartarluni. Isumaqarpugut kukkunersiuinikkut uppernarsaatissaq anguneqartoq naammattoq inerniliinitsinnullu tunngavissatut naleqquttuusoq. Kukkunersiuineq nangaassuteqarnissamut pissutissarsiffigineqanngilaq. INERNILIINEQ Isumaqarpugut ukiumoortumik nalunaarut ingerlatseqatigiiffiup 31. december 2006-imi naliliutaanik, akiitsuinik aningaasaqarnikkullu inissisimaneranik, kiisalu ingerlatseqatigiiffiup ukiumi naatsorsuiffiusumi 1. januar december 2006 ingerlassaasa aningaasallu ingerlaarnerisigut angusaa ukiumoortumik naatsorsuusiornermik inatsit danskillu naatsorsuusiornermi najoqqutassiaat eqqortillugit eqqortumik takutitsisuusoq. Nuuk, 11. marsi 2008 Deloitte Kukkunersiuinermi aktiaatileqatigiiffik naalagaaffimmit akuerisaasoq Peter A. Wistoft Naatsorsuuserisoq naalagaaffimmit akuerisaq Claus Bech Naatsorsuuserisoq naalagaaffimmit akuerisaq MANAGEMENT S RESPONSIBILITY FOR THE ANNUAL REPORT Management is responsible for preparing and presenting an annual report that gives a true and fair view in accordance with the Danish Financial Statements Act and Danish accounting standards. This responsibility includes: designing, implementing and maintaining internal controls relevant to the preparation and fair presentation of an annual report that is free from material misstatement, whether due to fraud or error; selecting and applying appropriate accounting policies; and making accounting estimates that are reasonable in the circumstances. AUDITOR S RESPONSIBILITY AND BASIS OF OPINION Our responsibility is to express an opinion on the annual re - port based on our audit. We conducted our audit in accor - dan ce with Danish Auditing Standards. Those Standards re - qui re that we comply with ethical requirements and plan and perform the audit to obtain reasonable assurance whe - ther the annual report is free from material misstatement. An audit involves performing procedures to obtain audit evidence about the amounts and disclosures in the annual report. The procedures selected depend on the auditor s judgment, including the assessment of the risk of material misstatement of the Annual Report, whether due to fraud or error. In making those risk assessments, the auditor considers internal controls relevant to the preparation and fair presentation of the annual report in order to design audit procedures that are appropriate in the circumstances, but not for the purpose of expressing an opinion on the effectiveness of internal controls. An audit also includes evaluating the appropriateness of accounting policies used and the reasonableness of accounting estimates made by Management, as well as evaluating the overall presentation of the annual report. We believe that the audit evidence we have obtained is sufficient and appropriate to provide a basis for our audit opinion. Our audit did not result in any qualification. CONCLUSION In our opinion, the annual report gives a true and fair view of the Company's financial position at 31 December 2007 and of the results of its operations and cash flows for the financial year ended 31 December 2007 in accordance with the Danish Financial Statements Act and Danish accounting standards. Nuuk, 11 March 2008 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Peter A. Wistoft Claus Bech State-Authorised State-Authorised Public Accountant Public Accountant 5

8 Hovedpunkter Årets resultat blev et overskud på 11,2 mio. kr. efter aktivering af efterforskningsomkostninger mod et budgetteret underskud på 4,0 mio. kr. Resultatet anses for tilfredsstillende. NunaMinerals har investeret 23,9 mio. kr. i sit hidtil mest omfattende efterforskningsprogram. Der er indgået en allianceaftale med Rio Tinto om at udforske Grønlands minepotentiale. Der er indgået en optionsaftale med Impala Platinum Holding Ltd. på Amikoq-prospektet i Fiskefjords-koncessionen. I Qingaaq-prospektet i Storø-koncessionen er der ved boringer påvist kontinuitet i dybet af BD-zonen, ligesom der er udtaget mikrobulkprøver på 1 ton til testforarbejdning. I Qussuk-prospektet i Storø-koncessionen er der identificeret elektromagnetiske anomalier i dybet som matcher guld-kobber-førende strukturer på overfladen. I selskabets øvrige enerets-koncessioner har der ligeledes været positiv fremdrift med undtagelse af Kangkoncessionen som derfor blev opgivet ved udgangen af året. Der er udtaget 7 nye enerets-koncessioner dækkende et samlet område på km 2. Ejerandelen på 17,5% i Nalunaq Gold Mine A/S blev solgt den 1. november mod tilbagebetaling af gældsbreve inklusive påløbne renter, et kontantbeløb på 2,5 mio. CAD samt en NSR på 1,5% af guldproduktionen undtaget af de første unser guld. Selskabets nye hovedkontor blev ibrugtaget i marts Selskabet planlægger en kapitaludvidelse for at rejse tilstrækkeligt med midler til at fremme selskabets projekter og overvejer i den forbindelse at flytte noteringen af selskabets aktier. For 2008 forventes et underskud på ca. 4 mio. kr. efter aktivering af efterforskningsomkostninger, men før resultatpåvirkning ved en evt. kapitaludvidelse. Der er i februar måned 2008 søgt om 2 nye eneretskoncessioner samt søgt om udvidelse af både Storøkoncessionen og af Maniitsoq East koncessionen. HOVED- OG NØGLETAL t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. 5 års hovedtal Nettoomsætning Af- og nedskrivninger 388 (485) 245 (565) (2.164) Resultat før finansielle poster (1.786) (1.807) (5.302) (4.253) (4.236) Resultat før skat (1.008) (2.334) (12.937) (3.467) Årets resultat (1.008) (2.334) (12.937) (3.467) Egenkapital Balancesum Antal aktier Nøgletal Resultat pr. aktie (kr.) (2,47) (4,04) (15,99) (4,29) 13,84 Overskudsgrad (%) (115) (2.177) (35.347) (941) (107) Egenkapitalens forrentning (%) (4) (6) (20) (5) 14 Soliditetsgrad (%) Indre værdi pr. aktie 63,89 84,79 96,11 91,77 105,00 Udbytte pr. aktie Investeringer i materielle anlægsaktiver Investeringer i immaterielle anlægsaktiver Antal årsværk Antal ansatte DEFINITIONER Resultat pr. aktie = Overskudsgrad = Egenkapitalens forrentning = Soliditetsgrad = Resultat før skat Antal aktier Resultat før finansielle poster x 100 Nettoomsætning Årets resultat x 100 Gennemsnitlig egenkapital Egenkapital t x 100 Samlede aktiver Indre værdi pr. aktie = Egenkapital Antal aktier Udbytte pr. aktie = Udbytte Antal aktier Der er herudover ikke efter regnskabsårets udløb indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Highlights The Company recorded a net profit for the year of DKK 11.2m after capitalisation of exploration costs, versus a budgeted loss of DKK 4.0m. The Supervisory Board and Management consider the results to be satisfactory. NunaMinerals invested DKK 23.9m in its most extensive exploration programme yet. An alliance agreement have been signed with Rio Tinto for the purpose of mineral exploration in Greenland An option agreement has been signed with Impala Platinum Holding Ltd regarding the Amikoq prospect in the Fiskefjord Concession. In the Qinngaaq prospect under the Storø concession, diamond drilling have demonstrated continuity at 6 depth of the BD-zone. 7 micro bulk samples totalling 1 ton of material have been collected for test processing. In the Qussuk prospect under the Storø concession, a number of electromagnetic anomalies at depth maching gold and cupper bearing surface structures have been identified. In NunaMinerals other exclusive concessions postive results have been obtained except for in the Kang concession which as a result was given up at the end of the year. 7 new exclusive concessions covering a total area of km 2 have been claimed and granted. The 17.5% share of Nalunaq Gold Mine A/S, was sold 1 November against a cash payment of CAD 2.5m, repayment of the debt instruments plus accrued interest and a NSR of 1.5% of NGM s accumulated gold production exceeding 992,000 ounces. The company's new headquarters was inaugurated in March NunaMinerals plans to raise sufficient capital to progress the companys projects and consideres whether to shift stock exchange. NunaMinerals projects a loss for 2008 of roughly DKK 4m after capitalisation of exploration costs, but before the effects of the capital raise. In February 2008 two new exclusive concessions have been applied for together with applications to enlarge the concession areas of the Storø concession and the Maniitsoq East concession. Besides this no events occurred between the balance sheet data and today which change the assessment of the annual report.

9 Ukiup pisimasuisa pingaarnersai Misissueqqissaarnermi aningaasartuutit akilerneqareernerisigut ukiu mut angusaq tassaalerpoq 11,2 mio. kr.-nik sinneqartoorute - qarneq, 4,0 mio. kr.-nik amigartoornissaq missingersuutigineqarsimagaluarluni. Angusat naammaginartinneqarput. NunaMinerals misissueqqissaarnikkut ingerlatanut maannamut an ner tunerpaasunik 23,9 mio. kr.-nik aningaasaliissuteqarpoq. Rio Tinto peqatigiissummik isumaqatigiissuteqarfigineqarpoq Ka - laal lit Nunaata aatsitassarsiornikkut periarfissaqassusianik misis - sue qatigiinnermik ingerlatseqatiginissaanik. Niaqunngunaq-akuersissummi Amikoq-pilersaarusiaq pillugu Im - pala Platinum Holding Ltd.-imik isumaqatigiissuteqartoqarpoq tu - nuarumalersinaatitsisumik. Qingaaq-pilersaarusiaq Qeqertarsuaq-akuersissummi qillerinikkut ta ku tinneqarpoq BD-qarfiup ilorpasissuanut ataneqartoq, misis - soq qissaartitassanillu 1 toninik piiaasoqarluni. Qussuk-pilersaarusiaq Qeqertarsuaq-akuersissummi itisuumi elektromagnetiskiusunik allaasunik pissusilersortunik ilisarsisoqarpoq qaavata kuulteqarlunilu kanngussaqarneranut tulluartumik. Ingerlatseqatigiiffiup kisermaassisussaatitaalluni akuerineqarfiisa sinnerini isumalluarnartunittaaq siuariartoqarpoq, taamaallaat Kang-akuer sissummi pinnani, taamaattumillu ingerlataq taanna ukiup naalernerani unitsinneqarpoq. Kisermaassisussaatitaalluni-akuersissutinik arfineq-marlunnik pissarsisoqarpoq katillugit km 2 -inik annertussuseqartunik. Nalunaq Gold Mine A/S-imi piginneqataassutit 17,5%-iusut 1. no - vem barimi tunineqarput akiitsut allagartaat erniaallu aningaasan - ngor lugit 2,5 mio. CAD-it kiisalu NSR kuultimik nioqqutissiornerup 1,5%-ii unset kuultinit siullernit pisut akiliutigalugit. Ingerlatseqatigiiffiup allaffeqarfittaava marsimi 2007-imi atorneqalerpoq. Ingerlatseqatigiiffiup pilersaarutigaa aningaasaatini amerlanerulersinniarlugit ingerlatseqatigiiffiup siunissami suliniutai siuarsaavigiumallugit akissaqarfiginerulerumallugillu, tassungalu atatillugu eq - qar saatigalugu ingerlatseqatigiiffiup aktiaataasa nalingisa naliler - seq qinnissaat. Misissueqqissaarnernut aningaasartuuteqareernikkut aningaasaatilli immaqa amerlinerisa angusarititaasa pinnginneranni mio. kr. miss. amigartuussangaffiuvoq. KISITSISIT PINGAARNERIT NAJOQQUTASSALLU t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Ukiunut 5-inut kisitsisit pingaarnerit Ilanngaareerluni kaaviiaartitat Atorunnaarsitsinerit nalikilliliinerillu 388 (485) 245 (565) (2.164) Aningaasaliinnginnermi angusat (1.786) (1.807) (5.302) (4.253) (4.236) Akileraannginnermi angusat (1.008) (2.334) (12.937) (3.467) Ukiumi angusat (1.008) (2.334) (12.937) (3.467) Namminerisamik aningaasaatit Naleqqatigiissitsinermi angusat Aktiaatit qassiuneri Kisitsisit najoqqutassat Aktiakkaarlugit angusat (kr.) (2,47) (4,04) (15,99) (4,29) 13,84 Sinneqartoorsinnaassuseq (%) (115) (2.177) (35.347) (941) (107) Namminerisamik aning. erniaavi (%) (4) (6) (20) (5) 14 Akiliisinnaassuseqarneq (%) Aktiat ataasiakkaarlugit nalingi 63,89 84,79 96,11 91,77 105,00 Aktiakkaarlugit agguagarsiat Sanaartukkani atortunik pigisat Sanaartukkani atortuunngitsunik pigisat Ukioq naallugu sulisitat kisitsisaat Sulisut amerlassusii NASSUIAATIT Aktiakkaarlugit angusat = Sinneqartoorsinnaassuseq = Namminerisamik aningaasaatit erniaavi = Akiliisinnaassuseqarneq = Aktiat ataasiakkaarlugit nalingi = Akileraannginnermi angusat Aktiat amerlassusii Aningaasaliinnginnermi angusat x 100 Ilanngaareerluni kaaviiaartitat Ukiumi angusat x 100 Namminerisamik aningaasaatit agguaqatigiissinneri Namminerisamik aningaasaatit x 100 Pigisat katinneri Namminerisamik aningaasaatit Aktiat amerlassusii Aktiakkaarlugit agguagarsiat = Agguagarsiat Aktiat amerlassusii Kisermaassisussaatitaaffissanik marlunnik nutaanik kiisalu Qeqer - tar su aq- aamma Maniitsoq East akuersissutinik annertusisitsinissa - mik 2008-mi februaarimi qinnuteqarpoq. Taaneqartut saniatigut ukiup naatsorsuiffiusup nalunaarusiorfiusullu qaangiunneratigut pissutsinik allanngortitsisussaqanngilaq. FINANCIAL HIGHLIGHTS DKK 000 DKK 000 DKK 000 DKK 000 DKK 000 Five years key figures Revenue 1, Amortisation, depreciation and impairment losses 388 (485) 245 (565) (2.164) Profit/(Loss) before financial income and expenses (1,786) (1,807) (5,302) (4,253) (4.236) Profit/(Loss) before tax (1,008) (2,334) (12,937) (3,467) 11,197 Profit/(Loss) for the year (1,008) (2,334) (12,937) (3,467) 11,197 Equity 26,061 49,001 77,762 74,251 84,957 Total assets 26,980 50,902 79,796 76,798 86,670 Number of shares 407, , , , ,101 Key ratios Earnings per share (DKK) (2.47) (4.04) (15.99) (4.29) Operating margin (%) (115) (2.177) (35.347) (941) (107) Return on equity (%) (4) (6) (20) (5) 14 Equity ratio (%) Net asset value per share ,00 Dividends per share Investment in property, plant and equipment ,140 19,062 3,653 Investment in intangible assets 2,168 3,708 9,281 18,233 23,893 Full-time equivalents Number of employees DEFINITIONS Earnings per share = Operating margin = Return on equity = Equity ratio = Profit/loss before tax Number of shares Profit/loss before financial income and expenses x 100 Revenue Profit/loss for the year x 100 Average equity Equity x 100 Total assets Net asset value per share = Equity Number of shares Dividends per share = Dividends Number of shares 7

10 mod 63 licenser dækkende ca km 2 pr. 31. december Bud - skabet er klart Grønland oplever et efterforskningsmæssigt boom. Re - kord store landområder er nu under koncession. Den stigende konkurrence om de mest prospektive områder gjorde, at NunaMinerals i 2007 udtog i alt 7 eneretskoncessioner dækkende et samlet landområde på km 2. Selskabet demonstrerede herved end - nu engang sin evne som first mover, idet flere af områderne blev søgt af andre selskaber efterfølgende. Ledelsesberetning MÅL OG STRATEGI NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grøn lands naturgivne mineralressourcer. Succeskriteriet er at skabe værdi for selskabets aktionærer gennem ud - vikling af selskabets efterforskningsprojekter og dermed opbygge en indtægtsgivende virksomhed med basis i det grønlandske samfund. Grønland har en geologi, som er sammenlignelig med geologien i lande som Canada, Australien samt Sverige og Finland, hvor minedrift er betydende erhverv. Antallet af ansøgte og bevilgede efterforskningslicenser i Grønland er pr. 31. december 2007 på 79 licenser dækkende mere end km 2 PLATIN-PLATINUM GULD- KUULTI - GOLD PALLADIUM Kuultip, platinip palladiummillu akiisa qaammatikkaartumik allanngoriartornerat Lon - don imi ullut tamaasa nalunaarsuinernik agguaqatigiissitsilluni inerniliussaasunik tunnga - vi lik titartagartaliussap takutippaa. Grafen viser prisudviklingen for guld, platin og palladium opgjort månedligt som simpelt gennemsnit af de daglige prisfikseringer i London. The chart shows price developments for gold, platinum and palladium at monthly intervals based on a simple average of daily price quotations in London. Evnen til at søge om og opnå de mest lovende koncessioner er et centralt led i NunaMinerals strategi om at opbygge en portefølje af attraktive efterforskningsprojekter i forskellige udviklingsstadier. Den løbende efterforskningsindsats prioriteres, så de efterforskningsprojekter, som udvikler sig bedst, prioriteres højest. Ca. 80% af selskabets efterforskningsmidler anvendes til udvikling af højprioritetsprojekter mens ca. 20% anvendes til igangsætning af nye projekter. NunaMinerals søger løbende at indgå strategiske partneraftaler, som kan sikre den fortsatte udvikling af selskabets projekter. Partnere optjener ejer andele i projekterne mod at tilføre yderligere tekniske og økonomiske ressourcer. For kerneprojekter gælder det, at selskabet så vidt muligt søger at udvikle disse i eget regi indtil kontinuiteten i dybet af mineraliseringerne er rimelig dokumenteret (afslutningen af fase 3). For ikke-kerneprojekter søges partnere på et tidligere tidspunkt. Selskabet ønsker fortrinsvis at indgå aftaler med partnere, som har do - ku menteret viden om gennemførelse af ressourcedefinitioner, lønsomhedsstudier samt egentlig minedrift (faserne 4-6). Selskabet stiler efter at opretholde en ejerandel på minimum 35% af det endelige projekt. Der er siden regnskabsårets afslutning ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. UDVIKLINGEN I RÅVAREPRISER Den globale efterspørgsel efter råvarer og mineraler er fortsat stigende. Således er guldprisen siden 2001 steget fra et niveau på 250 USD pr. unse til et niveau, der nærmer sig USD. Dollarkursen lå primo 2001 tæt på 8 DKK, men er siden faldet til aktuelt under DKK 5. Platin har i samme periode oplevet en tilsvarende prisudvikling fra et ni - ve au på 500 USD pr. unse til et niveau over USD pr. unse. Pris ud - vik lingen for palladium har været negativ fra et niveau tæt på USD pr. unse i starten af 2001 til et niveau på under 200 USD pr. unse i 2003 men har siden da fulgt med stigningerne i guld og platin og handles nu i niveauet 500 USD pr. unse. Platin og palladium er søstermetaller, som ofte findes sammen i naturen. MANAGEMENT S REVIEW OBJECTIVE AND STRATEGY NunaMinerals purpose is, on a commercial basis, to deve lop and utilise Greenland's natural mineral resources. The success criterion is to create value for the shareholders by developing the companys projects and thereby creating a profit-making enterprise based in the Green - landic society. Greenland's geology is comparable with the geology in countries such as Canada, Australia, Sweden and Fin - land, where mining is a significant business. 8 The number of exploration licences in Greenland applied for and granted is 79 licenses at 31 december 2007 covering more than 30,001 km 2 compared to 63 licenses covering app. 16,000 km 2 at 31 December The message is clear: Exploration in Greenland is booming. Record size ground has been claimed. Due to the increasing competition to get the most prospective areas, NunaMinerals claimed and was granted 7 exclusive concessions covering 4,953 km 2. Once again the company demonstrated its first mover abilities, as several of the areas was subsequently applied for by other companies. The ability to claim and get granted the most promissing areas is a central part of NunaMinerals strategy to build an attractive portfolio of explorations projects at various stages of development. The explorations activities are prioritised so that the projects that have the best potential and the fastest development potential get the highest priority. Approximately 80% of the exploration funds are used on High Priority Projects and the remaining 20% is used to launch new projects. NunaMinerals seeks to make strategic alliance agreements, that can secure the ongoing development of the Company's projects. Partners earn ownership parts in the projects by providing additional technical and economical ressources. The Companys strategy is to delevop core projects strategy ourselves until continuity at depth

11 Aqutsisut nalunaarusiaat ANGUNIAKKAT PERIUTSILLU NunaMineralsip siunertaraa aningaasarsiorneq tunngavigalugu Kalaallit Nunaata pinngortitami aatsitassatut isumalluutaanik ineriartortitsinissaq iluaquteqarnissarlu. Iluatsitsinissamut tunngaviuvoq ingerlatseqatigiiffiup misissueqqissaar - ner nik ineriartortitsinermigut aktiaateqartut naliliuteqalersinnissaasa pi - ler sinnissaat taamaalillunilu inuiaqatigiit kalaallit aallaavigalugit sullivimmik aningaasanik isertitsissutaasinnaasumik ineriartortitsilluni. Kalaallit Nunaanni nunap sannaa nunani soorlu Canadami, Australiami kiisalu Sverigemi Finlandimilu aatsitassarsiornermik inuussutissarsiornerup pingaaruteqarfigisaani, nunap sannaanut assersuunneqarsinnaavoq. Kalaallit Nunaanni misissueqqissaarnissamut qinnuteqaatit akuerineqartullu 31. decembari 2007-imi 79-inik pisinnaatitsissutitaqarput nunap ilaanik km 2 inik annertunerullutik, tassunga naleqqiullugit ukiu - mi siuliani 31. decembari 2006-imi pisinnaatitsissutit 63-iullutik nu nap ilaa km 2 miss. annertussuseqarlutik. Tamatuma ersersitaa nalunanngeqaaq Kalaallit Nunaanni misissueqqartussatut inissisimasut amerleriataarujussuarput. Nunarujussuit aatsaat tamaatut annertutigisut akuersissuteqarfiupput. Nunat ilaasa siunissaqarluartutut ilippanarnerpaat piumaneqaleraluttuinnarmata NunaMineralsip 2007-imi kisermaassiffissatut akuerisissummik piffigai arfineq-marluk katillugit nunarujussuanngorlugu km 2 -iu - soq Ingerlatseqatigiiffiup taamaalilluni takuteqqippaa siulliusinnaassutsi, tassami nunat ilaat kingusinnerusukkut ingerlatseqatigiiffinnit allanit qinnutigineqaraluarput. Misissueqqissaarfissatut suliariniakkat ilippanaatillit ineriartortinneqarnerminni assigiinngisitaartuniittut akuersissummik piffiginiarnissaat patajaallisaaffiginissaallu NunaMineralsip periutsimini qitiutittarpaa. Misissueqqissaarfigalugit suliat ingerlaavartut salliutinneqartarput, misissueqqissaarfigalugillu suliat piukkunnaateqarnerpaallutillu ineriartorluarnerpaat pingaartinneqarnerpaasarput. Ingerlatseqatigiiffiup misissueqqissaarnermut atugassaasa 80%-iisa missingi sulianut pingaarnerutitanut atorneqartarput, 20%-illu missingi suliniutissanut nutaanut atorneqartarlutik. NunaMineralsi aalajangersimasumik periuseqarluni isumaqatigiissuteqarluni suleqatissaminik ujaasisarpoq ingerlatseqatigiiffiup suliniumminik inger lataanik ilorrarmut qulakkiikkamik ineriartortitsisinnaasunik. Su le qa - ti gineqartoq suliniutini piginneqataalersarpoq illuatungiliullugulu teknikkikkut aningaasatigullu iluaqutissiisarluni. Suliani qitiutitaasuni ingerlatseqatigiffik ajornartinnagu namminersorluni ingerlatsisarpoq issortiterfiit itisuumiittut ingerlaqqinneri naammaginartumik uppernarsarneqarserlugit (fase 3-p naggata); qitiutitarinngisani siusinnerusukkut suleqatissarsi - or toqartarpoq. Ingerlatseqatigiiffiup suleqatissatut isumaqatigiissuteqarfigerusuttarpai pi - suussutit suunerinik ilisimasaqassutsimikkut uppernarsaasinnaasut, akilersinnaassutsimik paasisimasaqartut kiisalu aatsitassarsiuittartut (fasit 4-6). Ingerlatseqatigiiffiup suliap inernerani minnerpaamik 35%-inik piginneqataanissani attanniarsarisarpaa. Naatsorsuiffiusup qaangiunneratigut ukiumut nalunaarusiamik allan - ngor tit sinissamik naliligassaqanngilaq. ATORTUSSIASSAT AKIISA INERIARTORNERI Atortussiassat mineralillu nunarsuarmi piumaneqaleraluttuinnarnerat qaf fariartortuarpoq. Tassalu kuultip akia 2001-imiit unsemut 250 USDniit pr USD-nut qanillisimavoq. Dollarip nalinga 2001-ip aallartinnerani 8 DKK-ngajalluinnaavoq, kingornali apparsimalluni ullumikkut DKK 5 ataassimalersimallugu. Platin piffissami tassanerpiaq aamma akimigut ineriartorfiusimavoq nalinga 500 USD unsemiit USD-t sinnerlugit unsemut. Palladiumip akia killormoorsimavoq 2001-ip aallartinneraniit nalinga USDngajalluinnarniit unsemut 2003-mi nalinga 200 USD-t ataallugit unsemut, tamatumali kingorna kuultip platinillu qaffariartornerat malittarisimallugu nalinga ullumikkut 500 USD-nut unsemut nioqqutaalersimalluni. Platin aamma palladium saffiugassaapput pinngortitarsuarmi ataatsimoorajuttut. is confirmed (end of phase 3). For non-core projects partners are sought at an earlier stage. The Company primarily seeks to get partners, who has documented knowledge of conducting Ressource Definition Drilling, Feasibility Studies and Mining (phases 4-6). The Company aims af maintaining an ownership part of minimum 35% of the final project. No events occurred between the balance sheet data and today which change the assessment of the annual report. MARKET DEVELOPMENT The global demand for raw materials and minerals continues to rice. The price of gold has increased since 2001 from a level of USD 250 per ounce to a level approaching USD 1,000. The USD-DKK exchange rate was close to DKK 8 in the beginning of 2001 but is now below DKK 5. In the same period, platinum has seen a corresponding development in prices from a level of USD 500 per ounce in 2001 to a level above USD 2,000 per ounce, while development in prices of palladium has been negative from a level close to USD 1,000 per ounce in the beginning of 2001 to a level below USD 200 per ounce in 2003, but have since then follow the trends of gold and platinum and is now traded in the level of 500 USD per ounce. Platinum and palladium are sister metals which are often naturally located together. 9

12 Som konsekvens af et mangeårigt efterslæb i guldefterforskning er verdens totale guldproduktion fortsat stagnerende tenderende mod et egent ligt fald. Guldefterforskningen er dog på vej op i et højere aktivitetsniveau, men dette har endnu ikke ført til afgørende nye, store fund af guldforekomster. I modsætning til guldmarkedet, som forsynes af talrige miner i mange lande, er markedet for platin og palladium kontrolleret af ganske få lande. Sydafrika producerer i dag 75% af platinmarkedet og 56% af pal ladiummarkedet. Zimbabwe og Rusland er to andre, større producenter, hvor Rusland i forbindelse med produktion af nikkel har en meget stor biproduktion af palladium. USA og Canada står for ca. 5% af platin og palladiumproduktionen. Platinmetaller benyttes primært i bilindustrien til katalysatorer og partikelfiltre samt i smykkeindustrien. Geologiske formationer med potentiale for platinforekomster er meget sjældne og derfor meget eftertragtede. SELSKABETS PROJEKTPORTEFØLJE NunaMinerals besidder en attraktiv portefølje af mineralefterforskningsprojekter i Grønland. Ved udgangen af 2007 rådede NunaMinerals over følgende koncessioner: AKUERSISSUTIT NALUNAARSORSIMAFFIAT LISTE OVER KONCESSIONER LIST OF CONCESSIONS SELSKABETS PROJEKTPORTEFØLJE FASEOPDELT Selskabets to mest fremskredne efterforskningsprojekter er Ymer Ø og Storø som er i hhv. begyndelsen af fase 4 og afslutningen af fase 3. Der - udover har selskabet 5 projekter som er på vej ind i fase 3 samt en ræk - ke boblere, hvor det enkelte projekts udvikling endnu ikke er særlig fremskreden. Den nødvendige efterforskning og feltarbejdet for at føre et projekt fremad i udviklingen bliver gradvis dyrere fra fase til fase. Størrelse Ejerandel Type Fokus Size Ownership Type Focus Angissusia Piginneqataaneq Qanoq ittuunera Ukkassaq INGLEFIELD Land, North Greenland 247 km 2 100% Efterforskning, eneret Jern GIESECKE, West Greenland 337 km 2 100% Efterforskning, eneret Nikkel & Kobber MANIITSOQ EAST, West Greenland 697 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld, Nikkel & Kobber Maniitsoq East 310 km 2 100% Guld Maniitsoq West 387 km 2 100% Nikkel & Kobber FISKEFJORD, West Greenland 766 km 2 100% Efterforskning, eneret Platin Gruppe Metaller & Diamanter Amikoq 124 km % Platin Gruppe Metaller Fiskevandet 100% Platin Gruppe Metaller Miaggooq 100% Platin Gruppe Metaller Ulamertoq 100% Platin Gruppe Metaller STORØ, West Greenland 691 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld Qingaaq & Aappalaartoq 319 km 2 100% Guld Ivisaartoq 21 km 2 100% Wolfram & Gold Qussuk 351 km 2 100% Guld & Kobber ISUA, West Greenland 179 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld & Zink KANG-East, West Greenland 1223 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld, Kobber & Diamanter PAAMIUT, West Greenland 182 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld VAGAR, South Greenland 229 km 2 100% Efterforskning, eneret Guld HUGIN, East Greenland 1074 km % Efterforskning, eneret Ædelmetaller & Nikkel KITAK, East Greenland 48 km 2 100% Efterforskning, eneret Nikkel & Kobber AMMASSALIK, East Greenland 149 km 2 100% Efterforskning, eneret Nikkel & Kobber YMER Ø, North East Greenland 1226 km 2 100% Efterforskning, eneret Wolfram, Antimon & Gold West Greenland 100% Prospektering, ikke eneret East Greenland 100% Prospektering, ikke eneret Given a year-long backlog in gold exploration, gold production is still stagnant with tendency to an actual drop in gold production. The gold exploration is now gaining speed. The renewed activity, however, has not yet led to discoveries of large gold deposits. Contrary to the gold market, which is fed by numerous mines in many countries, the market for platinum and palladium is controlled by very few countries. South Africa today produces 75% of the platinum volume for the market and 56% of the palladium volume for the market. Zimbabwe and Russia are two other, large producers, with Russia having very large by-production of palladium in connection with its production of nickel. 10 USA and Canada have around 5% of the platinum and palladium production. Platinum metals are primarily applied in the car industry for catalytic converters and particle filters as well as in the jewellery industry. Geological formations with potential of platinum discoveries are very rare and therefore very attractive. THE PROJECT PORTFOLIO NunaMinerals posseses an attractive portfolio of exclusive exploration concessions in Greenland. By the end of 2007, NunaMinerals possessed the following concessions: PHASE MODEL OF THE PROJECT PORTFOLIO The Company s most advanced projects are Ymer Ø (beginning of phase 4) and Storø (final stage of phase 3). Besides these the Company has 5 projects about to enter Phase 3 and a range of less advanced projects. Cost of progressing a project increases gradually when moving up the phases.

13 Ymer Ø Storø Qussuk Isua Amikoq Ivisaartoq Giesecke Maniitsoq West Ammassalik/Kitak Stendalen Paamiut Fiskefjord Kang East Vagar Hugin Inglefield Maniitsoq East Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Græsrods-efterforskning Prospektering Kontinuitets-undersøgelser Ressourcedefinition Lønsomhedsstudie Minedrift Ukiorpassuarni kuultip misissuiffigeqqissaarneqarnera kinguaattofiusimasoq silarsuarmi tamakkiisumik kuultimik nioqqutissiorneq unittooqqajuarsinnapoq, allaat appariartorluni milliartortutut pissuseqarnerulluni. Taa - maattormi kuultisiorneq annertusiartoraluartoq nutaanik kuulteqarfissuarnik pingaaruteqartunik nassaartoqanngilaq. Kuutimik nioqquteqarnerup paarlattuanik tassami nunarpassuarni kuul tisiorfiit pilersuisuummata platinip palladiumillu nioqqutigineqarnerat nunat ikittuarakasiit kisimik aqutaraat. Sydafrikap ullumikkut platinimik nioqquteqarnerup 75%-ia palladiumillu nioqqutigineqarnerata 56%-ia ingerlatarai. Zimbabwe Ruslandilu taaneqartup saniatigut annertuumik nioqquteqarfiupput, Ruslandi nikkelimik piiaanerminut nioqqusiorfiornerminullu atasumik annertoorujussuarmik palladiumimik nioqquteqarmat. USA Canadalu platinimik palladiumimillu 5% miss. nioqqusiorfiupput. Platinimik saffiugassaq biililiornermi akuliunneqarluni piuminarsaatitut illersuutitullu annerusumik atorneqartarpoq; pinnersaasiarineqartarportaaq. Nunarsuup ujarassiornikkut ineriartorfiunerani platine - qarfiit pingaaruteqartut pinngoriartortarsimanerat qaqutigoortorujussuusimavoq taamaattumillu piumaneqartorujussuullutik. INGERLATSEQATIGIIFFIUP SULINIUTAI NunaMineralsip Kalaallit Nunaanni saffiugassanik misissueqqissaarnermini suliniutai pilerigineqaqaat ip naanerani NunaMineralsip akuersissutit pigisai tassaapput: INGERLATSEQATIGIIFFIUP SULINIUTAASA SUMUT KILLINNERISA NALUNAARSORSIMAFFIAT Ingerlatseqatigiiffiup misissueqqissaarnermini suliai ingerlareersimanerpaasut tassaapput Ymer Ø aamma Qeqertarsuaq, aappaa fase 4-p aallaqqaataanillunilu aappaa fase 3-p naggataaniittoq. Taakkua saniatigut ingerlatseqatigiiffik tallimanik suliaqarpoq fase 3-mut appakaatilersunik kiisalu allaqarluni arlaqartunik aallartikkiartuaarfimmiittunik, tassalu suli siuarfiuallaanngitsunik. Misissueqqissaarnissaq pisariaqartoq asimilu suliamik ingerlataqartarneq fasimiit fasimut (killiffimmiit killifimmut) siuariartuaarnermini akitsoriartorusaartarpoq. 11

14 Årets aktiviteter Selskabets faste stab bestod i 2007 af 3,5 geologer, 2 administrative med arbejdere samt 1,5 logistikfolk. I feltsæsonen forøges selskabets med arbejderstab herudover med yngre geologer, geologistuderende og assistenter, som arbejder med det konkrete efterforskningsarbejde i terrænet. Dette gør det muligt at øge tempoet i udvidelsen af og fremdriften i selskabets efterforskningsportefølje. De enkelte efterforskningsprojekter er nærmere beskrevet på siderne I marts måned blev selskabets nye hovedkontor med såvel administration, borekernelager, geokemisk laboratorium samt lejligheder og indkvarteringsfaciliteter taget i brug. Det geokemiske laboratorium drives af det canadiske firma Activations Laboratories Ltd. og muliggør en hurtigere fremdrift i projekterne. I lø - bet af et år er det nu muligt at gennemføre aktiviteter, der tidligere tog tre år. PARTNERE OG JOINT VENTURES Der har igennem regnskabsåret været flere henvendelser og fore spørgs - ler om indgåelse af partnerskaber på selskabets projekter. Selskabet ønsker fortrinsvis at indgå aftaler med partnere som har dokumenteret viden om gennemførelse af faserne 4-6. Ligeledes har Nuna - Minerals et mål om kun at indgå aftaler, som sikrer, at selskabet kan opretholde en ejerandel på minimum 35-40% af det endelige projekt. Der blev den 20. december 2007 indgået en Allianceaftale mellem Nu - na Minerals og Rio Tinto Mining and Exploration Ltd. (RT) - et 100% ejet datterselskab af Rio Tinto plc., et af verdens største mineselskaber - med det formål at udforske Grønlands minepotentiale. Betydningen af denne aftale er stor for NunaMinerals. Der er således tale om en industriel blåstempling af selskabet. Der er ikke nogen direkte økonomisk påvirkning af selskabets regnskab som følge af aftalen. Først hvis der indgås joint ventures på konkrete projekter vil dette potentielt påvirke NunaMinerals økonomiske udvikling. Der blev den 15. januar 2008 offentliggjort en optionsaftale mellem Nu - na Minerals og Impala Platinum Holdings Limited (Implats) på 6 millioner USD omhandlende Amikoq-prospektet på 124 km 2, der er en del af Fi - ske fjords-koncessionen. Implats er verdens næststørste producent af PGE (platin gruppe elementer) og er involveret i alle dele af platinindustrien fra efterforskning over brydning, oparbejdning, smeltning, raffinering og til salg af de færdige produkter. Med indgåelsen af aftalen kan Implats over 3 faser optjene en 60% an - del i Amikoq-platinprojektet ved at finansiere 5,0 mio. USD i efterforskningsudgifter i løbet af 4 år. Efter udgangen af fase 3 indgås et jointventure og Implats betaler en kontantsum på 1,0 mio. USD til Nuna - Minerals. Aftalen vil påvirke NunaMinerals regnskab positivt i takt med at den gennemføres. Der er ikke indregnet nogen påvirkning herfra i nærværende regnskab. EFTERFORSKNINGEN NunaMinerals anvendte i alt 24,1 mio. kr. på efterforskningsaktiviteter i 2007 fordelt med 34,5% på Storø-koncessionen; 15,7% på Hugin-koncessionen; 13,5% på Qussuk; 11,5% på Fiskefjord, og resten på de øvrige koncessioner. Af feltomkostningerne er de 23,9 mio. kr. aktiverede og de 0,2 mio. kr. driftsført. På Storø-guldprojektet (fase 3) har selskabets aktivitet de seneste år væ - ret fokuseret på Qingaaq-prospektet, hvor størstedelen af guldet findes i den såkaldte BD-zone. Borekerner fra 2007 indeholder op til 14 g/t guld over 2 meter, og der blev observeret synligt guld i halvdelen af borekernerne, hvilket er usædvanligt højt. Guldet på Storø sidder som relativt store klumper ( nuggets ), ujævnt fordelt i fjeldet. Analyser af borekerner kan derfor ikke anvendes til bestemmelse af guldindholdet i malmen, men udelukkende til at stedfæste positionen af de guldførende zoner inde i fjeldet. Saveprøver fra overfladen og borekerner viser, at BD-zonen kan følges inde i fjeldet over en strækning på mere end 1000 meter; fra 300 meter over havet til 1000 meter over havet. Company operations NunaMinerals regular staff consisted in 2007 of 3.5 geologists, 2 in the administration and 1.5 doing logistics. During the field season another younger geologists, geology students and assistents are employed to carry out the field work under the guidence of the regular staff. This approach makes it possible to increase the tempo of the expansion of and the progress in the Company's exploration portfolio. In March the Company s new headquarter containing, offices, ware house, geochemical laboratory, appartments and accomodation was put to use. The geochemical laboratory is run by the Canadien firm 12 Activations Laboratories Ltd. and facilitates faster progress of the projects than before. It is now possible to perform activities in one year that previously took three. PARTNERS AND JOINT VENTURES Throughout 2007 NunaMinerals received several inquiries regarding possible partnerships on various projects. The Company primarily seeks to get partners, who has documentet knowledge of conducting Ressource Definition Drilling, Feasibility Studies and Mining (phases 4-6). Likewise NunaMinerals seeks only to make deals that secures that the company can maintain an ownership share of minimum 35-40% of the final project. An alliance agreement between NunaMinerals and Rio Tinto Mining and Exploration Ltd. (RT) - a 100% owned subsidiary of Rio Tinto plc., one of the largest mining companies of the world was signed on the 20th of December The purpose of the alliance agreement is to explore the mining potential of Greenland. The significance of this agreement is big to Nuna Mine - rals. This is an Industrial Approval of Nuna Minerals. There are no direct economic effects on the annual accounts of the agreement. Only if joint ventures on specific projects are made, it will potentially affect the economic performance of NunaMinerals. An option agreement of 6m USD regarding the Amikoq prospect between NunaMinerals and Impala Platinum

15 Ukiumi pineqartumi suliarineqartut Ingerlatseqatigiffimmi atorfillit 2007-imi tassaapput: ujarassiuut 3,5-it, al - laffissornermut 2 kiisalu ingerlassanik piareersaanermut aqutsinermullu 1,5. Ukiup ilaani angalalluni suliffiusartoq nalleraangat ingerlatseqatigiiffiup sulisui nik ujarassiuunik, ujarassiuunngonianik ikiortaasartunillu inuusunnerusunik ilasarput misissueqqissaarnermi aalajangersimaqqissaartunik asimi suliaqartartunik ilasarput. Taamatut iliornikkut ajornarunnaartarpoq ingerlatseqatigiiffiup misissueqqissaarnikkut suliniutasa pilertornerusumik ingerlanneqarsinnaanngornerat siumukartinneqarnerallu. Misissueqqissaarnermi suliat quppernerni mut erseqqinne - ru sumik allaaserineqarlutik nassuiarneqarput. Marsi qaammattagaa ingerlatseqatigiiffiup allaffittaarsua allaffissorfiullunilu qillerinermut atortussaasivia, ujaqqat akuinik misissueqqissaartarfia kiisalu ineqarfittaa illusisitsisarfittaalu atorneqalerput. Ujaqqat akuinik misissueqqissaartarfia canadamiut firmannit Activations Laboratories Ltd.-imit ingerlanneqarpoq, tamatumalu ajornarunnaarsippaa suliat ingerlassat pilertornerusumik suliarineqarsinnaalernerat. Ukiup ataatsip ingerlanerani suliat ingerlanneqarsinnaalerput siusinnerusukkut ukiuni pingasuni suliarineqartaraluartut. SULEQATIT AVATAANEERSUT SULIASSANILLU KATTUSSEQATEQARLUNI SULIAT Ukiup naatsorsuiffiusup ingerlanerani ingerlatseqatigiiffiup suliassaataanik suleqatiginnikkumasorpaaluit saaffiginnittarlutillu apeqqutilliisarput. Ingerlatseqatigiiffiup isumaqatigiissuteqarfigerusunnerusarpai suleqatissat fasit fasit 4-6-imut suliassanik naamassinnissamut uppernarsarneqarsinnaasunik ilisimasaqartut misilittgaqartullu. NunaMineralsittaaq qulakkeerlugu siunnerfigisarpaa isumaqatigiissuteqarnissaq suliap inernerani minnerpaamik 35-40%-inik piginneqataatitsinermik attassisinnaasoq. 20. decembari 2007 Ikioqatigiinnissamik Isumaqatigiissuteqartoqarpoq NunaMineralsip aamma Rio Tinto Mining and Exploration Ltd. (RT)-p akor nanni - 100%-imik Rio Tinto plc.-mut (niuernermi, inuutissarsiute - qar nermi) suleqataasut, silarsuarmi aatsitassarsioqatigiiffiit annerpaat ilaat Kalaallit Nunaata aatsitassarsiornikkut ineriartortinneqarnissamut periarfissaqassutsip misissorneqarnissaa siunertaralugu. Isumaqatigiissut NunaMineralsimut assorujussuaq pingaaruteqarpoq. Tas - sami taamatut pisoqarnera ingerlatseqatigiffiup suliffissuaqarfiuneranik akuersaarineruvoq. Isumaqatigiissutip kinguneranik ingerlatseqatigiiffiup naatsorsuutaani toqaannartumik aningaasanut tunngasunik sunniuteqassanngilaq. Aatsaat suliniutit aalajangersimavissut kattusseqate qar luni su - le qateqarnissamik isumaqatigiissuteqartoqarpat Nuna Minerals ip aningaasaqarnikkut ineriartorneranut periarfissaqalernermik sunniuteqassaaq. Niaqunngunaq-akuersissutip ilaa Amikoq-pilersaarusiaq 124 km 2 -inik an - nertussuseqartoq 6 milliuuninillu USD-inik aningaasartaqartoq Nuna Mi - ne ralsip aamma Impala Platinum Holdings Limitedip (Implats) akornanni 15. januaari 2008-mi isumaqatigiissut tunuarumalersitsisinnaasoq tamanut saqqummiunneqarpoq. Implats tassaavoq silarsuarmi PGE-nik (pingoqqaatinik platineqatigiinnik) nioqqutissiortoq annerpaap tullia platinilerillunilu suliffissuaqarnermi suliat ingerlanneqartarnerannik tamaginnik sammisaqartoq, tassa misissueqqissaarnermiit piaanermut, suliarineqarneranut, aatsinneranut, akuiarneranut kiisalu nioqqutissiarineqartut / tunisassiarineqartut inikkat tuniniarnerannut. Isumaqatigiissuteqarnermi fasini pingasuni Implants Amikoq-platinimik suliami 60%-inik pissarsiassanik katersuisinnaavoq ukiut sisamat ingerlaneranni misissueqqissaarnermi 5,0 mio. USD-inik aningaasalersuuteqaarluni. Fase 3-p qaangiunneragut kattusseqatigiilluni suliaqarnissamik isumaqatigiissuteqartoqassaaq, taamaaliornermilu Implatsip 1,0 mio. USD-it aningaasanngorlugit NunaMineralsimut akiliutigissavai. Suliap ingerlaneqarnerani Isumatigiissutip NunaMineralsip naatsorsuutai ilorrarmut sunnissavai. Naatsorsuutit matumani saqqummiunneqartut sunnerneqarneqarnerannik soqanngilaq. MISISSUEQQISSAARNEQ NunaMinerals ip 2007-imi katillugit 24,1 mio. kr. misissueqqissaarluni ingerlatanut atorpai, taakkua 34,5 %-ii Qeqertarsuaq-akuersissummi; 15,7% på Hugin-akuersissummi; 13,5% Qussummi; 11,5% Niaqunngu - na mi, sinnerilu akuersissutini allani atorlugit. Asimi misissuinermut ani - ngaa sartuutit ilaat 23,9 mio. kr. akiliutigineqarput 0,2 mio. kr.-llu ingerlatsinermi aningaasartuutinut ilanngunneqarlutik. Qeqertarsuarmi-kuulteqarfimmik misissuinermi (fase 3) ingerlatseqatigiiffiup sulinera ukiuni kingullerpaani Qingaaq-pilersaarusiamut samminniffiunerpaasimavoq, tamaani kuultip annerpaartaa BD-immikkoortoqarfimmiinnerummat. Qillerinikkut misilugutissatut 2007-imi piikkat meterinit mar lunneersut 14 g/t angullugit kuultitaqarput, misiligutillu affaat sin - ner lugit isaannarnik takuneqarsinnaasunik kuultitaqarlutik, tamannalu im mikkut illuinnarnerarneqartariaqarpoq. Qeqertarsuarmi kuulti issoqqa - ngaatsiarsuusinnaasarpoq ( nuggets ), qaarsumi assigiinngitsumik siamasilluni. Taamaattumik misiligutissatut qillikkat mississueqqissaarnerup nalilersornerani saffiugassami kuulteqassutsimik oqaatiginninnissamut atorsinnaanngillat, taamaallaalli atorsinnaallutik qaarsoqarfiup sukutsiata kuulteqarneranut oqaatiginninnissamuinnavik. Qaarsup qaani pilattortiterilluni misiligusiornermi takuneqarsinnaalerpoq BD-qarfik qaqqanut pu - lasimasoq 1000 meterit sinnerlugit malittarineqarsinnaasartoq; immap qaavaniit 300 meterinik qutsinnerusumiit qummut 1000 meterimut. Holdings Limited (Implats) was announced on January 15th The Amikoq prospect is part of the Fiskefjord concession and the size is 124 km 2 Implats is the world s second largest producer of PGE and is involved with which is involved in all aspects of the PGM (platinum group metals) market, including mining, smelting, refining and marketing. Under the option agreement, Implats is able to earn, incrementally through three phases, a 60% interest in the Amikoq Platinum Project by funding USD 5m of exploration expenditures on the Property within 4 years. After phase 3 a Joint Venture is formed and Implats pays USD 1m in cash to NunaMinerals. The agreement will effect NunaMinerals accounts positive in time with the fullfillment. No effects have been included i the 2007 annual accounts. EXPLORATION NunaMinerals invested a total of DKK 24.1m on exploration activities in 2007 distributed at 34.5% on the Storø concession (Qingaaq); 15.7% on the Hugin concession, 13.5% on the Qussuk project, 11.5% on the Fiskefjord concession and the remainder into the rest of the concessions. Of field costs, DKK 23.9m was capitalised and DKK 0.2m taken to the income statement. At the Storø Gold Project (phase 3) activites during the last years have been focused on the Qingaaq prospect where most of the gold is located in the BD zone. Drill cores from 2007 contains up to 14 g/t gold over 2 meters and visible gold was observed in half of the drill cores, which is unusually high. The distribution of gold at Storø is highly uneven due to a significant nugget effect. As a result, geochemical analysis of the drill core does not provide a precise grade estimate, but merely indicates the presence of mineralised rock. Surface channels and drill core samples reveal that the BD zone can be traced continuously over a strike length of more than 1,000 meters, from 300 to 1,000 meters above see level. 13

16 For at kunne definere graden af nugget effekt på Storø har selskabet udtaget 7 mikro-bulk-prøver (i alt kg), som er systematisk indsamlet fra forskellige malmzoner på Qingaaq-prospektet. Disse prøver un - der går en test-processering hos det anerkendte laboratorium, SGS Lake - field i Canada. Resultaterne fra denne test-processering vil give indikationer på, hvordan guldet opfører sig ved en produktion, ligesom resultaterne også vil bidrage til at afdække nugget effekten på Storø. I Qingaaq-prospektet findes der også guld i den overfladenære Main Zone. Main Zone findes i en foldeombøjningszone med en længdeudstrækning på ca. 400 meter. En fortsættelse af den guldførende BD-zone findes også i Aappalaartoq fjeldet på Storø, ca. 5 km nord for Qingaaq. Det er endnu ikke påvist om BD-zonen i Qingaaq og BD-zonen i Aappalaartoq er sammenhængende. Qussuk-projektet (fase 2) har i 2007 udviklet sig markant positivt. De guldførende strukturer findes indenfor en strækning på 20 km, hvilket er betydeligt længere end tidligere antaget. For første gang er der i 2007 lokaliseret synligt guld. Den bedste guldværdi i en bjergartsprøve er 35,8 g/t. De guldførende strukturer indeholder også kobber, både i form af kobberkis og malakit, men også i form af gedigent kobber. Den bedste kobberværdi i en bjergartsprøve er 1,3%. NunaMinerals har i 2007 hyret det danske selskab, SkyTEM ApS, til at gennemføre magnetiske målinger samt elektromagnetiske (TEM) målinger ved Qussuk. SkyTEM-systemet er kendetegnet ved dets høje opløselighed og store indtrængningsdybde. Opmålingen blev foretaget under flyvning i lav højde, langs parallelle linier med en linieafstand på 100 meter. Foreløbige tolkninger af de elektromagnetiske data har ledt til erkendelsen af flere overfladenære anomalier med høj elektrisk ledningsevne; en signatur, som er karakteristisk for sulfidrige mineraliseringer. Højt-ledende anomalier er påvist indenfor undersøgelsesområdet. I den sydlige del af undersøgelsesområdet (Plateau Zone) er der identificeret 4 højledende linser i dybet indenfor en strækning på 2,2 km. Der er en tydelig sammenhæng mellem disse anomalier og guld-kobber mineraliseringer, som er lokaliseret på overfladen. Andre højledende anomalier er tilsvarende påvist både i det kystnære område (Blue Fox Zone) samt flere steder i det nordlige område (Swan Zone). NunaMinerals planlægger at gennemføre et boreprogram i Qussuk i 2008, hvor flere af de ledende zoner og flere af de guldførende zoner vil blive testet ved kerneboringer. Geologien i Fiskefjordplatinprojektet, (fase 2) har mange lighedspunkter med geologien i Bushveld-komplekset i Sydafrika, hvorfra hovedparten af den globale platinforsyning stammer. Amikoq-intrusionen har været fokus for NunaMinerals efterforskningen i Amikoq-intrusionen er ca. 40 km lang og mellem 1 og 3 km bred og kan deles i en vestlig, østlig og nordlig del. Der er gennemført systematisk prøvetagning langs 4 linier på tværs af den vestlige del af intrusionen. Prøvetætheden er 20 meter. Bedste anomali giver ca. 0,6 g/t platin+palladium. Prøvetag nin - gen afslører, at de fleste platin-anomalier er beliggende i de marginale dele af intrusionen. I januar 2007 indgik NunaMinerals en optionsaftale med Impala Plati - num Holding Ltd. (Implats) om den del af Fiskefjord platinprojektet som vedrører Amikoq-intrusionen. NunaMinerals har fortsat en ejerandel på 100% i de resterende dele af Fiskefjords-koncessionen. I Hugin-koncessionen (fase 2) har NunaMinerals indgået en samarbejdsaftale med det britiske selskab Image Africa UK Ltd. (IAL) som giver IAL en ejerandel af eventuelle mineprojekter som NunaMinerals måtte udvikle indenfor HUGIN interesseområdet mod at IAL yder sin ekspertise i da - ta fremskaffelse og tolkning af data indsamlet fra satellitter (remote sensing). To define the extent of the nugget effect on Storø, 7 micro-bulk samples totaling 1,200 kg have been collected from various ore zones at the Qingaaq prospect. These samples are being processed at the recognised test laboratory SGS Lakefield in Canada. The results will indicate how the gold will react to real processing and will contribute to determine the extend of the nugget effect. At the Qingaaq prospect gold also occurs within the so called Main Zone, which is located above the BD zone in the Qingaaq fold closure with a strike length of approximately 400 meters. A continuation of the gold bearing BD Zone is located at 14 the Aappalaartoq mountain at Storø approximately 5 km north of Qingaaq. It is unknown whether the BD zo - ne at Qingaaq is connected to its equivalent at Aap pa - laar toq. The Qussuk project (phase 2) has progressed very positively in The gold bearing structures are located within a strike length of 20 km, which is considerable longer than previously estimated. Visible gold was observed for the first time in the area in Rock samples return up to 35.8 g/t. The gold bearing structures also contains copper as chalcopyrite and malachite, and locally as free grains. Rock samples return up to 1.3% copper. In 2007, NunaMinerals hired the Danish company, Sky - TEM ApS, to carry out a magnetic and electromagnetic (TEM) survey in the Qussuk area. The SkyTEM system is characterised by its high resolution and deep penetration. Measurements was carried out during low-altitude flying along parallel lines with a spacing of 100 meter. A preliminary interpretation of the electromagnetic data reveals a number of significant high-conductive zones at depth, which in turn may represent the presence of sulphide-rich bodies. In the southern part of the survey area (Plateau Zone) four strong conductors are identified along a 2.2km strike. There is a close match

17 Qeqertarsuarmi issoqqaqarnerup qanoq pissusilersornera, nugget ef - fekt, paasisinaajumallugu nassuarsinnaajumallugulu ingerlatseqatigiiffik misiligutissanik mikisualukkaanik immikkoortitertuneersunit Qingaaq-pi - ler saarusiami saffiugassaqarfinneersunik arfineq marlunnik piiaatitsivoq (katillugit kg.) Misiligutissatut piiakkat taakku misissuisarfimmi akuerisaasumi, SGS Lakefield Canadami, misissoqqissaartinneqassapput. Misissoq qis saakkat taakku inernerisa ersersinnaajumaarpaat kuulti tu ni - sas siarine qartussaq qanoq pissuseqarumaassanersoq, soorluttaaq misissuinermi inernerit ersersikkumaaraat paasissutissiillunilu Qeqertarsuarmi issoqqa qarnerup qanoq pissusilersorneranik. Qingaaq-pilersaarusiami kuulteqarportaaq Pingaarneqarfimmik taasami qaarsup qaavanut qanittumi. Pingaarneqarfik qullunneqarfimmiippoq sa - ngujartuaartumi siaarluni takissusiata 400 meterit miissiliorlugit. Kuulteqarluni BD-immikkoortoqarfik Qeqertarsuarmi Aappalaartumi, Qi - ngaa miit 5 kilometerit missiliorlugit avannarpasinnerusumi aamma ta - kus saavoq. Suli ersersinneqanngilaq BD-immikkoortoqarfik Qingaamiit - toq Aappalaartumiittorlu katinngallutik ataqatigiinnersut. Qussummi-suliaq (fase 2) 2007-imi malunnaatilimmik pitsaasumik ineriartorpoq. Tamaani ilutsit kuultillit 20 km-it iluanni isorartussusermiipput, tamannalu siullerpaamik pasitsaassamit tanneroqaaq imi siullerpaamik sumiissusersiisoqarpoq kuultimik isaannarnik takuneqarsinnaasumik. Kuulti naleqarluarnerpaaq ujaqqani misiligutini 35,8 g/t.-iuvoq. Ilut - sit kuultimik akullit kanngusaqartarputtaaq, kanngussattut innerusatut (su ngarpaluttoq) malakittitullu, aammali kanngussattut akuitsutut. Kan - ngussak naleqarluarnerpaaq ujaqqami misiligummi 1,3%-iuvoq imi NunaMineralsip danskit ingerlatseqatigiiffiat SkyTEM ApS attartorpaa Qussummi saviup kajungerisaanik elektromagnetiskeqassusermillu (TEM) uttortaasillugu. SkyTEM-systemip ilisarnaatigaa arrortitsisinnaassuserujussuani ilummullu pulasinnaanerujussuani. Uttortaaneq timmisartumiit pukkitsunnguakkoorluni timminikkut suliarineqarpoq, sammiveqatigiiaanik 100 meterinik akuttussuseqartunik timmisaqattaarluni. Elektromagnetiskimik nalunaarsukkat nassuiarallarnerisa nalujunnaarsippaat qaarsup qaavanut qanittut arlaqartut pissusissamisuunngitsuusut in naallagissap sarfaanit aqqusaaruminarnerujussuarmikkut; sulfideqarluartut issortiteriffiginnissimanerannik. Misissuiffeqarfimmi sarfamit aqqusaaruminassutsimikkut pissusissamisuungitsut ersersinneqarput. Misis - suif figineqartup kujataa tungaani (Plateau Zone) paasineqarpoq immikkut aqqusaaruminartoqarfiit itisuumiittut / appasissorujussuarmiittut sisa - maasut 2,2 kilometerinik isorartussusillit. Erseqqissumik pissusissamissuunngitsut illua tungaanilu kuulteqarfit-kanngussaqarfiit issortitersimanerisa ataqatigiinneq qaarsup qaavani takutippaat. Aqqusaaruminartut allat taamaaqataanik ersersitsipput sinerissamut qanittumi (Blue Fox Zo - ne) kiisalu avannaa tungaani arlaqartuni (Swan Zone). NunaMineralsip pilersaarutigaa 2008-mi Qussummi qilleriniarluni, tamaani aqqusaaruminartoqarfiit arlaqartut kiisalu aamma kuulteqartartut arla - qar tut qillerilluni misiligutissanik peersinikkut misilinniarneqarlutik. Niaqunngunami nunap sananeqaatai (fase 2) Sydafrikami Bushveldimi pla tineqarfiit, platinimik nunarsuarmi pilersuinerup annersaata pissarsiarineqarfigisartagaata sananeqaataanut arlalippassuartigut assingussute - qar put. Nunap immikkoortuani tamaani kinnernik ujaranngortunik katersuinerit takutippaat Niaqunngunaq ujaqqat nunap iluani aannikut isaaffigisimasaannik platinertaqartunik minnerpaamik sisamanik siumugassa - qarfiusoq. Amikumi-qerlunneq NunaMineralsip 2007-imi misissueqqis - saar nermini immikkut ukkataraa. Amikumi-qerlunneq 40 km-it miss. Iso - rar tussuseqarpoq kilometerillu ataatsip pingasullu akornanik atitussuse - qar luni, malittarineqarsinnaallunilu kimmut, kangimut avannamullu. Qer - lun nerup kitaa tungaani tukimut titarnerit sisamat malitaralugit peqqissaartumik aaqqissuulluagaasumillu misiligutissanik piiaasoqarpoq. Misili - gutit imminnut qanissusiat 20 meteriuvoq. Allaassutip pitsaanerpaap 0,6 g/t platin+palladium missiliorpaa. Misiligutinik piiaanerup qulaarpaa platineqarfiit amerlanerpaat qerlunneqarfiup sinaa tungaaniittut. Januaarimi 2007-imi NunaMineralsip Impala Platinum Holding Ltd. (Im - plats)-ilu Niaqunngunap platinimik suliniutaani Amikumi-qerlunneq pillugu isumaqatigiissuteqarput tunuarumasinnaanermik. NunaMinerals suli Niaqunngunaq-akuersissutip sinnerani tamakkiisumik piginnittuuvoq. Hugin-akuersissummi (fase 2) NunaMinerals tuluit ingerlatseqatigiiffiannik Image Africa UK Ltd. (IAL)-imik suleqateqarnissamik isumaqatigiissuteqarpoq, tassani IAL aatsitassarsiulersinnaanermi piginneqataassummik peqartussanngorlugu NunaMineralsip HUGIN soqutigisaqarfimmi ineriartortittariaqarsinnaasaani periarfissippaa IAL qaammataasat atorlugit paasissutissanik pissarsiortornermut immikkut paasisimasaanik (remote sensing) ikiorsiisussanngorlugu. between these conductive targets and gold-copper bearing zones on surface. Other highly conductive anomalies are also recognised both in the coastal areas (Blue Fox Zone) and several places in the northern areas (Swan Zone). The continuity of mineralised zones correlating with geophysical anomalies is to by tested by diamond drilling in the 2008 field season. The geology in the Fiskefjord Platinum Project (Phase 2) resembles the geology in the Bushveld complex in South Africa, from where the main part of the worlds platinum is produced. The Amikoq intrusion was the focus area for the 2007 exploration programme. This layered complex is approximately 40 km long and between 1 and 3 km wide and can be divided into a Western, Eastern and Northern part. Systematic sampling along 4 lines crossing the Western part of the intrusion was carried out during the field season. Sample spacing was 20 meters. Best anomaly returns 0,6 g/t platinum+palladium combined. The sample programme reveals that most of the platinum anomalies lies at the edges of the intrusion. In January 2007 an option agreement between Nuna - Minerals and Impala Platinum Holding Ltd. (Im plats) regarding the Amikoq intrusion was signed. In the Hugin concession (phase 2) NunaMinerals has signed a collaboration agreement with the British company Image Africa UK Ltd. (IAL) which gives IAL a share of future mining projects that NunaMinerals develops within the HUGIN target area against IAL assisting with its expertice in collecting, compiling and interpreting data collected from satellites (remote sensing). 15

18 VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I PROJEKTPORTEFØLJEN NunaMinerals har i løbet af 2007 justeret selskabets efterforskningsportefølje. Ved udgangen af 2007 opgav selskabet Kang-koncession (tilladelse 2005/14 Tasersuup Qulaa ) da efterforskningen i projektet ikke har ført til ny viden. Selskabet har endvidere reduceret arealet af Kitakkoncessionen (tilladelse 2005/11 Kitak ) fra 413 km 2 til 48 km 2. I 2007 har selskabet fået tildelt 7 nye eneretskoncessioner med et samlet areal på km 2. KANG East-koncessionen (tilladelse 2007/10 Umiiviit ) på 1223 km 2 dækker områder med potentiale for kobber-guld, guld samt diamanter. Hugin-koncessionen i Sydøstgrønland (tilladelse 2007/12 Taate - raat ) på 1074 km 2 ) er udtaget som et multidisciplinært projekt, hvor selskabet søger efter mineralforekomster i det stort set uudforskede Sydøstgrønland med det velkendte Sydvestgrønland som skabelon. Målet er at lokalisere forekomster af bl.a. guld og nikkel. Pro - jektet gennemføres ved en kombineret brug af velkendte geokemiske efterforskningsmetoder kombineret med nyere teknologier som remote sensing. Giesecke-koncessionen (tilladelse 2007/13 Ataneq ) på 337 km 2 dækker et område nord for Nassuttooq, prospektivt for nikkel. Om - rådet anses for at være den østlige fortsættelse af Trans-Hudson/ - Torn gat bæltet i Canada, hvor de kendte nikkelforekomster i Raglan og Thompson findes. Ammassalik-koncessionen (tilladelse 2007/49 Ikkateq ) på 149 km 2 dækker et område sydvest for samt et område nordøst for Ammas - salik. Området er prospektivt for nikkel. Området anses for at være den østlige fortsættelse af Nassuttooq området (Giesecke-koncessionen) som igen er den østlige fortsættelse af Trans-Hudson/Torngat bæltet i Canada, hvor de kendte nikkelforekomster i Raglan og Thomp son findes. Ymer Ø-koncessionen (tilladelse 2007/50 Andree ) på km 2 er beliggende i det centrale Østgrønland, 125 km nord for Mesters Vig. I Margeries Dal på Ymer Ø kendes der flere små men højlødige linser af wolfram- og antimonmalm. De historiske undersøgelser giver nedenstående antagede ressourcer: ca ton malm med et indhold på 3,4% wolfram svarende til 4,3% WO 3 i Main Lens i MDS; ca ton malm med et indhold på 1,0% wolfram svarende til 1,3% WO 3 i Small Lens i MDS; ca ton malm med et indhold på ca. 1,0% wolfram svarende til 1,3% WO 3 i MDN lens; ca ton malm med et indhold på ca. 3,5% antimon i MDN Sydlige Forkastning, samt ca ton malm med indhold af 7,1% antimon i MDN Nordlige Forkastning. Maniitsoq Øst koncessionen (tilladelse 2007/51 Majoqqaq ) på 697 km 2 er fordelt på 2 delområder sydøst og øst for Søndre Isortoq. Området har potentiale for guld, nikkel og diamanter. Historisk efterforskning har vist tilstedeværelsen af en række mindre blotninger med højt indhold af nikkel, kobber og platinmetaller. Tidligere efterforskning i området (bl.a. Falconbridge) har fokuseret på noritbæltet. NunaMinerals efterforskning kæder nikkelmineraliseringerne sammen med regionale, m brede, boninitiske noritgange, der er kendt i området. Disse gange har været transportveje for primitive smelter fra stor dybde. Smelterne har haft adskilte nikkel-kobber-platin-rige faser som ses i flere små blotninger. NunaMinerals efterforskning har til hensigt at lokalisere større ansamlinger af nikkel i området. NALUNAQ GOLD MINE NunaMinerals solgte sin ejerandel på 17,5% i Nalunaq Gold Mine pr. 1. november SIGNIFICANT CHANGES IN THE PROJECT PORTFOLIO During 2007 NunaMinerals has adjusted its exploration portfolio. At the end of the year the Kang concession (License 2005/14 Tasersuup Qulaa ) was given up as exploration had not revealed any significant new knowledge. Furthermore, the size of the Kitak Concession (License 2005/11 Kitak ) was reduced from 413 km 2 to 48 km 2. In 2007 the Company have been granted 7 new exclusive 16 concessions covering an area of 4,953 km 2. The KANG East concession (license 2007/10 Umiiviit ) of 1,223 km 2 covers areas with potential for coppergold, gold and diamonds. The Hugin concession (license 2007/12 Taateraat ) of 1,074 km 2 is a multi- disciplinary project, where the Company explores for minerals in the highly unexplored South East Greenland. This region represents the continuation of well-known geology and mineralization targets from South West Greenland, which is applied as a modelling frame. The intention is to localize new occurrences, with the primary commodities sought after being gold and nickel. The project approach is to combine well-known geochemical exploration methods combined with newer technologies e.g. remote sensing. The Giesecke concession (license 2007/13 Ataneq ) of 337 km 2 covers an area to the North of Nassuttooq, prospektive for nickel. The area is believed to be the

19 SULINIUTINIT ALLANNGUUTIT PINGAARUTEQARTUT NunaMineralsip 2007-ip ingerlanerani ingerlatseqatigiffiup misissueqqissaarnermik suliniutit allanngortippai ip naalernerani ingerlatseqatigiiffiup Kang-akuersissut (akuersissut 2005/14 Tasersuup Qulaa ) taamaatippaa misissueqqissaarneq nutaanik paasisaqaataanngimmat. Inger - latseqatigiiffiup Kitak-akuersissut minnerulersippaattaaq (akuersissut 2005/11 Kitak ) 413 km 2 t-init 48 km 2 -nut annikillilerpaa. Ingerlatseqatigiiffiup 2007-imi akuersissutit kisermaassassat nutaat arfineq-marluk katillugit km 2 -inik annertussuseqartut pissarsiarai. KANG East-akuersissut (akuersissut 2007/10 Umiiviit ) nuna 1223 km 2 -inik annertussuseqartoq kanngussassaqarnissaanik kuulteqarnissaanillu kiisalu aligoqqeqarnissaanik ilippanartoq pissarsiaraa. Kalaallit Nunaata Tunuata Kujataani Hugin-akuersissummi (akuersissut 2007/12 Taateraat ) 1074 km 2 -iusumi) ingerlatseqatigiiffiup saf fiugassaqassusianik suliniutissaa Kalaallit Nunaata Tunuata Ku ja - taa ni ilisimatusarfigineqarsimanngipajaartumi Kitaata Kujataani ilisimaneqarluartut aallaavigalugit arlalinnik sammisaqartussaq aalaja - ngiun neqarpoq, Siunertaraa ilaatigut kuulteqassutsip nikkeleqassutsillu sumiiffissiniarnissaat. Suliaq ingerlanneqarpoq ujaqqat, mineralit erngullu allallu sannaasa akuisalu agguataarsimassusiannik ilisimatusarneq, geokemisk, ilisimaneqarluartoq periuseralugu, teknikkikkulli periutsit allat nutaat atorlugittaaq, soorlu remote sensing, qaammataasat atorlugit paasissutissanik pissarsiortorneq. Giesecke-akuersissummi (akuersissut 2007/13 Ataneq ) 337 km 2 - iusoq nuna Nassuttuup avannaaniitoq nikkeleqassusianik ujaasiffigissavaa. Nuna tamanna tassaatitaavoq Canadami Trans-Hudson/ Torn - gat, Raglan Thompsonillu nikkeleqarfiata ilisimaneqarluartup ingerlaqqinnera, Ammassalik-akuersissummi (akuersissut 2007/49 Ikkateq ) 149 km 2 -iusup nuna Ammassallip kujataa kitaaniittoq kiisalu avannaa ka - ngia niitoq pivaa. Nuna tamanna nikkeleqarnissaanik isumalluarnartuuvoq. Ilimagineqarportaaq Nassuttuup sannaata kangimut nanginnerissagaa (Giesecke-akuersissummi), tassa Canadami Trans-Hud - son/ Torn gap, Raglan Thompsonillu nikkeleqarfiata ilisimaneqarluartup aamma ingerlaqqinnera,. Ymer Ø-akuersissummi (akuersissut 2007/50 Andree ) km 2 - iusoq Tunup qiterpasissuaniippoq, Mesters Vigimit 125 kilometerinik avannarpasinnerulluni. Ymer Ø-mi Margeries Dalimi wolframimi antimonimilu saffiugassat annertunngitsut arlaqartut akuitsorujussuit qooqqaasatut iluseqartut. Misissuisarnerit oqaluttuarisaanermut ilan - ngussimasut pisuussutit ataani nalunaarsorneqartutut annertussuse - qarsorineqarput: ton miss. saffiugassaq 3,4%-imik wolframilik 4,3% WO 3 -imut naapertuuttoq MDS-imi Qooqqaasaqarfimmi Pi ngaar ner - mi; ton miss. saffiugassaq 1,0%-imik wolframilik 1,3% WO 3 - imut naapertuuttoq MDS-imi Qooqqaasaqarfimmi Mikisumi; ton miss. saffiugassaq 1,0% miss. wolframilik 1,3% WO 3 -imut naapertuuttoq MDN-imi qooqqaasaqarfimmi; ton miss. saffiugassaq 3,5% miss. antimonilik MDN-imi Nikiffimmi Kujallermi, kiisalu ton miss. saffiugassaq 7,1% miss. antimonilik MDN-imi Nikiffimmi Avannarlermi. Maniitsup Kangiani akuersissut (akuersissut 2007/51 Majoqqaq ) 697 km 2 -iusoq marlunnut Isortup kujataata kangianut aamma ka - ngia nut immikkortinneqarput. Nunap tamatuma kuulteqarlunilu, nik keleqarlunilu aligoqqeqarnissaa ilippanaateqarluarpoq. Misisueqqissaaarnerit oqaluttuarisaanermiittut malillugit saffiugassaqarpoq annertunngikkaluartunik nikkeleqarluarlutillu, kan - ngusssaqarluarlutillu platineqarluartunik. Siusinnerusukkut tamaani misissueqqissaarnerit (ilaatigut Falcon - bridge) noritteqarfik ukkatarisimavaa. NunaMineralsip misissueqqissaarnermini nikkelit issortiterfigisimasaanut tamaani norittit nunngarummiittut boninitiskiusut, meterinik atitussuseqartut ilisimaneqartut sammivai. Nun - nga rutit tamakkua itinersuarmeersut aqqusaartugarisarsimavaat. Ujaqqat innermik anitsisartut ataanneersut immikkoorlutik nikkel-kanngussak-platineqarluartut aqqusaartarsimavaat mikisuarannguullutillu arlaliullutik takussaasumiittalersimasarlutik. NunaMineralsip misissueqqissaarnermini siunertaraa nunami tamaani nikkeleqarfiit annertunerusumik katersuuffigisimasaannik sumiiffissiniaaneq. NALUNAQ GOLD MINE NunaMineralsip Nalunaq Gold Minemi piginneqataassutini 17,5%-iusut 1. novembari 2007-imi tunivai. eastern continuation of the Trans-Hudson and Torngat belts in Canada, where the renowned nickel mines Raglan and Thompson are situated. The Ammassalik concession (license 2007/49 Ikkateq ) of 149 km 2 covers areas to the South East and North East of Ammassalik, respectively. The region is prospective for nickel. The Ammassalik area is believed to be the eastern continuation of the Nassuttooq area on the West coast (The Giesecke concession). The Ymer Ø concession (license 2007/50 Andree ) of 1,226 km 2 is situated in the central part of East Greenland, 125 km North of Mesters Vig. In Margeries Dal on Ymer Ø several small but high-grade lenses of tungsten and antimony ore is known. Historical exploration has uncovered the below stated inferred resources: App tons of ore with 3.4% tungsten equivalent to 4.3% WO3 in Main Lens at MDS; App tons of ore with 1.0% tungsten equivalent to 1.3% WO3 in Small Lens at MDS; App tons of ore with 1.0% tungsten equivalent to 1.3% WO3 in MDN lens; App tons of ore with 3.5% antimony at the MDN South Fault, and App tons of ore with 7.1% antimony at the MDN North Fault. The Maniitsoq East concession (license 2007/51 Majoqqaq ) of 697 km 2 is divided into two sub-areas South East and East of Søndre Isortoq. The area is prospective for gold, nickel and diamonds. Historic exploration has uncovered several small outcrops with high amounts of nickel, copper and PGE s. Previous exploration in the area (Falconbridge amongst others) focused on the norite belt, which comprises a series of mineralised pods cropping out on surface. NunaMinerals exploration links the nickel mineralization to regional m wide boninitic norite dykes, which are a significant component of the area. These dykes have acted as fluid conduits for primitive melts carrying nickel-copper-pge rich phases. NunaMinerals exploration is aimed at locating larger bodies of nickel in the area. NALUNAQ GOLD MINE NunaMinerals sold its stake of 17.5% of the shares in Nalunaq Gold Mine at 1 November

20 Økonomisk udvikling HOVEDTRÆK Årets resultat blev et overskud på 11,2 mio. kr. efter aktivering af efterforskningsomkostninger på 23,9 mio. kr. Sidste års resultat var et underskud på 3,5 mio. kr. efter aktivering af efterforskningsomkostninger på 18,2 mio. kr. Regnskabsresultatet er markant påvirket af salget af aktieposten i Nalu - naq Gold Mine som blev solgt for en kontantpris på CAD 2,5 mio. samt en ret til produktionsafgift (Net Smelter Royalty) på 1,5% af den del af Nalunaq Gold Mine s akkumulerede guldproduktion, som overstiger unser guld. Desuden blev NunaMinerals gældsbreve på DKK 9,1 mio. samt tilskrevne renter på DKK 3,0 mio. indfriet. I alt realiserede NunaMinerals en samlet regnskabsmæssig gevinst i forhold til bogført værdi på DKK 16,2 mio., samt en likviditetsforbedring på DKK 25,2 mio. Det lavere resultat i forhold til selskabets senest udtrykte forventning i meddelelse nr skyldes, at selskabet har opgivet Kang-koncessionen ved årsskiftet, hvilket påvirker regnskabsresultatet negativt med 1,5 mio. kr. Selskabet har i lighed med tidligere år fået evalueret sine projekter hos en uafhængig valuar CSA Group som foreløbigt vurderer den samlede portefølje af koncessioner pr. 31. december 2007 til 16 mio. USD (80 mio. kr.) mod 11 mio. USD (61,6 mio. kr.) pr. 31. december PENGESTRØMME Der er i 2007 investeret 23,9 mio. kr. i immaterielle anlægsaktiver og 3,7 mio.kr. i materielle anlægsaktiver heraf 2,4 mio. kr. til færdiggørelse af selskabets hovedkontor. Via salget af aktierne i Nalunaq Gold Mine A/S blev der tilført selskabet likviditet på 25 mio. kr. Der har ikke i 2007 været kapitaltilførsel til selskabet. Ved udgangen af året var likviditetssituationen således, at der på selskabets bankkonti var indeståender på 4,8 mio. kr., hvortil kommer en ikke udnyttet kreditfacilitet på 13,0 mio. kr. EFTERFORSKNINGSFORPLIGTELSER Når efterforskningsvirksomheder tildeles en eksklusiv efterforskningstilladelse (eneretskoncession), sker dette på to betingelser: Selskabet skal betale en engangsafgift og påtager sig desuden at bruge en årlig sum penge på at efterforske koncessionsområdet en såkaldt arbejdsforpligtelse. Eneretskoncessioner gives for en periode af fem år med ret til forlængelse for yderligere en femårig periode. Arbejdsforpligtelsen beregnes af koncessionsarealet ultimo året. Bortset fra i koncessionens første år kan koncessionstageren løbende reducere koncessionsarealet og derved mindske arbejdsforpligtelsen. De arbejdsforpligtelser, der er angivet for år 2008 i tabellen nedenfor, er derfor teoretiske og beregnet på baggrund af koncessionernes nuværende størrelse. Standing Akkumulerede Afholdte Standing Akkumulerede forpligtelser forpligtelser udgifter forpligtelser forpligtelser PRIMO ULTIMO Inglefield Land Giesecke Maniitsoq Øst Niaqunngunaq / Fiskefjord Isua Storø Kang-Øst Paamiut Vagar Hugin Ammassalik Kitak Ymer Ø West Greenland East Greenland Kisitsisit siunermikkut minusitaqanngitsut 2008-mut suliaqarnissamik pisussaaffeqarnermik takutitsisut minusimik ikkussiviusimasut ingerlatseqatigiiffiup suliaqarnissamik pisussaaffeqannginneranik ersersitsipput. Et positivt tal angiver en arbejdsforpligtelse for 2008, mens et negativt tal angiver at selskabet ikke har en arbejdsforpligtelse for A positive figure specifies the work commitment for A negative figure specifies that the Company have no work obligations for Financial performance SUMMARY The company recorded a profit for the year of DKK 11.2m after capitalisation of exploration costs of DKK 23.9m. Last year a net loss of DKK 3.5m was recorded after capitalisation of exploration costs of DKK 18.2m. The result is substantially effected by the sale of the shares in Nalunaq Gold Mine which were sold for CAD 2.5m in cash and a Net Smelter Royalty of 1.5% of Nalunaq Gold Mine s accumulated goldproduction that exceeds 992,000 ounces of gold. Furthermore the Instrument of debts of DKK 9.1m was repaid together with accrued interests of DKK 3.0. In total NunaMinerals recorded a gain of DKK 16.2m against book value and an improvement in liquidity of DKK 25.2m. The lower result compared to the expectations set fort in announcement is due to the giving up of the Kang concession at year end. This effects the annual accounts negatively with DKK 1.5m The Company has like in earlier years had its projects assessed by an independent appraiser the CSA Group which preliminarly assesses the value of the total portfolio of NunaMinerals concessions to be USD 16.0m (DKK 80.0m) at 31 December 2007 compared to USD 11.0m (DKK 61.6m) at 31 December CASH FLOWS In 2007 a total of DKK 23.9m was invested in intangible assets and DKK 3.7m was invested in property plant and equipment of which DKK 2.4m were used to finalise the Company s headquarter. The sale of the Company s shares in Nalunaq generated a positive cash flow of DKK 25m. There were no capital increases in the Company in

21 Aningaasaqarnikkut ineriartorneq PINGAARNERUSUTIGUT Ukiumut angusat misissueqqissaarnernut aningaasartuutit 23,9 mio. kr.-t akilerneqarnerisa kingornatigut 11,2 mio. kr.-t sinneqartoorutaapput, Si - or na ukiumut angusani 3,5 mio. kr.-t amigartoorutaapput misissueqqis - saar nernut aningaasartuutit 18,2 mio. kr.-t akilerneqarnerisa kingornatigut. Naatsorsuutit inerneri Nalunaq Gold Minemi aktianik piginneqataassutinik ataatsikkut CAD 2,5 mio.-nik akilersitsilluni tunisaqarnermit kiisalu nioqqutissiornermit akileraarutissaatitaasumit (Net Smelter Royalty)1,5%- iusumit Nalunaq Gold Mine kuultimik nioqquteqarnermi ataatsimut ka - tit sinermeersumit kuultimik unsinik qaangiisunit malunnaatile - rujussuarmik sunnerneqarsimapput. Aammattaaq NunaMineralsip akiitsunut uppernarsaataatai DKK 9,1 mio.-t erniaalu DKK 3,0 mio.-t akilerneqarput. Ataatsimut katillugit Nu - na Mineralsip naatsorsuutitigut ataatsimoortumik DKK 16,2 mio.-inik naatsorsuutini nalillit timitalerpai, kiisalu akiliisinnaassuseqarnini DKK 25,2 mio.-inik pitsanngoriarlugu. Nalunaarummi ingerlatseqatigiiffiup kingullerpaamik nalunaaruteqarnermini nr mi neriugalugu ersersitaanit angusakinnerunermut peq qutaavoq ingerlatseqatigiiffiup ukiut nikinneranni Kang-akuersissut isu makkeermagu, taannalu 1,5 mio. kr.-inik appariartitsimmat. Ingerlatseqatigiiffiup ingerlassani siornatut naliliisartumut arlaannaannulluunniit attaveqanngitsumut CSA Group nalilersortissimavai, taassumalu akuersissutit pigineqartut tamaasa, 31. december 2007-imi qinnutigineqarsimasut ilanngullugit 16 mio. USD (80 mio. kr.)-nut nalilerpai, siorna 11 mio. USD (61,6 mio. kr.)-usut. ANINGAASAT INGERLAARNERI 2006-imi 23,9 mio. kr. pigisanut tigussaanngitsunut aningaasaliissutigineqarput 3,7 mio.kr.-llu pigisanut tigussaasunut, taakkunannga 2,4 mio. kr. ingerlatseqatigiiffiup allaffeqarfissuata inaarsarneranut. Nalunaq Gold Mine A/S-imi aktiaatit tuninerisigut ingerlatseqatigiiffik aki liisinnaassutsiminut 25 mio. kr.-nik pissarsitinneqarpoq. Ingerlatseqatigiiffik 2007-imi aningaasaliiffigineqanngilaq. Ukiup naanerani aningaasanik tiguinnarissanik pigisaqarneq imaappoq 4,8 mio. kr. ingerlatseqatigiiffiup aningaaserivimmi kontoiniittuutigine - qar lutik, tassunga ilanngutissapput akiliutissat 13,0 mio. kr.-t atorneqan - ngitsut. MISISSUEQQISSAARNISSAMIK PISUSSAAFFIIT Suliffeqarfiit misissueqqissaarnermik sammisallit misissueqqissaarnissa - mut akuersissummik (kisermaassinissamik akuersissut) immikkut tunineqaraangata piumasaqaatit marluusarput: Akitsuummik ataasiartumik akiliisarput kiisalu misissueqqissaarfissatut akuersissuteqarfimmi ukiumut ani ngaasat aalajangersimasumik amerlassusillit atortussanngortarpaat suliaqarnissamik pisussaaffittut taaneqartartut. Akuersissut kisermaassaq ukiunut 5-inut tunniunneqartarpoq, ukiunik 5-inik sivitsoqqinneqarsin - naal luni. Suliaqarnissamik pisussaaffik ukiup naanerani akuersissutip annertussusia aallaavigalugu naatsorsorneqartarpoq. Akuersissutip ukiua siulleq eq - qaas sanngikkaanni nuna akuersissuteqarfiusoq ingerlaavartumik millilerneqarsinnaavoq, taamaalillunilu suliaqarnissamik pisussaaffik annikillisinneqarluni. Suliaqarnissamik 2007-imut pisussaaffiit skemami matuma ataani takutinneqartut eqqarsaatersuutaannaapput, akuersissutillu maan na annertussusia tunngavigalugu naatsorsugaallutik. The liquidity situation at the end of 2007 was such that the Company's bank accounts contained DKK 4.8m. Besides this the Company have a credit facility of DKK 13.0m EXPLORATION COMMITMENTS When exploration companies are granted an exclusive exploration concession, this is done on two conditions: The Company must pay a one-off fee and obliges to spend a minimum of exploration expenses annually - a socalled work commitment. Exclusive concessions are granted for a period of five years with the right to prolong for a further five-year period. The work commitment is calculated on the concession area by the end of the year. Apart from the first year of the concession, it is possible to currently reduce the concession area and thereby lower the work commitment. The work commitments which have been stated for 2008 in the table below are therefore theoretical and are calculated on the basis of the present size of the concession. 19

22 BEGIVENHEDER EFTER PERIODENS UDLØB I februar 2008 har NunaMinerals ansøgt om to udvidelser af eksisterende koncessioner samt to nye koncessioner: Storø-koncessionen (tilladelse 2002/07 Storø ) er søgt udvidet fra 691 km 2 til 874 km 2. Udvidelsen vedrører prospektive landområder ved Qussuk guld-kobber-projektet. Maniitsoq East-koncessionen (tilladelse 2007/51 Majoqqaq ) er søgt udvidet fra 697 km 2 til km 2. Området er prospektivt for nikkel. Der er søgt en ny tilladelse (A0553 Igasoq ) i et område omkring Igasup Kuua, Nuukfjord. Området er prospektivt for guld. Der er søgt ny tilladelse (A0554 Qapiarfik ) i et område mellem Søndre Isortoq og Evighedsfjord. Området er prospektivt for guld og platinmetaller. Der er siden regnskabsårets afslutning ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. AKTIONÆRFORHOLD NunaMinerals er noteret på aktiebørsen Dansk AMP ( og er det eneste børsnoterede selskab i Danmark inden for minedrift og mineralefterforskning. Primo 2007 var aktiekursen 439,9 og ultimo 2007 var aktiekursen 475. I løbet af året svingede aktiekursen mellem 340 og 550. Den samlede omsætning udgjorde kr. NunaMinerals markedsværdi ultimo 2007 var således 384,3 mio. kr. Egenkapitalen udgjorde 85,0 mio. kr., og den bogførte værdi per aktie udgjorde 105,00 kr./aktie. Følgende aktionærer besidder mere end 5% af aktiekapitalen: Grønlands Hjemmestyre, Nuuk, 43,2% Rudersdal A/S, Rudersdal, 20,1% Lønmodtagernes Dyrtidsfond, København, 17,9% Der er i regnskabsårets løb ikke sket store forskydninger i selskabets ak - tionærstruktur. NunaMinerals ønsker at opretholde en åben og konstruktiv dialog med selskabets aktionærer. Selskabet udsender regelmæssigt børsmeddelelser i takt med udviklingen i selskabets forretningsaktiviteter og afholder hvert år to offentlige investorpræsentationer. SELSKABETS FORVENTNINGER TIL 2008 NunaMinerals forventer i 2008 et underskud i størrelsesordenen 25 mio. kr. før aktivering af efterforskningsomkostninger og underskud på 4 mio. kr. efter aktivering af efterforskningsomkostninger. Efterforskningen for egne midler vil i 2008 vil primært rette sig imod de eksisterende koncessioner med fokus på Storø guld, Qussuk guld-kobber, Isua basismetaller og guld samt Ymer Ø wolfram, antimon og guld. I løbet af året vil der kunne blive udtaget nye koncessioner. Der er observeret en stærk forøget interesse også fra store internationale selskaber om at igangsætte mineralefterforskning i Grønland. Der er derfor i NunaMinerals regi igangsat en intensiveret indsats med henblik på at tilvejebringe Joint Venture Partnere til selskabets projekter. Selskabet skal i løbet af de næste 6 måneder have tilført ny kapital for dels at drive de eksisterende projekter fremad og dels for at bevare en så stor egenandel i projekterne som muligt. Selskabet vil finansiere den fortsatte fremdrift af projekterne via en kombination af partnerfinansiering og egenfinansiering og vil derfor søge generalforsamlingen om be - myndigelse til at gennemføre kapitalforhøjelser via både rettede og fortegningsemissioner samt ved udstedelse af konvertible obligationer. Hvil - ke instrumenter der vil blive benyttet afhænger af hvad der vurderes som mest fordelagtigt for selskabet. For at opnå en større synlighed samt en bedre likviditet i selskabets aktier overvejer selskabet i forbindelse med den kommende kapitalforhøjelse, at flytte noteringen af selskabets aktier. OWNERSHIP STRUCTURE NunaMinerals is listed on the stock exchange Dansk AMP ( and is the only listed company in Denmark within mining and exploration for gold and other metals. The share price was DKK 439,9 at the beginning of 2007 and DKK 475 at the end of During the year the quotation fluctuated between 340 and 550. Turnover value was DKK Accordingly, NunaMinerals' market value at year-end 2007 was DKK 384.3m. Equity is DKK 85.0m and book value is DKK per share. The following shareholders hold more than 5% of the Company s share capital: 20 The Greenland Home Rule, Nuuk: 43.2% Rudersdal A/S, Rudelsdal, Denmark: 20.1% LD Pensions, Copenhagen: 17.9% During 2007 no significant changes in the shareholder structure have taken place. NunaMinerals wish to maintain an open and constructive dialogue with the Company s shareholders. The Company regularly publishes stock exchange announcements in accordance with the development in the Company s business activities and holds two public investor presentations a year. EVENTS AFTER THE BALANCE SHEET DATE In February 2008, NunaMinerals filed applications for two new concessions and applications for an increase in size of two existing concessions. The Storø concession (license 2002/07 Storø ) is applied increased from 691 km 2 to 874 km 2. The extension regards areas at the Qussuk gold-cupper-project. The Maniitsoq East concession (license 2007/51 Majoqqaq ) is applied increased from 697 km 2 to km 2. The area is prospective for nickel. A new concession (A0553 Igasoq ) is applied for in an area around Igasup Kuua, Nuukfjord. The area is prospective for gold.

23 PISSUTSIT AKTIAATILINNUT TUNNGASUT NunaMineralsip aktiaatinik nioqquteqartarfik Dansk AMP ( - kamp.dk) nalunaarsorneqarfigaa, Danmarkimilu aatsitassarsiornerup iluani aamma guultimik aatsitassanillu allanik ujaasinermi ingerlatseqatigiiffinnit kisiartaalluni pappiaranik nalilinnik nioqquteqartarfimmi nalunaarsugaalluni ip aallartinnerani aktiat nalingat 439,9-uvoq, 2007-illu naanerani 475-iulluni. Aktiaatit nalingat ukiup ingerlanerani 340-p 550- llu akornanni nikerarsimavoq. Kaaviiaartitat katillutik kr.-usimapput. Taamaalilluni NunaMineralsip tunineqaruni nalinga 2007-ip naanerani 384,3 mio. kr. -uvoq. Nammineq aningaasaatit 85,0 mio. kr.-upput, naatsorsuutinullu allatat nalingat aktiamut ataatsimut 105,00 kr.-ulluni. Piginneqataassutillit makku aktiatigut aningaasaatit 5%-ii sinnerlugit pigisaraat: Namminersornerullutik Oqartussat, Nuuk, 43,2% Rudersdal A/S, Birkerød, 20,1% Lønmodtagernes Dyrtidsfond, København, 17,9% Ukiup naatsorsuiffiup ingerlanerani ingerlatseqatigiiffimmi aktiaatillit inissisimanerat angisuumik nikerarsimanngilaq. NunaMineralsip kissaatigaa ingerlatseqatigiiffimmi aktiaatillit ammaffigiuarumallugit kinguneqartussamillu attaveqarfigisarumallugit. Ingerlat - seqatigiiffik aalajangersimasunik niueqatigiinnermut tunngasunik pissutsinillu malinnaatitsisunik nalunaaruteqartarpoq, ukiullu tamaasa tamanut ammasumik aningaasaliisunut saqqummiussaqartarluni. PIFFISSAP NAANERATA KINGORNA PISIMASUT NunaMinerals februaarimi 2008-mi akuersissutit pioreersut marluk alline - qarnissaannik kiisalu akuersissutinik nutaanik marlunnik qinnuteqarpoq: Qeqertarsuarmi-akuersissutip (akuersissut 2002/07 Qeqertarsuaq ) 691 km 2 -imiit 874 km 2 -imut allineqarnissaanik qinnuteqartoqarpoq. Aannertunerulersitsiniarnermi pineqarput Qussummi kuultisiornermik-kanngussassiornermik suliaqarnermi nunat ilippanaateqartut ilanngunniarnerat. Maniitsoq East-akuersissummi (akuersissut 2007/51 Majoqqaq ) 697 km 2 -imiit km 2 -imut allineqarnissaanik qinnuteqartoqarpoq. Nuna tamanna nikkeleqarnissaanik ilippanaateqarpoq. Akuersissut nutaaq qinnutigineqarpoq (A0554 Qapiarfik ), nuna Maniitsup Isortuata Kangerlussuatsiaallu akornaniittoq. Nuna kuulteqarnissaanik platinillu saffiugassaqarnissaanik ilippanaateqarpoq. Ukiup naatsorsuuteqarfiup kingornagut pissutsinik ukiumoortumik nalunaarutip nalilerneranut nikissutaasinnaasunik saqqummersoqarsimanngilaq. INGERLATSEQATIGIIFFIUP 2008-MUT ILIMAGISAI NunaMineralsip ilimagaa 2008-mi missueqqissaarnerit aallartinnginneranni 25 mio. kr.-t eqqaasiorlugit, kiisalu 4 mio. kr.-inik misissueqqissaarnerit aallartereernerisigut amigartoorutigissallugit mi nammineq pigisat atorlugit misissueqqissaarnerit pingaarnerusutigut Qeqertarsuarmi kuulteqarfinnut, Qussummi kuulte-kanngusaqarfimmut, Isuani tunngaviusumik saffiugassaqarfinnut kuulteqarfinnullu kiisalu Ymer Ø-mi wolfram, antimon kuultilu. Ukiup ingerlanerani akuersissutinik nutaanik qinnuteqartoqarsinnaavoq. Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ujaasilluni misissueqqissaarnissamik aallartitsinissaq aamma nunani tamalaani ingerlatseqatigiissuarnit soqutigineqarnerujussuanngortoq malugineqarpoq. Taamaattumik NunaMinerals ingerlatseqatigiiffiup pilersinniagaanut Joint Venture atorlugu suleqatigisinnaasanik pissarsiorneq ilungersuullugu ingerlatsilersimavoq. Ingerlatseqatigiiffik qaammatini tullerni arfinilinni aningaasalersuutinik nu taamik pissarsisariaqarpoq ilaatigut suliniutit pioreersut siumukartikkumallugit, ilaatigullu suliaareersuni nammineq pissarsiassaq peqataasullu sa pinngisamik attattuarumallugu. Ingerlatseqatigiiffiup sulianik siumukartitsiuarneq aningaasalersorniarpaa peqatigisat namminerlu aningaasaliissutit ataqatigiissillugit, taamaattumillu ataatsimeersuarneq piginaatitseqqullugu kutsiorfigiumallugu naapertuuttunngortitanik pappiaranik ani ngaasanik nalilinnik obligationinillu nuunneqarsinnaasunik pilersitseq - qullugu aningaasaatit amerlissutissaat piviusunngortikkumallugu. Sakkut suut atorneqarnissaannut apeqqutaassaaq ingerlatseqatigiiffimmut pitsaanerpaatut naatsorsuunneqarnersut. Saqqumilaarnerulernissaq ingerlatseqatigiiffimmilu aktiaatit akiliisinnaassusiisa pitsaanerulersinnissaat angujumallugu ingerlatseqatigiiffiup eq - qar saatigaa aningaasaatit amerlisinneqarnissaannut ataasumik ingerlatseqatigiiffiup aktiaataasa nalilikkaat nuunneqarnissaat. Akuersissut nutaaq qinnutigineqarpoq (A0553 Igasoq ) nuna Nuup Kangerluani Igasup Kuuata eqqaaniitoq. Nuna kuulteqarnissaanik ilipanaateqarpoq. A new concession (A0554 Qapiarfik ) is applied for in an area between Søndre Isortoq and Evighedsfjord. The area is prospective for Gold and PGE. No events occurred between the balance sheet date and today which change the assessment of the annual report. OUTLOOK For 2008, NunaMinerals expects a loss in the order of DKK 25m before capitalisation of exploration costs and a loss of approximately DKK 4m after capitalisation of exploration costs. Exploration with own funds will in 2008 primarily concern existing concessions focusing on Storø Gold; Qussuk Gold-Cupper; Isua Base metals & Gold; and Ymer Ø Tung sten, Antimony & Gold. During the year, new concessions may be taken out. There has been a surge in interest, also from major international companies, in starting up mineral exploration activities in Greenland. For this reason, there has been an intensified effort to bring joint venture partners into NunaMinerals projects. The Company must within the next 6 month have injected new capital in order to progress existing project and in order to maintain as large a share in the projects as possible. The Company will finance the ongoing progression of the projects through a combination of Partner funding and own spending and will therefore seek permission from the Annual General Meeting to increase the Company s capital through a combination of Public Offerings, Private Placements and Issuance of Convertible Bonds. Which instruments will be used depends on what is considered most favourable for the Company. In order to increase the visibility of the Company and to get a better liquidity in the Company s shares thoughts are given to move the listing of the Company s shares in connection with the upcoming capital increase. 21

24 Ledelsesforhold Ingen fra bestyrelsen, direktionen, eller den øvrige daglige ledelse er blevet dømt for svigagtige lovovertrædelser, udsat for offentlige sanktioner eller blevet frakendt retten til at fungere som direktør eller bestyrelsesmedlem. DIREKTION Selskabets direktion udgøres af Ole Christian Anthon Christiansen. DAGLIG LEDELSE Den daglige ledelse udgøres af direktør Ole Christian Anthon Christian - sen og økonomichef Martin Ben Shalmi. Ole Christiansen (født 1957) Iiminaq 31, 3900 Nuuk, direktør i NUNA- MINERALS A/S. Ole Christiansen er cand. scient. i geologi fra Aarhus Universitet. Ole Christiansen har 22 års erfaring med mineralefterforskning i Grønland og har siden 1999 været direktør i selskabet. Bestyrelsesmedlem i GREENLAND VENTURE A/S, GREENLAB GREEN- LAND A/S, NANORTALIK I/S Martin Ben Shalmi (født 1968) Uiffak 3C, Qinngorput, Nuuk, økonomichef i NUNAMINERALS A/S. Martin Ben Shalmi er cand. polit. fra Københavns Universitet. Martin har en bred administrativ erfaring fra 16 års arbejde i og for Grønlands Hjem mestyre og Grønlands Arbejdsgiverforening samt som selvstændig konsulent. Bestyrelsesmedlem i VINSLOTTET GRØNLAND A/S. Direktør i GREENLAB GREENLAND A/S, VINSLOTTET GRØNLAND A/S, TOORNAT ILLUAT ApS, SERRASOQ ApS. BESTYRELSE Anton Marinus Christoffersen (født 1943) Qattaq 32, 3900 Nuuk (bestyrelsesformand). Anton Marinus Christoffersen er uddannet svagstrømsingeniør fra Aal - borg Teknikum. Anton var i næsten 20 år administrerende direktør for TELE Greenland A/S. Bestyrelsesformand i NAQITAT A/S, NUUK VÆRFT A/S. Bestyrelsesmedlem i NORDATLANTISK VENTURE A/S, KILDE AUTOMA- TION A/S. Carsten Michael Berger (født 1957) Udsigtsbakken 1, 3460 Birkerød. Carsten Michael Berger er statsautoriseret ejendomsmægler og har ledelsesekspertise og erfaring inden for ejendoms- og virksomhedsfinansiering, ejendomsadministration, ejendomsformidling og virksomhedsoverdragelser. Bestyrelsesformand i RUDERSDAL A/S, K/S BUTIKSCENTER ÅRHUS, SHIPPING INVEST II K/S, T1 GUARDIAN K/S, HERNING SHIPPING K/S, THOR HARMON K/S. Bestyrelsesmedlem i, MOLSLINIEN A/S, DERMA PHARM A/S, KIKI ApS, KOMPLEMENTARSELSKABET RØDOVRE 2000 ApS, RUDERSDAL IN - VEST ApS, MARIA J K/S, T3M A/S, ARENA NORDSJÆLLAND A/S, K/S CALA PINAR SHIPPING. Direktør i RUDERSDAL A/S, ARENA NORDSJÆLLAND, RUDERSDAL IN - VEST ApS, RUDERSDAL TRADING ApS, RUDERSDAL 1 ApS, RUDERSDAL TRUST ApS, STRONTIN ApS, GROUVILLE ApS, TOLDBODHUS ApS, 25. MARTS 1992 ApS. Kaare Vagner Jensen (født 1946) Rungsted Strandvej 298, 2970 Hørs - holm, er uddannet maskinmester og maskinofficer i Den Kongelige Dan - ske Marine og har efterfølgende bestridt en lang række topchefposter i Asea Brown Boveri koncernen og i Daimler-Benz koncernen. Han besidder desuden stor ekspertise inden for shippingbranchen, hvor han er med ejer i en række selskaber. Herudover er han medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber. Bestyrelsesformand i ERRIA A/S, STRANDØRE INVEST A/S. Bestyrelsesmedlem i BANEDANMARK A/S (Næstformand), SAIGON SHIPPING J/S COMPANY (Næstformand), DERMA PHARM A/S, DET ØST - ASIATISKE KOMPANI A/S, FYNS SHIPPING ApS, NORDATLANTISK VENTU- RE A/S, PLUMROSE LATINOAMERICANA C.A, RIEGENS A/S. Direktør i N&V Holding ApS (administrerende). Hans Kristian Karl Olsen (født 1955), Kangillinnguit 18, 3900 Nuuk. Hans Kristian Olsen er uddannet cand. scient. i geologi. Hans Kristian har tidligere arbejdet som efterforskningsgeolog i NunaOil - forløberen for NunaMinerals - samt i Råstofdirektoratet. Direktør i NUNAOIL A/S. Management No Supervisory Board member, Executive Board member or members of the remaining day-to-day management has been convicted of fraudulent violations of law, subject to public sanctions or had its right to work as Executive Officer or Supervisory Board member suspended. EXECUTIVE BOARD Ole Christian Anthon Christiansen represents the Com - pany's Executive Board. DAY-TO-DAY MANAGEMENT CEO Ole Christian Anthon Christiansen and Chief financial officer Martin Ben Shalmi make up the day-to-day Management. 22 Ole Christiansen (born 1957) Iiminaq 31, 3900 Nuuk, Chief Executive Officer of NUNAMINERALS A/S. Ole Christiansen holds an MSc in Geology from the University of Aarhus. Ole Christiansen has more than 22 years experience in mineral exploration in Greenland and has been Executive Officer in the Company since Member of the supervisory boards of GREENLAND VEN- TURE A/S, GREENLAB GREENLAND A/S and NANORTALIK I/S. Martin Ben Shalmi (born 1968) Uiffak 3C, Qinngorput, Nuuk, Chief financial officer of NUNAMINERALS A/S. Martin Ben Shalmi is MSc (Economics & Politics) from University of Copenhagen. Martin has broad administrative experience from 16 years' work in and for the Green - land Home Rule and Greenland's Employers' Association and as an independent consultant. Member of the supervisory board of VINSLOTTET GRØN- LAND A/S Manager of GREENLAB GREENLAND A/S, VINSLOTTET GRØN LAND A/S, TOORNAT ILLUAT ApS, SERRASOQ ApS. SUPERVISORY BOARD Anton Marinus Christoffersen (born 1943) Qattaq 32, 3900 Nuuk (Chairman). Anton Marinus Christoffersen holds a degree as low current Ingeneer from Aalborg Teknikum. For almost 20 years Anton was Chief Executive Officer of TELE Greenland A/S Chairman of the supervisory boards of NAQITAT A/S, NUUK VÆRFT A/S Member of the supervisory board of NORDATLANTISK VEN TURE A/S, KILDE AUTOMATION A/S.

25 Aqutsinermut tunngasut Siulersuisuni, pisortaqarfimmi imaluunniit ulluinnarni aqutsisuni ilaasortat arlaannaalluunniit peqquserlunnikkut inatsisinik unioqqutitsisimasutut eqqartuussaasimanngilaq, pisortanit pineqaatissinneqarsimanani imaluunniit pisortatut siulersuisuniluunniit ilaasortatut atuussinnaanermut pisinnaatitaaffeerutsitaasimanani. PISORTAQARFIK Ingerlatseqatigiiffimmi pisortaavoq Ole Christian Anthon Christiansen. ULLUINNARNI AQUTSISUT Ulluinnarni aqutsisut tassaapput pisortaq Ole Christian Anthon Chri sti an - sen aamma aningaasaqarnermut aqutsisoq Martin Ben Shalmi. Ole Christiansen (inunngortoq 1957) Iiminaq 31, 3900 Nuuk, NUNAMI- NERALS A/S-imi pisortaq. Ole Christiansen Aarhus Universitetimit ujarassiornermik cand. scient.- iuvoq. Ole Christiansen Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ujaasinermi ukiuni 20-ni misilittagaqarpoq, 1999-imiillu ingerlatseqatigiiffimmi pisortaasimalluni. Siulersuisunut ilaasortaaffigai GREENLAND VENTURE A/S, GREENLAB GREENLAND A/S aamma NANORTALIK I/S. Martin Ben Shalmi (inunngortoq 1968) Uiffak 3C, Qinngorput, Nuuk, NUNAMINERALS A/S-imi aningaasaqarnermut aqutsisoq. Martin Ben Shalmi Københavns Universitet-imit cand. polit.-iuvoq. Mar - tin allaffissornermi tamatigoortumik misilittagaqarpoq, ukiuni 16-ini Nam minersornerullutik Oqartussani aamma Sulisitsisut Peqatigiiffiani su - li simalluni kiisalu siunnersuisartutut namminersortutut sulisareersimalluni. Siulersuisunut siulittaasuuffigaa VINSLOTTET GRØNLAND A/S. Pisortaaffigai GREENLAB GREENLAND A/S, VINSLOTTET GRØNLAND A/S, TOORNAT ILLUAT ApS, SERRASOQ ApS. SIULERSUISUT Anton Marinus Christoffersen (inunngortoq 1943) Qattaq 32, 3900 Nuuk (siulersuisuni siulittaasoq). Anton Marinus Christoffersen svagstrømsingeniøritut Aalborg Tekni kum - imi ilinniarsimasuuvoq. Antuut ukiuni 20-ngajanni TELE Greenland A/S pisortaaneruvoq. Siulersuisuni siulittaasuuvoq ukunani: NAQITAT A/S, NUUK VÆRFT A/S. Siulersuisuni ilaasortaavoq ukunani: NORDATLANTISK VENTURE A/S, KILDE AUTOMATION A/S. Carsten Michael Berger (inunngortoq 1957) Udsigtsbakken 1, 3460 Birkerød. Carsten Michael Berger naalagaaffimmit akuerisaalluni illunik tuniniaasuuvoq, misilittagaqarfigalugit illunik suliffinnillu aningaasalersuineq, il - luu tinik allaffissornikkut aqutsineq, illunik tuniniaanermik isumaginninneq suliffeqarfinnillu allanut tunniussineq. Siulersuisunut siulittaasuuffigai RUDERSDAL A/S, K/S BUTIKSCENTER ÅRHUS, SHIPPING INVEST II K/S, T1 GUARDIAN K/S, HERNING SHIPPING K/S, THOR HARMON K/S. Siulersuisunut ilaasortaaffigai MOLSLINIEN A/S, DERMA PHARM A/S, KIKI ApS, KOMPLEMENTARSELSKABET RØDOVRE 2000 ApS, RUDERS- DAL INVEST ApS, MARIA J K/S, T3M A/S, ARENA NORDSJÆLLAND A/S, K/S CALA PINAR SHIPPING. Pisortaaffigai RUDERSDAL A/S, RUDERSDAL INVEST ApS, RUDERSDAL TRADING ApS, RUDERSDAL 1 ApS, RUDERSDAL TRUST ApS, STROTIN ApS, GROUVILLE ApS, TOLDBODHUS ApS, 25. MARTS 1992 ApS. Kaare Vagner Jensen (inunngortoq 1946) Rungsted Strandvej 298, 2970 Hørsholm, Den Kongelige Danske Marinemi maskinmesteritut ma - skin officeritullu ilinniarsimalluni, tamatumalu kingornagut Asea Brown Boveri koncernimi aamma Daimler-Benz koncernimi pisortaaffippassuit atorfigisarsimallugit. Aamma umiarsuaatileqatigiiffinni ilisimasaqarluartuuvoq ingerlatseqatigiiffinnillu arlalinnik piginneqataalluni. Tamakkua saniatigut Akademiet for de teksniske videnskaber ilaasortaaffigaa. Siulersuisunut siulittaasuuffigaa ERRIA A/S, STRANDØRE INVEST A/S. Siulersuisunut ilaasortaaffigai BANEDANMARK A/S (Næstformand), SAIGON SHIPPING J/S COMPANY (Næstformand), DERMA PHARM A/S, DET ØSTASIATISKE KOMPANI A/S, FYNS SHIPPING ApS, NORDATLANTISK VENTURE A/S, PLUMROSE LATINOAMERICANA C.A, RIEGENS A/S. Pisortaaffigaa N&V Holding ApS (pisortaaneq). Hans Kristian Karl Olsen (inunngortoq 1955), Kangillinnguit 18, 3900 Nuuk. Hans Kristian Olsen ujarassiuutut cand. scient.-iuvoq. Hans Kristian siusinnerusukkut NunaOilimi misissueqqissaarnermi ujarassiuutut sulisimavoq - NunaMineralsip aallarnersarfia kiisalu Aatsitassanut Ikummatis sa - nullu Pisortaqarfik. Pisortaq NUNAOIL A/S-imi. Carsten Michael Berger (born 1957) Udsigtsbakken 1, 3460 Birkerød. Carsten Michael Berger is a state authorised estate agent and has management expertise and experience within property and business financing, property management, property mediation and acquisitions. Chairman of the supervisory boards of RUDERSDAL A/S, K/S BUTIKSCENTER ÅRHUS, SHIPPING INVEST II K/S, T1 GUARDIAN K/S, HERNING SHIP- PING K/S, THOR HARMON K/S. Member of the supervisory boards of MOLSLINIEN A/S, DERMA PHARM A/S, KOMPLEMENTARSELSKABET RØD - OVRE 2000 ApS, RUDERSDAL INVEST ApS, MARIA J K/S, T3M A/S, ARENA NORDSJÆLLAND A/S, K/S CALA PINAR SHIPPING. Managing director of RUDERSDAL A/S, ARENA NORD- SJÆLLAND, RUDERSDAL INVEST ApS, RUDERSDAL TRAD- ING ApS, RUDERSDAL 1 ApS, RUDERSDAL TRUST ApS, STRONTIN ApS, GROUVILLE ApS, TOLDBODHUS ApS, 25. MARTS 1992 ApS. Kaare Vagner Jensen (born 1946), Rungsted Strandvej 298, 2970 Hørsholm, Denmark, trained as an engineer and engineer officer with the Royal Danish Navy and subsequently served in a long series of top executive positions with the Asea Brown Boveri and Daimler-Benz groups. He also possesses a great deal of expertise in the shipping business, in which he is a co-owner of a number of companies. In addition, he is a member of the Danish Academy of Technical Sciences. Chairman of the supervisory boards of ERRIA A/S, STRANDØRE INVEST A/S. Member of the supervisory boards of BANEDANMARK A/S (Næstformand), SAIGON SHIPPING J/S COMPANY (Næst - for mand), DERMA PHARM A/S, DET ØSTASIATISKE KOM- PANI A/S, FYNS SHIPPING ApS, NORDATLANTISK VENTURE A/S, PLUMROSE LATINOAMERICANA C.A, RIEGENS A/S. Managing director of N&V Holding ApS. Hans Kristian Karl Olsen (born 1955), Kangillinnguit 18, 3900 Nuuk. Ole Christiansen holds an MSc in Geology from the University of Aarhus. Hans Kristian has worked as an exploration geologist for NunaOil the predecessor of Nuna Minerals and in the Bureau of Minerals and Petroleum. Managing director of NUNAOIL A/S. 23

26 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens be - stemmelser for regnskabsklasse D og danske regnskabsvejledninger. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. ARBEJDE UDFØRT FOR EGEN REGNING OG OPFØRT UNDER AKTIVER I arbejde udført for egen regning og opført under aktiver indregnes med gåede direkte og indirekte omkostninger ved efterforsknings- og prospekteringsaktiviteter. ANDRE DRIFTSINDTÆGTER Andre driftsindtægter omfatter indtægter af sekundær karakter i forhold til selskabets hovedaktivitet, gevinster ved salg af materielle og immaterielle anlægsaktiver o. lign. såfremt salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris for aktivet. Forpligtelser indregnes i balancen, når selskabet som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. ANDRE EKSTERNE OMKOSTNINGER Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til administration, lokaler, tab på debitorer mv. PERSONALEOMKOSTNINGER Personaleomkostninger omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til selskabets personale. FINANSIELLE POSTER Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, kontantrabatter, realiserede og urealiserede kursgevinster og tab vedrørende værdipapirer, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta mv. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. RESULTATOPGØRELSEN NETTOOMSÆTNING Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risiko - overgang til køber har fundet sted. Nettoomsætning indregnes eksklusiv afgifter og rabatter i forbindelse med salget. SKAT Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Ved beregning af skat anvendes den aktuelle selskabsskatteprocent på 30%. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, ind - regnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst. Accounting policies This annual report has been prepared in accordance with the provisions of the Danish Financial Statements Act governing reporting class D enterprises and Danish accounting standards. RECOGNITION AND MEASUREMENT Assets are recognised in the balance sheet when it is probable that future economic benefits will flow to the Company, and the value of the asset can be measured reliably. Liabilities are recognised in the balance sheet when the Company has a legal or constructive obligation as a 24 result of a prior event, and it is probable that future economic benefits will flow out of the Company, and the value of the liability can be measured reliably. On initial recognition, assets and liabilities are measured at cost. Measurement subsequent to initial recognition is effected as described below for each financial statement item. Anticipated risks and losses that arise before the time of presentation of the annual report and that confirm or invalidate affairs and conditions existing at the balance sheet date are considered at recognition and measurement. Income is recognised in the income statement when earned, whereas costs are recognised by the amounts attributable to this financial year. INCOME STATEMENT REVENUE Revenue is recognised in the income statement when delivery is made and risk has passed to the buyer. Revenue is recognised net of duties and sales discounts. WORK PERFORMED FOR OWN ACCOUNT AND CAP- ITALISED In work performed for own account and capitalised, direct and indirect costs incurred for exploration and prospecting activities are recognised.

27 Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq Ukiumoortumik nalunaarusiaq ukiumoortumik naatsorsuusiorneq pillugu inatsimmi regnskabsklasse D-mut aalajangersakkat aamma danskit naatsorsuusiornermut najoqqutassiaat naapertorlugit suliaavoq. Ukiumoor tu - mik nalunaarusiaq suliarineqarpoq siorna naatsorsuusioriaaseq malillugu. NAATSORSUINERIT UUTTUINERULLU ATAATSIMUT ISIGALUGIT Siunissami aningaasaqarnermi iluaqutit ingerlatseqatigiiffimmut tunnis - saat ilimanaateqaraangat, pigisallu nalingi tutsuiginartumik uuttorneqarsinnaagaangata pigisat naleqqatigiissitsinermut ilanngunneqartarput. Ingerlatseqatigiiffik siusinnerusukkut pisimasup kinguneranik inatsisitigut nalinginnaasumilluunniit pisussaaffeqarsimagaangat, aningaasaqarnermilu iluaqutit ingerlatseqatigiiffimmit peernissaat ilimanaateqaraangat, pi - sus saaffiullu nalinga tutsuiginartumik uuttorneqarsinnaagaangat pisus - saaf fiit naleqqatigiissitsinermut ilanngunneqartarput. Naatsorsuinermi siullermi pigisat pisussaaffiillu akivii malillugit uuttorne - qar tarput. Natsorsuinerup siulliup kingorna uuttuineq ataani naatsorsuutinut inissiinernut ataasiakkaanut nassuiaatit malillugit pisarpoq. Naatsorsuinermi uuttuinermilu aarlerinaatit annaasallu ilimagisinnaasat ukiumoortumik nalunaarutit saqqummiunneri sioqqullugit eqqarsaatigineqartarput, ullormilu naleqqatigiissitsiffimmi pissutsit atuuttut ilumoorneri ilumuunnginnerilu inissillugit. Angusanik naatsorsuinermi isertitat isertinneri ilutigalugit ilanngunneqartarput, aningaasartuutillu aningaasartaat ukiumoortumik naatsorsuutinut tunngasut ilanngunneqartarlutik. ANGUSANIK NAATSORSUINEQ ILANNGAAREERLUNI KAAVIIAARTITAT Ilanngaareerluni kaaviaartitat angusanik naatsorsuinermut ilanngunne - qartarput tunniussineq aarlerinaatillillu pisisumut ingerlatinneqareersimagaangata. Ilanngaareerluni kaaviiaartitat tunisinermut atatillugu akitsuutit akikillisaatillu pinnagit ilanngunneqartarput. SULIAT NAMMINEQ AKILIGASSAT PIGISANULLU INISSINNEQARTUT Suliat nammineq akiligassat pigisanullu inissinneqartut misissueqqissaarnermi misissueqqaarnermilu sulianut toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu aningaasartuutit ilanngullugit inissinneqassapput. INGERLATSINERMI ISERTITAT ALLAT Ingerlatsinermi isertitanut allanut ilaapput isertitat ingerlatseqatigiiffiup sammisaanut pingaarnernut naleqqiullugit pingaannginnerusut, sanaartukkatigut pigisat tigussaasut tigussaanngitsullu assigissaasalu tuninerini iluanaarutit, ingerlassamik tunisinermi akigititaq pisiareqqaarneranut akinit qaffasinnerusimappat. AVATAATIGUT ANINGAASARTUUTIT ALLAT Avataatigut aningaasartuutinut allanut ilaapput allaffissornermut, ininut, akiitsulinnit annaasanut aningaasartuutit il.il. SULISUNUT ANINGAASARTUUTIT Sulisunut aningaasartuutinut ilaapput ingerlatseqatigiiffiup sulisuinut akun nermusialinnut qaammammusialinnullu akissarsiat kiisalu sulisunut inooqatigiinnikkut ajunngitsorsiarititanut aningaasartuutit, soraarnerussutisiat il.il. ANINGAASALIINIKKUT INISSITAT Aningaasaliinikkut inissitanut ilaapput erniatigut isertitat aningaasartuutillu, ataatsikkut akilerlugu pisinerni akikilliissutit kiisalu pappilissat ani - ngaa sanik nalillit aningaasanngortitat aningaasanngortitaanngitsullu ilua naarutitaat annaasallu, akiitsutigut pisussaaffiit aamma nunat allat aningaasaannik nuussinerit il.il. AKILERAARUTIT Ukiup ingerlanerani akileraarutit, tassaasut ukiup ingerlanerani akileraarutit nalinginnaasut akileraarutillu kinguartinneqartut allanngorneri, angu satigut naatsorsuinermut ilanngunneqartarput taakkua ilaat ukiumi angusanut atatinneqarsinnaasut eqqarsaatigalugit, kiisalu ilaat namminerisamik aningaasaatinut inissiinermut atatinneqarsinnaasut namminerisamik aningaasaatinut toqqaannartumik ilanngunneqartarlutik. Akileraarutit naatsorsorneqarnerini ingerlatseqatigiiffimmut akileraarutit procentiat atuuttoq 30%-iusoq atorneqarpoq. Akileraarutitigut pisussaaffiit, aamma akileraarutit pissamaatit, naleqqatigiisitsinermi ukiup ingerlanerani isertitatut akileraarutissaasutut naatsorsorlugit ilanngunneqartarput. OTHER OPERATING INCOME Other operating income comprises income of a secondary nature to the Company's primary activities, gains and losses on sale of property, plant and equipment and intangible assets, etc. if selling price exceeds the original cost of the asset. OTHER EXTERNAL EXPENSES Other external expenses comprise administrative expenses, costs of premises and bad debts, etc. STAFF COSTS Staff costs comprise salaries and wages, social security costs, pension contributions, etc. for the Company s staff. FINANCIAL INCOME AND EXPENSES Financial income and expenses comprise interest income and interest expenses, cash discounts, realised and unrealised capital gains and losses on securities, liabilities other than provisions and transactions in foreign currencies, etc. INCOME TAXES Tax for the year, which consists of current tax for the year and changes in deferred tax, is recognised in the income statement by the portion attributable to the profit/loss for the year and classified directly as equity by the portion attributable to entries directly on equity. On calculation of tax, the current corporation tax rate of 30% is applied. The current tax payable or receivable is recognised in the balance sheet, stated as tax calculated on this year s taxable income. 25

28 BALANCEN IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Immaterielle anlægsaktiver omfatter efterforskningsudgifter. Efterforsk - ningsudgifter omfatter omkostninger, herunder gager, afskrivninger og renter, der direkte og indirekte kan henføres til projekterne. Efterforskningsudgifterne aktiveres efter et succesfull effort -princip, hvor der løbende tages stilling til, om det er sandsynligt, at de opnåede & forventede resultater på sigt vil bidrage til en positiv fremtidig indtjening. Specifikt gælder, at udgifter der direkte og indirekte kan henføres til et eneretskoncessionsområde aktiveres. Dette princip finder anvendelse på projekter i fase 1 (græsrodsefterforskning), fase 2 (prospektering) og fase 3 (kontinuitetsundersøgelser). For projekter i fase 4 (ressorcedefinition) og fase 5 (lønsomhedsstudie) aktiveres efterforskningsudgifterne efter samme princip som ovenfor op til den skønnede nutidsværdi. Efterforskningsudgifter afskrives lineært over den forventede brugstid fra det tidspunkt, hvor kommerciel udnyttelse kan påbegyndes. Såfremt den skønnede nutidsværdi af fremtidig indtjening er lavere end den bogførte værdi nedskrives efterforskningskoncessionerne til denne lavere værdi. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Bygninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med tillæg af opskrivninger og fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Andre anlæg og større maskiner Biler Inventar Større feltudstyr og Camps Kortmateriale fysisk og elektronisk EDB hardware, softwarelicenser samt kontormaskiner Driftsmateriel og mindre maskiner 50 år 5-10 år 5 år 5 år 5 år 5 år 3 år 3 år Aktiver med en kostpris under 15 t.kr. pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt den ne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjenesten eller ta - bet indregnes i resultatopgørelsen som en korrektion til af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. BALANCE SHEET INTANGIBLE ASSETS Intangible assets comprise exploration expenses. Exploration expenses comprise costs, such as salaries, amortisation, depreciation and interest, which are directly and indirectly attributable to the projects. The exploration expenses are capitalised according to a successful effort policy by which it is continuously assessed whether it is likely that the achieved and expected results will contribute to positive future earnings. It specifically applies that expenses directly and indirectly attributable to the exclusive concessions are capitalised. This principle applies to projects in phase 1 26 (grassroot exploration), phase 2 (prospecting) and phase 3 (continuity investigations). For projects in phase 4 (resource definition) and phase 5 (Bankable Feasibility Study) the exploration expenses are capitalised according to the same principle as above up to the estimated present value. Exploration expenses are amortised straight-line over the estimated useful life from the point in time when commercial exploitation can be initiated. The exploration concessions are written down to the lower of estimated present value of future earnings or carrying amount. PROPERTY, PLANT AND EQUIPMENT Buildings are measured at cost less accumulated depreciation and impairment losses. Other fixtures and fittings, tools and equipment are measured at cost less accumulated depreciation and impairment losses. Cost comprises the acquisition price and costs directly attributable to the acquisition until the time when the asset is ready to be put into operation. The basis of depreciation is cost plus revaluation and minus estimated residual value after the end of useful life. Straight-line depreciation is made on the basis of the following estimated useful lives of the assets:

29 NALEQQATIGIISSITSINEQ SANAARTUKKATIGUT PIGISAT TIGUSSAANNGITSUT Sanaartukkatigut pigisanut tigussaanngitsunut ilaapput misissueqqissaarnermut aningaasartuutit. Misissueqqissaarnermut aningaasartuutinut ilaap put aningaasartuutit, soorlu akissarsiat, naleerutsitsinerit erniallu, inger lassanut toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu atatinneqarsin - naa sut. Misissueqqissaarnermut aningaasartuutit atuutsinneqarput tunngavik iluat sittumik anguniagaq atorlugu, ingerlaavartumik isummerfigine - qar tarluni angusat pissarsiarineqartut naatsorsuutigineqartullu siunissami isertitanut pitsaasumik ilapittuutaanissaat ilimanarsinnaanersoq. Immikkut atuuppoq aningaasartuutit kisermaassilluni akuersissuteqarfiusuni sulianut toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu atatinneqarsin - naa sut akilerneqartarnerat. Tunngaviusumik periaaseq tamanna atorne - qar tarpoq suliniutini fase 1-ini (aallarniutaasumik misissuineq), fase 2 (ujaa sineq) aamma fase 3 (ingerlateqqinneqarsinnaasunik misissuineq). Pilersaarutit fase 4 (isumalluutinik nassuiaaneq) aamma fase 5 (akilersinnaassutsimik misissuineq) eqqarsaatigalugit misissueqqissaarnermut ani - ngaa sartuutit tunngaviit qulaani taaneqartut malillugit maanna nalingisut missingiussat tikillugit atortinneqartarput. Misissueqqissaarnermut aningaasartuutit naleerutsikkiartorneqassapput aningaasarsiorluni atorluaalernissap aallartinnissaaniit atuinissap sivisussusissaatut naatsorsuutigisanut ilutigitillugu. Siunissami isertitassat maanna naligisaattut missingiineq naliliussamit naatsorsuutinut inissitamit ap - pa sinneruppat misissueqqissaarnissamut akuersissut nalimut appasinnerusumut tassunga nalikillilerneqassaaq. SANAARTUKKATIGUT PIGISAT TIGUSSAASUT Illuutit pisiarinerini akiinut uuttorneqarput, atorunnaarsitsinissamut nalikkilliliinissamullu ilimagisat ilanngaatigalugit. Pisiarinerini akinut ilaapput pissarsiarinerini akit kiisalu pigisap atulernissaminut piareernerata tungaanut piffissami pissarsiarineranut toqqaannartumik atasumik aningaasartuutit. Naleerutsitsinermi tunngaviupput pisiarinerini akit naleqarnerulerneri ilanngullugit kiisalu piffissami atorunnaarfissaani nalit sinnerisut naatsorsuutigisat ilanngaatigalugit. Ataqatigiissumik naleerutsitsisoqartarpoq pi - gisat qanoq sivisutigisumik atorsinnaassangatinneqarneri makku tunngavigalugit naliliinikkut: Illuutit ukiut 50 Atortut allat maskiinallu anginerit ukiut 5-10 Biilit ukiut 5 Pequtit ukiut 5 Asimi atortut annerit tammaarsimaarfiillu ukiut 5 Nunap assingi pappilissat qarasaasiamoortullu ukiut 5 EDB-mi atortut allaffimmilu atortorissaarutit ukiut 3 Ingerlatsinermut atortut maskiinallu minnerit ukiut 3 Pigisat ataasiakkaarlugit pisiarinerini akii 15 t.kr. ataallugit akillit angusanik naatsorsuinermi pissarsiarinerata nalaani aningaasartuutitut ilanngunneqartarput. Sanaartukkatigut pigisat tigussaasut atoqqilernissaannut nalinginut nalikillilerneqassapput, taassuma nalinga naatsorsuusiornermi nalinganit ap - pasinneruppat. Sanaartukkatigut pigisat tigussaasut tuninerini iluanaarutit annaasallu naatsorsorneqartarput tunisinerup nalaani naatsorsuusiornikkut nalingata tunineranilu aningaasartuutit assigiinngissutaat ilanngaatigalugit niki - ngas sutaattut. Iluanaarutit annaasalluunniit angusanik naatsorsuinermut ilanngunneqartarput naleerutsinneqarnissaannut nalikillilernissaannullu naqqiutitut imaluunniit ingerlatsinermi isertitatut allatut, tunisinermi akigititaq pisiarinerani akiliutigeqqaarneranit qaffasinneruppat. Sanaartukkat allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu pisiarinerini akiinut uuttorneqassapput, atorunnaarsitsinissamut nalikkilliliinissamullu ilimagisat ilanngaatigalugit. Buildings Other equipment and large machinery Motor vehicles Fixtures and fittings, tools and equipment Large field equipment and Camps Map materials, physical and electronic EDP hardware, software licenses as well as office equipment Operating equipment and minor machinery 50 years 5-10 years 5 years 5 years 5 years 5 years 3 years 3 years Assets costing less than DKK 15k per unit are recognised as costs in the income statement at the time of acquisition. Property, plant and equipment are written down to the lower of recoverable amount and carrying amount. Profits and losses from the sale of property, plant and equipment are calculated as the difference between selling price less selling costs and the carrying amount at the time of sale. Profits or losses are recognised in the income statement as an adjustment of depreciation and impairment losses, or under other operating income if the selling price exceeds original cost. 27

30 EGNE KAPITALANDELE Køb og salg af egne kapitalandele indregnes til kostpris henholdsvis salgspris under egenkapitalens frie reserver. KAPITALANDELE I ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER OG JOINT VENTURE VIRKSOMHEDER Virksomheder hvorigennem selskabet har indgået en aftale om fælles ledelse, og ikke på anden måde har bestemmende indflydelse, betragtes som joint venture virksomheder. Kapitalandele i associerede virksomheder og joint venture virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden), hvil ket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige an - del af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat. Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning af kapitalandele i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. ØVRIGE KAPITALANDELE Øvrige kapitalandele indregnet under finansielle anlægsaktiver måles til kostpris. GÆLDSBREVE Tilgodehavender i form af gældsbreve indregnes og måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventet tab. TILGODEHAVENDER Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgræns - nings poster måles til kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. TREASURY SHARES Acquisition and sale of treasury shares are recognised at cost or selling price under the distributable reserves in equity. INVESTMENTS IN ASSOCIATES AND JOINT VENTURES Enterprises in which the Company has an agreement on joint management, and which otherwise has no controlling influence are considered joint venture enterprises. Investments in associates and joint ventures are recognised and measured using the equity method which entails that the investments are measured at the pro rata share of the equity value of the enterprises. The Company s share in the enterprises profit/loss is recognised in the income statement. 28 Net revaluation of investments in group enterprises is taken to reserve for net revaluation under the equity method if the carrying amount exceeds cost. OTHER INVESTMENTS Other investments recognised under financial assets are measured at cost. DEBT INSTRUMENTS Receivables in the form of instruments of debt are recognised and measured at amortised cost usually equalling nominal value less provisions for bad debts. RECEIVABLES Receivables are measured at amortised cost usually equalling nominal value less provisions for bad debts. PREPAYMENTS Prepayments comprise incurred costs relating to subsequent financial years. Prepayments are measured at cost, which usually corresponds to the nominal value. DEFERRED TAX ASSETS AND LIABILITIES Deferred tax is recognised and measured applying the liability method on all temporary differences between the carrying amount and tax-based value of assets and liabilities. Deferred tax assets, including the tax base of tax losses for carryforward, are measured in the balance sheet at their estimated realisable value. If there is uncertainty as to the realisation of deferred tax assets, they are not recognised in the balance sheet.

31 ANINGAASAAT NAMMINEQ PIGINNEQATAASSUTIT Aningaasanik nammineq piginneqataassutinik pisinermi tunisinermilu ilanngunneqassapput pisiarinerini akit kiisalu tunisinermi akit, namminerisamik aningaasaatitut sillimmataasut ataanni. SULIFFEQARFINNI KATTUSSEQATIGISANI SIUARSAANERMILLU ISUMAQATIGIISSUTEQARFIGISANI ANINGAASAATIT Suliffiit ataatsimoorussanik aqutsisoqarnissaanik isumaqatigiissuteqarfigisat, allatigulli aalajangiisarnikkut sunniuteqanngitsut, suliffittut siuarsaanermik isumaqatigiissuteqarfigisatut isigineqassapput. Suliffinni kattusseqatigisani siuarsaanermillu isumaqatigiissuteqarfigisani piginneqataassutit imminni nalinganik naatsorsueriaaseq (equity-mik pe - riaaseq) malillugu ilanngunneqassapput uuttorneqarlutillu, tamatumalu nassataraa, piginneqataassutit suliffiup naatsorsuutaani imminni nalinginut naleqqiullugu ilanngunneqartussaanerat. Angusanik naatsorsuinermi suliffiup angusaanik ingerlatseqatigiiffiup piginneqataassutai ilanngunneqassapput. Suliffeqarfinni attuumassuteqarfigisani piginneqataassutit ilanngaareerluni naleqarnerulersitsineq naatsorsuusiornikkut naligititaq pisinermi akimit qaffasinneruppat piginneqataassutini ilanngaareerluni naleqarnerulersitsinermi sillimmatitut nuunneqassapput. PIGINNEQATAASSUTIT ALLAT Piginneqataassutit allat aningaasaliinikkut sanaartukatigut pigisanut ilan - ngussat pisiarinerini akiat atorlugu uuttorneqarput. AKIITSUTUT UPPERNARSAATIT Akiitsutut uppernarsaatikkut pissamaatit pisiarineranni akinut naafferaagassatut ilanngunneqarlutillu uuttorneqassaput, tassaagajullutik pappilissatigut nalit assingi, annaasaqarsinnaaneq sillimaffiginiarlugu nalikilliliinerit ilanngaatigalugit. PISSAMAATIT Pissamaatit pisiarineranni akitut naafferaagassatut uuttorneqartarput, tas saagajullutik pappilissatigut nalit assingi, annaasaqarsinnaaneq silli - maf figiniarlugu nalikilliliinerit ilanngaatigalugit. PIFFISSAMIK KILLILIILLUNI INISSITAT Piffissamik killiliilluni inissitat pigisanut ilanngunneqartartut tassaapput aningaasartuutit ukiup naatsorsuiffiusup tullianut attuumassuteqartut. Piffissamik killiliilluni inissitat pisiarinerini akitut uuttorneqartarput, tassaagajullutik pappilissatigut nalit assingi. FINANCIAL LIABILITIES Other financial liabilities are recognised at amortised cost which usually corresponds to nominal value. FOREIGN CURRENCY TRANSLATION On initial recognition, foreign currency transactions are translated applying the exchange rate at the transaction date. Receivables, payables and other monetary items denominated in foreign currencies that have not been settled at the balance sheet date are translated using the exchange rate at the balance sheet date. Exchange rate differences that arise between the rate at the transaction date and the one in effect at the payment date, or the balance sheet date, are recognised in the income statement as financial income or financial expenses. CASH FLOW STATEMENT The cash flow statement is presented using the indirect method and shows cash flows from operating, investing and financing activities as well as the Company s cash and cash equivalents at the beginning and the end of the financial year. Cash flows from operating activities are calculated as the operating profit/loss adjusted for non-cash operating items, working capital changes and income taxes paid. Cash flows from investing activities comprise payments in connection with acquisition and divestment of enterprises, activities and fixed asset investments as well as acquisition, development, improvement and sale, etc. of intangible assets and property, plant and equipment, including acquisition of assets held under finance leases. Cash flows from financing activities comprise changes in the size or composition of the Company s share capital and related costs as well as the raising of loans, inception of finance leases, instalments on interest-bearing debt, purchase of treasury shares, and payment of dividends. Cash and cash equivalents comprise cash and short-term securities with insignificant price risk less short-term bank debt. 29

32 UDSKUDTE SKATTEAKTIVER OG -FORPLIGTELSER Udskudt skat indregnes og måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, måles i balancen til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres. Såfremt der er usikkerhed omkring realiseringen af udskudte skatteaktiver indregnes disse ikke i balancen. FINANSIELLE FORPLIGTELSER Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. OMREGNING AF FREMMED VALUTA Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, om regnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. PENGESTRØMSOPGØRELSEN Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investering og finansiering samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændringer i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder, aktiviteter og finansielle anlægsaktiver samt køb, udvikling, forbedring og salg mv. af immaterielle og materielle anlægsaktiver, herunder anskaffelse af finansielt leasede aktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, samt optagelse af lån, indgåelse af finansielle leasingaftaler, afdrag på rentebærende gæld, køb af egne aktier samt betaling af udbytte. Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko, med fradrag af kortfristet bankgæld. DEFERRED TAX ASSETS AND LIABILITIES Deferred tax is recognised and measured applying the liability method on all temporary differences between the carrying amount and tax-based value of assets and liabilities. Deferred tax assets, including the tax base of tax losses for carryforward, are measured in the balance sheet at their estimated realisable value. If there is uncertainty as to the realisation of deferred tax assets, they are not recognised in the balance sheet. FINANCIAL LIABILITIES Other financial liabilities are recognised at amortised cost which usually corresponds to nominal value. 30 FOREIGN CURRENCY TRANSLATION On initial recognition, foreign currency transactions are translated applying the exchange rate at the transaction date. Receivables, payables and other monetary items denominated in foreign currencies that have not been settled at the balance sheet date are translated using the exchange rate at the balance sheet date. Exchange rate differences that arise between the rate at the transaction date and the one in effect at the payment date, or the balance sheet date, are recognised in the income statement as financial income or financial expenses. CASH FLOW STATEMENT The cash flow statement is presented using the indirect method and shows cash flows from operating, investing and financing activities as well as the Company s cash and cash equivalents at the beginning and the end of the financial year. Cash flows from operating activities are calculated as the operating profit/loss adjusted for non-cash operating items, working capital changes and income taxes paid. Cash flows from investing activities comprise payments in connection with acquisition and divestment of enterprises, activities and fixed asset investments as well as acquisition, development, improvement and sale, etc. of intangible assets and property, plant and equipment, including acquisition of assets held under finance leases. Cash flows from financing activities comprise changes in the size or composition of the Company s share capital

33 AKILERAARNIKKUT PIGISAT PISUSSAAFFIILLU KINGUARTITAT Akileraarutitigut pigisat kinguartitat naatsorsuusiornikkut akileraarnikkullu pigisat pisussaaffiillu nalingisa assigiinngissutigigallagaasa akornanni ilanngunneqartarput naleqqatigiisseriaatsimilu akiitsoqariaatsit tamaasa tunngavigalugit uuttorneqarlutik. Akileraarutitigut pigisat kinguartitat, soorlu akileraarnikkut amigartoorutissat akileraarnikkut nalingi siuartinneqarsinnaatitaasut, naleqqatigiissitsinermi pigisat tunineqarunik naligisinnaasaattut naatsorsuutigisatut nalilerlugit uuttorneqartarput. Pigisat kinguartinneqartut tunineqarsinnaaneri nalornissutigineqarpata taakku naleqqatigiissitsinermut ilanngunneqassanngillat. ANINGAASAQARNIKKUT PISUSSAAFFIIT Aningaasaqarnikkut pisussaaffiit allat tuninerini akitut naafferaagassatut ilanngunneqassapput, tassaagajullutik pappilissatigut nalit assingi. NUNAT ALLAT ANINGAASAANNIK NAATSORSUINEQ Nunat allat aningaasaannik nuussinermi naatsorsuineq pisarpoq ullormi nuussiviusumi naligitinneqartoq siulleq atorlugu. Pissamaatit, akiitsutut pisussaaffiit nunallu allat aningaasaat atorlugit inissitat allat, ullormi na - leq qatigiissitsiviusumi akilerneqarsimanngitsut, ullormi naleqqatigiissitsiviusumi nalingi naapertorlugit naatsorsorneqartarput. Aningaasat nali - ngisigut nikingassutit, ullormi nuussiviusumi nalingisa ullormilu akiliiffiusumi nalingisa kiisalu naleqqatigiisitsinermi nalingisa akornanni nikingassutaalersut, angusat naatsorsornerini aningaalissutitigut inissitanut inissinneqassapput. ANINGAASANIK KAAVIIAARTITANIK NAATSORSUINEQ Aningaasanik kaaviiaartitanik naatsorsuineq toqqaannanngitsumik periuseq malillugu saqqummiunneqartarput, tassuunalu ingerlatsinermut, ani - ngaasalersuinermut aningaasaliinermullu, kiisalu ukiup aallartinnerani naa neranilu ingerlatseqatigiiffiup aningaasaataanik tigoriaannarnik ani - ngaasanik kaaviiaartitsineq takussutissittarlugu;. Aningaasanik kaaviiaartitsinermi ingerlatsinermut tunngasumi ingerlatsinermi angusatut naatsorsorneqartarput, ingerlatsinermi inissitat aningaasanngugaanngitsut, ingerlatsinermi aningaasaatit allanngorneri kiisalu ingerlatseqatigiiffittut akileraarutit akilersimasat naleqqussaatigineqarlutik. Aningaasaliissutitut sammisanut tunngasuni aningaasanik kaaviiaartitsinermut ilaapput suliffeqarfinnik, ingerlassanik sanaartukkatigullu pigisanik aningaasalersuinerinik pisinernut tunisinernullu, kiisalu sanaartukkatigut atortunik tigussaanngitsunik, sanaartukkatigullu pigisanik tigussaasunik, ilanngullugit pigisanik aningaasaliinikkut attartortitanik pisineq, ineriartortitsineq, pitsanngorsaaneq tunisinerlu il.il. Aningaasat ingerlaarnerinut aningaasaliissutinut tunngasunut ilaapput ingerlatseqatigiiffiup aktiaatitigut aningaasaataasa amerlassusiisa katiternerisaluunniit allanngorneri, kiisalu aningaasanik taarsigassarsinerit, ani - ngaasarsiutigalugu attartornissamik isumaqatigiissuteqarnerit, akiitsut er - nia qartitat naafferartumik akilersorneqarneri, nammineq aktiaatinik pisineq kiisalu iluanaarutisianik akiliineq. Aningaasaatinut tigoriaannarnut ilaapput aningaasat uninngasuutit tigoriaannaat aamma pappilissat nalillit sivikitsumik pigisat nalimikkut annikitsunnguamik aarlerinaatillit, aningaaserivimmit taarsigassarsiat sivikitsumik taarsersugassat ilanngaatigalugit. and related costs as well as the raising of loans, inception of finance leases, instalments on interest-bearing debt, purchase of treasury shares, and payment of dividends. Cash and cash equivalents comprise cash and short-term securities with insignificant price risk less short-term bank debt. 31

34 2007-IMI ANGUSANUT NAATSORSUUTIT RESULTATOPGØRELSE FOR 2007 INCOME STATEMENT Nassuiaat / Note DKK DKK Ilanngaareerluni kaaviiaartitat / Nettoomsætning / Revenue Nammineq akilerlugu suliat pigisanut ilanngussat / Arbejde udført for egen regning opført under aktiver / Work performed for own account and capitalised Ingerlatsinermi isertitat allat / Andre driftsindtægter / Other operating income Allanut aningaasartuutit allat / Andre eksterne omkostninger / Other external expenses ( ) (17.176) Sulisunut aningaasartuutit / Personaleomkostninger / Staff costs 3 ( ) (5.233) Atorunnaarsitsinerit nalikilliliinerillu / Afskrivninger og nedskrivninger / Amortisation, depreciation and impairment losses 4 ( ) (565) Ingerlatsinermi angusat / Driftsresultat / Operating loss ( ) (4.253) Kattusseqatigisanit angusat / Resultat af associerede virksomheder / Net loss in associates Aningaasarsiornikkut isertitat allat / Andre finansielle indtægter / Other financial income Aningaasarsiornikkut aningaasartuutit / Finansielle omkostninger / Financial expenses 7 ( ) (25) Akileraannginnermi angusat nalinginnaat / Ordinært resultat før skat / Loss from ordinary activities before tax (3.467) Angusanit nalinginnaasunit akileraarut / Skat af ordinært resultat / Tax on operating loss Ukiumi angusat / Årets resultat / Net loss for the year (3.467) Angusat atornissaannut siunnersuut / Forslag til resultatdisponering / Proposed distribution of loss Ukiup tullianut nuunneqartussat / Overført til næste år / Retained earnings

35 NALEQQATIGIISSAARINEQ BALANCE PR BALANCE SHEET AT 31 DECEMBER Nassuiaat / Note DKK DKK Akuersissutit / Koncessioner / Concessions Sammisat tigussaanngitsut / Immaterielle anlægsaktiver / Intangible assets Nunaatit illuutillu / Grunde og bygninger / Land and buildings Atortut allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu / Andre anlæg, driftsmateriel og inventar / Other fixtures and fittings, tools and equipment Sammisat tigussaasut / Materielle anlægsaktiver / Property, plant and equipment Kattuteqatigisani aningaasaatit / Kapitalandele i associerede virksomheder / Investments in associates Aningaasaleeqataassutit allat / Øvrige kapitalandele / Other investments Akiitsunut uppernarsaatit / Gældsbreve / Debt instruments Aningaasarsiutigalugu sanaartukkani sammisat / Finansielle anlægsaktiver / Fixed asset investments SANAARTUKKATIGUT PIGISAT / ANLÆGSAKTIVER / FIXED ASSETS Nioqqutissanik uninngasuutit / Varebeholdninger / Inventories 0 0 Uninngasuutit allat / Andre beholdninger / Other stocks Nioqqutissanik uninngasuutit / Varebeholdninger / Inventories Tunisinernit kiffartuussinernillu pissamaatit / Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser / Trade receivables Suliffinnit kiffartuusseqatigisanit pissamaatit / Tilgodehavender hos associerede virksomheder / Receivables from associates Pissamaatit allat / Andre tilgodehavender / Other receivables Piffissamik killiligaasunut inissitat / Periodeafgrænsningsposter / Prepayments Pissamaatit / Tilgodehavender / Receivables Aningaasat tigoriaannaat uninngasuutit / Likvide beholdninger / Cash Pigisat niuerutigisinnaasat / Omsætningsaktiver / Current assets PIGISAT / AKTIVER / ASSETS Pigisarisinnaasat / Eventualaktiver / Contingent assets 14 Suliffeqarfiup aningaasaatai / Virksomhedskapital / Share capital Nammineq aktiaatit / Egne aktier / Treasury shares ( ) (75) Nalilinnik suliarinninnermi naligissaartitsineq / Overkurs ved emission / Share premium account 0 0 Nammineq aningaasaatinut sillimmatit / Reserve for egne kapitalandele / Reserve for treasury shares 0 0 Angusat nuunneqartut / Overført overskud / Retained earnings (6.584) Namminerisamik aningaasaatit / Egenkapital / Equity Nioqqutissanik kiffartuussutinillu isumaginnittut / Leverandører af varer og tjenesteydelser / Trade payables Akiitsut allat / Anden gæld / Other payables Taarsigassat sivikitsumik taarsersugassat / Kortfristede gældsforpligtelser / Short-term liabilities other than provisions Taarsigassatut pisussaaffiit / Gældsforpligtelser / Liabilities other than provisions AKIITSUT / PASSIVER / EQUITY AND LIABILITIES Pisussaaffiulersinnaasut / Eventualforpligtelser / Contingent liabilities 16 Sallunaveeqqusiissutit / Panthæftelser / Mortgages 17 Qanimut suleqatigisanik nuussiffiginninneq / Transaktioner med nærtstående parter / Related party transactions 18 Pigisanut tunngasut / Ejerforhold / Ownership 19 Kukkunersiuisunut akiliutit / Revisorhonorar / Audit fee 20 33

36 2007-IMUT NAMMINEQ ANINGAASAATIT NAATSORSORNERI EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2007 STATEMENT OF CHANGES IN EQUITY FOR 2007 Nammineq Aktiatigut Pappilissanik aningaasaatinut Angusanit aningaasaatit naligissaart. sillimmatit nuunneq Katillugit Reserve for Overkurs ved egne kapital- Overført Aktiekapital emission andele resultat I alt Share premium Reserve for own Retained Share capital account investments earnings Total DKK '000 DKK '000 DKK '000 DKK '000 DKK '000 t. kr. t. kr. t. kr. t. kr. t. kr. Namminerisamik aningaasaatit / Egenkapital / Equity at 1 January (31) (30.003) Aningaasaatit amerlissutaat / Kapitalforhøjelse / Capital increase Nammineq piginneqataassutit / Egne kapitalandele / Treasury shares 0 0 (44) 0 (44) Amigartoorutit katinnerinik matussusiineq / Inddækning af akk. underskud / Cover of accumulated loss 0 (26.886) Ukiumi angusat / Årets resultat / Net loss for the year (3.467) (3.467) Namminerisamik aningaasaatit / Egenkapital / Equity at 31 December (75) (6.584) Aningaasaatit amerlissutaat / Kapitalforhøjelse / Capital increase Nammineq piginneqataassutit / Egne kapitalandele / Treasury shares 0 0 (491) 0 (491) Amigartoorutit katinnerinik matussusiineq / Inddækning af akk. underskud / Cover of accumulated loss Ukiumi angusat / Årets resultat / Net loss for the year Namminerisamik aningaasaatit / Egenkapital / Equity at 31 December (566) Nammineq aktiaatinit uninngasuutit 2007-ip naanerani iupput, 2006-ip naanerani 185-iullutik / Beholdningen af egne aktier udgør ultimo stk. mod 185 stk. ved udgangen af 2006 / The Company held 1,385 treasury shares at 31 December 2007, compared with 185 trasury shares at 31 December

37 2007-IMUT ANINGAASAT KAAVIAARNERINIK NAATSORSUINEQ PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2007 CASH FLOW STATEMENT FOR Nassuiaat / Note DKK DKK Ingerlatsinermi angusat / Driftsresultat / Operating loss ( ) (4.253) Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Amortisation and depreciation Ingerlatsinermi aningaasaatit allanngorneri / Ændring i driftskapital / Working capital changes ( ) 120 Ingerlatani pingaarnerni aningaasanik kaaviiaartitsineq / Pengestrømme vedrørende primær drift / Cash flows from primary operating activities ( ) (3.568) Erniaanit isertitat il.il. akilersimasat / Modtagne renteindtægter mv. / Interest income etc recieved Erniaanit aningaasartuutit il.il. akilersimasat / Betalte renteindtægter mv. / Interest income, etc received ( ) (25) Ingerlatani aningaasanik kaaviaartitsineq / Pengestrømme vedrørende drift / Cash flows from operating activities ( ) (2.782) Sulliviup akileraarutinik akiligai / Betalt selskabsskat / Income taxes paid 0 0 Ingerlatani aningaasanik kaaviaartitsineq / Pengestrømme vedrørende driftsaktivitet / Cash flows from operating activities ( ) (2.782) Sammisanik tigussaanngitsunik pisineq / Køb af immaterielle anlægsaktiver / Acquisition of intangible assets ( ) (18.233) Sammisanik tigussaanngitsunik tunisineq / Salg af immaterielle anlægsaktiver / Sale of intangible assets 0 0 Sammisanik tigussaasunik pisineq / Køb af materielle anlægsaktiver / Acquisition of property, plant and equipment ( ) (19.062) Sammisanik tigussaasunik tunisineq / Salg af materielle anlægsaktiver / Sale of property, plant and equipment Aningaasarsiutigalugu sammisanik pisineq / Køb af finansielle anlægsaktiver / Fixed asset investments (0) (2.000) Aningaasarsiutigalugu sammisanik tunisineq / Salg af finansielle anlægsaktiver / Fixed asset divestments Nammineq aktiaatinik pisineq/tunisineq, iluanaarutit / Køb/Salg af egne aktier, netto / Trade with treasury shares net ( ) (44) Aningaasaliissutini aningaasanik kaaviaartitsineq / Pengestrømme vedrørende investeringer / Cash flows from investing activities ( ) (38.948) Piginneqatigiissutinut akiliutit nalilinnillu naligissaartitsineq / Indskudt aktiekapital og overkurs ved emission / Contributed share capital and share premium account 0 0 Aningaasarsiornermi aningaasanik kaaviaartitsineq / Pengestrømme vedrørende finansiering / Cash flows from financing activities 0 0 Aningaasat tigoriaannaat allannguutaat / Ændring i likvide midler / Increase/decrease in cash and cash equivalents ( ) (41.730) Tigoriaannaat / Likvider / Cash and cash equivalents at 1 January Tigoriaannaat / Likvider / Cash and cash equivalents at 31 December

38 NASSUIAATIT NOTER NOTES DKK DKK Ilanngaareerluni kaaviiaartitat isertitallu allat / Nettoomsætning og andre indtægter / Revenue and other operating income Illumut/ineqarnermut akiliutit / Husleje / Rent Siunnersortinut akiliutit allallu / Konsulentydelser m.m. / Consultancy fees etc Isertitat allat / Andre indtægter / Other operating income Nammineq akilerlugit suliat pigisanut ilanngunneqartut / Arbejde udført for egen regning opført under aktiver / Work performed for own account and capitalised Inglefield Land Giesecke Maniitsoq West Maniitsoq East Niaqunngunaq / Fiskefjord Isua Qussuk Ivisaartoq 0 76 Qeqertarsuaq (Qingaaq- & Aappalaartoq-ujarlernerit) / Storø (Qingaaq- & Aappalaartoq-prospekterne) Kang Kang East Paamiut Vagar Hugin Ammassalik Kitak Ymer Ø Sulisunut aningaasartuutit / Personaleomkostninger / Staff costs Qaammammusiat akissarsiallu allat / Lønninger og gager / Wages and salaries Inuttut atukkatigut isumannaarinermut aningaasartuutit allat / Andre omkostninger til social sikring / Other social security cost Taakkunannga ataatsimut ajunngitsorsiarititat, ukununnga: / Heraf samlet vederlag til: / Of this total remuneration for: Aqutsisunut / Direktion / Executive Board Siulersuisunut / Bestyrelse / Supervisory Board Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Depreciation and amortisation Illorsuit / Bygninger / Property Sanaartukkat allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu / Andre anlæg, driftsmateriel og inventar / Other fixtures and fittings, tools and equipment Sanaartukkatigut pigisat tigussaanngitsut taamaatitat / Afgang immaterielle anlægsaktiver / Disposal of intangible assets Sanaartukkatigut pigisat tuninerini amigartoorutit / Tab ved salg af anlægsaktiver / Loss on the sale of non-current assets Suliffeqarfinnit Kattusseqatinit angusat / Resultat af associerede virksomheder / Net loss in associates Nalunaq Gold Mine A/S, tunisinermi iluanaarutit / Nalunaq Gold Mine A/S, salgsprovenu / Revenue from sale of shares in Nalunaq Gold Mine A/S Ingerlatseqatigiiffiup Nalunaq Gold Mine A/S-imi piginneqataassutai 17,5%-iusut 1. novembari 2007-imi tunineqarput. GreenLAB Greenland A/S-ip naatsorsuutit siulliit saqqummiuppai 31. decembari 2007 / Selskabets ejerandel på 17,5% af Nalunaq Gold Mine A/S blev afhændet 1. november GreenLAB Greenland A/S aflægger første regnskab pr. 31. december The companys stake in Nalunaq Gold mine 17.5% was sold 1 November Date of first annual accounts in GreenLAB Greenland A/S is 31 December

39 NASSUIAATIT NOTER NOTES DKK DKK Aningaasarsiornikkut isertitat allat / Andre finansielle indtægter / Other financial income Erniatigut isertitat Nalunaq Gold Mine A/S / Renteindtægter Nalunaq Gold Mine A/S / Interest payments from Nalunaq Gold Mine A/S Bankimiittut erniatigut isertitaat / Renteindtægter bank / Interest income, bank Aningaasarsiornikkut aningaasartuutit / Finansielle omkostninger / Financial expenses Nalikillineratigut annaasat / Kurstab / Loss on exchanges ( ) 0 Allatigut erniat / Renter i øvrigt / Other interest ( ) (25) ( ) (25) 8 Nalinginnaasumik angusanit akileraarut / Skat af ordinært resultat / Tax on loss from ordinary activities Maanna akileraarutit / Aktuel skat / Current tax 0 0 Akileraarutit kinguartitat allanngorneri / Ændring af udskudt skat / Change in deferred tax 0 0 Ukiut siuliinit akileraarutinik iluarsiineq / Regulering af skat vedrørende tidligere år / Adjustment of current tax concerning previous years Sammisani pigisat tigussaanngitsut / Immaterielle anlægsaktiver / Intangible assets Storø concession Other concessions Qeqertarsuaq-akuersissut Akuersissutit allat Øvrige Storø-koncessionen koncessioner Pisiarinerani akia / Kostpris / Cost at 1 January Ilassutigisat / Tilgang / Additions Ilanngaatigisat / Afgang / Disposals 0 ( ) Pisiarinerani akia / Kostpris / Cost at 31 December Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Amortisation at 1 January Sammisat tunisat nalikillilerneri / Afskrivninger på afhændede aktiver / Amortisation of assets disposed of 0 0 Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Amortisation 0 0 Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Amortisation at 31 December Naatsorsuuserinikkut nalinga / Regnskabsmæssig værdi / Carrying amount at 31 December Naatsorsuuserinikkut nalinga / Regnskabsmæssig værdi / Carrying amount at 31 December Akuersissut Gieseckemi ujarlerfiusut imminut akilersinnaasumik ingerlassappata aningaasartuutit ilanngaatigereerlugit sinneqartoorutit 85%-iinnaat NunaMineralsip pissavai. Aamma akuersissut Huginimi taamaassaaq. CSA Group naliliisarnikkut ingerlatseqatigiiffik arlaannaannulluunniit atanngitsoq ingerlatseqatigiiffiup akuersissutaataasa 2007-illu naanerani akuersissutinik noqqaassutaasa nalingat 16 mio. USD-nut nalilerpaa (80 mio.dkk). Niaqunngunaq-akuersissutip ilaanik Impala Platinum Holding Ltd.-imik isumaqatigiissuteqartoqarpoq tunuarumalersinaatitsisumik. Under forudsætning af at prospekter i Giesecke-koncessionen udvikler sig lønsomt vil kun 85% af nettooverskuddet herfra tilgå NunaMinerals. Tilsvarende gælder for Hugin-koncessionen. CSA Group - har afgivet en foreløbig vurdering af selskabets koncessioner pr. ultimo Værdien af den samlede koncessionsportefølje vurderes til 16 mio. USD (80 mio. DKK). Der er indgået en optionsaftale med Impala Platinum Holdnings Ltd. på en del af Fiskefjords-koncessionen. If the prospects in the Giesecke concession areas turn out to be profitable, only 85% of the net profit from these areas will go to NunaMinerals. The same applies with respect to the Hugin concession. The CSA Group has given a preliminary evaluation of the Company's consessions at the end of 2007 to be 16m USD (80m DKK). An option agreement on part of the Fiskefjord concession have been made with Impala Platinum Holdings Ltd. 37

40 NASSUIAATIT NOTER NOTES 10 Sammisatigut pigisat tigussaasut / Materielle anlægsaktiver / Property, plant and equipment Nunaatit Atortut illuutillu allat il.il. Grunde og Andre bygninger anlæg m.v. Land and Other buildings fixtures, etc. DKK kr. DKK kr. Pisiarinerani akia / Kostpris / Cost at 1 January Ilassutigisat / Tilgang / Additions Ilanngaatigisat / Afgang / Disposals 0 (53.018) Pisiarinerani akia / Kostpris / Cost at 31 December Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Depreciation at 1 January ( ) Sammisat tunisat nalikillilerneri / Afskrivninger på afhændede aktiver / Depreciation of assets disposed of Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Depreciation ( ) ( ) Nalikilliliinerit / Afskrivninger / Depreciation at 31 December 2007 ( ) ( ) Naatsorsuuserinikkut nalinga / Regnskabsmæssig værdi / Carrying amount at 31 December Naatsorsuuserinikkut nalinga / Regnskabsmæssig værdi / Carrying amount at 31 December Kalaallit Nunaanni pisortat illuutinik naliliineq ajorput. Siorna pisutut ingerlatseqatigiiffiup illuutaa sananeqarnerani akiatut 21,0 mio. DKK-nik nalilerneqarpoq. Der foretages ikke offentlige vurderinger i Grønland. I lighed med sidste år vurderes ejendommen til at have samme værdi som opførelsessummen på 21 mio. DKK Property is not publicly assessed in Greenland. Like last year the estimated value of the property is equal to the construction cost of 21m DKK DKK DKK Aningaasat Suliffinni piginneqataassutit allat kattuteqatigisani aningaasaleeqataassutit Øvrige Kapitalandele Kapitalandele i associerede virksomheder Other Investments investments in associates 11 Piginneqataassutit / Finansielle anlægsaktiver / Shares Pisiarinerani akia / Kostpris / Cost at 1 January Ilassutigisat / Tilgang / Additions 0 0 Ilanngaatigisat / Afgang / Disposals 0 0 Pisiarinerani akia / Kostpris / Cost at 31 December Ilanngaateqareerluni qaffaatit / Nettoopskrivninger / Net revaluation at 1 January Ukiumi angusanit akileraareernermi nungutitsereernermilu pissarseqataassutit / Andel i årets resultat efter skat og elimineringer / Share of profit/(loss) for the year after tax and intra-group eliminations 0 0 Ilanngaateqareerluni qaffaatit / Nettoopskrivninger / Net revaluation at 31 December Naatsorsuuserinikkut nalinga / Regnskabsmæssig værdi / Carrying amount at 31 December Naatsorsuuserinikkut nalinga / Regnskabsmæssig værdi / Carrying amount at 31 December Suliffinni kattuteqatigisani aningaasaleeqataassutinut ilaapput / Kapitalandele i associerede virksomheder omfatter / Investments in associates comprise GreenLAB Greenland A/S, Nuuk, 48,78% / GreenLAB Greenland A/S, Nuuk, 48,78% / GreenLAB Greenland A/S, Nuuk: 48.78% Ingerlatseqatigiiffik 1. juli 2006 pilersinneqarpoq nammineq 4,1 mio. kr.-nik aningaasaateqarluni. Ingerlatseqatigiiffik siullermeerluni naatsorsuutinik tunniussissaaq. / Selskabet blev stiftet 1. juli 2006 med en egenkapital på 4,1 mio. kr. selskabet aflægger første regnskab pr / The company was formed 1 July 2006 with equity totalling DKK 4.1 million, and its initial financial year ends on 31 December

41 NASSUIAATIT NOTER NOTES DKK DKK Akiitsunut uppernarsaatit / Gældsbreve / Instruments of debt Akiitsunut uppernarsaat nr. 3 Nalunaq Gold Mine A/S / Gældsbrev nr. 3 Nalunaq Gold Mine A/S / Instrument of debt no 3, Nalunaq Gold Mine A/S Akiitsunut uppernarsaat nr. 5 Nalunaq Gold Mine A/S / Gældsbrev nr. 5 Nalunaq Gold Mine A/S / Instrument of debt no 5, Nalunaq Gold Mine A/S Akiitsunut uppernarsaatit akilerlugit utertinneqarput Nalunaq Goldmine A/S-imik piginneqataassutit tuninerannut atatillugu Gældsbrevene blev indløst i forbindelse med salget af ejerandelen af Nalunaq Goldmine A/S The instruments of debt was repayed as part of the sale of the stake in Nalunaq Gold Mine A/S 13 Aningaasat tigoriaannaat uninngasuutit / Likvide beholdninger / Cash Aningaaserivimmi uninngasuutit / Bankindestående / Bank deposit Pigisarilersinnaasat / Eventualaktiver / Contingent assets Akileraarutit kinguartitat nalingi / Værdi af udskudt skat / Value of deferred tax Nalunaq Gold Mine A/S-imi akiitsut allagartaasa erniaat nr. 3 / Renter på gældsbrev nr. 3 Nalunaq Gold Mine A/S / Interest on instrument of debt no 3 Nalunaq Gold Mine A/S Nalunaq Gold Mine A/S-imi akiitsut allagartaasa erniaat nr. 5 / Renter på gældsbrev nr. 5 i Nalunaq Gold Mine A/S / Interest on instrument of debt no 5 Nalunaq Gold Mine A/S Nanortalik I/S-imi akiitsunut uppernarsaat nr. 4 / Gældsbrev nr. 4 Nanortalik I/S / Instrument of debt No. 4 Nanortalik I/S Nalunaq Gold Mine A/S-imi akiitsunut uppernarsaatit erniaat akilerneqarput ingerlatseqatigiiffiup Nalunaq Gold Mine A/S-imi pigisaasa 17,5%-iusut tunininerannut atatillugu. Ingerlatseqatigiiffiup ingerlassaanit aatsitassanik nassaarniarneq pingaarnersaammat akileraarutitigut amigartoorutit siumut illikartittarnissaat killeqartinneqanngilaq. Massakkut ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaat 30%-iuvoq Renterne på gældsbrevene i Nalunaq Gold Mine A/S blev betalt i forbindelse med salget af selskabets ejerandel på 17,5% af Nalunaq Gold Mine A/S. Som følge af, at selskabets hovedaktivitet er mineralefterforskning, er der ingen begrænsninger i fremførsel af skattemæssige underskud. Den aktuelle selskabsskat er 30% Accrued interest on the instruments of debt was payed as part of the sale of the Company's 17.5% share in Nalunaq Gold Mine A/S. As a result of the Company's primary activity being mineral exploration, there are no limitations in carryforward of tax losses. The current tax rate is 30% 15 Suliffeqarfiup aningaasaatai / Virksomhedskapital / Share capital Suliffeqarfiup aningaasaatai tassaapput aktiat ataaseq 100 kr. / Virksomhedskapitalen består af aktier á 100 kr. / The share capital consists of 809,101 shares of DKK 100. Aktiat immikkoortitaagaanngillat / Aktierne er ikke opdelt i klasser. / The shares have not been divided into classes. Suliffeqarfiup aningaasaataasa piffissami imi allanngorarnerat: / Ændring i virksomhedskapitalen i perioden : / Change in contributed capital in the period : Suliffeqarfiup aningaasaatai / Virksomhedskapital / Share capital at 1 January Ilassutigisat / Tilgang / Addition at 20 June Ilassutigisat / Tilgang / Addition at 24 May Ilassutigisat / Tilgang / Addition at 12 October Ilassutigisat / Tilgang / Addition at 30 November Suliffeqarfiup aningaasaatai / Virksomhedskapital / Share capital at 31 December

42 NASSUIAATIT NOTER NOTES DKK DKK Pisussaaffiulersinnaasut / Eventualforpligtelser / Contingent liabilities Ingerlatseqatigiiffik Nanortalik I/S-imut akiitsuullutik pisussaaffiinut toqqaannartumik nammaqatigiillunilu akisussaavoq. Nanortalik I/S-ip naatsorsuutaani pisussaaffii t.kr.-nut naatsorsorneqarput, taakkunannga t.kr. NunaMinerals A/S-imut akiitsuullutik. Ingerlatseqatigiiffiup pisortaasa pisussaaffiusinnaasoq pingaaruteqartutut nalilinngilaat. Ingerlatseqatigiiffik Activations Laboratories Ltd.-imut piffissaa killilikkamik amigartoornissamut qularnaveeqqusiuteqarpoq p naanissaanut atuuttussamik, Actlabs taamaalilluni Nuummi Geokemisk Laboratoriummimik ingerlatsisuunermigut aningaasatigut annaasaqarnissaminik aarlereqqunagu imi amigartoorutit NunaMinerals ip ingerlatsineranut ilanngunneqarput. Akitiaatillit isumaqatigiissutaat naapertorlugu NunaMinerals GreenLAB Greenland A/S-imi sinneqartoorutinik, amigartoorsinnaanermut qularnaveeqqusiussat tamakkiisumik matunissaannut naammattunik, pissarsisussanit sallersaavoq. Selskabet hæfter direkte og solidarisk for Nanortalik I/S s forpligtelser. Forpligtelserne er i regnskabet for Nanortalik I/S pr opgjort til t.kr., hvoraf t.kr. udgør gæld til NunaMinerals A/S. Selskabets ledelse vurderer ikke denne eventualforpligtelse for væsentlig. Selskabet har over for Activations Laboratories Ltd. afgivet en tidsbegrænset underskudsgaranti løbende til udgangen af 2008, således at Actlabs ikke løber nogen økonomisk risiko ved at være operatør på det Geokemiske Laboratorium i Nuuk. Underskud - det i 2007 er medtaget under NunaMinerals drift. NunaMinerals har jf. aktionæroverenskomst fortrinsret til overskud i GreenLAB Greenland A/S til fuld inddækning af eksercerede underskudsgarantier. The Company is directly, jointly and severally liable for Nanortalik I/S s liabilities. In the financial statements of Nanortalik I/S at 31 December 2007, the liabilities have been calculated at DKK 18,155 thousand, of which DKK 4,847 thousand constituted debt to NunaMinerals A/S. The Company s Management does not valuate this liability as significant. The Company has issued a temporary loss guarantee to Activations Laboratories Ltd. running until the end of 2008, to the effect that Actlabs does not run a financial risk from being the operator of the Geochemical Laboratory in Nuuk. The loss for 2007 is included in NunaMinerals operations. Under a shareholder agreement, NunaMinerals has a preferential right to profits in GreenLAB Greenland A/S to fully cover exercised loss guarantees. 17 Sallunaveeqqusiissutit / Panthæftelser / Mortgages Aningaasanik tigoriaannagaqarnerup qulakkeersimanissaanut 13 mio. kr.-t pigisanik qularnaveeqqusiissutit marluk toqqortaapput tamarmik immikkut taaginnarlugu t.kr. nalilikkanik pigisami B-3679-imi. Sallunaveeqqusiissutip naatsorsuuserinikkut nali - nga t.kr.-uvoq. Til sikkerhed for kassekredit på 13 mio. kr. er deponeret 2 ejerpantebrev på hver nominelt t.kr. i ejendommen B Den regnskabsmæssige værdi af den pantsatte ejendom udgør t.kr. As a security against a credit facility of DKK 13m two mortgage deeds of 6,5m each have been issued in the property B The accounting value of the mortgaged property is DKK Qanimut suleqatit niueqatigisat / Transaktioner med nærtstående parter / Transactions with related parties Qanimut suleqatigisanik nuussiffiginnittoqanngilaq, pisortat siulersuisullu nassuiaat 3-mi eqartorneqartutut eqqaassanngikkaanni. Der har ikke været transaktioner med nærtstående parter, bortset fra direktion og bestyrelse som omtalt i note 3. Besides the transactions stated in Note 3, there have been no transactions with related parties. 19 Piginnittuunermut tunngasut / Ejerforhold / Ownership Piginneqataasut uku 5% sinnerlugit pigisaqarput: Namminersornerullutik Oqartussat, Nuuk, 43% Rudersdal A/S, Birkerød, 20,1% Lønmodtagernes Dyrtidsfond, København, 17,9% Følgende aktionærer ejer mere end 5% af selskabets aktiekapital: Grønlands Hjemmestyre, Nuuk: 43,2% Rudersdal A/S, Rudersdal: 20,1% Lønmodtagernes Dyrtidsfond, København: 17,9% The following shareholders hold more than 5% of the Company s share capital: The Greenland Home Rule, Nuuk: 43.2% Rudersdal A/S, Rudersdal, Denmark: 20,1% LD equity, Copenhagen, Denmark: 17.9% 20 Kukkunersiuisunut akiliutit / Revisorhonorar / Audit fee Ukiumut nalunaarutip kukkunersiornera / Revision af årsrapport / Audit of annual report Ukiuni siuliini iluarsiissutit / Regulering tidligere år / Prior-year adjustments Allatigut ikiuunneq / Øvrige Assistancer / Other servies

43 41

44 STORØ Guld Storø guldprojektet er beliggende på den nord lige del af Storø i Nuukfjorden, ca. 40 km nordøst for Nuuk. NunaMinerals har siden 2003 gennemført omfattende efterforskning inklusiv >8 km kerneboringer i området som indeholder en række guld-prospekter fordelt over 15 km 2 mellem de to markante fjelde Qi - ngaaq og Aappalaartoq. De til dato vigtigste prospekter er beliggende i en sekvens af om - dannede vulkanske bjergarter på Qingaaq, og inkluderer to guldbærende niveauer henholdsvis Main Zone og New Main Zone beliggende i den øvre del af lagserien, samt den væsentligt større BD Zone der er placeret ca m under førstnævnte. BD Zonen er ligeledes er - kendt på Aappalaartoq fire km længere mod nordøst. GEOLOGI SOM CANADISK GULDDISTRIKT I løbet af de sidste fem år har selskabet i samarbejde med GEUS og andre samarbejdspartnere demonstreret at guldprospekterne på Stor ø er dannet samtidigt med nogle af de mest betydningsfulde gulddistrikter i verden såsom Timmins Gold Camp i Abitibi, Canada. Endvidere er den geologiske historie i disse om råder sammenlignelig med geologien på Storø hvor guldførende opløsninger er transporteret via regionale, dybe forkastningssystemer og afsat i op mod 3 milliarder år gamle bjergartsbælter bestående af blandede vulkanske og sedimentære enheder. MAIN ZONE OG NEW MAIN ZONE I de første år var efterforskningen fokuseret på Main Zone og New Main Zone - en serie af overfladenære kvarts-rige guldførende linser der kan følges over 400 meter langs en markant foldeombøjningszone på Qingaaq. BD ZONE I 2004 blev eksistensen af den guldførende BD Zone for første gang erkendt. BD Zonen følger den foldede kontakt mellem mørke, uomdannede og lyse, stærkt omdannede vulkanske bjergarter. Denne geologiske kontaktzone (BD planet) har en påvist størrelse på flere km 2 og kan følges på såvel Qingaaq som Aappalaartoq prospektet. De guldførende lag ses som kvartsrige zoner der i varierende grad følger planets udstrækning. På Qingaaq blotter BD Zonen på overfladen over flere hundrede meter i ca meters højde. Endvidere er BD Zonen påvist i adskillige kerneboringer i forskellige niveauer fra 1000 meters højde tæt ved overfladeblotningen ned til 300 meters højde, ca. 150 m under dalbunden. Selskabet ser således positive tegn på at STORØ GOLD The Archaean lode gold prospect at Storø has been the primary focus of NunaMinerals exploration program since 2003 and is a key property in the license portfolio and exploration strategy of the Company. Since 2005, more than 8 km of diamond drilling has been conducted on several targets within the Storø supracrustal belt that can be traced for more than 60 km. Storø is sited at an excellent location within the central part of Nuuk Fjord, West Greenland, only 40 km from Nuuk, the capital of Greenland. The investigated prospects are located 1.5 km from the coast. The area can be accessed by boat through the fjord system, which 42 is ice free year around, or by helicopter from the local airport in Nuuk. Greenland has connecting flights to Denmark, Iceland and USA from the international airports in Kangerlussuaq and Narsarsuaq. The most promising gold targets occur in the central and northern part of Storø stretching from the mountains Qingaaq (1616 m) and Aappalaartoq (1440 m), which are four km apart. On Qingaaq, NunaMinerals has recognized three significant zones, Main Zone, New Main Zone and the BD zone, which may be traced for more than 1000 m being up to 12 m wide. The best grades return up to 52 g/t Au (2 m drill intersections). SIMILAR GEOLOGY AS MAJOR GOLD DISTRICTS IN CANADA The Nuuk region comprises some of the world s largest areas of exposed early-late Archaean crust. Collectively, these terranes make up part of the North Atlantic Craton, which is correlated with Archaean gneisses of the Nain Province in Labrador, Canada. During the last five years, NunaMinerals, in co-operation with GEUS and international partners, has demonstrated that the gold prospects at Storø were formed at the same time as the world class Timmins Gold Camp in Canada c billion years ago. Furthermore, the geological setting at Storø, where gold-bearing fluids were transported along major shear zones and thrust ramps and deposited in a sequence of volcanic and sedimentary rocks, resembles the geology in many of the world s largest gold deposits.

45 QEQERTARSUAQ Kuulti Qeqertarsuarmi kuultisornermik suliaq Nuup Ka ngerluani Qeqertarsuup avannaa tungaaniippoq 40 km-it miss. Nuup avannaani kangianiilluni. NunaMineralsi 2003-miilli mississueqqis - saar nernik sukumiisumik annertuumillu sulia - qar simavoq, tamaani misiligutissanik qillerinerit 8 km-init takinerusut ilanngullugit kuultinik ilip panaateqarluartunik akoqartunik arlalinnik nassaartortoqarluni 15 km 2 -inik annertussue - qar tu mik siaarsimasumi qaqqarsuit malunaate - qarluartut Qingaap Aappalaartullu akornan ni. Ul loq manna tikillugu ujarlerfiit pingaarner paat qaq qat innermik anitsisartut ujaraanni allan - ngor si ma suni akuleriiffianniipput Qingaami, tas su nga lu ilanngussaallutik atatitaapput im - mik koortitaallutik Main Zonemut (Pingaarner - mut) aamma New Main Zonemut (Pingaarner - mut Nutaamut) qaleriissiternerup qulaani ittunut, kiisalu BD Zonemut annerujussuarmut siul lermik taasamit m-it miss. appasinnerusumiittumut. BD Zone aamma Aappalaar - tumi kilometerit sisamat avannaa kangianiittoq paasineqarpoq. NUNAP SANANEQAATA SOORLU CANADAMIUT KUULTISIORFIAT Ukiut tallimat kingulliit ingerlaneranni ingerlatseqatigiiffiup GEUS suleqatillu allat suleqatigalugit Qeqertarsuarmi kuulteqarfiit ilippanaate - qar luartut pinngorarsimasut takutittarpaat pin - ngo qatigalugit silarsuarmi kuultisiorfiit ilaanni, soorlu kuultisiorfissuarmi pingaaruteqarnerpaat ilaanni Timmins Gold Camp Abitibitimi, Cana - da mi pisoqarsimasoq. Peqatigitilluguttaaq nu - nar suup pinngoriartornerata oqaluttuarisaanerani tamakkua pinngoriartorsimanerat Qeqer - tar suup pinngoriartorsimaneranut assingupput, ujaqqat issorsimanngitsut kuultimik akullit pin - ngortitarsuarmi immikkooqqissaartuni sama - ner suaq nunat nikititerneranni ingerlanneqartarsimallutik qimanneqartarsimallutillu nunato - qarsuarni 3 milliardinik pisoqaassusilinni kata - garneqartarsimallutik qaqqat innermik anitsisartut akuleriissitertunik pingorarfianni kinnganinnguuffiannilu. MAIN ZONE AAMMA NEW MAIN ZONE Ukiuni siullerni misissueqqissaarnerni sam mi ne - qar nerusut tassapput Main Zone (Pingaarne - qar fik) aamma New Main Zone (Pingaarneqar - fik Nutaaq) qaqquaasat kvartseqarluartut qaar sup qaavanut qanittumiittut kuultillit Qi - ngaa mi malunaatilimmik qullutsiterneqarfiit atuar lugit 400 meterit sinnerlugit malitarine - qar sinaasut. STORØ Borehul nr. Skæring (m) Længde (m) Guldindhold (g/t) STORØ Drill Hole ID. Section (m) Lenght (m) Gold grade (g/t) QERTARSUAQ Qilleriffik nr. Kipisaq (m) Takissuseq (m) Kuulteqassuseq (g/t) Main Zone ,00 42,00 10,00 10, ,00 18,00 12,00 4, ,10 57,00 11,90 12, ,00 51,00 14,00 7, ,95 78,00 14,05 3,83 BD Zone ,00 93,00 4,00 9, ,00 135,00 6,00 5, ,00 162,00 2,00 29, ,00 73,00 4,00 7,01 BD-QARFIK BD Zonep kuulteqarnera siullerpaamik 2004-mi paasineqarpoq. BD Zonep malittarai qaqqat in - nermik anitsisartut ujaraat qullutsiternerit taartut allanngorneqanngitsut, qaamasullu allan - ngor titerujussuarsimasut. Tamanna nunap pin - ngoriartornerani ataqatigiissoqarfik (BD-p na - laa) km 2 -inik arlaqartunik uppernarsarneqartumik annertussuseqartoq malittarineqarsinnaallunilu Qingaami Aappalaartumilu suliami. Qale - riis siterneq kuultitaqartoq takuneqarsinnaavoq kvartseqarluartuniittoq allanngorartumik pe - qar finnik malittarinnilluni. Qingaami BD Zone 1000 meterinik qutsissusilimmi qaarsup qaani ersiinnarpoq. Taamattaaq BD Zone qillerilluni misiligutissanik katersinerni 1000 meterinik portussusilimmiit ersiinnartumut qanittumiit 300 meterinik portussusilimmut, qooqqup naqqata 150 m miss. ataani, piu soq uppernarsarneqarpoq. Taamaalilluni inger latseqatigiiffiup isumalluarnartippaa BD Zonep ingerlaannartumik malittarisinnaanissaa minnerpaamik qummut 1000 meteri qaangerlugu. Qingaap avannamut kangiani appasinnerusuani BD zonep 200 meterit miss. kipinera ta kuneqarsinnaavoq, BD-p nalaa qullussimasoq soorlulusooq natersuaq eqitersimasoq. Qi - ngaap qutsinnerusua malittaralugu qullutsitersimanerit erseqqinnerupput paasiuminarnerullutillu. BD Zonep qutsinnerusortaani kuulteqarfiit killingisa nunap qaani ersiinnartuani 200 meterit miss. isorartussuseqartumi issortiterfiit tuki - moor lugit misiligutinik arfinilinnik pilattorluni peer sisoqarpoq. Misiligutit taakkua 3 meterinik sinnilimmi agguaqatigissillugu 6 g/t miss. kuultitaqarput. Qillerilluni misiligutinik kipisat BD Zonep appasinnerusuaniittut inernerisa eqaartorneqartut assigaat, kisianni aamma takussutissiillutik BD zone tamaani immikkuullarissumi issortiterami akuginnerusimasoq, taamaalilluni issortiterneq 6 g/t miss. kuultitalik me - te risut atitutigsoq peqarfiusoq allanngorluni ag guaqatigiissillugu 1 g/t tikillugu kuultitaqalerluni. Main Zonemit aamma BD Zonemit qillerinermeersut toqqartukkat, Qingaami suliat, Qeqertarsuaq Udvalgte borekerneskæringer fra Main Zone og BD Zone, Qingaaq prospekt, Storø. Selected drill hole sections from the Qingaaq prospect, Storø. MINERALISATION At Qingaaq, gold occurs at two tectono-stratigraphic levels, which are folded and structurally controlled by the NE-dipping Qingaaq antiform. Mineralisation includes high-grade zones of sheeted quartz veins occurring within larger low-grade alteration haloes characterized by strong biotite and garnet enrichment. This setting is mirrored on the neighboring Aappalaartoq Mountain where the discovery of several high-grade boulders carrying up to 50 g/t Au indicates an exciting upside potential for additional discoveries on Storø. MAIN ZONE AND NEW MAIN ZONE Within the upper part of the antiform, m above the BD zone, the Company has drilled a series of highgrade lenses cropping out on surface. These include the Main Zone and New Main Zone, all of which comprise systems of sheeted quartz veins that may be up to 12 m wide and extend for several hundred meters. Drill intersections return up to 52 g/t Au over 2 m and 12 g/t Au over 12 m. BD ZONE The BD Zone occurs in the stratigraphically lower part of the antiform at the transition between two metavolcanic units that crop out 600m above the valley and dip steeply beneath the north face of Qingaaq. The deepest drill holes hit the BD zone 150 m below the valley floor giving the mineralisation a minimum strike length of 1000 m. The best intersections return up to 30 g/t over 2 m and 10 g/t over 4 m. In the upper part of the BD Zone, where the gold-bearing contact crops out on surface, six channel samples have been collected across the mineralisation over a strike length of c. 200 m. These samples return 6 g/t Au over 3 m on average, which coincides with drill hole grades from the lower part of the BD Zone. 43

46 nemsnitlige indhold af guld og endvidere opnås en bedre forståelse af fordelingen af henholdsvis fint og groft guld i prøven. STORPRØVER TIL TESTFORARBEJDNING Resultaterne af selskabets screened metallics analyser påviser, at guldindholdet i disse analyser som oftest er højere, lokalt op til 110%, end i standard analyser. På baggrund af disse positive resultater, har selskabet i 2007 udtaget syv større prøver (såkaldte mikrobulkprøver), med en gennemsnitlig vægt på 160 kilo. Disse prøver er sendt til processering hos det anerkendte testlaboratorium, SGS Lakefield i Canada. Her bliver malmen knust og pulveriseret på samme vis som i en rigtig mine, hvorefter det grove guld udtages ved brug af Knel - son koncentrator og rystebord. Guldindholdet i opberedningssandet testes ved udtagning af to repræsentative splits som opløses i syre og ana lyseres. Resultaterne af disse analyser forventes at foreligge i april BD Zonen kan følges kontinuert over minimum 1000 meter. I den nedre nordøstlige del af Qi - ngaaq ses skæringer af BD zonen indenfor et ca. 200 meter bredt bælte, hvor BD planet er foldet som et krøllet guldtæppe. Langs den øvre del af Qingaaq er geometrien af folderne mere åben og simpel. I den øvre del ad BD Zonen, hvor guldzonerne blotter på overfladen, er der udtaget seks sa - ve prøver på tværs af mineraliseringen over en ca. 200 meter lang strækning. Disse prøver gi - ver et gennemsnitligt indhold på ca. 6 g/t guld over 3 meter. Borekerneskæringer fra den ned - re del af BD Zonen giver tilsvarende resultater, men viser også, at BD zonen her lokalt er indeholdt i en større mineraliseret pakke, således at mineraliseringen på ca. 6 g/t guld danner kernen af en 10 til 30 meter bred omdannet zone med et gennemsnitligt indhold på op til 1 g/t guld. NUGGET EFFEKT En stor del af guldet på Storø optræder som såkaldt nugget guld, dvs. relativt store klumper af guld der sidder ujævnt fordelt i fjeldet. Således varierer analyseindholdet af guld fra prøve til prøve betragteligt da det ofte er tilfældigheder der afgør hvor meget guld der kommer med i det endelige analysesplit. En standard prøve vejer ca. 3-5 kilo hvoraf hele prøven knuses. Herfra udtages et split på ca. 250 gram som pulveriseres. Fra dette pulver udtages yderligere et 30 gram split til analyse der som udgangspunkt bør være repræsentativt for hele prøven. Imidlertid vil tilstedeværelsen af blot ganske få grove korn af guld have stor indflydelse på det endelige analyseresultat der således ofte ikke er repræsentativ. Med henblik på at minimere nugget effekten har selskabet gennemført re-analyser af et større antal prøver fra Storø med en såkaldt screened metallics analyse-finish. Ved denne metode pulveriseres en langt større del af prøven (op til 2000 gram), hvorefter det pulveriserede ma - teriale sigtes til en fin og grov fraktion ved 100 mesh (100 huller pr. tomme). Den grove fraktion, hvor de større guldkorn sædvanligvis en - der, analyseres for sig og der udtages to repræsentative splits af den fine fraktion, der ligeledes analyseres. Ved at sammenholde vægten samt guldindholdet af de enkelte fraktioner fås en mere repræsentativt angivelse af det gen- Resultaterne af test-forarbejdningen af disse mi krobulkprøver vil give vigtige informationer om lødigheden af guldzonerne på Qingaaq, samt om frigørelsesgraden af guldet og energiforbruget ved en forarbejdning af større prøver fra Storø. Disse informationer vil give et vigtigt fingerpeg om hvorledes en fortsat udvikling af projektet skal gribes an. FREMTIDEN NunaMinerals har efterforskningsmæssigt nået en milepæl på Storø. En fortsat fremdrift af pro jektet kræver gennemførsel af ressourcedefinitionsboringer i et finmasket net samt ud - tag ning af store bulkprøver fra efterforskningstunneller. Dette kræver en teknisk og økonomisk styrke, som selskabet ikke er i besiddelse af i dag. Derfor forventer NunaMinerals i 2008 at søge en partner til den fortsatte udvikling af projektet. Det anslås at det vil koste mellem mio. kr. at bringe Storø guld-projektet frem til et beslutningsgrundlag om minedrift. NUGGET EFFECT A considerable part of the ore at Storø occurs as coarsegold grains, which may be up to 3 mm wide and indicate a significant nugget effect in the sample material. As a result, gold grains are unevenly distributed in the rock causing large grade variations in the analysis results of the mineralised zones. A standard sample weighs 3-5 kg, of which all the material is crushed. From the crushed material, a 250 g split is taken out and pulverized. From this material another, much smaller, split of c. 30 g is selected for the analysis. However, if only a single grain of coarse gold from the original sample is present in non-representative amounts in the pulverized material, it will highly influence the assay value. 44 In order to minimize the nugget effect, the Company has completed re-assays of a large number of mineralised samples from Storø with the application of a socalled screened metallics finish. By this method, up to 2000 g of the original sample is pulverized and sieved into a fine and coarse fraction (100 mesh), respectively. The coarse fraction, where most of the coarse gold is present is analysed separately as well as two separate splits from the fine fraction. By comparing the weight and gold content of the individual fractions the average gold grade of the original sample is estimated with higher accuracy than standard analysis. Statistical modeling on the Storø samples show that samples assayed by screened metallics on average returns 20 % higher gold grades compared to standard assays. MICRO-BULK SAMPLES PROCESSED AT SGS LAKEFIELD Based on the positive results from the screened metallics survey, NunaMinerals collected seven microbulk samples with an average weight of 160 kg in These samples were shipped for metallurgical processing at the recognized test laboratory SGS Lakefield in Canada. Here, the sample material is crushed and pulverized in similar style as in a real mine production in order to test the grade and recovery of the gold. The results of the processing will give important clues to the continued approach and development of the Storø gold project. Lab results are expected in April 2008.

47 NUGGET MALUNNAATIGALUGU SUNNIUTIGISARTAGAA Qeqertarsuup kuultiata ilarujussua nugget ti - tut pissuseqarpoq, tassalu kuultitut ilivitsukaa - ngaatsiarsuartut qaqqami assigiinngisitaartumik siaruarsimalluni. Taamaalilluni misissoqqissaakkat akui misiligutiniit misiligutinut allan - ngo ra ngaatsiartarput misisoqqissaakkat nalaatsornerinnaagajuttumik misissoqqissaagassat toq qartorneqarajuttarmata. Misigut atorneqarajuttoq 3-5 kiilut miss. oqimaassuseqartarpoq tamavimmi seqummanngortinneqartartoq. Tas - sanngaa 250 grammip miss. ilanngaat illuartinneqartarpoq qajuusaasanngortinneqartartoq. Qajuusaasat taakkua 30 grammimik ilan ngaa - tinik immikkoortitsiffigeqqinneqartarput misissoqqissaagassanngorteqqillugit misiligutit ta - mar miusut takutissinnaasaattut naatsorsuus - saalluni. Kisiannili kuultimik anngajaarsuarmik ilivitsukaamik misiligutigisaq akoqassagaluarpat tamanna misisoqqissaakkap inerneranut sunniuteqartorujussuussaaq tamarmiusumullu ta - kussutissatut naatsorsuunneqarsinnaanani. Nugget ip malunnaatigalugu sunniutigisarta - gaa minnerpaartaaniitikkumallugu ingerlatse - qa tigiiffiup Qeqertarsuarmeersunik misiligutinik arlaqarnerusunik misissueqqissaaqqinnerit inger lanneqartippai taaguuserlugit screened metallics analyse-finish. Periutsimi tassani mi - siligutit annersarujussui qajuusaasanngortinne - qartarput (2000 grammit angullugit), tamatumalu kingorna qajuusaasanngortitat nakkartitsivikkut nakkartittarlugit seqummaarinnernut seqummarlunnernullu 100 meshimi (tommimut putut 100-t) immikkoorteqqinneqartarlutik. Seqummarlunnerit immikkoortinneqartut, kuultit seqummakkaanerit unerarfianniittut im - mikkoortillugit misissoqqissaaqqinneqartarput, taavalu seqummakinnernit immikkoortitanit naapertuuttutut isigineqartut misissoqqissaaq - qinneqassapputtaaq. Oqimaassusii imminnut naleqqiullugit kiisalu immikkoortitat ataasiakkaat kuultimik akoqassusiat uuttorlugu naapertuunnerusoq agguaqatigiissitsinikkut nanine - qar sinnaasarpoq, taamalu aamma agguataarnerannik pitsaanerusumik naliliineq angune - qar tarluni paasineqarnerusarlunilu misiligummi se qummarissut seqummarissuunngitsullu im - mik koortinneqarnerat. MISILIGUTIT ANGISUUT MISILIGUTIT SULIARINEQARNISSAANNUT ATUGASSAT Ingerlatseqatigiiffiup screened metallics -imik misissueqqissaartitsineranik inernerit ersersippaat misissoqqissaakkani kuulteqassuseq amerlanertigut annerusartoq, nunami aalajangersimasumi 110 %-i angullugu, nalinginnaasumik misissoqqissaakkaninngarnit. Angusat pitsaasut taakku tunngavigalugit ingerlatseqatigiiffiup 2007-imi misiligutit annertunerusut arfineqmar luk immikkoortippai (mikisuaqqat ataatsimoortut misiligutaannik taaguusigaq), agguaqatigiissillugu 160 kg-nik oqimaassusillit. Misili - gu tit taakku misiliissutinik misissuisarfimmut akuerisaasumut, Canadami SGS Lakefieldimut, nassiunneqartarput. Saffiugassaq tassani aserorterneqartarpoq piaaffippiamisullu qajuusaasanngortinneqartarluni, tamatuma kingorna kuultit seqummat anginerit immikkoortinne - qar tarput Knelson koncentratori sajuppilutsi tsi - sar torlu atorlugit. Suliarinniffimmi kuultip akoqassusia misilinneqartarpoq immikkortitanit na - linginnaassangatitaasunit syrimillu arrortinne - qa riarlutik misissoqqissaarneqartarlutik. Misi - soq qissaakkat tamakkua inerneri 2008-mi apriil imi naammassineqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Mikisuaranngortitanik qajuusaasanngortitsilluni misiligutit inerneri Qingaap kuulteqarfiata qa - noq akuitsigisunik peqarneranik paasissutissanik pingaaruteqartunik tunniussaqassapput; paasissutissarsiffigineqassaartaaq kuultip im - mik koortinneqartarnerata sukumiissusia taa - ma tullu nukissiutinik qanoq atuinartigissusia Qeqertarsuarmeersumik kuultimik piiaanissa - mik misiliguteqarnermi. Paasissutissat taakku pi ngaaruteqartunik tikkuussissapput suliap ineriartortinneqarnera qanoq ingerlateqqinneqartariaqarnersoq. SIUNISSAQ NunaMineralsip Qeqertarsuarmi misissueqqissaarnermini angusai pingaaruteqarluinnartumut killipput. Suliamik siumukartitsiuarnissap pisariaqartippaa peqassutsimik misissueqqissaarumalluni paasisaqarumallunilu akulikinnerusunik qilleriortornissaq kiisalu misissueqqis - saar luni sulluliani misiligutissanik annertuunik piiaanissaq. Tamatumunnga piumasaqaataallunilu pisariaqarpoq teknikkikkut aningaasaqarnikkullu nukittuujunissaq ingerlatseqatigiiffiup ullumikkut piginngisaa. Taamaattumik Nuna Mi - ne ralsip 2008-mi naatsorsuutigaa suliat ineriartortittuarnissaannut suleqatissarsiornissaq. Mis - si nger neqarpoq Qeqertarsuarmi kuultimik suliniut aatsitassarsiornivimmik aalajangiinissap angu nissaanut mio. kr.-t akornanni pi - sariaqartitsissasoq. THE FUTURE NunaMinerals has reached a milestone on Storø exploration wise. The continued development of the project thus requires a financial and technical strength, which is beyond the current limits of the Company. Conse - quently, NunaMinerals aims at finding a partner in 2008 who will co-finance the continued advancement of the project. Depending on the outcome of the micro-bulk processing, it may be relevant in the forthcoming years to collect even larger bulk samples from Storø in order to estimate the grade of the different gold zones. This undertaking requires the establishment of an exploration drift as well as road construction to the Nuuk Fjord 1.5 km away. The expected expenditure of bringing the Storø project into a feasibility study is between million DKK. 45

48 QUSSUK Guld og kobber Plateau området er beliggende langs med en højderyg ca. 700 meter over havet. Stejlt - stå ende og omdannede vulkanske bjergarter med kvartsgange indeholder både guld og kob ber i variable mængder. Overfladeprøver indeholder op til 35,8g/t guld og 1,3% kobber. I 2007 er der for første gang fundet synligt guld i dette område. Blue Fox området er beliggende ved kysten i bunden af Qussuk bugten, hvor en foldeombøjningszone blotter over en strækning på 250 meter. Overfladeprøver herfra indeholder op til 21,7g/t guld og 0,3% kobber. Qussuk guld-kobber projektet er beliggende ved Qussuk bugten 60 km nordøst for Nuuk. Qussuk projektet er det efterforskningsprojekt, i NunaMinerals A/S projektportefølje, som på kortest tid har udviklet sig fra græsrodsfasen til kontinuitetsfasen. Kontinuiteten af mineraliserede zoner sammenfaldende med geofysiske anomalier skal testes ved kerneboringer i EFTERFORSKNINGSMÅL Ved en kombineret geokemisk og geofysisk efterforskningsindsats er der indenfor et 20 km langt bælte af omdannede vulkanske bjerg ar - ter, registreret mindst 5 efterforskningsmål. De enkelte mål har længdeudstrækninger på mellem 0,5 km og 2 km. Adskillige af de geofysiske anomalier i dybet matcher kendte guld- og kobberførende zoner på overfladen. I den sydlige del af Qussuk er der lokaliseret efterforskningsmål i 1) Plateau området, 2) Blue Fox området samt 3) et område imellem 1 og 2. I den nordlige del af Qussuk er der lokaliseret efterforskningsmål i 4) Swan området samt 5) i et område 5 km nord herfor. I Swan området ses en zone af meter brede hydrothermalt omdannede vulkanske bjergarter beriget med granat, biotit, kvarts, tourmalin samt jern- og kobbersulfider. Lokalt ses også millimeter-store flager af gedigent kobber. Overfladeprøver fra dette område indeholder op til 6,5g/t guld samt op til 0,5% kobber over 2 meter sektioner. STORT POTENTIALE Qussuk guld-kobber bæltet har en størrelse, der giver mulighed for at området kan indeholde flere forskellige typer guld-kobber forekomster dannet i forskellige miljøer i den vulkanske lagpakke. Dette omdannede vulkanske bælte har oprindeligt været en øbue (som de japanske øer). Bæltet fortsætter mod syd til Qoornup Qeqertarsua (Bjørneø) samt mod nordvest og nordøst, hvorfor områdets fulde potentiale endnu ikke er afdækket. ELEKTROMAGNETISKE MÅLINGER NunaMinerals har i 2007 hyret det danske selskab, SkyTEM ApS, til at gennemføre magnetiske og elektromagnetiske (TEM) målinger ved Qussuk. SkyTEM-systemet er kendetegnet ved dets høje opløselighed og store indtræng - nings dybde. Opmålingen blev foretaget under flyvning i lav højde, langs parallelle linier med en linieafstand på 100 meter. I 2007 blev der fløjet 400 linje km dækkende et område på samlet 45 km 2. Foreløbige tolkninger af elektromagnetiske da - ta afslører et antal markante elektrisk-ledende zoner (konduktorer) i dybet et anomalibillede, der er karakteristisk for tilstedeværelsen af sulfid-rige mineraliseringer. Alene i det sydlige Plateau område er der indenfor en strækning på 2,2 km lokaliseret 4 markante konduktorer. Tre af disse konduktorer er sammenfaldende med guld- og kobber-førende bjergarter på overfladen. Flere konduktorer er også erkendt i det nordlige Swan område indenfor en strækning på ca. 5 km. Her ses konduktorerne at falde sammen med en markant hydrothermal omdannelseszone. Den mest markante konduktor er beliggende overfladenært under en prominent rustzone, hvorfra overfladeprøver også har et forhøjet indhold af guld og kobber. FREMTIDEN NunaMinerals forventer i 2008 at påbegynde kerneboringer i Qussuk området. Målet er at teste signifikansen af de fundne geokemiske og geofysiske anomalier. Forud for boreprogrammet har selskabet hyret SkyTEM ApS til at gennemføre detaljeret tolkning af de elektromagnetiske data ved brug af Maxwell geofysisk software. Herved søges det at forfine tolkninger om geometrien af de individuelle konduktorer. Kvaliteten af dette arbejde sikres ved at hyre de anerkendte og erfarne, australske geofysikkonsulenter, Geoforce, til at overvåge tolkningen. QUSSUK GOLD AND COPPER The Qussuk gold and copper prospect is situated around the Qussuk Bay, 60km northeast of Nuuk. The Qussuk prospect is the exploration project in NunaMinerals A/S project portfolio that has seen the most rapid advance from the grass root stage to the continuity stage. The continuity of mineralised zones correlating with geophysical anomalies is to by tested by diamond drilling in the 2008 field season. 5 EXPLORATION TARGETS By a combination of geochemical sampling and geophysical surveys at least 5 exploration targets has been identified within a 20km long belt comprising altered 46 volcanic rocks. The individual targets have strike lengths between 0.5km and 2km. Several of the geophysical anomalies at depth closely match known gold and copper bearing zones on surface. In the southern part of Qussuk exploration targets are identified in: 1) Plateau area, 2) Blue Fox area and 3), an area situated between 1 and 2. Plateau is located along a topographical ridge approximately 700m above sea level. Steeply dipping units of quartz bearing altered volcanic rocks contain gold and copper in variable amounts. Surface samples return op to 35.8g/t gold and 1.3% copper. In the 2007 field season visible gold were identified in this zone. Blue Fox comprise a fold zone that crops out for a distance of 250m along the coast at the base of Qussuk Bay. Surface samples from this area return up to 21.7g/t gold and 0.3% copper. In the northern part of Qussuk exploration targets are identified in 4) Swan area and 5) and area 5km north of Swan. The main feature of the Swan area are a 30-80m wide zone of hydrothermal altered garnet, biotite, quartz and iron-copper sulphide bearing volcanics. Locally mm sized flakes of native copper are seen. Surface samples from this area return up to 6.5g/t gold and 0.5% copper from 2m sections. LARGE POTENTIAL The Qussuk gold-copper discovery has a size that opens up for the possibility of several different types of gold-

49 QUSSUK Kuulti kanngussallu Qussuup kuulteqassusianik-kanngussaqassusianik suliaq Qussuup iluaniittoq, Nuup avannaani kangiani 60 km-inik ungasissusilimmi ippoq. Qus summi suliaq misissueqqissaarnermik su - liaa voq NunaMinerals A/S-ip suliaasa katiterne - qarnerini piffissami sivikinnerpaami misissorne - qarluni aallarteqqaarnerminiit ingerlateqqinne - qarnerminut sukkanerpaamik ineriartortinne - qarsimasoq. Issortiterfiusimasut imminnut ataqatigiissut nunap sananeqaataanit nalinginnaasumit allaassuteqassutsimikkut ataavassusiat 2008-mi misiligutissanik piiaalluni qillerinikkut ooqattaarneqassaaq. MISISSUEQQISSARNERMI ANGUNIAKKAT 5 Ujaqqat sannaasa akuisalu agguataarsimassusiannik pissusiinillu allaassutaasut 20 km-it iluanni qaqqat innermik anitsisartut ujaraasa allan ngor - simasut ataqatigiinneranni misissueqqis saar nis - sami anguniagaasut ikinnerpaamik tallimaasut nalunaarsorneqarput. Siunnerfiit ataa siak kaat takissutsimikkut uuttuutaat 0,5 km-it aam ma 2 km-it akornanniipput. Ujaqqat san naa sa akuisalu itisuumi allaassutaasut qaavani kuultip kan - ngus saallu pissusilersornerisut ip poq. Qussuup immikkoortuani kujallermi misissueqqissaarfissat inissinneqarput 1) Nuna qatsisso - qar fik, 2) Nuna Blue Fox kiisalu 3) nuna 1-ip 2- llu akornanniittoq. Nuna qatsissoqarfik quassukkamik malitta rin - nippoq immamiit 700 meterit miss. qutsissuse - qar tumi. Qaqqat innermik anitsisartut ujaraat in - namiittut allanngorsimasullu nunngarutini kvarts ilinniittut kuulteqarlutillu kanngussaqar tar - put annertussutsimikkut allanngorartunik. Mi si li - gutit nunap qaavaneersut 35,8g-imut/t kuu ti ta - qarput aamma 1,3%-inik kanngussatta qar lu tik imi siullerpaamik tamaani kuul ti isaan nar - nik takuneqarsinnaasoq nassaarineqarpoq. Nuna Blue Fox Qussuup qinnguani sinerissa - miippoq, qullutserneqarfik ersiinnartoq 250 me teriulluni. Misiligutit tamaanngaaneersut qaar sup qaavaneersut 21,7g-inik/t kuultitaqarput aamma 0,3%-inik kanngussattaqarlutik. Qussuup immikkoortuani avannarlermi misis - sueq qissaarfissat inissinne qar put 4) Nuna Swan kiisalu 5) 5 km-inik avan narpasinneru sua ni nu - na. Nunami Swan imi takuneqarsinnaapput qaq - qat innermik anitsisartut ujaraat mineralit nu - nar suup qalipaani ingerlaartut erngup kissartup sanarfisai mterinik atitussuseqartut aamaasallit, biotittillit, kvartsillit, tourmalinillit kiisalu savimerngit kanngussaallu sulfidillit. Nu - na ni immikkooqqissaartuni takussaapputaaq kan ngussaat akuitsut saattukujuut millimeterikkaartut. Qaarsup qaavani tamaani misiligutit 6,5g/t-it angullugit kuultitaqarlutillu 0,5%-it angullugit kanngussattaqarput immikkoortuni 2 meterini. ILIPPANAATILISSUAQ Qussuup kuulti-kanngussaqarfiata annertussusiata periarfissaqartippaa assigiinngisitaartunik kuulti-kanngussaqarnissaa qaqqat innermik anit sisartut qaleriiaartitaanni assigiingitsunik sun niivigineqarlutik pinngortitersimasuni. Qaq - qat innermik anitsisartoqarfiat tamanna allan - ngor simasoq nunarujussuusimagaluarpoq kiluliarutsitut iluseqarsimasoq (soorlu Japanip qe - qer tai). Ataqatigiinneq tamanna kujaammut ingerlaqqippoq Qoornup Qeqertarsuanut kiisalu avannamut-kimmut aamma avannamut ka - ngi mut, taamaattumillu nunap tamatuma ilip - pa naateqassusia suli tamakkiisumik misissorne - qan ngilaq. ELEKTROMAGNETISKIMIK UUTTORTAANERIT NunaMineralsip 2007-imi danskit ingerlatseqatigiiffiat, SkyTEM ApS, attartorpaa saviup ka ju - ngerissaanik elektromagnetiskimillu (TEM) atuil luni Qussummi uuttortaasillugu. SkyTEMimik periutsip ilisarnaatigaa arrortitsisinnaanerujussuani itisuumullu appakaassinnaanerujussuani. Uuttortaaneq pukkitsukkut timmilluni ti - tarnerit malittariissut najoqqutaralugit malittaralugillu 100 meterinik akuttussuseqartillugit ingerlanneqarpoq imi ingerlaarfik siaarlugu 400 km-inik isorartussuseqarpoq nuna pi - neqartoq katillugit 45 km 2 -iulluni. Paasissutissat elektromagnetiskiusumik atorto - qarluni pissarsiarineqartut nassuiarallarnerisa takutippaat nunanik immikkoortoqartoq iluani itisuumi nunap innaallagissamit malunaateqarluartumik aqqusaaruminassuseqartunik ta - kus sutissaq allaassutilik, sulfideqarluartunik is - sor titersimasunik peqarneranut ilisarnaataalluartunik. Nunami Qatsissumi 2,2 km-isut isorartussuseqartuinaap iluani innaallagissamit aq - qusaarneqarsinnaasut malunnaatillit sisamat su miissusersineqarput. Taakunannga innaallagissamit aqqusaarneqarsinnaasut pingasut nu - nap qaani ujaqqanik kuultitaqarlutillu, kan - ngus sat talinnut naapertuupput. Innaallagissamit aqqusaarneqarsinnaasut arla - qartut aamma 5 km-it missiliorlugit isorartussuseqartumi Swan ip avannaa tungaaniittut paa sineqarpoq. Tamaani takuneqarsinnaapput innaallagissamit aqqusaarneqarsinnaasut mineralit nunarsuup qalipaani ingerlaartut erngup kissartup sanarfisai allanngortitaasimasut malunaateqartut akuliuffigineqarsimasut. Innaalla - gis samit aqqusaarneqarsinnaasoq malunnaate - qarnerpaaq nunap qaavanut qanippoq man - nger torneqarfiup kusanartup ataani, tamaanilu nunap qaaneersunik misiligutit kuultitaqarnerullutillu kanngussattaqarnerupput. SIUNISSAQ NunaMineralsip 2008-mi ilimagaa Qussummi misissuiffimmi misiligutissanik piiaalluni qillerinerit aallartinneqassasut. Siunertaavoq ujaqqat sannaasa akuisalu agguataarsimassusiannik pis susiinillu allaassutaasut misissornissaat. Qil le - ri nissaq sioqqullugu ingerlatseqatigiiffiup Sky - TEM ApS attartorpaa elektromagnetiskimik paa sissutissat pissarsiariortukkat sukumiisumik nassuiarnissaannut qarasaasiaq Maxwell geofysisk software atorlugu. Taamatut iliornikkut nas suiaataareersut innaallagissamit aqqusaar - ne qarsinnaasut iluserpiaat sukumiinerusumik paasisaqarfiginiarneqarput. Suliap taassuma pit saassusissaa qulakkeerneqassaaq Australia - miut nunat sananeqataannik ilisimanneqqis - saar tut siunnersortit akuerisaasut misilittaga - qar luartullu, Geoforce, atorlugit nassuiaataasullu nakkutigitillugit. copper mineralisation having formed at different levels in the volcanic pile. This belt of relic island arc elements continues south to the island Qoornup Qeqertarsua (Bjørneø) and towards the northwest and northeast. The full potential of these areas are still to be established. GEOPHYSICAL SURVEY On behalf of NunaMinerals the Danish company SkyTEM ApS carried out a geophysical survey combining magnetic and electromagnetic (TEM) techniques. The SkyTEM system is characterized by high resolution and deep penetration. The survey was conducted from a helicopter flying low level along parallel lines with a spacing of 100m. In line km covering approximately 45km 2 were flown. A preliminary interpretation of the electromagnetic data reveals a number of significant high-conductive zones at depth. This anomaly pattern might indicate the presence of sulphide rich mineralisation. In the southern Plateau 4 strong conductors are identified along 2.2km of strike. 3 of these conductive targets closely match gold-copper bearing zones on surface. In the northern Swan several conductors are also recognised along 5km of strike. In this area the conductive targets coalesce with a pronounced hydrothermal alteration zone where surface samples also return elevated gold and copper values. THE FUTURE In the 2008 field season NunaMinerals expect to carry out diamond drilling in the Qussuk area with the aim of testing the significance of the identified geochemical and geophysical anomalies. Ahead of the drill programme the company has enlisted the services of SkyTEM ApS to carry out a detailed interpretation of the geophysical data using Maxwell geophysical software. By this the confidence regarding the geometry of the individual conductors are expected to build significant. The quality of the interpretations is backed up by experts from the Australian company Geoforce. 47

50 ISUA Verdens ældste guld og andre metaller fra verdens ældste vulkaner? Isua-koncessionen (179 km 2 ). Historisk prospektering i området har vist at området har potentiale for at indeholde forekomster af guld, kobber, zink, bly, sølv og kviksølv. Der er gennemført geofysiske undersøgelser fra overfladen i flere delområder. De hidtil bedste fund er Tan gent Gold Showing, en lokalitet hvorfra bjerg artsprøver indeholder op til 110 g/t guld samt Baseline Conductor, en kilometerlang strækning, hvor elektromagnetiske målinger indikerer tilstedeværelsen af skjulte ledende bjergarter. Guldet i Tangent Showing følger en veldefineret nord-syd linie sammenfaldende med båndede calc-silikatbjergarter på toppen af gamle vulkanske basalter. Guldførende bjerarts- og sedimentprøver kan følges over en strækning på ca. 3 km. Guldindholdet i historiske analyser varierer stærkt, hvilket tyder på, at guldet sidder i relativt store klumper ujævnt fordelt i strukturen, den såkaldte nugget effekt. Tynde slirer fra det samme stratigrafiske niveau som Baseline Conductor blotter ca. 300 hundrede meter syd for Baseline Conductor og inde holder op til 10,4% zink, 4% bly, 44 g/t sølv samt knap 1 g/t guld. Bjergarterne i dette område er kraftigt omdannede, hvor omdannelsesmønstret indikerer tilstedeværelsen af massive sulfider dannet i forbindelse med vulkanisme. Det geofysiske billede antyder et overfladenært boremål hvis udbredelse øges med dybden. NunaMinerals forventer i 2008 at teste Base - line Conductor med 4-6 borehuller, 100 og 200 meter pr. hul. Ligeledes forventes Tangent Showing at blive testet med 3-4 korte huller. ISUA The oldest gold and base metal occurrence in the world? The Isua license (179 km 2 ). Historical exploration in the Isua greenstone belt has demonstrated a potential for gold, copper, zinc, lead, silver and mercury deposits. Geophysical surveys have been carried out in several areas. The best discovery to date is the Tangent Gold Showing; a locality where rock samples have returned up to 110 g/t gold and the Baseline Conductor; a kilometer-long bed where electro-magnetic surveys have indicated the presence of conductive bodies in the ground. 48 The gold in the Tangent Showing target follows a welldefined north-south trending lineament, which coincides with banded calc-silicate rocks formed in the upper part of a volcanic basaltic sequence. Gold anomalous rock- and sediment samples define a mineralised tract up to 3 km long. The gold content is strongly variable; a result of a significant nugget effect where coarse gold particles are distributed unevenly in the bedrock. Thin mineralised lenses stratigraphically related to the Baseline Conductor crops out c. 300 m south of the former carrying up to 10.4 % zinc, 4 % lead, 44 g/t silver and 1 g/t gold. The rocks in this area are strongly deformed and altered and comprise massive sulphides formed in a volcanic environment. Geophysical surveys indicate the presence of a surface-near drill target, which size increases with depth. NunaMinerals expect to drill test the Base Line Conductor in 2008, including 4-6 holes with an average length of m. Likewise, a similar but somewhat reduced drill programme is planned at the Tangent Showing.

51 ISUA Silarsuarmi kuultit pisoqaanersaat saffiugassallu allat silarsuarmi qaqqat innermik anitsisartut pisoqaanersaanneersut Isuani-akuersissut (179 km 2 ). Aatsitassanik ujar - lerneq oqaluttuarisaanikkut tamaani ilisimane - qar toq naapertorlugu nuna pineqartoq kuulte - qar nissaanik, kanngusaqarnissaanik, zinkeqarnissaanik, aqerloqarnissaanik, siilveqarnissaanik kviksiilveqarnissaanillu ilippanaateqarpoq. Mi - sis suiffigineqartup ilaani nunap pissusaanik uut tortaariaatsit assigiinngitsut atorlugit ilisimatusarneq misissuinerillu ingerlanneqarsimapput. Maannamut nassaarineqartut pitsaanersaraat Tangent Gold Showing, nuna qaarso qarfik ujarai misilinneqartut 110 g/t kuultita qar tut kiisalu Baseline Conductor, nuna qaarso qarfik ki - lo meterimik isorartussuseqartoq, tamaani elektromagnetisme atorlugu uuttuinerup paasinarsisippaa ujaqqat ersinngikkaluartut peqarfiusinnaanerat. Tangent Showingimi kuultip titarneq avan - naan nit kujammukartoq erseqqivissoq malittaraa ujaqqat qaleriissitaartumik calc-silikatillit qangarujussuaq qaqqat innermik anitsisartut agiaminertaasa qaavanni. Ujaqqat kinngarngillu misiligutit kuultitallit 3 kilometerit missiliorlugit malittarineqarsinnaapput. Oqaluttuarisaa - ner mi misissueqqissaarsimanerit assigiinngisi - taar torujussuupput, taamaannerullu ilimanarsisippaa kuulti anngajaarsuakkaarluni assigiin - ngit sumik siaruaatitersimasoq nugget effektimik taaneqartartumi. Baseline Conductoritut nunap qaleriissiterneri atorlugit pisoqaassusilikkani ujaqqat saattut ta - si tatut ittut Baseline Conductorip 300 meterit missiliorlugit kujataa tungani isaannarnik ta ku - neqarsinaasut 10,4%-it angullugit zinkita qar - put, 4% angullugit aqerlortaqarlutik, 44 g/t siilvertaqarlutik kiisalu 1 g-ingajaluinarmik/t kuultitaqarlutik. Ujaqqat taamaaniittut ukior - pas suit ingerlaneranni assorujussuaq allanngortarsimapput, allanngoriartornermullu ilisarnaatit takusinnaatippaat suikkaasunik sulfideqarsimasoq qaqqat innermik anitsineranni pilersimasunik. Nunarsuup pissusaanik uuttortaa - riaat sit assigiinngitsut takutitaasa pasinarsisippaat qaarsup qaavanut qanittumut qilleriso qar - ta ria qartoq, peqassuserlu itinerusumut piartornermi anneruleriartussalluni.. NunaMineralsip naatsorsuutigaa 2008-mi Ba se - line Conductor 4-6 qillerinikkut, qillikkat 100 aamma 200 meterinik akuttussusilerlugit, misiliisoqassasoq. Naatsorsuutigineqarportaaq Tan - gent Showing misiliiffigineqassasoq 3-4 ikkattumut qillerilluni. 10,4% zinc, 4% lead; 44 g/t silver Caribou Zone Greenlandite occurrence Baseline Conductor Massive sulphide Shear Zone Mafic Volcanics Metasediments Felsic volcanics Cr-Al alteration Disseminated sulphides Massive sulphides Disseminated sulphide Schematic drawing showing the possible relation of the Baseline Conductor to zinc mineralization in the Caribou Zone 49

52 YMER Ø Wolfram, antimon og guld Ymer Ø koncessionen (1226 km 2 ). Nuna - Minerals udtog Ymer Ø koncessionen i MALMZONER Historisk efterforskning i 1980 erne førte til fundet af flere små, højlødige wolfram- og antimonmineraliseringer i området. To af disse prospekter, Margeries Dal Syd (MDS) samt Mar geries Dal Nord (MDN), er testet med sy - ste matisk indsamlede overfladeprøver samt ved i alt 2000 meter kerneboringer fordelt på 18 huller. På basis af heraf foreligger der et historisk ressourceestimat for disse prospekter: Main Lens i MDS på ca ton malm med et indhold på 3,4% wolfram svarende til 4,3% WO 3; Small Lens i MDS på ca ton malm med et indhold på 1,0% wolfram svarende til 1,3% WO 3; MDN lens på ca ton malm med et indhold på ca. 1,0% wolfram svarende til 1,3% WO 3; MDN Sydlige Forkastning på ca ton malm med et indhold på ca. 3,5% antimon, samt MDN Nordlige Forkastning på ca ton malm med indhold af 7,1% antimon. Ymer Ø. NunaMinerals har igangsat en tolkning af disse data med henblik på at lokalisere de kendte malmzoner samt lokalisere malmzoner, som hidtil ikke har været erkendt. MARKEDET FOR WOLFRAM OG ANTIMON Wolfram er et specialmetal, som handles i et specialiseret marked med få producenter. Mar - kedet for wolfram udgør ca ton pr. år. Wolfram anvendes til fremstilling af wolframcarbid, der anvendes i en lang række skærende instrumenter indenfor stål-, mine- og olieindustrien. Andre anvendelser er i stållegeringer og som glødetråd i pærer. Prisen på wolfram opgøres pr. Metric Tonne Units (MTU) af indeholdt wolframtrioxid (WO 3). 1% W svarer til 1,2699% WO 3. 1 MTU svarer til 10 kilo WO 3. I perioden fra 1950 erne frem til 2004 har prisen på wolfram varieret mellem 10 US$ og 175 US$ pr. MTU, hvor laveste og højeste gennemsnitpriser blev nået i henholdsvis 1960 og Priserne på wolfram har siden flyttet sig fra et niveau på ca. 60 US$ pr. MTU i begyndelsen af 2005 til et niveau på 250 US$ i de sidste 2 år. Wolframprisen ultimo februar 2008 udgjorde 256 US$ pr. MTU (europæisk fri marked, kilde: Metal Bulletin). Den årlige produktion af antimon er ca tons, hvoraf det meste kommer fra Kina. Antimon anvendes overvejende i legeringer med bly og til fremstilling af brandhæmmende produkter. FREMTIDEN NunaMinerals forventer i 2008 at tolke på de eksisterende hyperspektrale data med henblik på at lokalisere mineraliseringer, som til dato ikke er erkendt. I løbet af de kommende år forventer selskabet at gennemføre geofysisk opmåling og kerneboringer med henblik på at udbygge malmtonnagen og gennemføre et nyt ressourceestimat for de kendte malmzoner samt at påbegynde grundlæggende miljøstudier (baseline studies) i Selskabet påregner at udtage bulkprøver til testforædling med hen blik på at kunne gennemføre et forstudie af et mineprojekt primo Målet er at kun - ne gennemføre et lønsomhedsstudie i løbet af STORT POTENTIALE Ud over disse, kendte malmlegemer indeholder Ymer Ø flere andre prospekter, hvoraf det umid delbart mest interessante er Noa Dal prospektet, hvor en km lang forkastningsstruktur er mineraliseret med guld, antimon, arsen og wolfram. Strukturen er delvis skjult af skredkegler men blotter lokalt, hvor den er op til 45 meter bred. Bedste indhold er 0,78 gram/tons guld over en bredde på 40 meter associeret med forhøjet arsen (0,76 %), antimon (96 ppm) og wolfram (400 ppm) HYPERSPEKTRALE DATA GEUS har i 2000 indsamlet højopløselige (4 meter pixels) hyperspektrale data fra fly over YMER Ø WOLFRAM, ANTIMONY AND GOLD The Ymer Ø license (1226 km 2 ). RESOURCE DEFINITION NunaMinerals claimed the Ymer Ø license in North East Greenland in Historical exploration in the 1980 ties led to the discovery of several minor, but high-grade, lenses with wolfram and antimony mineralisation in Palaeozoic sediments on the eastern part of the island. Two of these prospects, Margeries Dal South (MDS) and Margeries Dal North (MDN), were tested systematically by surface sampling and subsequent drilling including 18 holes totalling c meters. A historic resource estimate comprising the following targets was reported: 50 Main Lens (MDS): Mineral resource of c tons at a grade of 3.4% W equal to 4.3% WO3. Small Lens (MDS) Mineral resource of c tons at a grade of 1.0% W equal to 1.3% WO3. MDN Lens: Mineral resource of c tons at a grade of c.1.0% W equal to 1.3% WO3. MDN South Fault: Mineral resource of c tons at a grade of c. 3.5 % Sb. MDN North Fault: Mineral resource of c tons at a grade of c. 7.1% Sb. UP-SIDE POTENTIAL Beside these known ore resources Ymer Ø contains several other targets, of which the most promising is the Noa Dal prospect. Here, a km long fault structure is mineralised by gold, antimony, arsenic and wolfram. The fault is mostly scree covered, but is up to 45 meters wide in local outcrops. The best intersection includes 0.78 g/t gold over 40 meters with subordinate arsenic (0.76 %), antimony (96 ppm) and wolfram (400 ppm).

53 YMER Ø Wolfram, antimon og kuultilu Ymer Ø-mik akuersissut (1226 km 2 ). Nuna Mi - ne ralsip Ymer Ø-mik akuersissut 2007-imi qi - nerpaa. SAFFIUGASSAQARFIIT Oqaluutuarisaanikkut 1980-ikkunni misissueqqissaarnerit wolframeqarfinnik antimoneqarfinnillu akuitsorujussuullutik issortitersimasunik mikisualunnik arlaqartunik tamaani nassaarput. Taakkunannga suliassatut misissukkat marluk, Margeries Dal Syd (MDS) kiisalu Margeries Dal Nord (MDS), qaarsup qaaniit aaqqissuulluagaasunik misiligutinik katersisoqarpoq kiisalu misiligutissanik putunik 18-inik qillerisoqarluni 2000 meterinik takissuseqartunik. Taakku tun - ngavigalugit pissuussutit missingersukkat suliassat oqaluttuarisaanermi pissarsiarineqarsi - map put: Main Lens MDS-imi ton miss. saffiugassaq 3,4%-imik wolframilik 4,3% WO 3 - mut naapertuuttoq: Small Lens MDS-imi ton miss. saffiugassaq 1,0% wolframilik 1,3% WO 3 -mut naapertuuttoq; MDN lens ton miss. saffiugassaq 1,0% miss. wolframilik 1,3% WO 3 -mut naapertuutoq; MDN Nikinneq Kujalleq ton miss. saffiugassaq 3,5% miss. antimonilik, kiisalu MDN Nikinneq Avannarleq ton miss. saffiugassaq 7,1% antimonilik. PERIARFISSAQARLUARTOQ Ilisimaneqartut taakkua saffiugassat ilisimane - qar tut saniatigut Ymer suliassanik pilersaarusiugassanik allanik peqarpoq, imaaliinnarlugu so qutiginartoq tassaalluni Noa Dalimi suliassatut pilersaarut, tamaani km-isut takitigisoq nikinnertut iluseqatoq kuulteqarluni, anti - mo ne qarluni, arseneqarluni aamma wolframe - qar luni. Iluseq pineqartoq sisunernit ilaa ersik - kun naar sinneqarsimavoq aalajangersimasumili ta kussaalluni 45 meterit angullugit atitussuse - qar luni. Akugissaarnerpaaq 0,78 gram/tons kuul tiuvoq 40 meteritut atitussusilimmi arsenimik akugissumik akusaalluni (0,76 %), anti mo - ne qar luni (96 ppm) aamma wolframeqarluni (400 ppm) PAASISSUTISSATSIALAPPASSUIT GEUS 2000-imi aatsinneqarsinnaalluartunik (4 meter pixels) timmisartumiit Ymer Ø-mit paa - sis sutissatsialappassuarnik katersaqarsimavoq. NunaMineralsip paasissutissat tamakkua paasiniarlugit aallartitsivoq saffiugassaqarfiit ilisimaneqareersut kiisalu saffiugassaqarfiit ilisimaneqariinngitsut sumiiffissiniarlugit. WOLFRAMIMIK ANTIMONIMILLU TUNINIAANEQ Wolfram saffiugassaavoq immikkut ittoq im - mik kut specialiserersimasunit tuniniarneqartartoq, tunisassiortukillunilu. Wolframip tuniniagaasartup ukiumut ton missiliorpaa. Wol fram atorneqartarpoq wolframcarbidiliornermut, sakkunut killuutinut assigiinngitsorpassuarnut atorneqartarluni sisannik, piiaaffinni uuliasiornermilu. Allanut atorneqaartarfii tas - saap put sisannut akuutigineqarnera kiisalu pæ - ri ni aamalisatut. Wolframip akia naatsorsorneqartarpoq Metric Tonne Units (MTU)-imut wolframtrioxid (WO 3)-imik imaqartoq. 1% W 1,2699% WO 3 - mut 1 MTU 10 kilo WO 3 -mut naleqquppoq imiit 2004-mut wolframip akia 10 US$-ip aamma 175 US$-ip MTU-mut allanngorarsimavoq, agguaqatigiissillugu akiata appasinner - paaf fii qaafasinnerpaafiilu anguneqartarsimallutik tulleriinneri malillugit 1960-imi aamma Wolframip akii tamatuma kingornatigut nikerarsimapput 60 US$ miss. MTU-mut, 2005-ip aallartinneranii 250 US$ tikillugu ukiuni kingullerni marlunni. Wolframip akia fe bru - aarimi 2008-p naajartornerani 256 US$-iuvoq MTU-mut (europami niuerneq tamanoortoq paasissutissiivoq: Metal Bulletin). Antimonip ukiumut nioqqutissiarineqartartup tonsit miss., annersaat Kinameersuup - put. Antimon annerusumik aqerlumut akuutigineqartarpoq aamma ikuallannaveersaatitut nioqqutissianut. SIUNISSAQ NunaMineralsip 2008-mi naatsorsuutigaa paa - sissutissat periarfissaqarluartut piusut paasi - niaq qissaarniarlugit issortiternerit sumiiffissiniarumallugit ullumikkumut ilisimaneqanngitsut. Ukiuni aggersuni ingerlatseqatigiiffiup ilimagaa nunap sananeqaataanik uuttortaaniarluni misiligutinillu qilleriniarluni saffiugassamik pissarsisinnaassuseq annertusarumallugu aam ma nu - taamik pisuussutit pillugit uuttortaajumalluni saffiugassaqarfiit ilisimaneqartut atorlugit, kiisalu avatangiisinik tunngaviusutigut paasisassarsiorumalluni (baseline studies) 2009-mi. Inger latseqatigiiffiup ilimagaa misiligutissanik ataatsimoortunik piiaanissani 2010-p aallartinnerani aatsitassarsiorfiusinnaasumik paasiniaanerit aallarnersarniarlugit. Angu niarne qar poq 2011-mi imminut akilersinnaassusermik paasiniaanerit ingerlanneqassasut. J. Lautrup - GEUS. HYPER SPECTRAL DATA In 2000, GEUS collected a set of high-resolution (4 meter pixels) airborne hyper spectral data from the eastern part of Ymer Ø. NunaMinerals expect to purchase and interpret this data set in order to look for hitherto unrecognised ore beds. THE WOLFRAM AND ANTIMONY MARKET Wolfram is a metallic element, which is traded in specialised markets comprising few producers. The annual production of wolfram totals c tons a year. The metal is used in the production of wolfram carbide, which is used in a range of cutting instruments in the steel-, mine- and oil industry. Wolfram is also utilized as a component in steel alloys and as filaments in light bulbs. The price of wolfram is measured per. Metric Tonne Units (MTU) of WO3. 1 % W equals % WO3. One MTU equals 10 kg WO3. From the 50 ties up to 2004, the price of wolfram levelled between 10 US$ and 175 US$ per. MTU with the lowest and highest average achieved in 1960 and 1977, respectively. The price of wolfram has since 2004 strongly increased from c. 60 US$ per. MTU in early 2005 to an average level of 250 US$ in 2006 and The price of wolfram per. ultimo February 2008 was 256 US$ per. MTU (European free market, source: Metal Bulletin). The annual production of antimony is c tons, of which the majority is produced in China. Antimony is mainly utilized in lead alloys and as a component of fireresistant materials. THE FUTURE In 2008, NunaMinerals expects to interpret the existing hyper spectral data set, in order to look for hitherto unrecognised mineralisation. During the forthcoming years, the Company plans to conduct geophysical surveys and additional diamond drilling to increase the ore resource estimate of the known prospects, as well as initiate general environmental studies (baseline studies) in The Company also intends to collect bulk samples for processing and metallurgical studies in order to present a pre-feasibility study primo The intention is to complete a feasibility study during

54 MANIITSOQ ØST Indlandsområde med potentiale for nikkelforekomster Maniitsoq Øst (697 km 2 ). Koncessionsområdet har potentiale for først og fremmest nikkel men også for guld og diamanter. Historisk efterforskning har påvist tilstedeværelsen af flere små men højlødige nikkelførende strukturer som også indeholder kobber og platinmetaller. Den historiske efterforskning bl.a. fra det kendte nikkelselskab, Falcon brid - ge, har fokuseret på de større formationer af norit som kendes i et bælte nordøst for bygden Atammik. NunaMinerals efterforskning kæder nikkelpotentialet i området sammen med tilstedeværelsen af regionale, ofte meter brede, bo - ni nitiske noritgange der er kendt i området. Disse noritgange har været transportveje for primitive magmatiske smelter fra stor dybde. Denne type smelter fører ofte nikkel, kobber og platinmetaller med sig. Når smelten under sin vej op i skorpen beriges med svovl dannes sulfiddråber i smelten. Nikkel, kobber og platinmetallerne har atomare egenskaber, som gør at de gerne går sammen med svovl, hvorfor disse har en tendens til at koncentreres sammen som metalsulfider. Disse metalsulfider er tungere end den smelte, som de opholder sig i, hvorfor de søger mod bunden af smelten. Forekomster af nikkel findes derfor ofte i nær tilknytning til magmatiske smelter, og ger - ne i nærheden af kontakten eller bunden af de magmatiske systemer. NunaMinerals har på baggrund af eksisterende geofysiske informationer og historiske beskrivelser af de nikkelrige mineraliseringer i området lokaliseret de mest nikkel-prospektive om - råder. Selskabet har ansøgt myndighederne om en udvidelse af Maniitsoq Øst koncessionen, så de mest attraktive landområder fremover er indenfor koncessionen. Small, but high-grade structures carrying nickel and subordinate copper and PGE mineralisation are common within the Maniitsoq region in West Greenland. Historical exploration has primarily been focused on the so called norite belt, where, among others, the renowned nickel company Falconbridge drilled and samples several bodies east of the small settlement Atam - mik. MANIITSOQ EAST Inland area with a nickel potential Maniitsoq East (697 km 2 ). The area is primarily prospective for nickel with a less significant gold and diamond potential. 52 Recent prospecting by NunaMinerals links the nickel potential of the region to the presence of regional, often m wide, boninitic norite dykes, which have acted as fluid conduits for primitive magmatic melts from deep-seated magmas. Such types of magmas often carry sulphide droplets of nickel; copper and platinum metals as these are combined with sulphur derived from either the magma itself or from wall-rock reactions with sediments as the melt rise upwards. Sulphides are generally denser than the melt in which they are transported

55 MANIITSUP KANGIA Nunap timaa nikkeleqarnissaanik ilippanartoq Maniitsip Kangia (697 km 2 ). Akuersissuteqarfik pingaarnerpaamik nikkeleqarnissaanik ilippanaateqarpoq, kisianni aamma kuulteqarnissaanik aligoqqeqarnissaanillu. Oqaluttuarisaanermi misissueqqissaarnerit er - ser sippaat akugissaartorujussuarnik nikkeleqartunit katitigaaffeqartoq, aammali kanngussammik akoqarfeqartoq platinillu saffiugassaanik peqarluni. Oqaluttuarisaanermi missiueqqis - saar nerit, ilaatigut nikkelisioqatigiiffiup ilisimaneqartup, Falconbridge, immikkut sammisimavai norittit qaleriissiternerujussui Atammiup avannaani kangiani ataatsimoorfeqarlutik ilisimaneqartut. NunaMineralsip misissueqqissaarnermini nikkeleqarnissaanik ilippanaateqartumut ilannguppai tamaani nunap ilaani, arlaqartutigut meteritut atitussuseqartut, nunngarutit norittit boninitiskiusut tamaani ilisimaneqartut. Norittit nunngarutit tamakku ujaqqat nunarsuup qalipaata iterngani aassimasunit pinngorsimasunut itsarsuaq aqqutivissuusimapput. Ujaqqat taamaattut nikkelimik, kanngussammik platinillu saffiugassartaannik nassataqarajuttarput. Aan - nerit nunarsuup qalipaanut qummukarnerminni ikuallassaammit, svovl, akuneqaraangata aan nerni sulfidit kuseriarneri pinngortarput. Nik kel ip, kanngussaap platinillu saffiugassartaat minnerpaakkut sananeqaatimikkut, atomimikkut, svovlimut kattukkumassuseqarnermik pissuseqartarput, taamaattumillu saviminissat sul fid iisut ataatsimuulerlutik eqiterullutik akuleruteqqajaalersarlutik. Metalsulfidit tamakku aannernit uninngavigisaminnit oqimaannerusarput, taamaattumillu aannermi kivioralersarlutik. Taamaattumik nikkeleqarfiit ujaqqat nu - narsuup qalipaata iterngani aassimasunit pin - ngor simasuni nassaassaagajuttarput, akuleruffinniikkajuttarlutik imaluunniit innermik anitsisartut pilersitaasa naqqanniittarlutik. NunaMineralsip nunap sananeqaataanik paa - sis sutissat pigineqartut oqaluttuarisaanermilu nikkelinit issorsimaffiusinnaasut aallavigalugit nikkeleqarnissamik ilippanarnerpaat iliuuseqarfigineqarsinnaasullu sumiiffissivai. Ingerlat se qa - tigiiffiup pisortat qinnuteqarfigai Maniitsup Ka - ngia nik akuersissut allineqaqqullugu, siunissami nunat ilippanaateqarnerpaajullutillu piukkunnarnerpaat akuersissutiniitinniarlugit. and thus settle at the bottom of the magma as it solidifies higher up in the crust. For this reason, nickel deposits are commonly located at certain stratigraphic levels in magmatic intrusive rocks. Based on existing geophysical data and historic exploration from the Maniitsoq region, NunaMinerals has recognized a number of nickel prospective targets, which is believed to hold potential for economic deposits. The Company has thus applied for an extension of the existing concession in order to include these targets in the license portfolio. 53

56 GIESECKE OG AMMASSALIK Jagten på Raglan type nikkelforekomster Giesecke-koncessionen (337 km 2 ) samt Am - mas salik & Kitak koncessionerne (149 km km 2 ). I Canada findes to vigtige miner i Trans-Hud - son og Torngat foldebæltet, nemlig Thomson nikkel minen og Raglan nikkel minen. Raglan mi nen ligger udenfor alfarvej ca km nord for Rouyn-Noranda i Ontario. Ved etablering af minen har det været nødvendigt at etab lere in fra struktur i form af en lufthavn, en ca. 100 km transportvej til kysten samt fa cili te - ter til kon centratproduktion og udskibning af koncentrater. Koncentrater udskibes med isbrydende fragtskibe. Raglan minen blev etableret i 1997 efter anlægsinvesteringer på ca. 600 mio. CAD (3 mia. kr) og producerer i dag mere end 1 mio. ton nikkelmalm pr. år med indhold af 2,7% nikkel. Minen beskæftiger 750 personer. Det nikkelførende geologiske bælte i Canada fortsætter tværs over Davis Strædet i Nas sut - tooq området, i det såkaldte Nagssugtoqi di - ske bælte, krydser under isen til østkysten, hvor den fortsætter i Ammassalik området i det såkaldte Ammassalik mobile bælte. Det er NunaMinerals mål i løbet at de kommende år at søge finde forekomster af nikkel og kobber i disse områder. Efterforskningen til dato i Ammassalik området har ført til fundet af flere nikkel-førende strukturer både på sydsiden af Ammassalik ø og på sydkysten af Johan Petersen Fjord, altså indenfor en samlet strækning på flere titalskilometer. Det hidtil største fund er en meter lang og 1-8 meter bred nikkel- og kobberførende sulfidlinse. To minibulkprøver udtaget i 2007 viser et gennemsnitligt indhold på ca. 1,45 nikkel samt 0,5% kobber. Opgjort i 100% sulfid (hvilket tilnærmelsesvist svarer til lødigheden af malmkoncentrat) svarer nikkel- og kobberindholdet til henholdsvis 4,7% og 1,6%. Efterforskningen til dato i Giesecke området har påvist tilstedeværelsen af en markant nikkelanomali i en bæksedimentprøve (1,4% nikkel). Vandløbet dræner en dal, som er dækket af 5-10 meter moræne. I området blotter en massiv magnetkismineralisering, hvilket indikerer nærhed til nikkel, ligesom ultramafiske linser optræder i området. 9 km øst for denne lokalitet optræder flere horisonter og linser med både dissemineret og massiv magnetkis, hvilket tilsvarende indikerer nærhed til nikkel. NunaMinerals har i 2007 gennemført helikopterbårne elektromagnetiske målinger (TEM) over Giesecke nikkel prospektet. En foreløbig tolkning af de elektromagnetiske data afslører et antal interessante konduktorer (elektrisk le - dende materiale i undergrunden, som kan re - præsentere malmlegemer) indenfor en stræk - ning på 12 km. Flere af disse anomalier matcher kendte, sulfidrige linser. Den længste konduktor kan følges over 1,8 km. Andre be mær - kelsesværdige, isolerede anomalier er associeret med ultramafiske linser. En af disse isolerede konduktorer findes mindre end 500 meter fra sedimentprøven med 1,4% nikkel og kan derfor repræsentere et malmlegeme. NunaMinerals fortsatte efterforskning i områderne ved Nassuttooq (Giescke projektet) og ved Ammassalik (Ammassalik projektet) i løbet af de kommende år vil indebære fortsat prospektering, geofysisk opmåling og kerneboringer. GIESECKE OG AMMASSALIK The hunt for Raglan-type nickel deposits The Lake Giesecke (337 km 2 ), Ammassalik (149 km 2 ) and Kitak licenses (48 km 2 ). The Trans-Hudson and Torngat orogens hosts two of Canadas most important nickel mines; the Thompson and Raglan deposits. Raglan is located in remote terrain app km north of Royun-Noranda in Ontario. In order to bring the deposit into production, it was necessary to establish 54 new infrastructure including airport, c. 100 km road constructions to the coast as well as process facilities on-site to crush and concentrate the ore. The ore concentrate is shipped by ice-breakers. Raglan went into production in 1997 after investments of more than 600 mill CA$ and employs 750 persons. Annual production is c. 1 mill tons of ore at a grade of 2.7 % Ni. The nickel province in eastern Canada only forms one part of a vast geological belt, which continues to the west across the Davis Strait into the Nagssugtoqidian orogen of West Greenland, the Ammassalik Mobile Belt of East Greenland and terminates in Scandinavia and Russia. Nickel deposits are known from many locations in both Canada and Europe, whereas Greenland still has its first nickel mine to come. NunaMinerals thus recognizes the potential for finding economic deposits of nickel and copper in Greenland as very positive. Historic exploration in the Ammassalik region has led to the discovery of several nickel-copper carrying structures on the south side of Ammassalik Island over a distance of 8-9 km and on the south coast of Johan Petersen Fjord c. 40 km to the north west. The Original Discovery Showing on Ammassalik Island is a m long lens, which varies in width from 1 to 8 m. Systematic surface sampling yields an average of 0.77 % Ni, 0.34 % Cu, 509 ppm Co and 519 ppb combined Au-PGE.

57 GIESECKE AAMMA AMMASSALIK Nikkeleqarfinnik Raglanitut ittunik ujaasineq Giesecke-akuersissut (337 km 2 ) kiisalu Ammas - salik & Kitak akuersissutit (149 km km 2 ). Canadami pingaaruteqartunik marlunnik piiaffeqarpoq: Trans-Hudsonimi aamma Torngat qul lortiterfimmi, tassa Thomson nikkelimik piiaaffik aamma Raglan nikkelimik piiaaffik. Raglan piiaaffik tamanit aqqutaasut ungataanniippoq Ontariomiittup Rouyn-Norandap 1500 kilometerit miss. avannaani. Piaaffiup pilersinneqarneranut atatitaasumik pisariaqavissimavoq ataqatigiinnermut atortulersuusiornissaq timmisartunut mittarfiliornikkut, 100 km miss. sinerissa mut aqqusinniorneq assartuinermi atugassaq kiisalu akuitsunngortitsinermut atortorissaarusiorneq aamma akuitsunngortitanik usilersuisarfiliorneq. Akuitsunngortitat umiar su a - rnik si kunut aserorterutinit assartorneqartar - put. Rag lan piiaaffik 1997-imi pilersinneqarpoq sanaartornermut 600 mio. CAD (3 mia. kr) miss. ani ngaasartuutigalugit, ullumikkullu ukiumut nikkelip saffiugassaa 1 mio. toninik annerusoq nioqqutissiarisarlugu 2,7% nikkelimik akulik. Piaaffimmi sulisut 750-iupput. Nunap sananeqaataani nikkelimik akulik ataqatigiissoq Canadameersoq Davis Stræde ikaarlugu Nassuttuup eqqaanut ingerlaqqippoq, ta - maani Nagssugtuup ataqatigissuanik taaguuteqarluni, sermersuullu ataatigut Tunumut ingerlaqqillunissaaq, tamaani Ammassallup eq - qaatigut nangilluni Ammassalik mobile p ataqatigiissuanik taaguuteqarluni nangilluni. NunaMineralsip siunertaraa ukiut aggersut inger laneranni nunami taaneqartumi nikkeleqassusianik kanngussaqassusianillu ujarlerniarluni. Ammassallip eqqaani maannamut misissueqqissaarnerit nikkeleqarfinnik arlaqartunik nassaartornermik kinguneqarputoq, Ammassallip qeqertaata kujataani aammali Johan Petersenip Kangerluata kujammut sineriaani kilometerit qulikkaat isorartussuseqartumi. Maannamut nassaarineqartut an nersaraat meterinik takissuseqarluni 1-8 meterinik atitussusilik nikkeleqarlunilu kanngusa qarfik sulfidqaqquaasaq imi misiligutit mikisut ataatsi moor tut peerneqartut ersersip paat agguaqatigiissillugu 1,45 miss. nikkeleqartoq kiisalu 0,5%-imik kan ngussaqarluni. 100%-imik sulfidimut naatsorsorlugu (saffiugassamut akuitsunngorsakkamut qanillattorlugu naapertuuttun - ngor sak kamut assingusoq) nik - kel ip kan ngussaallu imaat ako - qas susial luun niit 4,7%-imut aam - ma 1,6%-imut naapertuupput. Maannamut Gieseckeqarfimmi misissueqqis saar nerit takutippaat kuuaqqani kinnganernik misiligutini nikkelinik malunnaatilimmik allaassuteqassuseqartoqartoq (1,4% nikkel). Kuup qooroq paqqeriartortittarpaa 5-10 meterinik sioqqanik marrarmillu ujaralinnik sermip nassataralugit unerartitaanik nunannguussimasumik issussusilinnik. Taman - na suikkaasumik magnetkisimik issortitertoqarsimavoq eqqaani nikkeleqarneranut ersiutaasumik, soorluttaaq ujaqqanik taartorujussuarnik qooqqaasatut ilusilinnik nusussimasutut ittunik tamaani peqartoq. Nunap tamassuma 9 kminik kangisinnerusuani ammaloqisaajussat qaq - quaasallu qaarsup uja raani seqummatut mikisuaqqatut siaruarsimallutik aamma suikkaallutik magnetkis, taamaanneratalu pasinartoqarti - ler paa eqqaani nik keleqartoq. NunaMineralsi 2007-imi uuttuutit elektromagnetiskiusut helikopterimik nassataritillugit uuttortaavoq (TEM) Giesecke nikkeleqarfimmik su - liassap ilusissaa akissaalu ilanngullugit pilersaarusiorpoq. Paasissutissat elektromagnetiskimik katersukkat misissorallarneranni takuneqarsinnaalerput konduktorit (nunap iluani innaallagissamik aqqusaarneqarsinnaasoqartoq saffiugassaasinnaasunik) soqutiginartut arlaqartut kilometerinik aqqaneq-marlunni isorartussuse - qartumiittut. Taakkua arlaqartut pissusissamissuunngitsunik ersersitsisut paasinarsisippaat sulfideqarluartunik qaqquaasaqartoqartoq. In - naallagissamit aqqusaarneqarsinnaasut tannersaat malittarineqarsinnaasoq 1,8 kilometeriuvoq. Arajutsisassanngitsut allat immikkorluinnaq pissusissamisuunngitsut qaqquaasanik ul - tramafiskiusunik akusimapput. Taakkua ilaat im mikkorluinnaq konduktorit kinnganernik mi - siliiffimmiit 500 meterinit qaninnerupput 1,4%-imik nikkeleqarlutik, taamaattumillu saffiugassaqarneranut ersiutaasinnaalluni. NunaMineralsip Nassuttuup Ammasallillu eq - qaan ni (Ammassalimmi suliaq) misissueqqis - saar nerminik (Giescke suliniut) nangitsinerata kingunerissavaa aatsitassanik ujarlernerup na - nginneqarnera, ujaqqat pissusiinik uuttortaaneq misiligutissanillu katersilluni qillerinerit. Two mini-bulk samples from 2007 returned 1.45 % Ni and 0.5 % Cu on average with a tenor (converted to 100% sulphide) of 4.7 % Ni and 1.6 % Cu. On the west coast, a pronounced nickel anomalous stream sediment sample (1.4 % Ni) was obtained east of Lake Giesecke in the Nordre Strømfjord area. The representing drainage area is covered by 5-10 m thick moraine. A proximate outcrop of massive pyrrhotite found in a deeply eroded gully has merely returned low nickel values. It is most likely that the high metal content is nevertheless related to the observed sulphide mineralisation or a nearby outcropping ultramafic pod. The locality is positioned 9 km west along strike from multiple occurrences of disseminated to massive pyrrhotite beds and lenses. A high sensitive, deep penetrating helicopter-borne geophysical time-domain transient electromagnetic (TDEM) survey was completed by SkyTEM ApS in November The low-level geophysical survey was totaling 400 line-km, with grid lines at 100 m spacing. Preliminary evaluation of the corrected electromagnetic data has identified a number of distinct targets. Highconductive anomalies are indicated by the survey, within a strike length of km along the supracrustal sequence. Some anomalies clearly coincide with recognised outcropping sulphide-rich lenses. The most noteworthy isolated anomalies appear yet at shallow depth, associated with ultramafic pods. One of these occurs less than 500 m from the sample location of the prominent nickel-anomaly found in stream sediment. For support of an upcoming drill program, targeted 3Dmodelling of the electromagnetic geophysical data is currently being implemented at SkyTEM using Maxwell Geophysical Software. Using this methodology; the shape and dimension of each individual high-conductive lens will be outlined. 55

58 magnetiske data tyder på, at de magnetitrige lag kan have en tykkelse på meter. Den magnetiske anomali er øst-vest-gående, regional og med en magnetisk top på nt. Anomalien ses at udgøre del af en sammenhængende anomali som kan følges mindst 7-8 km, hvor flankerne mod øst og vest dog kun giver magnetiske anomalier på mellem nt og nt. Mod øst afgrænses ano malien af et forkastningssystem, hvoraf nogle har en forsætning på omkring 1,5 km. Kilden til den magnetiske anomali kan kun være magnetit. GEUS målinger på prøver af gnejs, granit og magnetitmalm fra området viser, at der er god magnetisk kontrast og at yderligere geofysiske studier vil kunne give værdifuld information om det magnetiske lege mes egenskaber, form og udstrækning i dybet. VAGAR Placer guld Vagar-koncessionen (229 km 2 ). Historisk efterforskning i området viser, at løsmasser på Nia - qornaarsuk-halvøen er stærkt beriget i guld (op til 42 g/t i sedimentprøver) og wolfram (op til 0,5% i sedimentprøver). Niaqornaarsuk-halvøen er en alpin halvø med fjeldtoppe der rager op til 1600 meter i vejret. Halvøen er gennemsat af to markante dalstrøg, hvorigennem vandløb og bifloder transporter nedbrudt fjeld (sedimenter) til deltaområder ved Uunartoq fjorden. Det største og mest prospektive delta i området har en arealudstrækning på ca. 2 km 2. Tykkelsen af sedimentlaget er ikke kendt. INGLEFIELD LAND Magmatisk jernmalm Ingelfield-koncessionen (247 km 2 ). Myndighedernes aeromagnetiske og elektromagnetiske kortlægning i området fra 1994 viser tilstedeværelsen af en regional magnetisk anomali som er flere kilometer lang. De magnetitførende bjergarter kan have en udstrækning på omkring 100 km. Modellering af de På overfladen, som er overdækket (ukendt dyb de) findes magnetit-fragmenter som indeholder inklusioner af olivin. Den magnetiske kilde er derfor sandsynligvis magmatisk. Fe 2O 3- indholdet er på mellem 58% og 78% i 4 løsblokke. NunaMinerals planlægger i foråret 2008 at gen nemføre en detaljeret magnetisk opmåling af den magnetiske anomali med henblik på at teste om anomalien kan være økonomisk inte - res sant. Opmålingen vil ske med helikopterbåren magnetisk bird, som flyves lavt hen over undersøgelsesområdet. NunaMinerals påregner i løbet af de kommende år at teste potentialet for placer guld og wolfram i Vagar-koncessionen. VAGAR PLACER GOLD The Vagar license (229 km 2 ). Historic exploration in South Greenland has demonstrated that sediment- and scree material on the Niaqornaarsuk peninsula is strongly enriched in gold (up to 42 g/t Au in sediment samples) and wolfram (up to 0.5 % in sediment samples). The Niaqornaarsuk peninsula is characterised by steep alpine terrain, with many peaks rising up to 1600 meter, and a network of transecting fjords connecting with the inland ice to the north. The peninsula is traversed by two major valley systems, through which several glacial streams transport eroded material from the surrounding mountains to delta-mouths at the Uunartoq Fjord. 56 Heavy gold and wolfram particles are trapped in the delta sediments as the stream current decreases, thereby forming potential placer deposits. The largest and hitherto most prospective delta in the area covers c. 2 km 2 with an unknown thickness. During the forthcoming years, NunaMinerals expects to test the potential for placer gold and wolfram within the Vagar license.

59 VAGAR Kuulti sioqqani qingartaqqiussimasuni Vagar-akuersissut (229 km 2 ). Oqaluttuarisaanermik misissueqqissaarnerup ersersippaa Niaqornaarsuup qeqertaasaani se - qum maqartoq kuultimik akulerujussuarmik (42 g/t kinnganernik katagarnikunik aserorternikunillu misiligutini) aamma wolfram (0,5% kin - nga nernik katagarnikunik aserorternikunillu mi siligutini). Niaqornaarsuup qeqertaasaa qeqertaasaavoq inngigissunik qaqqartooq, 1600 meterit angullugit pavanersuaq inngii kaavequtsiuttarsimallutik. Qeqertaasaq malunaatilinnik marlunnik qooroqarpoq; tamaanaqquuppoq kuussuaq avaleqquminit kuuffigineqartoq, tamaanngalu kinnganerit katagarnikut aserorternikullu kuugussaasarput kuullu akuani nunannguutsitsisarlutik Uunartup Kangerluanut. Tamaani kuup akua ilippanarnerpaaq 2 km 2 -inik atitussuse - qar poq. Kinngarngit qanoq issutigalutilluunnit portutiginersut ilisimaneqanngilaq. NunaMineralsip naatsorsuutigaa ukiuni aggersuni sioqqani qingartaqqiussimasuni kuulteqassutsip wolframeqassutsillu Vagar-akuersissummi misiligaaffigissallugu. 100 kilometerit missiliorlugit isorartussuseqarsinnaapput. Saviup kajungerisaqassusianik na - lunaarsuutit ilusilersorneqarnerisa ersersippaat, qaleriissiternerit saviup kajungerisaqarluartut meterinik issussuseqarsinnaasut. ka jungerisaqassusia allaassuteqarnerminut er - siuteqartoq, ujaqqallu pissusiisa paasiniarneri saviup kajungerisaqassuseqarnerinut, ilusiinut itisoorsuarmullu siaruarsimassusiannut pingaaruteqartunik paasissutissiisinnaasut. AVANNAAR- SUANGA Saviminissaq ujaqqanit aassimasunit nunarsuup qalipaata iterngani pinngorsimasoq Ingelfield-akuersissut (247 km 2 ). Pisortat imi nunami tamaani timmisartumiit saviup ka - jungerisaqassuseq iluaqutsiullugu nuna assiliortippaat paasillugulu nunap ilaa kilometerinik arlaqartunik isorartussuseqartoq saviup kaju - ngerisaqassutsimigut nalinginnaanngissuteqartoq. Qaqqat ujaraat saviup kajungerisaqartut Saviup kajungerisaqassutsimigut nalingin naan - ngissuteqartoq kangianiit-kimmut sammiveqarpoq, nunap ilaanut tunngasuulluni saviullu ka - jungerisaqarnersaa nt-ulluni. Allaassu - te qartup ataqatigiilluni nalinginnaanngitsoqarfia malittarineqarsinnaavoq minnerpaamik 7-8 km, sanerai quassugartaaluunniit kangimut kim mullu saviup kajungerisaqassutsimikkut al - laassutaat nt-p aamma nt-p akornanniipput. Allaassut kangimut nunap qalipaata nikinneranut killeqarpoq, ilamerngisali sammivii 1,5 km-it missiliorlugit sammivii allan - ngor simallutik. Allaanerussuteqarluni saviup kajungerisaqassusianut pissutaasinnaasutuaavoq magnetit. GEUS-ip gnejsimik, granittimik aamma magnetittip saffiugassartaanik uuttortaanermini nunami tamaani misiligutaasa takutippaat saviup Qaavani qallersimasumi (itissusia ilisimaneqan - ngitsumik) magnetittimerngit nassaassaasut oli vinineqartiterput. Taamaattumik saviup ka ju - ngerisaqarnermik pilersitsisoq aallaavilluunniit qu larnanngitsumik nunarsuup qalipaata iter - nga ni ujaqqanit aassimasunit pinngorfeqarsimassaaq. Fe 2O 3-mik imaa ujaqqani maaniinnarmiittuni sisamani 58%-ip aamma 78%-ip akornanniipput p upernarnerani NunaMineralsip pilersaarutigaa immikkooruteqartumik saviup kaju - nge risaqassuseq sukumiisumik uuttortarniarlugu misilikkumallugu tamanna immikkoorute - qartoq aningaasarsiornikkut soqutiginaateqarsinnaanersoq. Uuttortaanermi timmiaasaq sa - viup kajungerisalik helikopterimit nassataritittagaq misissukkami atsissukkoorluni timmissuttaagaq atorneqassaaq. INGLEFIELD LAND MAGMATIC IRON ORE The Inglefield license (247 km 2 ). Aeromagnetic and electromagnetic mapping of northwest Greenland from 1994 by the Survey of Denmark and Greenland (GEUS), shows the presence of a regional magnetic anomaly several kilometers long in the Inglefield Land district. However, modeling of the data set indicates that the magnetite-bearing rocks may have a strike length of up to 100 km being up to 300 m wide. The magnetic anomaly defines an east-west trending unit with a magnetic high of nt. The anomaly can be traced for minimum 7-8 km with lower magnetic grades near the flanks of 1500 nt and 4000 nt, respectively. Towards the east, the anomaly is constrained by a large fault system with displacements up to 1.5 km. The magnetic anomaly is clearly caused by a magnetite occurrence as GEUS studies show a marked difference in the magnetic properties between country gneisses, granites and magnetite ore. Further geophysical studies would provide valuable information about the geometry and size of the magnetite body. On surface, which is mostly scree covered, several magnetite fragments (Fe2O3 between 58% and 78 %) carrying inclusions of olivine have been located. The source of the magnetite is hence interpreted to be magmatic. NunaMinerals plans to conduct a detailed magnetic survey of the anomaly in order to test the economic potential of the magnetite occurrence. The survey will utilize a so-called helicopter-borne bird, which is flown in a systematic grid at low altitude in the survey area. 57

60 GULDFUND PÅ AKULIAQ HALVØEN, PAAMIUT Akuliaq koncessionen (182 km 2 ). NunaMinerals har til hensigt løbende at finde og udvikle nye græsrodsprojekter som ved begrænset aktivitet kan udvikles til kontinuitetsfasen. Geologisk efterforskning i Akuliaq grønstensbæltet ved Paamiut er et direkte eksempel på denne strategi hvor få ugers målrettet feltarbejde har genereret en af de stærkeste guld anomalier erkendt i Vestgrønland. Mineralefterforskning i det Arkæiske terræn i Sydvestgrønland har historisk set primært været fokuseret omkring det prospektive Nuuk region, hvor adskillige fund af guld, basis- og platinmetaller er registreret de seneste år. Geo - lo giske miljøer tilsvarende Nuuk regionen eksisterer imidlertid også i andre dele af det Ar - kæi ske bæl te, men disse områder har kun set be græn set efterforskningsaktivitet på trods af det åbenlyse potentiale. beliggende på den sydlige del af Akuliaq halvøen. Dette område består primært af vulkanske bjergarter dannet på havbunden for ca. 3 milliarder år siden. MINERALISERINGER Begrænset kortlægning på Akuliaq halvøen har fastlagt at guldet er dannet relativt sent i forbindelse med et stort system af forkastninger der gennemskærer området på kryds og tværs. Den præcise alder af disse strukturer er ukendt og kan være af såvel Arkæisk som Proterozoisk alder. De guldbærende forkastningszoner er 2-20 m brede og kan ofte følges over flere kilometre på overfladen hvor de er let genkendelige som rustne klorit og karbonatomdannede knusningszoner. Guld optræder i to principielle miljøer: 1) I disseminerede sulfider indeholdt i kvartskarbonat linser (0,5-3 m brede og op til 15 m lange). Disse linser danner lokalt større systemer med en længde op til m. Det dominerede sulfidmineral er pyrit med sekundær chalkopyrit og arsenopyrit. De bedste bjergartsprøver indeholder op til 11.8 g/t guld. 2) I rustne, ofte foldede, zoner i vulkanske bjergarter (amfibolitter) associeret med karbonatomdannelser og kvartsårer. Disse zoner er typisk af begrænset størrelse (1-5 m brede og op til 20 m lange), men kan enkelte steder følges flere hundrede meter. Sulfider ses som fint disseminerede korn af pyrit med mindre mængder arsenopyrit. Bjergartsprøver indeholder op til 4 g/t guld. NunaMinerals har til hensigt at fortsætte efterforskningen på Akuliaq halvøen I Der forventes gennemført detaljeret geologisk kortlægning af mineraliserede strukturer med henblik på at definere mulige boremål. NunaMinerals gennemførte i 2005 et sedimentindsamlingsprogram i Paamiut regionen på bag grund af historiske data der indikerede tilstedeværelsen af guld flere steder. I bunden af Kvanefjord fandt selskabet flere områder beriget i guld, med sedimentværdier op til 1.3 g/t. I 2006 fortsatte man efterforskningen og fandt efterfølgende et guld-beriget system på Aku li - aq halvøen hvor sediment- og bjergartsprøver indeholdt op til 11.8 g/t guld. Efter forsk ningen fortsatte i 2007, og selskabet har til dato defineret et 5 km 2 stort guld mineraliseret område THE AKULIAQ GOLD DISCOVERY The Akuliaq license (182 km 2 ) NunaMinerals aims at continuously nucleate new exploration plays to maximize the probabilities of success. Pioneering exploration work in the Akuliaq greenstone belt is a prime example of this strategy where limited but directed field work has generated one of the strongest gold anomalies recorded in West Greenland. Mineral exploration in the Archaean craton of West Greenland has largely been confined to the Nuuk region where a large number of mineral occurrences comprising gold, base metals, and PGE have been discovered in the recent years. Similar terranes also occur in the southern part of the craton, which have largely been overlooked in terms of mineral exploration. In 2005, a 58 regional sediment sampling program by NunaMinerals in the Paamiut region returned up to 1.3g/t Au. In 2006, follow-up exploration outlined an gold-enriched system in the Akuliaq greenstone belt, where sediment samples assayed up to 4.3g/t Au and bedrock samples returned up to 11.8g/t Au. Continued exploration on the Akuliaq peninsula in 2007, revealed several targets within a 5km 2 area on the southern part of the peninsula. This area primarily consists of volcanic rocks formed on the ocean floor almost three billion years ago. MINERALISATION Anomalous gold grades predominantly occur within a km-wide tract of carbonate and chlorite altered basic rocks (amphibolites), which are heavily transected by late crosscutting shear and fault zones, which are up to 20 m wide and traceable for several km. These structures are easily recognized on surface as rusty linear belts consisting of highly deformed and crushed rocks. Recent mapping has demonstrated that the gold is directly related to the fault zones, which formed relatively late after the deposition of the volcanic rocks. The age of the mineralisation is unknown and could be both Archaean and Palaeoproterozoic. Gold occur in at least two principal settings: 1) In disseminated sulphides in quartz-carbonate lenses (0.5-3 m by 5-15 m). The lenses are discontinuous but may form vein systems m long. The dominating sulphide is pyrite with secondary chalcopyrite and arsenopyrite. The best rock samples return up to 11.8g/t Au. 2) In rusty, often folded, beds in volcanic rocks (amphi-

61 AKULIAP QEQERTAASAANI KUULTIMIK NASSAARNEQ, PAAMIUT NunaMineralsip siunertaraa suliniutit nutaat ineriartortittariaqakkallu ujartortuarnissaat imatorujussuarlu suliakkersuinngikkaluarluni ingerlaavartumik siunnerfeqarluartumillu ingerlan - ne qalernissaannut malittaralugit. Paamiut eq - qaan ni Akuliap qorsoqarfiata sananeqaataanik misissueqqissaarneq assersuuterpiaavoq sapaatip-akunneri ikittuinnaat atorlugit pinngortitami misissugaq tikillugu misissuisarnermik periuseqartarneq qanoq angusaqarfiulluartigisinnaasartoq tamaani paasinarmat Kalaallit Nunaata Kitaani kuulteqarfiit nalinginnaannginnersaat tamaaniittoq. Kalaallit Nunaata Kitaata Kujataani nunatoqarsuarmik misissueqqissaarnermi oqaluttuarisaanikkut naluneqanngilaq Nuup Kangerlussuisa eqqaat isumalluarnartorpassuaqartut pingaarnerusumik sammineqarsimasut, tamaanilu nassaarineqarsimallutik kuulteqarfiit, saviminissa - qarfiit, saffiugassat platinillit allallu tunngaviusut pingaarutillit ukiuni kingullerpaani nalu - naar sorneqarsimallutik. Nunalli ujarassiornikkut sananeqaataat Nuup Kangerlussuisa eqqaannut assingusut nunaqatoqarsuaqarfimmi allani piusut nalunanngilaq, tamakkuali misissueqqissaarneqarfineqarujussuarsimanngillat naak er - seq qivissumik peqarluarfiugaluarlutik imi NunaMinerals Paamiut eqqaanni kin - nganeqarfinni katersisitsivoq oqaluttuarisaanermi ilisimasat paasissutissallu katersukkat tun - ngavigalugit arlaqartuni kuulteqarfiusussanik ilimanaateqartoq. Ingerlatseqatigiiffiup Kuan - nersup qinnguani arlaqartuni kuulteqarfinnik akugissaartunik nassaarpoq, kinngarngit kuulteqassutsimik 1.3 g/t-inik nalillit. Mississu eq qis - saarnerit 2006-imi nanginneqarmata im mikkut akugissaavissumik Akuliap qeqertaasaani nassaartoqarpoq, kinngarngillu ujaqqallu mi sili gu - tit ersersippaat kuulteqassuseqartoq 11.8 g/tinik akulinnik. Misissueqqissaarneq 2007-imi nanginneqarpoq, ingerlatseqatigiiffiullu maannamut paasisani naapertorlugit kinnganeqarfik kuultitalik tassaatippaa nuna 5 km 2 -inik annertussuseqartoq Akuliap qeqertaasaata kujataaniitoq. Tamanna annerusumik qaqqat innermik anitsisartut ujaraannik ujaraqarpoq ukiut 3 milliardit matuma siornatigut immap naqqani pinngorsimasunik. AATSITASSAT ISSORTITERNERI Akuliap qeqertaasaata killilimmik nunap assiliornerata takutippaa kuulti nunat nikisiterujussuarnerisa kingorna kingusingaatsiartukkut ta - ma nut tamaanga sammisunit sunnersimane - qar neri sa nalaani pin ngortitersimasoq. Ilutsit eq qartorneqartut qanoq pisoqaatigissusiat ilisi - ma neqanngilaq; nu natoqarsuaqarnermik taa - ne qar tartup, ar kæisk, nalaaneersuusinnaavoq aam mali ukiut milliuunillu akor - nan ni pisimasuusinnaalluni. Nunarsuup qalipaata qaani nikinneqarfiit 2-20 meterinik silissuseqarput, nunallu qaani nuisaannartut kilometerit arlaqartut malittarineq ajornassanatik kajortuullutik man ngertornertut ittunik qali - paa tillit malittariuminartarlutik klorittinillutillu karbonatinngorsimasuniittarlutik. Kuulti avata - ngiisini tunngaviusutigut imaattuniittarpoq: 1) Sulfidini qaarsup ujaraani seqummatut mikisuaqqatut siaruarsimasarpoq kvarts-karbonatini qaqquaasatut, qaarajuttutut iluliumasutullu iluseqarlutik (0,5-3 m silissusillit 15 m-illu tikillugit takissusillit). Ilutsit taamaattut tamaani nunap ilaani meterit angul lugit takissuseqarsinnaasarlutik. Sulfid - mi nerali takussaanerpaaq tassaavoq pyrit, pingaannginnerusumik chalkopyritteqarlunilu arsenopyritteqartoq. Ujaqqaanik misiligutit pitsaanerpaat 11.8 g/t inut kuultitaqarput. 2) Manngertornertuni, qullutsitersimagajuttuni, ujaqqani qaqqat innermik anitsisartut pilersittagaanni (amfibolittini), nunngarutini kvart sini karbonatinngorsimasunut akulerussimasuniikkajuttarput. Immikkoortoqarfiit annertussusii killeqarajuttarput (1-5 m silissusillit 20 m-illu tikillugit takissusillit), kisianni ataasiakkaani meterit untritillit arlaqartut malittarineqarsinnaasarlutik. Sulfidit pyrittini seqummatut mikisuaqqatut siaruarsimasarpoq arsenopyrittiminernik akoqartarlutik. Ujaqaanik misiligutit 11.8 g/t inut kuultitaqarput. NunaMineralsip Akuliap qeqertaasaani misissueqqissaarnerminik nangitsinissani siunniusimavaa. Ilimagineqarpoq nunap sananeqaataa erseqqinnerusunngorlugu assiliarineqassasoq issortiternerit ilusii ersarinnerusunngorlugit qilleriffissaasinnaasut sumiiffissaat erseqqinnerusunngortikkumallugu. bolite) associated with carbonate rocks and quartz veinlets. These beds are typically small (1-5 m x 5-20 m), but in one location can be followed for several hundred meters. Sulphides are finely disseminated and are dominated by pyrite and minor arsenopyrite. Rock and soil samples generally return grades from 0.5 to 4 g/t Au from these zones. NunaMinerals envisions continued surface sampling on the Akuliaq peninsula in 2008 combined with detailed geological mapping of the mineralised structures in order to define potential drill targets. 59

62 KANG ØST Græsrodsområde syd for Nuuk Fjord med stort spektrum af mineraliseringstyper en række vulkanske bælter dannet på havbunden samt i mere kystnære områder for knap 3 milliarder år siden. Unikt for området er dog tilstedeværelsen af det såkaldte Tikiusaaq karbonatit kompleks, som blev dannet for ca. 150 millioner år siden og dermed er væsentligt yngre end de omkringliggende bjergarter. Karbonatitter er eksotiske magmaer med potentiale for mineraliseringer af sjældne jordarter såsom niob, tantal og zirkonium men er samtidigt interessante fordi de ofte er associeret med kimberlitter som er værtsbjergart for diamanter. Fundet af Tikiusaaq karbonatitten i 2005 udvider således det prospektive område for diamanter i Grønland langt mod syd fra det historisk kendte Maniitsoq terræn. Udlånt af GEUS NunaMinerals har endvidere gennemført græsrodsefterforskning i en række vulkanske bælter syd for Ameralik fjorden med henblik på at teste disses kobber-guld potentiale. I 2007 lykkedes det for første gang at finde mineraliseringer i fast fjeld som indeholder op til 2% kobber og 0,8 g/t guld. Disse mineraliseringer er muligvis tilknyttet regionale forkastningssystemer som markerer grænsen mellem forskellige Arkæiske terræner som i dag er knyttet sammen i et geologisk puslespil. Selskabet forventer at gennemføre yderligere efterforskning i de nævnte områder i 2008 med henblik på at finde hidtil ukendte mineraliseringer. Umiiviit koncessionen (1223 km2). Prospektivt for kobber-guld mineraliseringer samt sjældne jordarter og diamanter tilknyttet eksotiske magmaer. KANG EAST Green fields area south of Nuuk Fjord comprising a large variety of mineralisation types. The Umiiviit licence (1223 km2). The region is prospective for copper-gold mineralisation as well as rare earth ele- 60 Det såkaldte Tasiusarsuaq terræn syd for Nuuk Fjord har historisk set stået i skyggen af Nuuk Fjords området med hensyn til mineralefterforskning. Regionen er primært et indlandsterræn karakteriseret ved tilstedeværelsen af ments and diamonds hosted by exotic magmas. The Tasiusarsuaq terrane south of Nuuk Fjord has historically been overlooked in terms of mineral exploration by its more famous neighbor to the north. The region primarily comprises inland terrane characterised by the presence of a range of volcanic greenstone belts formed in an ocean floor environment ranging from deep sea pillow lavas to sub aqueous volcaniclastic rocks. The age of the volcanic rocks is c. 3 billion years. A more unique geological feature of the region is the presence of the so called Tikiusaaq carbonatite complex, which intruded the volcanic rocks c. 150 million years ago and thus is significantly younger than the surrounding terrane. Carbonatite magmas belong to a group of highly exotic rocks, which from an economic point of view holds the potential for niobium, tanthalium and zirconium mineralisation among others. However, carbonatites are also highly interesting as they very often are associated with kimberlite dykes, which is the primary host of diamonds. The discovery of the Tikiusaaq carbonatite in 2005 thus extended the prospective area for diamonds in Greenland far south of the Maniitsoq region, which

63 KANG ØST Nuup Kangerluata kujataani aatsitassat issorsimafferujussuisut pissusillit ilippanaatillit Akuersissuteqarfik-Umiiviit (1223 km 2 ). Kan - ngus saat-kuultit kiisalu saffiugassat qaquti - goor tut aligoqqiillu (diamantit) allanartumik pissusilersortunut attuumatitaallutik saman - ngar suaq ujaqqat innermik anitsisartut ujaraasa ataani magmaneerlutik issortitersimasut. Nuup Kangerluata kujataani Tasiusarsuup nu - na taani oqaluttuarisaanikkut oqaatigineqarsinnaavoq Nuup Kangerluata misissuiffigineqarneranit taallerneqarsimasutullusooq pissuseqarfigineqarsimasoq. Nuna pineqartoq nunami tiffasissumiippoq aammali ilaa sinerissamut qa - nittumiilluni - qaqqat innermik anitsisartut im - map naqqaniittut pilersitarisimavaat ipaguaartorsuanngorlugu ukiut 3 milliarderluinnanga - jaat matuma siornatigulli. Tamatuma allanit al - laassutigilluinnarlugu kisiartaassutigaa Tikiu - saaq karbonatit pinngorarfissuannik taaneqartartoq ukiut 150 millionit matuma siornatigut pilersimasoq, aamma oqaatigisariaqartoq avatiminiittunut naleqqiullugu pisoqarsuarnik ujaralimmit nutaaneroqigami nutaanernik ujaralik. Karbonatittit tassaapput magmat (ujaqqat aassimasut innermik anitsisartut ataanniittut) allanartut aatsitassanik qaqutigoortoqariaan - naat, soorlu makkuninnga: niobium, tanthalium aamma zirkonium, kisiannili amma soqutiginaateqarlutik kimberlittinut, aligoqqiit diamantit pinngorfigisagaannut kattussimagamik. Tikiusaaq karbonatittip 2005-imi nassarineqarnerani aligoqqinnik diamantinik Nunatsinni ujar lerfiusinnaasut kujavaqaat, maannamummi oqaluttuarisaanermi Maniitsup eqqaani peqarfiit immata. aamma 0,8 g/t kuultitalinnik. Issortiternerit ta - mak ku nunarsuup qalipaata qaani nikinnerni issortiternerupput tamatuma ilisarnaatai nunatoqarsuup nunataani (arkæisk terræn) nunarsuup pinngorneranik ataqatigiissaarinermi sam mineqaqalutillu ataqatigiissinneqartartut. Ingerlatseqatigiiffiup ilimagalugulu neriugaa ta - maani nunanik pineqartunik 2008-p ingerlanerani sukumiinnerusumik misissuisoqarumaartoq issortiterfiusimasunik maannamut ilisimane - qan ngitsunik paasisassarsiorluni. NunaMineralsittaaq siullermeersumik misissuiffigai paasisaqarfigitsiarumallugu qaqqat innermik anitsisartut pilersiortorlugit ataqatigiiaarti - ler simasaat kangerlussuup Ameraliup kujataaniittut kuulteqarsinnaallutillu-kanngussaqarfiusinnaasut ilumut qanoq innersut imi aatsaavissuaq nassaarfiginnittoqarpoq ilumut is - sor titerfiusimasoqartoq kanngussammik kuultimillu akulinnik 2%-imik kanngussattalinnik recently has experienced a boom in the diamond exploration. NunaMinerals has also conducted green fields exploration in a number of volcanic belts south of the Ameralik Fjord in order to test the copper-gold potential of these rocks. In 2007, the Company managed for the first time to locate mineralisation in bedrock carrying up to 2% copper and 0.8 g/t gold. This mineralisation might be related to regional fault systems marking the boundary between different crustal terranes, which were amalgamated during the Archaean. The Company expects to conduct follow-up exploration in 2008 of the targets described as well as subsequent exploration in unknown districts. 61

64 HUGIN UDVIKLINGSPROJEKTET Semi-automatiseret evaluering af efterforskningspotentialet i Sydøst Grønland data), strukturelle og stratigrafiske karakteristika fra kendte mineralforekomster i et udvalgt referenceområde benyttes indledningsvis til etablering af unikke signaturer som kendetegner de regionale mineraliseringsmønstre. Sydøstkysten af Grønland repræsenterer et km 2 enestående blotlagt men utilstrækkeligt efterforsket isfrit areal. Landmassen fra Ammassalik i nord til Kap Farvel i Syd udgøres af arkæiske og tidlig-proterozoiske bjergarter med et signifikant potentiale for at indeholde mineralforekomster af primært guld, nikkel og platin gruppe elementer. Den globale tilstedeværelse af geologisk uefterforskede terræner med et højt mineralpotentiale er relativt uhørt. At det forekommer i Sydøstgrønland skyldes den lave befolkningstæthed og den generelle issituation i den almindelige feltperiode. For en målrettet og optimeret fremtidig mineralefterforskningsindsats i Sydøstgrønland har NunaMinerals iværksat Hugin udviklingsprojektet. Projektet indebærer en objektiv, semi-automatiseret evaluering og visualisering af områdets mineralpotentiale. Geokemiske, geofysiske, spektrale (satellit Ved anvendelse af specialudviklet software og teknikker udføres dernæst en systematisk, multi-parameter rumlig analyse af alle tilgængelige geovidenskabelige data fra undersøgelsesområdet, sammenholdt med de karakteristiske signaturer fra referenceområdet. Herved forfærdiges en serie prospektivitets kort som illustrerer den geografiske fordeling af sandsynligheden for at identificere lignende mineraliseringer i undersøgelsesområdet. De semi-automatiseret tilvirkede prospektivitets kort, som ligeledes repræsenterer potentialet for at identificere nye efterforskningsmål, vil herefter blive vægtet imod markedskræfter, så som råvarepriser og geografisk tilgængelighed. Fra slutresultatet udvælges de mest favorable områder for yderligere detaljeret feltopfølgning. De første resultater til feltopfølgning forventes færdige i foråret Qaleriissiternerit toqqakkat misissuiffigisanik assiliat kisitsisit atorlugit naatsorsornerannut atorneqartut. Saamianiit talerpimmut: Kalaallit Nunaata Kujataani nunap qaani aanermi nikkelip, kanngussaap, kuultip, platinip qalipaasersornerillu imaqassutsimikkut agguataarnerat.. Et udvalg af lag som benyttes til statistiske beregning af prospektivitetskort. Fra venstre imod højre; den rumlige fordelingen af nikkel, kobber, guld, platin og den spektrale signatur af overfladeforvitring i Sydgrønland. A selection of input layers to be used as background for calculating statistical prospectivity maps. From left to right; the spatial distribution of nickel, copper, gold, platinum and the spectral signature of surface alteration. HUGIN DEVELOPMENT PROJECT Semi-automated assessment of exploration potential in south-east Greenland The southeast coast of Greenland represents a km 2 highly exposed, poorly explored ice-free terrain. The land area from the Ammassalik in the North to Kap Farvel in south involves Archaean and early Proterozoic shield with significant potential for hosting mineral deposits of gold, nickel, copper and PGE. Global recognition of geological unexplored terrains with a high mineral potential is generally unparalleled. The reason for this to occur in Southeast Greenland is exclusively due to the low density of population and the general ice-situation during the normal field season. 62 In order to target and optimise future mineral exploration in Southeast Greenland, NunaMinerals have initiated the Hugin Mineral Development Project involving an objective, semi-automated assessment evaluation and visualization of the mineral potential. Geochemical, geophysical, spectral (satellite data), structural and stratigraphical characteristics from proven mineral occurrences in a selected reference area are initially applied to establish the unique signatures describing the regional patterns of mineralisation. State-of-the-art software and techniques are then applied for systematic, multi-parameter spatial analyses of remotely sensed and all available geoscientific data, in comparison with the unique signatures, to produce a series of prospectivity maps illustrating the geographical distribution of probability for discovering comparable mineral occurrences in the unknown territory. The semi-automated prospectivity maps, representing the probability for identifying new exploration targets, will be weighted by marked-driven factors, such as commodity price and accessibility, to identify favourable areas for further detailed ground validation. The first results for ground validation are expected in the spring of 2008.

65 HUGIN SULINIUT INERIARTORTITASSAQ Kalaallit Nunaata Tunuata Kujataani maskiinanit affarmik suliassanngortitassamik misissueqqissaarnermi ineriartortitsinissamut periarfissaqarfimmik naliliineq Kalaallit Nunaata Tunuata Kujataa km 2 -inik angissuseqartoq asseqangitsumik uleersimasorlusooq sermeqannginnersaq ippoq naam mattumik misissorneqarsimanngiinnartoq. Nuna pineqartoq avannamut Ammassa - lim miit kujammut Nunap Isuanut nunatoqarsuaqarnerup nalaaneersuullunilu qaarsoqarfiuvoq ukiunik miliuuninik pisoqaassuse - qar tunik nutaanerulaartunilluunniit pingaarute - qarluinnartunik periarfissaqartunik aatsitassaqaramik pingaartumik kuulteqarfinnik, nikkel - eqarfinnik platineqarfinnillu. Nunarsuarmi nunap sananeqaatimigut saffiugassaqarluartup misissuiffigeqqissaannginne - qarnera qaqutigoortutut oqaatigisariaqarpoq. Ka laallit Nunaata Tunuata Kujataaniikkami ino - qarfikitsumiippoq nunamilu misissuinerup inger lanneqarfissaani sikoqartarnerujussua ajor nartorsiortitsisarportaaq. Siunissami Kalaallit Nunaata Tunuata Kujataani saffiugassanik misissuineq siunnerfeqarluartoq annertusisarlu ingerlakkumallugu Nuna Mi ne - rals ip Hugin Suliniut Ineriartortitassaq pilersippaa. Suliniut naapertuilluartumik, maskiinanit affarmik suliassanngortitaalluni nalilersorneqassaaq, tamatumalu pingaarutilimmik saffiugas - sa qarneranut takussutissamik suliarinnittoqassalluni. Pinngoqqaatinik nunarsuup qalipaani, imeqarfiani silaannaqarfianilu siaruarsimassusiannik ilisimatusarnermut tunngasuni, geokemiske, nu - nar suup pissusaanik uuttortaariaatsit assigiin - ngit sut atorlugit ilisimatusarnermi, geofysiske, qalipaasersornerit (qaammataasat atorlugit paa sissat), aatsitassaqarfiit ilisimaneqartut im - mik kut nunat qaleriissiternermikkut ilutsimikkullu pissusii nunani immikkoortuni aalajangersimasuni aatsitassat issoriaaserisartagaannut immikkorluinnaq ilisarnaatit assigiinngitsut suliariumallugit immikkut toqqagaq atorneqassaaq. Qarasaasiarsornikkut immikkut ineriartortitaq periutsillu atorlugit aaqqissuulluagaasoq tamatigoortumik ilisarnaat ilisimatuussutsikkut nu - nar suarmut misissukkamut paasissutissanik tun ngassuteqartunik imartuunik sukuiaasoq mi sissukkamullu aalajangersimasumut immikkut ilisarnaateqarnermut naleqqiussaq tulliullugu suliarineqassaaq. Taamatut iliornikkut inaarsarneqassapput misissuiffigisanik assiliat, mi - sissuiffigisami saffiugassat issorsimaffigisinnaasaannik ilisarsiniarnissamut pinngortitami ag - gua taarsimassusiannut takutitsisut. Maskiinanit affarmik suliassanngortitaallutik mi sissuiffigisanik assiliat aammattaaq misissueqqissaarfiginiakkanik ilisarsiniarnermi pi - ngaa ruteqarluinnartoq pilersinneqarnermi ki - ngorna niuerfissaqqissunut saqqummiunneqassaaq, soorlu nioqqutissiassat akiinik pinngortitamilu pissarsiarineqarsinnaassusianik misilii - ner mi. Inernivinnit iluatinnarnerpaatitaaffiit toq qarneqassapput tikillugillu misissoqqissaagassanngortitaaqqillutik. Tikillugit misissoqqissaakkat inerneri siulliit nammassineqassangatinneqarput 2008-p upernaavani. 63

66 64

67

68