UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ ÅRSRAPPORT ANNUAL REPORT

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ ÅRSRAPPORT ANNUAL REPORT 2005

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAMI ASSITALIUSSAT ILLUSTRATIONERNE I ÅRSRAPPORTEN ILLUSTRATIONS IN THE ANNUAL REPORT Ukiumoortumik nalunaarusiami assitaliussat suliarineqarput eqqumiitsuliortumit Julie Edel Hardenberg-imit, eqqumiitsuliatullu atuakkiaani Nipaatsumik assigiinngisitaarneq 2005-imi saqqummersumi ilaallutik. Julie Edel Hardenberg Nuummi inunngorlunilu alliartorpoq, Finlandimi, Norge-mi Tuluillu Nunaanni ilinniarsimalluni, kingullermillu kandidatitut ilinniarnini (MA in Art Theory and Communication) Københavnimi Det Kongelige Danske Kunstakademi-mi naammassillugu. Ukiumoortumik nalunaarusiami assit annertunerusumik suliaanit kingullermeersuupput, tassalu atuakkamit Nipaatsumik assigiinngisitaarneq -mit tigusaallutik (atuakkiorfik Milik Publishing), tassani kulturikkut amerlalluinnassuseq pineqarpoq aamma assigiinngissuseq ataatsimooqatigiissuserlu sumiuussutsip nukittorsarnissaanik isummanut politikikkut saqqummillattaasunut, kiisalu tusagassiuutit sumiuunernik assigiissaarisarnerinut nalinginnaasunut illuatungiliuttutut. Atuagaq ukioq manna Nunat Avannarliit atuakkiortunik nersornaasiisarneranni nersornaasigassatut inassutigineqarpoq. Julie siusinnerusukkut nunarsuarmi assiliisartut isumalluarnarnerpaat 50-it ilaattut Musée de l Elysées-imit, Lausanne-mi Schweiz-imiittumit toqqarneqarpoq. Aamma siusinnerusukkut meeqqanut assitalersorlugu atuakkiaq Haluu, Hej, Hello saqqummersinnikuuaa, aammalu nunarsuaq tamakkerlugu eqqumiitsualianik saqqummersitsinerit, nersornaasigaanerit ataqqisaasutullu atorfiit saniatigut ilutigalugulu isiginnaartitsiffissanik aaqqissuinernik ikkussuinernillu suliaqartarsimalluni filmilianut, isiginnaartitsisarfinnut qitillunilu takutitsinernut attuumassuteqartunik. Nipaatsumik assigiinngisitaarnermut siulequtsiussamini ilaatigut ima allappoq: Nipaatsumik assigiinngisitaarnermi saqqummerpakka innuttaasutut kultureqarnikkullu nalitsinni inuiaqatigiinni kalaallini assigiinngisitaarnerup ilai assigiinngisitaarneq taanna toqqaannartumik tamanut takussaanngitsutut ittartoq, kisianni tamat assigalugit malunniuteqaqataasoq nammineq inuttut ingerlaaseq tunuliaquttallu pissutigerpiarlugit. Nunarput nunarsuup sinneratulli ineriartortuartuuvoq, tamannalu isumaqarportaaq kulturerput matuma siornagut ukiut 1000-t, 500-t, 50-it ilaluunniimmi tallimat qaangiunnerattulli inngitsoq. Illustrationerne i årsrapporten er fremstillet af kunstneren Julie Edel Hardenberg og indgår i hendes kunstbog Den stille mangfoldighed udgivet i 2005. Julie Edel Hardenberg er født og opvokset i Nuuk, er uddannet i Finland, Norge, England og har senest taget sin kandidatgrad (MA in Art Theory and Communication) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Billederne i årsrapporten er et uddrag fra hendes seneste større projekt, bogen Den Stille Mangfoldighed (forlag Milik Publishing), om kulturel mangfoldighed samt forskellighed og samhørighed som en modpol til de politiske strømninger om styrkelse af nationalitet, samt massemediernes gængse typificeringer af nationaliteter. Bogen blev indstillet til dette års Nordisk Litteraturpris. Julie er tidligere udpeget som én af verdens 50 mest lovende unge fotografer af Musée de l Elysées, Lausanne, Schweiz. Hun har desuden tidligere udgivet børnebilledpegebogen Haluu, Hej, Hello og har foruden et cv dækkende over internationale kunstudstillinger, anerkendelser og tillidshverv sideløbende arbejdet med scenografi og installationer, både til spillefilm, teater og danseforestillinger. I forordet til Den stille mangfoldighed skriver hun bl.a.: I Den stille mangfoldighed har jeg gengivet en del af den befolkningsmæssige og kulturelle mangfoldighed, der i dag er i det grønlandske samfund en mangfoldighed, der ikke umiddelbart er synlig for alle, men som alle er med til at præge netop på baggrund af en egen personlig historie og baggrund. Grønland er lige som resten af verden i konstant udvikling, og det betyder også, at vores kultur ikke er den samme som for 1000 år siden, for 500, 50 eller for den sags skyld for bare 5 år siden. Det, der er med til at drive udviklingen, er menneskets natur. Den lader sig ikke underlægge rationelle strukturer og planer for eksempel forelsker folk sig på tværs af sprog og sociale skel The illustrations in this Annual Report are the work of artist Julie Edel Hardenberg taken from her book The quiet diversity published in 2005. Julie Edel Hardenberg spent the early years of her life in Nuuk where she was born. Educated in Finland, Norway and England, she is a MA graduate in Art Theory and Communication from The Royal Danish Academy of Fine Art, Copenhagen. The illustrations are an extract from her latest major work the book The quiet diversity (Milik Publishing) that deals with cultural diversity, including heterogeneity and interdependence, as a contrast to the political current about strengthening of nationality and voiced by the mass media s prevalent characterisation of nationalities. The book was nominated for The Nordic Council s Literature Prize, 2006. Earlier, Julie has been named by the Musée de l Èlysées, Lausanne, Switzerland, as one of the world s 50 most promising young photographers. She has also published a children s picture book entitled Haluu, Hej, Hello and her CV covers international art exhibitions, award distinctions and honorary positions connected with scenography and services to films, theatre and dance performances. In the foreword to The quiet diversity she writes: In The quiet diversity I have depicted some of the varieties that characterize the population and the culture in Greenland today a diversity which is not immediately apparent to everyone, but on which everybody nevertheless leave their mark by virtue of their personal history and background. Like the rest of the world, Greenland is constantly developing, which means that our culture isn t the same as it was a thousand years ago, or five hundred or fifty years ago or just five years ago, for that matter. The nature of man is part of what drives the development forward. And it does not permit subjugation to rational structures and plans we see, for example, people falling in love across different languages and social divisions Ineriartornermik ingerlasseqataasoq tassa inuup pinngortitatut pissusia. Taanna qarasarsuutigalugit ilusilersukkanut pilersaarusianullu aqutsittanngilaq soorlumi aamma inuit oqaatsimikkut inooqatigiinnermilu immikkoorutitik akimorlugit asannilersartut Julie Edel Hardenberg

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ / ÅRSRAPPORT / ANNUAL REPORT 2005 ANGAJOQQAAT MEERARLU FORÆLDRE OG BARN PARENTS AND KID Contents Indholdsfortegnelse Imarisai Company Information.................... 2 Financial Summary...................... 3 Management s Report.................... 4 The Year s Activities: Status............... 10 Expectations for 2006................... 16 Nunaoil s activities and projects in 2006...... 16 Management s Statement................. 20 Auditor s Statement..................... 22 Accounting Policies...................... 24 Income Statement...................... 26 Balance Sheet.......................... 27 Cash Flow Statement.................... 30 Income Statement for the Year 1 January - 31 December............ 33 Balance Sheet at 31 December............. 34 Cash Flow Statement for the Year 1 January - 31 December............ 35 Notes to the Financial Statements.......... 36 Selskabsoplysninger......................2 Hovedtal...............................2 Ledelsesberetning........................4 Status for årets aktiviteter.................10 Forventninger til 2006...................16 Nunaoils aktiviteter og projekter i 2006......16 Ledelsespåtegning......................20 Revisionspåtegning.....................22 Regnskabspraksis.......................24 Resultatopgørelsen......................26 Balancen..............................26 Pengestrømsopgørelse...................30 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december................33 Balance 31. december...................34 Pengestrømsopgørelse 1. januar - 31. december................35 Noter til årsrapporten....................36 Ingerlatseqatigiiffik pillugu paasissutissat......3 Kisitsisit pingaarnerit......................3 Pisortat nalunaarutaat....................5 Ukiumi ingerlassat killiffiat................11 2006-imi ilimagisat......................17 Nunaoil-ip 2006-imi ingerlanniagai suliniutissaalu.........................17 Aqutsisunit oqaasertaliussat...............21 Kukkunersiuisunit oqaasertaliussat..........23 Naatsorsueriaaseq......................25 Angusaasunut naatsorsuutit...............27 Oqimaaqatigiissitsineq...................27 Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuutit....31 1. januar - 31. december angusanut naatsorsuutit.........................33 31. december oqimaaqatigiissitsineq........34 1. januar - 31. december aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuusiaq...........35 Ukiumoortumik nalunaarusiamut nassuiaatit..36

Company Information Company: Nunaoil A/S, Tuapannguit 38, Postbox 579, 3900 Nuuk, Greenland Telephone: +299 32 87 03 Telefax: +299 32 87 04 E-mail: nunaoil@nunaoil.gl Website: www.nunaoil.gl Registration No.: 68.116 Financial year: 1 January - 31 December Registered Office: Nuuk, Greenland Shareholders: The entire share capital is owned by the Greenland Home Rule Government and DONG A/S each holding 50 per cent Board of Directors: Director Kaare Hagemann (Chairman), President Søren Gath Hansen (Deputy chairman), Director Jørgen A. Høy, Senior Vice President Jan Terje Edvardsen, General Manager Anders Mørland, Director Steffen Ulrich-Lynge, Director Jørn Skov Nielsen, Bureau of Minerals and Petroleum, is an ex officio member. Management: Managing Director Hans Kristian Olsen Auditor: Grønlands Revisionskontor A/S, Postboks 319, 3900 Nuuk Annual General Meeting: 3 May 2006 Selskabsoplysninger Selskab: NUNAOIL A/S Tuapannguit 38, Postboks 579, 3900 Nuuk, Grønland Telefon: +299 32 87 03, Telefax: +299 32 87 04 E-mail: nunaoil@nunaoil.gl Website: www.nunaoil.gl A/S-reg. nr.: 68.116 Regnskabsår: 1. januar 31. december Hjemsted: Nuuk, Grønland Ejerforhold: Aktiekapitalen ejes af Grønlands Hjemmestyre og DONG A/S, hver med halvdelen. Bestyrelsen: Direktør Kaare Hagemann (formand), Direktør Søren Gath Hansen (næstformand), Direktør Jørgen A. Høy, Underdirektør Jan Terje Edvardsen, Direktør Anders Mørland, Direktør Steffen Ulrich-Lynge. Direktør Jørn Skov Nielsen, Råstofdirektoratet er tilknyttet bestyrelsen som kommitteret. Direktion: Administrerende direktør Hans Kristian Olsen Revision: Grønlands Revisionskontor A/S, Postboks 319, 3900 Nuuk Generalforsamling: 3. maj 2006. Hovedtal MIO. KR. 2005 2004 2003 2002 2001 Resultat Nettoomsætning 1 2 0 0 1 Bruttofortjeneste -8-3 -8-8 -4 Resultat af ordinær primær drift -13-8 -12-12 -8 Resultat af finansielle poster 1 1 1 1 2 Årets resultat -12-7 -11 19-6 Balance Balancesum 31 42 40 44 44 Egenkapital 28 40 37 39 9 Antal medarbejdere 5 4 4 4 4 Redegørelse til Landstinget og Folketinget Udover at opfylde lovkravene i forbindelse med regnskabsaflæggelse udgør denne årsrapport også den lovpligtige årlige redegørelse til Landstinget og Folketinget i henhold til Landstingslov nr. 10 af 22. november 1984 som ændret ved Landstingslov nr. 12 af 30. oktober 1998 samt Folketingets lov nr. 595 af 12. december 1984 med efterfølgende ændring, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 9. februar 1999. Nunaoil-ip allaffianit isikkivik. Udsigt fra Nunaoils kontor. View from Nunaoil's office. 2

Ingerlatseqatigiiffik pillugu paasissutissat Ingerlatseqatigiiffik: NUNAOIL A/S Tuapannguit 38, Postboks 579, 3900 Nuuk, Grønland Telefon: +299 32 87 03, Telefax: +299 32 87 04 E-mail: nunaoil@nunaoil.gl Website: www.nunaoil.gl A/S-reg. nr.: 68.116 Ukioq naatsorsuiffik: 1. januar 31. december Angerlarsimaffik: Nuuk, Kalaallit Nunaat Piginnittut: Aktiatigut aningaasaatit Namminersornerullutik Oqartussanit aamma DONG A/S-imit pigineqarput, taakku tamarmik immikkut aktiaatit affaannik piginnittuupput. Siulersuisut: Pisortaq Kaare Hagemann (siulittaasoq), Pisortaq Søren Gath Hansen (siulittaasup tullia), Pisortaq Jørgen A. Høy, Pisortap tullia Jan Terje Edvardsen, Pisortaq Anders Mørland, Pisortaq Steffen Ulrich-Lynge. Pisortaq Jørn Skov Nielsen, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik, taasisinnaatitaanani siulersuisuni peqataasarpoq. Pisortaqarfik: Pisortaq Hans Kristian Olsen Kukkunersiuisut: Grønlands Revisionskontor A/S, Postboks 319, 3900 Nuuk Ataatsimeersuarneq: 3. maj 2006. Financial Summary The company s development over a 5-year period is illustrated by the following principal figures: DKK million 2005 2004 2003 2002 2001 Result Net turnover 1 2 0 0 1 Gross profit -8-3 -8-8 -4 Result of primary operating costs -13-8 -12-12 -8 Result of financial items 1 1 1 1 2 Year s result -12-7 -11 19-6 Balance Balance sum 31 42 40 44 44 Own capital (or equities) 28 40 37 39 9 Number of employees 5 4 4 4 4 Kisitsisit pingaarnerit MIO. KR 2005 2004 2003 2002 2001 Angusat Ilanngaasiinnginnermi kaajalukaartitat 1 2 0 0 1 Ilanngaaseereernermi iluanaarutit -8-3 -8-8 -4 Ingerlatsinermi pingaarnermi nalinginnaasumi angusat -13-8 -12-12 -8 Aningaasalersuinermi angusat 1 1 1 1 2 Ukiumi angusat -12-7 -11 19-6 Oqimaaqatigiissitsineq Statement to the Greenland Home Rule Parliament and the Danish Parliament In addition to fulfilling the law requirements about the publication of the accounts of limited companies, this Annual Report also acts as the statutory yearly statement to both the Greenland Home Rule Parliament and the Danish Parliament, in accordance with Greenland Parliament Law no. 10 af 22 November 1984 as amended by Greenland Parliament Law no. 12 af 30 October, as well as Danish Parliament Law no. 595 af 12 December 1984 with amendment nr. 87 af 9 February 1999. Oqimaaqatigiissitsinerup katinnera 31 42 40 44 44 Imminerisamik aningaasaatit 28 40 37 39 9 Sulisut amerlassusii 5 4 4 4 4 Inatsisartunut Folketingimullu nalunaarusiaq Naatsorsuutinik saqqummiineq pillugu inatsisit piumasaqaataannik eqquutitsinermi saniatigut ukiumoortumik nalunaarusiaq manna aamma tassaavoq inatsisit malillugit ukiumoortumik Inatsisartunut Folketingimullu nassuiaasiaq, Inatsisartut inatsisaat nr. 10, 22. november 1984-imeersoq Inatsisartut inatsisaatigut nr. 12-ikkut, 30. oktober 1998-imeersukkut allanngortinneqartoq aamma Folketingip inatsisaa nr. 595, 12. december 1984-imeersoq kingusinnerusukkut allannguutai ilanngullugit, tak. Inatsisinik nalunaarut nr. 87, 9. februar 1999-imeersoq, naapertorlugit. Nunaoil-ip Nuummi allaffia. Nunaoils kontor i Nuuk. Nunaoil s office in Nuuk. 3

Management s Report Ledelsesberetning Nunaoil s business sphere The company s objective is to take care of activities related to hydrocarbons in and around Greenland, as well as naturally-related assigments outside national territory. A long-term aim is to develop commercial oil and gas fields in Greenland, thus giving attractive yields to shareholders. The company is owned equally by the Greenland Home Rule Government and DONG A/S. Nunaoil participates as a carried (non-paying) partner in all licences granted to companies for oil and gas exploration and exploitation in Greenland. In the event of commercial hydrocarbon discoveries, Nunaoil is obliged to pay its share of the development and production costs. Nunaoils forretningsområde Selskabets formål er varetagelse af aktiviteter vedrørende kulbrinter i Grønland samt opgaver uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed. På længere sigt er det målsætningen, at der i selskabets licenser udvikles kommercielle producerende olie/gasfelter, der giver et attraktivt afkast til aktionærerne. Selskabet ejes ligeligt af Grønlands Hjemmestyre og DONG A/S. Nunaoil deltager som båret (ikke betalende) partner i samtlige licenser, der tildeles olieselskaber med ret til efterforskning efter olie og gas samt indvinding ved Grønland. I tilfælde af kommercielle olie- eller gasfund skal Nunaoil betale sin andel af udbygnings- og produktionsomkostningerne. Selskabets væsentligste opgaver er at: deltage som aktiv partner i alle kulbrintelicenser i Grønland bidrage til at gøre olieselskaber interesserede i at investere i olieefterforskning i Grønland ved at orientere om geologiske, logistiske og administrative forhold opbygge kompetence med henblik på at fungere som et professionelt olieselskab i en fremtidig olieindustri i Grønland iværksætte og investere i indsamling af efterforskningsrelevante data enten alene eller sammen med partnere med henblik på markedsføring af Grønland som olieefterforskningsområde og eventuelt videresælge data til interesserede olieselskaber medvirke til opkvalificering af lokal arbejdskraft samt at konkurrencedygtige grønlandske virksomheder i størst muligt omfang gradvis inddrages i olieaktiviteterne i takt med udviklingen af olieefterforskningsaktiviteterne i Grønland sikre løbende information og oplysning om kulbrinteaktiviteterne overfor det grønlandske samfund, både selvstændigt og i samarbejde med myndighederne rådgive myndighederne primært vedrørende kommercielle forhold informere om fordele og risici ved efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland. 4

Pisortat nalunaarutaat Nunaoilip suliassaqarfii Ingerlatseqatigiiffiup siunertaraa Kalaallit Nunaanni suliat uuliamut/gassimut tunngassuteqartut ingerlannissaat, kiisalu Kalaallit Nunaata avataani suliassat pissusissamisuuginnartumik tassunga atasut isumagisarnissaat. Piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu anguniagaavoq ingerlatseqatigiiffiup akuersissutaasigut uuliaqarfinnik/gasseqarfinnik niuernikkut tunisassiorfiusunik inerisaasoqassasoq, aktiaatilinnut naammaginartumik iluanaarutaasinnaasunik. Ingerlatseqatigiiffik naligiimmik Namminersornerullutik Oqartussanit DONG A/S-imillu pigineqarpoq. Nunaoil ujarlernissamut akuersissutini tamani, uuliaatileqatigiiffinnik Kalaallit Nunaata eqqaani ujarlernissamut piiaanissamullu pisinnaatitsisuni, (akiliinani) tapertatut suleqataasarpoq. Niuernikkut ingerlanneqarsinnaasunik uuliamik gassimilluunniit nassaartoqassappat Nunaoilip annertusaanernut tunisassiornermullu aningaasartuutit peqataaffigisani akilissavai. Ingerlatseqatigiiffiup suliassai pingaarnerit tassaapput: Kalaallit Nunaanni uuliamik/gassimik ujarlernissamut akuersissutini tamani peqataanissaq. Kalaallit Nunaanni nunap pissusaanut, pilersuinermut allaffissornikkullu pissutsinut tunngasut pillugit ilisimatitsinikkut uuliasioqatigiiffinnik soqutiginnilersitsiniarnissaq. Kalaallit Nunaanni siunissami uuliamik/gassimik nioqqutissiornermi ingerlatseqatigiiffittut uuliasiornermik ingerlatalittut pimoorussamik paasisimasaqarluartutullu ingerlatseqataalersinnaanissaq siunertaralugu Kalaallit Nunaanni namminermi piginnaasassanik pilersitsinissaq. kisimiilluni imaluunniit suleqateqarluni kisitsisitigut paasissutissat misissuinermut attuumassuteqarsinnaasut aallarnisarlugillu aningaasaliiffiginissaat, Kalaallit Nunaat uuliamik ujarlerfiusinnaasutut nittarsaakkumallugu kiisalu uuliaatileqatigiiffinnut soqutiginnittunut kisitsisitigut paasissutissanik tuniniaaqqittarsinnaaneq siunertaralugu. sulisut Kalaallit Nunaanni najugallit pikkorissarnissaannut peqataanissaq aamma Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit unammillersinnaassuseqartut uuliasiorluni ingerlatsinerit inerisarneqarnerat ilutigalugu, Kalaallit Nunaanni uuliasiornermut annertunerpaamik ilaatinneqariartuaarnissaannut peqataanissaq. uuliamik gassimillu ujarlerneq pillugu inuiaqatigiinnut kalaallinut paasissutissiiuarlunilu qaammarsaajuarnissap qularnaarnissaa nammineerluni pisortallu suleqatigalugit. pisortanik siunnersuineq annermik niuernermut tunngassuteqartunik. uuliamik gassimillu ujarlernermi tunisassiornermilu iluaqutissat nalorninartullu pillugit paasissutissiisarnissaq. The company s most important tasks are: to participate as an active partner in all hydrocarbon licences in Greenland; to help generate positive interest for investment in oil and gas exploration in Greenland by providing pertinent geological, logistical and administrative information; to build up competence and develop skills so that the company s professional engagement in Greenland s future hydrocarbon industry is assured; to initiate and invest in the collection of relevant exploration data both alone and with partners in the quest to market Greenland as a promising e xploration target, and eventually to sell data to interested oil companies. to assist in the improvement of the qualifications of the local work force, as well as the competitiveness of Greenland companies so that both can be gradually involved in oil activities, in keeping with the expansion of commercal exploration in Greenland; to secure the flow of information and knowledge on hydrocarbon activities to the Greenland population, both independently and in cooperation with the authorities; to act in an advisory capacity to the authorities, primarily regarding commercial aspects of the hydrocarbon industry; to inform the authorities and the public about the advantages and risks related to exploration and production of oil and gas in Greenland. 5

Financial result for 2005 The year s result shows a deficit of DKK 11.9 million. This deficit is smaller than budgeted, primarily due to the fact that not all planned exploration activities were carried out. In addition, extra income was forthcoming through the sale of seismic data to international companies. It is expected that Nunaoil will continue to give a negative annual result until a discovery of oil and/or gas has been put into commercial production. Økonomisk resultat i 2005 Årets resultat blev et underskud på 11,9 mio. kr. Resultatet er bedre end budgetteret, hvilket primært skyldes, at der ikke har været gennemført så mange efterforskningsaktiviteter som oprindelig planlagt. Desuden var indtægterne højere end budgetteret som følge af salg af seismiske data til internationale olieselskaber. Indtil der gøres et kommercielt fund af olie eller gas og disse er sat i produktion, forventer Nunaoil, at selskabet vil være underskudsgivende. Nunaoils aktiekapital udgør 15 mio. kr., mens egenkapitalen ultimo året udgør 28 mio. kr. Selskabets samlede pengestrømme har været negativ med 10,1 mio. kr. Selskabet ejer en beholdning af seismiske data, som er værdifulde i forbindelse med olieefterforskningsaktiviteterne i Grønland. Disse data er vanskelige at værdiansætte økonomisk. Ud fra et forsigtighedssynspunkt indgår de derfor ikke med nogen værdi i årsrapporten. ANAANA PANI ATAATA MOR DATTER FAR MOTHER DAUGHTER FATHER 6

2005-imi aningaasaqarnikkut angusat Ukiumi anguneqartut tassaapput amigartoorutit 11,9 mio. kr-nik annertussuseqartut. Angusaasut missingersuusiukkaniit pitsaanerupput, tamatumunngalu annermik pissutaavoq pilersaarutaaqqaartumiit annikinnerusumik ujarlerluni ingerlatsinerit. Aammattaaq isertitat missingersuutiniit annertunerupput, paasissutissat sajuppillatsitsisarluni misissuinerneersut uuliasioqatigiiffinnut tunineqarnerisa nassatarisaanik. Uuliamik gassimilluunniit niuernikkut iluanaarutigineqarsinnaasumik nassaartoqarnissaata taakkualu tunisassiarineqalernissaasa tungaanut Nunaoilip ilimagaa, ingerlatseqatigiiffik ajunaaruteqarfiulluni ingerlagallassasoq. Nunaoilip aktiatigut aningaasaatai 15 mio. kr.-upput, ukiullu naanerani imminerisamik aningaasaatit 28 mio. kr.-ullutik. Ingerlatseqatigiiffiup aningaasanik ingerlaartitai katillugit negativiullutik 10,1 mio. kr-upput. Ingerlatseqatigiiffiup sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat pigivai, taakkualu ingerlatseqatigiiffiup Kalaallit Nunaanni uuliamik ujarlernermik inerisaaneranut atatillugu naleqarput. Paasissutissat taakku aningaasanngorlugit nalileruminaapput. Taamaammat mianersorniarneq pissutigalugu paasissutissat taakkua naleqartillugit naatsorsuutinut ilaatinneqanngillat. Kingusinnerusukkut pisut Ullup oqimaaqatigiissaariffiup kingornatigut ukiumoortumik nalunaarusiamut pingaarutilitsigut sunniuteqartussanik pisoqanngilaq. Sulisunik nutaanik atorfinitsitsineq Siulersuisut geolog-imik kalaallimik sungiusartutut atorfinitsitsinissamik aalajangiinerat 2004-mi aasakkut piviusunngortinneqarpoq, qaammatinilu sisamani iluatsitsiffiusumik Hørsholmimi DONG-imi sukumiisumik sungiusareerluni geolog-i Nuummi Nunaoilip allaffiani 2005-ip aallartilaarnerani atorfinitsinneqarpoq. 1. januar 2005-imiit atuutilersumik pisortatut atorfik 1. marts 2005-imiillu aningaasaqarnermut pisortatut atorfik inuttalerneqarput, taamaalillunilu maanna Nunaoil tallimanik aalajangersimasumik atorfilinnik sulisoqarpoq, tamarmik Kalaallit Nunaanni inuutissarsiutitigut ingerlatsinermik tunuliaqutarissaartut. Nunat Avannarliit nukissiornermut ministeriisa ataatsimiinneranni peqataaneq Siulersuisut Qassiarsummi ataatsimiinnerat uiunniinnarlugu Nunaoilip siulersuisui qullersaalu Nunat Avannarliit nukissiornermut ministeriisa Narsarsuarmi 8. 10. august ataatsimiinneranni peqataapput, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu naalakkersuisup Johan Lund Olsenip qaaqqusineratigut. Tassunga atatillugu Nunaoilip pisortaa oqalugiarpoq Kalaallit Nunaanni uulia gassilu Ujarlerneq qalluinerlu qulequtaralugit, tassani ukiuni 30-ni kingullerni ujarlernerup oqaluttuassartaa aamma Kalaallit Nunaanni siunissami ujarlernermut piiaanermullu periarfissat saqqummiunneqarput. Nunaoil s share capital is DDK 15 million compared to an equity capital at the end of 2005 of DDK 28 milllion. The company s total cash flow has been negative by DDK 10.1 million. The company owns a seismic database that represents a considerable asset judged in terms of hydrocarbon exploration in Greenland. However, it is not easy to precisely define the economic value of these data. Thus, as a precautionary measure, the database does not figure as a value in the Annual Report. Post-balance sheet status In the period following the date of balance, no actions or events have occurred that essentially alter the evaluation of the company as outlined by the Annual Report. Employment of new personnel The Board s decision to employ a newly-qualified Greenlandic geologist as trainee was effectuated in the course of summer 2004. After successfully completing 4-months intensive training with DONG A/S at Hørsholm, Denmark, the person began work in Nunaoil s office at Nuuk in the beginning of 2005. Two positions those of Managing Director and Economic Administrator were filled, respectively, on 1 January and 1 March. Nunaoil has now a fulltime staff of five, all with solid Greenland business experience. Participation in the Nordic Energy Minister meeting In continuation of the Board meeting in Qassiarsuk, Nunaoil s Board of Directors and Management participated in the Nordic Energy Minister meeting, 8 10 August in Narsarsuaq, on the invitation of Johan Lund Olsen, Minister of Industry, Agriculture and Labour. At the meeting, the Managing Director held a lecture entitled Hydrocarbons in Greenland exploration and exploitation, that included a historical summary of 30 years exploration, as well as current thoughts on the future prospects for Greenland s oil and gas industry. 7

Pending ownership change In October 2004, the Danish goverment entered into an agreement with the majority of political parties in the Danish Parliament about the gradual privatisation of DONG A/S through a stock exchange quotation. With respect to the law on Nunaoil, all shares in the company are owned, directly or indirectly, by the Greenland Home Rule Government and the Danish State. On this background, the Danish Finance Minister informed the Greenland Government that DONG s shares in Nunaoil will be transferred to the Danish State before privatisation of the company. This transaction is expected to take place in the first half of 2006. In the light of the transference of shares, DONG and Nunaoil agreed to discontinue the service arrangement between the two companies at the end of 2005. This was to avoid an eventual conflict of interests, should DONG decide to participate on commercial terms in any future licence rounds in Greenland. Efterfølgende begivenheder Der er ikke efter balancedagen indtruffet forhold, som har væsentlig indflydelse på bedømmelsen af årsrapporten. Ansættelse af ny personale Bestyrelsens beslutning om at ansætte en nyuddannet grønlandsk geolog som trainee blev iværksat i løbet af sommeren 2004, og efter et succesfuldt 4 måneders intensivt traineeforløb i DONG i Hørsholm blev geologen ansat på Nunaoils kontor i Nuuk i begyndelsen af 2005. Med virkning fra 1. januar 2005 blev stillingen som administrerende direktør og fra 1. marts 2005 stillingen som økonomadministrator besat, og Nunaoil har nu 5 fastansatte med en solid grønlandsk erhvervsmæssig baggrund. Deltagelse i Nordisk Energiministermøde I forlængelse af bestyrelsesmødet i Qassiarsuk deltog Nunaoils bestyrelse og direktion i Nordisk Energiministermøde den 8-10. august i Narsarsuaq efter invitation af landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug & Arbejdsmarked Johan Lund Olsen. I den forbindelse holdt direktøren for Nunaoil et foredrag med titlen Kulbrinter i Grønland Efterforskning og udvinding, hvor der blev givet en historisk oversigt af efterforskningen i de sidste 30 år samt fremtidsudsigterne for efterforskning og udvinding i Grønland. Ejerskifte undervejs i Nunaoil I oktober 2004 indgik den danske regering en politisk aftale med de fleste øvrige partier i Folketinget om en delvis privatisering af DONG gennem en børsnotering. I henhold til loven om Nunaoil skal alle aktierne i Nunaoil være ejet af Grønlands Hjemmestyre og den danske stat enten direkte eller indirekte. På denne baggrund har den danske finansminister meddelt Grønlands Hjemmestyre, at DONGs aktier i Nunaoil vil blive overført til den danske stat inden privatiseringen af DONG. Denne aktieoverdragelse ventes at ske i løbet af 1. halvår 2006. På baggrund af den kommende aktieoverdragelse har DONG og Nunaoil aftalt, at afvikle serviceaftalen mellem DONG og Nunaoil med udgangen af 2005 med henblik på at undgå evt. fremtidig interessekonflikt, hvis DONG skulle beslutte at deltage på kommercielle vilkår i kommende licensrunder i Grønland. Opsigelsen af serviceaftalen med DONG betyder, at Nunaoil skal etablere nye samarbejdsrelationer med både lokale og eksterne virksomheder og konsulentselskaber for fortsat at sikre opbygning af selskabets kompetence og selvstændige rolle i olie og gas aktiviteterne i Grønland. 8

Nunaoilimik piginnittut nikissamaarnerat 2004-mi oktobarimi danskit naalakkersuisui Folketingimi partiit amerlanersaannik politikkikkoortumik isumaqatigiissuteqarput DONG-ip børsimi nalunaarsorneqarnermigut ilaatigoortumik namminersortunngornissaa pillugu. Nunaoil pillugu inatsit naapertorlugu Nunaoilimi aktiat tamarmik Namminersornerullutik Oqartussanit aamma danskit naalagaaffiannit pigineqartussaapput toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamilluunniit. Tamanna tunuliaqutaralugu danskit aningaasaqarnermut ministeriata Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarfigai, DONG-ip Nunaoilimi aktiaatai danskit naalagaaffiannut tunniunneqassasut DONG-ip namminersortunngunnginnerani. Aktianik tunniussineq tamanna 2006-imi ukiup affaani siullermi pissasoq ilimagineqarpoq. Aktianik tunniussinissaq tunuliaqutaralugu DONG Nunaoililu isumaqatigiipput, DONG-ip Nunaoilillu akornanni sullissinissamik isumaqatigiissut 2005-ip naanerani atorunnaarsinneqassasoq, siunissami DONG niuernikkut atugassarititaasartut naapertorlugit Kalaallit Nunaanni ujarleqataajumalissagaluarpat soqutigisat apooraannissaat pinngitsoorumallugu. DONG-ilu sullissinissamik isumaqatigiissutip atorunnaarsinnerata nassatarissavaa Nunaoil nunap iluani avataanilu suliffinnik siunnersuisartunillu suleqatissarsiortariaqalissammat, Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu ujarlernermi ingerlatseqatigiiffiup piginnaasaasa namminersorlunilu inissisimanerata inerisartuarnissaat qularnaarumallugu. The termination of the service agreement with DONG determines that Nunaoil will have to establish new collaborative ventures, both with national and international companies and consultancies. This is to ensure that the ongoing development of the company s competence continues, thus guaranteeing its independent role in oil and gas activities in Greenland. ANGAJOQQAAT MEERARLU FORÆLDRE OG BARN PARENTS AND KID 9

The Year s Activities: Status Status for årets aktiviteter Exploration licence 15/02 Atammik The company EnCana, as operator, continued exploration for oil and gas in 2005 within the Atammik licence area. The licence, that was issued in connection with the licensing round in 2002, covers 3985 km 2 some 175 km west of Nuuk. Since 2002, EnCana has accumulated an impressive seismic database composed of previously existing and new company data, both within the licence area and in adjoining ground. In 2003, more than 2000 line-km of seismic data were collected in the licence area. This made it possible for the first time to achieve a detailed mapping of the area on which an assessment of hydrocarbon potential could be made, both with respect to the chances of a discovery and potential size. In 2005, an additional 200 line-km of seismic were collected over the most promising part of the area, and a variety of other geophysical and geochemical investigations were undertaken. Moreover, a study of the sea-ice conditions along south-west Greenland was completed and technical and economic assessment of the possibilities for development and production within the licence area was made. During the year, Nunaoil has carried out its own geological assessment of the prospectivity of the area, with respect to both the probability for discovering hydrocarbons and the expected size of potential fields. This exercise has produced an assessment that in general terms is in agreement with that obtained by EnCana. Geosearcher Nuup umiarsualiviani. Geosearcher i Nuuk havn. Geosearcher in Nuuk harbour. Efterforskningslicens 15/02 Atammik Operatøren EnCana videreførte i 2005 de senere års efterforskning efter olie og gas i Atammik licensen, der blev tildelt EnCana i forbindelse med udbudsrunden i 2002. Licensområdet dækker et areal på 3985 km 2, og er beliggende ca. 175 km vest for Nuuk. Siden tildelingen har EnCana opbygget en omfattende seismisk database i både licensområdet og tilgrænsende områder indeholdende både eksisterende og nyindsamlet seismik. Således blev der i 2003 indsamlet mere end 2000 km seismiske data i selve licensområdet, som gjorde det muligt for første gang at gennemføre en detaljeret kortlægning af området og efterfølgende foretage en vurdering af potentialet med hensyn til både størrelse af evt. fund og chance for succes. I 2005 blev der indsamlet yderligere ca. 200 km seismiske data i de mest interessante områder af licensen. Der blev også gennemført en række andre geofysiske og geokemiske undersøgelser. Endvidere blev et studie af isforholdene ud for det sydvestlige Grønland afsluttet, og en teknisk og økonomisk vurdering af mulighederne for en evt. udbygning og produktion i licensområdet blev gennemført. Nunaoil har i 2005 foretaget en egen geologisk vurdering af potentialet med hensyn til både størrelse af evt. fund og chance for succes. Denne vurdering har i vid udstrækning været i overensstemmelse med det arbejde EnCana har gennemført. Efterforskningslicens 2005/06 Lady Franklin EnCana blev i januar 2005 tildelt endnu en licens dækkende et areal på 2897 km 2 i Lady Franklin Bassinet ca. 300 km sydvest for Nuuk. EnCana har indkøbt en del eksisterende seismiske data, og har i løbet af sommeren og efteråret 2005 gennemført indsamling af nye seismiske data i licensområdet. Disse data forventes færdigprocesseret og klar til tolkning i løbet af foråret 2006. På grund af det seismiske selskab TGS-Nopecs problemer med at finde et egnet skib blev indsamlingen først påbegyndt relativt sent på sæsonen. Der blev derfor kun indsamlet ca. 1600 km mod oprindeligt planlagt ca. 2300 km inden arbejdet måtte afbrydes i begyndelsen af december p.g.a. vind og vejrforhold (overisning). EnCana udførte endvidere en række andre geofysiske og geokemiske undersøgelser i området. Nunaoil har i 2005 påbegyndt en kortlægning af licensområdet baseret på alle eksisterende seismiske data. Dette arbejde vil blive færdiggjort i 2006 når de nyeste data er færdigprocesseret. Indsamling af seismiske data Nunaoil indgik sammen med Råstofdirektoratet i januar 2005 en aftale med det seismiske selskab TGS-Nopec om at indsamle spekulative seismiske data i Labrador Havet ud for det sydvestlige Grønland og i Davis Strædet vest for Disko. Disse data vil efterfølgende blive markedsført og forsøgt solgt til den internationale olieindustri. EnCana har i øvrigt anvendt det samme skib til årets seismiske indsamling i licensområderne, hvilket relativt set har medvirket til at reducere transit og mobiliseringsomkostningerne, så omkostningerne i forbindelse med afvikling af det seismiske program ved Grønland er blevet holdt på et særdeles fornuftigt niveau for alle parter. For Labrador Havets vedkommende har nye geofysiske data indsamlet de senere år medvirket til etableringen af en ny geologisk model, som bliver betragtet som meget lovende med hensyn til muligheden for at finde olie og gas i området. For at belyse disse muligheder bedre har Nunaoil i 2005 valgt 10

Ukiumi ingerlassat killiffiat Ujarlernissamut akuersissut 15/02 Atammik Uuliamik gassimillu ujarlernissamut 2002-mi neqeroortitsinermi Atammimmi akuersissutaasoq naapertorlugu, ukiuni kingullerni ingerlatsisimaneq nangillugu, ujarlernermik ingerlatsisoq EnCana 2005-imi ingerlatseqqippoq. Akuersissut 3985 km 2 nik isorartussuseqartumut tunngavoq, Nuullu kitaani 175 km missaanni avasitsigisumiilluni. Akuersisoqarnerata kingorna EnCanap akuersissuteqarfimmit tamatumalu killinganiittunit sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissaqarfiit annertuut pilersippaat, paasissutissanik pioreersunik nutaanillu imaqartut. Taamaalilluni 2003-mi sajuppillatsisarluni misissuinernit paasissutissat 2000 km-nik amerlanerit katersorneqarput, tamatumalu nassatarivaa siullermeertumik nunap immikkoortua tamanna immikkuualuttut ilanngullugit assiliarineqarsinnaalermat, kingunerisaanillu nassaarfiusinnaasut qanorlu iluatsitsisinnaatigineq nalilerneqarsinnaalermata. 2005-imi paasissutissat 200 km miss. akuersissuteqarfiup soqutiginarnerpaartaani ilaqqinneqarput. Aammattaaq arlalinnik geofysiskiusunik geokemiskiusunillu misissuisoqarpoq. Kiisalu Kalaallit Nunaata kujataata kitaani sikoqassusianik ilisimatusarneq naammassineqarpoq, akuersissuteqarfiullu annertusarsinnaaneranik tunisassiulersinnaanermillu periarfissat teknikkimut aningaasaqarnermullu tunngasutigut naliliiffigineqarlutik. Nunaoil nammineerluni 2005-imi nunap pissusaanut tunngatillugu periarfissanik naliliivoq nassaartoqassappat annertussuserisinnaasaanut qanorlu iluatsitsitsigisinnaanermut tunngatillugu. Naliliineq tamanna EnCanap suliaanut annertuumik naapertuuppoq. Exploration licence 2005/6 Lady Franklin In January 2005, EnCana was granted a licence covering 2897 km 2 in the Lady Franklin Basin about 300 km south-west of Nuuk. The company has purchased a quantity of existing seismic data and in the course of summer and autumn 2005 new data have been collected within the licence area. Processing of these data are expected to be completed and ready for geological interpretation by spring 2006. The seismic company TGS-Nopec ran into the problem of finding a suitable ship to carry out the seismic operation, thus delaying the field work to relatively late in the season. Only about 1600 of the planned 2300 linekm were achieved, with the work being halted in December because of adverse weather strong winds with icing up conditions. EnCana also carried out several other geophysical as well as geochemical surveys in the area. In 2005, Nunaoil began mapping of the licence area based on all existing seismic data. This project will be completed during 2006, after processing of the most recently acquired data. Ujarlernissamut akuersissut 2005/06 Lady Franklin 2005-imi januarimi EnCana akuersissummik nutaamik tunineqarpoq, Nuummiit kujammut-kimmut 300 km miss. ungasissusilimmi, Lady Franklin Bassin-imi 2897 km 2 -nik isorartussuseqartumi. EnCanap sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat pioreersut arlallit pisiarivai, aasallu ingerlanerani 2005-imilu ukiakkut akuersissuteqarfimmi sajuppillatsitsisarluni misissuinikkut paasissutissat nutaat katersorlugit. Ilimagisaavoq paasissutissat taakku suliaralugit naammassineqarlutillu nassuiariaannanngussasut 2006-imi februarimi. Sajuppillatsitsisarluni misissuinermik ingerlatseqatigiiffiup TGS-Nopecip siunertamut naapertuuttumik umiarsuassarsiniapiloornera pissutigalugu, paasissutissanik katersineq kingusissukkut aatsaat aallartippoq. Taamaammat decemberimi anori silalu (sermertoorneq) pissutigalugit suliap unitsittariaqalernerani taamaallaat 1600 km missaat katersorneqarsimapput, aallaqqaammut 2300 km pilersaarutaagaluartut. Aammattaaq EnCana misissuinernik geofysiskiusunik geokemiskiusunillu arlalinnik ingerlatsivoq. 2005-imi Nunaoil akuersissuteqarfimmik nunap assiliorluni aallartitsivoq sajuppillatsitsisarluni misissuisarnernit paasissutissat pioreersut tamaasa tunngavigalugit. Suliaq tamanna 2006-imi naammassineqassaaq, paasissutissat nutaanerpaat suliarineqareeriarpata. Sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissanik katersineq 2005-imi januarimi Nunaoilip Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik peqatigalugu sajuppillatsitsisarluni misissuinernik ingerlatseqatigiiffik TGS-Nopec isumaqatigiissuteqarfigaa sajuppillatsitisarluni paasissutissanik tuniagassanik katersissasoq Labradorip Imartaani Kalaallit Nunaata kujataata kitaani aamma Qeqertarsuup kitaani Davis Strædimi. Paasissutissat taakku kingusinnerusukkut nittarsaanneqassapput nunarsuarlu tamakkerlugu uuliasioqatigiiffinnut tuniniarneqassallutik. Sajuppillatsitsissut singinneqartoq. Undsætning af sparker. Deployment of sparker. 11

Collection of other seismic data In January of 2005, Nunaoil and the Bureau of Minerals and Petroleum entered into an agreement with the company TGS-Nopec to collect speculative seismic data in the Labrador Sea, off south-west Greenland, and in Davis Strait, west of the island of Disko. These data will be subsequently marketed with a view to sale to the international oil industry. It so happened that EnCana used the same ship as TGS-Nopec for seismic surveys within its licence areas, thus reducing to some extent various start-up and mobilisation costs. This ensured that the 2005 offshore seismic work in Greenland has been accomplished at a reasonable cost level, with a benefit to all parties. In the case of Labrador Sea, the geophysical data collected in later years has contributed to the establishment of a new geological model that is conducive to the discovery of oil and gas. To provide extra insight into the possibilities for finding hydrocarbons, Nunaoil has invested in 2005 in the collection of a further 1500 line-km of seismic data in the Greenland part of Labrador Sea. In 2005, Nunaoil also invested in the acquisition of 3100 line-km of seismic data west of Disko within the Disko Nuussuaq region; an offshore segment which the Bureau of Minerals and Petroleum plans to reopen in 2006 for exploration and exploitation licences. R/V Dana Nuup umiarsualiviani. R/V Dana ved kaj i Nuuk. R/V Dana in Nuuk. at investere i indsamling af yderligere ca. 1500 km nye seismiske data i den grønlandske del af Labrador Havet. Nunaoil A/S har i 2005 investeret i indsamling af ca. 3100 km seismiske data vest for Disko, hvor Råstofdirektoratet har igangsat en forberedelse af en genåbning af Disko-Nuussuaq regionen i 2006 for efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. I den forbindelse bliver det betragtet som en nødvendighed, at den seismiske database bliver udvidet med nye data, så olieindustrien får mulighed for at foretage en saglig vurdering af efterforskningspotentialet. Under planlægningen af indsamlingen i 2005 er der taget højde for, at de nye data optimalt har kunnet fungere som supplement til data indsamlet i 2002, så man nu har etableret et ensartet og tilstrækkeligt tæt regionalt seismisk net i det kommende udbudsområde. Havisstudie Forekomsten af isbjerge og havis er traditionelt blevet opfattet som et alvorligt problem i forbindelse med efterforskning og evt. produktion af olie og gas i havområderne ud for Grønland. Særligt har kendskabet til havis tykkelser og driftshastighed været begrænset, og netop disse forholds betydning for at producere med en flydende platform eller skib bliver betragtet som en relativ ukendt faktor. Derfor undersøgte Nunaoil i 2005 mulighederne for at initiere et detaljeret studie af isforholdene i Labrador Havet og Davis Strædet med særlig vægt på faktorer væsentlige for operation med en flydende produktionsenhed. Med henblik på at få kontakt til relevante forskningsinstitutioner, der har udviklet den nødvendige tekniske indsigt og kompetence til at gennemføre den type undersøgelser, deltog Nunaoil på en konference i Kangerlussuaq omhandlende isforholdene i Polhavet og ud for det nordøstlige Grønland. Med en mindre modifikation af metoderne vil det efter Nunaoils opfattelse absolut kunne være muligt at indhente ny og vigtig viden om isforholdene ud for det vestlige Grønland, hvis de rette organisationer og metoder bliver inddraget. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at etablere et fornuftigt projekt og en fornuftig finansiering. Endvidere har der hos interesserede olieselskaber ikke været den store bekymring at spore vedrørende isforholdene ud for det vestlige Grønland. Selskaberne har ikke i denne tidlige fase af efterforskningen bekymret sig stort om isbjerge og havis, og har tilsyneladende udviklet den (positive) opfattelse, at tekniske problemer i forbindelse med produktion i Grønland vil kunne løses ved udvikling af nye eller forbedrede teknologier. 12

Aammattaaq EnCanap umiarsuaq pineqartoq ukioq taanna akuersissuteqarfimminni sajuppillatsitsisarluni misissuititsinerminnut attartorpaa, tamatumalu nassatarivaa aqqusaarnermi tikisitsinermilu aningaasartuutit ikilisinneqarsinnaasimanerat, taamaalillunilu Kalaallit Nunaanni sajuppillatsitsisarluni misissuinerit ingerlannerinut aningaasartuutit peqataasunut tamanut naammaginartumik annertussuseqarsimallutik. Labradorip Imartaanut tunngatillugu nunap pissusaanik misissuinerit ukiuni kingulliunerusuni katersorneqartut nassatarivaat, nunap pissusaa nutaamik ilusilersorneqarsinnaasimammat, taannalu tamaani uuliamik gassimillu nassaarnissamut isumallualersitsilluartutut isigineqarpoq. Periarfissat tamakkua paasiniarluarumallugit Nunaoilip 2005-imi toqqarpaa Labradorip Imartaata Kalaallit Nunaannut attuumasortaani sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat 1500 km missaanniittut katersortinnissaat. 2005-imi Nunaoilip Qeqertarsuup kitaani sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat 3100 km missaanniittut katersornerat aningaasaliiffigaa, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup 2006-imi Qeqertarsuup- Nuussuup ujarlerfissatut atuiffissatullu akuersissuteqarfiginissaa ammaateqqilersaarmagu. Tamatumunnga atatillugu pisariaqartutut isigineqarpoq, sajuppillatsitsisarluni misissuisarnernit paasissutissaqarfiup passissutissanik nutaanik ilaneqarluni annertusinissaa, uuliasioqatigiiffiit ujarlernissamut periarfissanik naliliinissaminnut periarfissaqarlualeqqullugit. 2005-imi katersinerup pilersaarusiornerani ilanngunneqarpoq paasissutissat nutaat pitsaanerpaaffiani paasissutissanut 2002-mi katersanut tapertatut atorneqarsinnaasut, taamaalilluni maanna sajuppillatsitsisarluni paasissutissat assigiiaat naammattullu pigineqalerput neqeroortitsiviusussaq naammaginartumik akulikissusilimmik paasissutissarsiffiusinnaalerluni. Immap sikuanik ilisimatusarneq Ilulissat immallu sikua Kalaallit Nunaata imartaani uuliamik gassimillu ujarlernermi tunisassiorunnarnermilu ajornartorsiutitut annertuutut nalinginnaasumik isigineqartarput. Annermillu immap sikuata issussusaa sikullu satsernerisa sukkassusaat pillugit ilisimasat killeqarsimapput, pissutsillu taakkorpiaat uuliasiorfimmit puttasumiit umiarsuarmiilluunniit tunisassiorsinnaanermut sunniutigisinnaasaat ilisimaneqarpianngitsutut isigineqarput. Taamaammat 2005-imi Nunaoilip Labradorip Imartaani Davis Strædimilu sikut pissusaat pillugit sukumiisumik ilisimatusarnissamut periarfissat misissorpai, annermik tunisassiorfimmit puttasumit ingerlatsinissamut pingaarutillit salliutillugit. Ilisimatusarfiit naleqquttut misissuinernik taamaattunik ingerlatsinissamut teknikkikkut paasisimasallit piginnaanillillu attaveqarfigilernissaat siunertaralugu, Nunaoil Kangerlussuarmi Issittup Imartaani Kalaallit Nunaatalu avannamut-kangimut sineriaani sikut pissusaat pillugit ataatsimeersuartitsinermut peqataavoq. Nunaoil isumaqarpoq periutsit annikitsumik allanngortilaarlugit Kalaallit Nunaata kitaani sikut pissusaat pillugit ilisimasanik pingaarutilinnik nutaanik pissarsinissaq ajornanngitsoq, suliffeqarfiit periutsillu eqqortut peqataatinneqarpata. Maannamut suliniummik pitsaasumik silatusaartumillu aningaasalersorneqarsinnaasumik pilersitsinissaq ajornarsimavoq. Aammattaaq uuliasioqatigiiffiit soqutiginnittut akornanni Kalaallit Nunaata kitaani sikut pissusaat ernummatigineqarpallaarsimanngillat. Ujarlernerup maanna killiffiani ingerlatseqatigiiffiit ilulissat immallu sikua ernummatigivallaarpasinngilaat, isumaqalersimagunarlutillu Kalaallit Nunaanni tunisassiornermi teknikkikkut ajornartorsiutaajunnartut qaangerneqarsinnaajumaartut teknologiip nutaap pitsaanerusullu pilersinneqarneratigut. In this connection, it is considered paramount that the seismic database be expanded with new information so that the oil industry has the possibility to make an objective assessment of the exploration potential. During the planning of the collection campaign in 2005, it was taken into account that the new seismic data at the most could function as a supplement to that collected in 2002, thereby establishing a uniform and sufficiently dense regional coverage focussed on the area of the coming licensing round. Sea-ice study Traditionally, icebergs and sea ice are regarded as a serious problem with respect to oil and gas exploration around Greenland, and of no less danger in the production phase. In particular, knowledge about sea-ice thickness and drifting speed has been limited and it is precisely these little-investigated factors that influence the possibilities for production based on a floating platform or ship. Therefore, Nunaoil began in 2005 to look into the possibilities for a detailed study of the ice conditions in Labrador Sea and Davis Strait, with particular attention to those factors crucial for the operation of a floating production facility. As part of the endeavour to make contact with research institutes having the relevant technical expertise and competence, Nunaoil participated in an conference at Kangerlussuaq directed towards ice conditions in the Arctic Ocean and Greenland Sea (offshore northeast Greenland). It is Nunaoil s opinion that, with modest modification to existing methods, it would be possible to acquire new and relevant knowledge on the ice conditions offshore West Greenland, if the organisations and methods were chosen with caution. By the end of the year, it had not been possible to initiate a suitable project with an acceptable budget. Moreover, it transpires that oil companies interested in West Greenland do not seem to have undue anxiety about ice conditions. In the early stages of exploration, it seems that danger from icebergs and sea ice form a subject of little concern; apparently, oil companies seem to have adopted an understanding that technical problems connected with production in Greenland will be, when the time comes, solvable by new and improved technology. 13

Marketing Greenland s continental shelf is considered to be one of the few remaining relatively unexplored regions where oil companies have the possibility of making very large discoveries. Many experts judge the Arctic region to hold a potential of up to 25% of the world s undiscovered oil and gas resources. The world s global energy requirements are still increasing and this, coupled with the sharp rise in oil prices, as well as the technological development in connection with exploration and production, has led to still larger focus on the Arctic s oil and gas potential, where exploration is particularly challenging because of the climatic and physical conditions. Greenland represents a substantial part of the Arctic. In order to attract oil companies to explore, it is crucial to market the country s hydrocarbon potential internationally both vigorously and in a professional manner. This marketing takes place through two initiatives: participation in international exhibitions and conferences and by direct dialogue with foreign companies. With respect to the former, Greenland s oil and gas potential is promoted by providing information of the scope and availability of geological data, on administrative procedures and licensing policy, as well as drawing attention to the country s modern infrastructure a factor not always appreciated by foreign companies. Markedsføring Grønlands kontinentalsokkel anses for at være et af de få uudforskede områder, hvor olieselskaber stadig har mulighed for at gøre meget store oliefund, og ifølge flere eksperter anses arktiske områder at have et potentiale på op til 25% af verdens uopdagede olie- og gas ressourcer. Det stadige øgede globale energibehov i verden, olieprisernes himmelflugt samt den teknologiske udvikling i forbindelse med olieefterforskning og indvinding har dermed skabt endnu større fokus for olie og gas efterforskning i arktiske områder, hvor efterforskning på grund af ekstreme klimatiske og fysiske forhold er en udfordring. Grønland udgør et stort område af Arktis, og for at tiltrække olieselskaberne til at efterforske i Grønland er det derfor vigtigt og nødvendigt at markedsføre Grønlands kulbrintepotentiale internationalt. Denne markedsføring sker dels gennem deltagelse i internationale udstillinger og konferencer og dels gennem direkte møder med internationale selskaber. I forbindelse med internationale udstillinger og konferencer markedsføres Grønlands oliepotentiale ved information om tilgængeligheden af geologiske data, administrative og licensmæssige vilkår for efterforskning og indvinding samt om Grønlands moderne infrastruktur. Nunaoil deltog i 2005 i AAPG konferencen i Calgary, Alberta, Canada, hvor Grønland havde en udstilling, som blev gennemført i samarbejde mellem Råstofdirektoratet, GEUS og Nunaoil. I forbindelse med forberedelsen af den kommende licensrunde i Disko-Nuussuaq området har Nunaoil også deltaget i møder med en række udvalgte olieselskaber i både Europa og USA. Møderne, som var koordineret af Råstofdirektoratet, foregik i tæt samarbejde med Nunaoil og GEUS. 14

Nittarsaassineq Kalaallit Nunaata toqqavia tassaanerarneqartarpoq nunarsuarmi suli ilisimatusarfigineqarpianngitsut ilaat, uuliasioqatigiiffiillu uuliamik annertuumik nassaarnissamut periarfissaqarfigisaat, immikkut ilisimasallit ilimagaat nunarsuup uuliamik gassimillu sillimataasa sulili nassaarineqanngitsut 25%- ii angullugit issittup nunataaniittut. Nunarsuarmi nukissamik pisariaqartitsinerup annertusiartortuartup, uuliap akiata qaffakkiartupiloornerata kiisalu uuliasiornermi piiaanermilu teknikkikkut ineriartornerup taamaalilluni issittumi uuliamik gassimillu ujarlerneq annertunerusumik soqutigineqalersippaa, tamaanimi ujarlerneq silap nunallu pissusai imaannaanngeqisut pissutigalugit unamminartoqartorujussuuvoq. Kalaallit Nunaat Issittumi initoqaaq, uuliasioqatigiiffiillu Kalaallit Nunaanni ujarlernissamut pilerisaarneqassappata, pingaaruteqarlunilu pisariaqarpoq Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu nassaarnissamik periarfissat nunarsuaq tamakkerlugu nittarsaannissaat. Nittarsaassineq tamanna ilaatigut nunarsuaq tamakkerlugu saqqummersitsinernut ataatsimeersuarnernullu peqataanerit aqqutigalugit pisarpoq ilaatigullu nunarsuaq tamakkerlugu uuliasioqatigiiffiit toqqaannartumik ataatsimeeqatiginerisigut pisarluni. Nunarsuaq tamakkerlugu saqqummersitsinernut ataatsimeersuarnernullu atatillugu Kalaallit Nunaat nittarsaanneqartarpoq nunap pissusaanik paasissutissat pissarsiariuminassusiat, ujarlernermi piiaanermilu allaffissornikkut akuersissutinullu tunngatillugu atugassarititat kiisalu Kalaallit Nunaanni ullumikkut atortulersugaanermut tunngasut pillugit paasititsiniaanikkut. 2005-imi Nunaoil Calgary-mi, Alberta, Canada ataatsimeersuarnermi AAPG-mi peqataavoq, tassani Kalaallit Nunaat saqqummersitsivoq Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup, GEUS-ip aamma Nunaoilip suleqatigiillutik aaqqissugaannik. Qeqertarsuaq-Nuussuarmi neqeroortitsinissap piareersarneranut atatillugu aammattaaq Nunaoil Europami USA-milu uuliasioqatigiiffinnik arlalinnik, immikkut toqqakkanik ataatsimeeqateqartarpoq. Ataatsimiinnerit Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmit ataqatigiissarneqartut, Nunaoilip GEUS-illu qanimut suleqatigiillutik ingerlappaat. In 2005, Nunaoil participated in the AAPG (American Association of Petroleum Geologists) conference in Calgary, Alberta, Canada, where a grand exhibition on Greenland was presented in cooperation with the Bureau of Minerals and Petroleum and GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland). In connection with the preparations for the coming licensing round in the Disko Nuussuaq region, Nunaoil has met with several oil companies from both Europe and North America. These meetings were coordinated by the Bureau of Minerals and Petroleum and organised in close cooperation with GEUS. 15

Expectations for 2006 Forventninger til 2006 Nunaoil is not expected to show a profit before an oil or gas discovery has been put into production, and candidly, it is very likely that income from such a production is at least 10 years away. Nunaoil s status as a carried partner in the exploration phase means that the company s financial exposure in the coming years will be limited. Our shareholders want the company to invest in projects to acquire new and refined data that will ensure oil exploration in Greenland. In 2006, the company has a budget deficit of DKK 12.9 million. In the coming years, this will be at a comparable level between 10 and 15 million depending on the specific projects and investments. As a result of unused monies from 2004, it was decided at the end of that year that the company will first need new capital investment in 2006. Nunaoil forventes ikke at kunne skabe overskud, før der er gjort kommercielle fund af olie eller gas ved Grønland, og disse er sat i produktion. Indtægter fra olie- og gasproduktion kan meget vel ligge 10 år ude i fremtiden. Bæringen af Nunaoil i efterforskningsfasen betyder imidlertid, at selskabets økonomiske eksponering i de kommende år er begrænset. Selskabets aktionærer ønsker, at selskabet investerer i nye data og projekter til fremme for olieefterforskningen i Grønland. I 2006 budgetterer Nunaoil med et underskud på 12,9 mio. kr. I de følgende år forventer Nunaoil årlige underskud på 10-15 mio. kr., afhængig af konkrete projekter og investeringer. Som et resultat af, at der var ubenyttede midler fra 2004 blev det i forbindelse med årsafslutningen af 2004 besluttet, at der først er behov for kapitalindskud i 2006. Selskabets beholdning af seismiske data har en væsentlig udviklingsmæssig værdi for selskabet, men ud fra et forsigtighedsprincip indgår disse data ikke med nogen værdi i regnskabet. Baggrunden herfor er, at det ikke kan forudsiges, om der vil kunne gennemføres salg af disse data. Af samme grund budgetteres der heller ikke med salg af selskabets seismiske data i det kommende år. Eventuelle salg vil have positiv effekt på regnskabets resultat. The company s seismic database, that is growing from year to year, is of considerable importance to the company s future development but adhering to caution, these data are not evaluated as an asset in the accounts. The reason for precaution is that a successful sale cannot be guaranteed. By the same token, the sale of seismic data is not budgeted for in the coming year. A sale would naturally have a positive effect on the company s balance. Nunaoil s activities and projects in 2006 Collection of sea-floor samples Nunaoil, Bureau of Minerals and Petroleum and GEUS have agreed to carry out a new project involving sampling of the rocks at and below the sea floor. The Danish ship H/F DANA from the Danish Institute for Fisheries Research has been chartered for the operation that will take place in Davis Strait during summer 2006. It is planned to obtain 2 6 m long cores of the substratum on which geochemical analyses will be made to seek documentation for the seeping of hydrocarbons. The sample localities will be chosen on the basis of seismic anomalies and on Nunaoil s satellite study from 2002 that suggested possible natural seepages in many different places in the Davis Strait and Labrador Sea. A positive result from this work in all likelihood would be viewed as a significant breakthrough, thus increasing prospects for commercial quantities of oil and gas. Nunaoils aktiviteter og projekter i 2006 Indsamling af havbundsprøver Nunaoil har sammen med Råstofdirektoratet og GEUS besluttet, at gennemføre et nyt projekt med indsamling af havbundsprøver i 2006. Det danske skib H/F Dana fra Danmarks Fiskeri Undersøgelser er chartret til formålet, og togtet i Davis Strædet er planlagt afviklet i sommeren 2006. Det er planlagt at optage 2-6 m lange havbundskerner til at lave geokemiske analyser for evt. dokumentation af, at en naturlig udsivning af kulbrinter har fundet sted. Lokaliteter for prøvetagning vil blive udvalgt på baggrund af anomalier i de seismiske data og på baggrund af Nunaoils satellitstudie fra 2002, der har indikeret tilstedeværelse af mulige naturlige udsivninger flere forskellige steder i Davis Strædet og Labrador Havet. Et positivt resultat vil formodentlig blive betragtet som et væsentligt gennembrud og sandsynligheden vedrørende tilstedeværelsen af olie og gas vil blive øget betydeligt. Samtidig med optagning af havbundskerner til geokemisk analyse overvejes det at udføre temperaturmålinger i havbundskernerne. Disse målinger vil kunne sige noget om temperaturforholdene i de sedimentære bassiner, hvor olie og gas evt. er genereret i forbindelse med opvarmning af indlejret organisk materiale. Temperaturforholdene i de dybe sedimentære bassiner i Davis Strædet og i Labrador Havet bliver fortsat opfattet som en relativ ukendt faktor. Endvidere vil muligheden for at optage prøver af ældre sedimenter blive undersøgt. Disse er forskellige steder i forbindelse med strukturelle højderygge blottet på havbunden, og en datering af sedimenterne vil kunne være en væsentlig støtte til den seismiske tolkning. Endvidere er de dybere sedimentære lag ikke testet med boringer, og tilstedeværelsen af evt. ukendte kilde- eller reservoirbjergarter vil kunne dokumenteres og gøre det muligt at etablere nye og interessante efterforskningsmodeller. Aktiviteterne i forbindelse med havbundsprøveindsamlingen er fortsat 16

2006-imi ilimagisat Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu niuerutaasinnaasunik nassaartoqartinnagu taakkualu tunisassiarineqalersinnagit - Nunaoil sinneqartooruteqassasoq ilimagineqanngilaq. Uuliamik/gassimik tunisassiornermit isertitaqartalernissaq imaassinnaavoq aatsaat ukiut qulit qaangiuppata pisinnaasoq. Taamaattoq Nunaoilip ujarlernermut akileeqataanani peqataanerata nassatarivaa, ingerlatseqatigiiffiup ukiuni aggersuni aningaasatigut ineriartornissaa killeqarmat. Ingerlatseqatigiiffimmi aktiaatillit kissaatigaat, ingerlatseqatigiiffik paasissutissanut suliniutinullu nutaanut Kalaallit Nunaanni uuliamik ujarlernermik siuarsaasussanut aningaasaliissasoq. 2006-imi Nunaoilip missingersuutigaa 12,9 mio. kr-nik amigartooruteqarnissaq. Ukiuni tulliuttuni Nunaoilip ilimagaa ukiumut 10-15 mio. kr. amigartoorutaasassasut, suliniutit aalajangersimasut aningaasaliinerillu apeqqutaallutik. 2004-meersunik aningaasanik atunngisaqarnerata nassatarisaanik 2004- mi ukiumut naatsorsuutit inaarsarnerannut atatillugu aalajangiunneqarpoq aatsaat 2006-imi aningaasaliisoqarnissaa pisariaqalissasoq. Sajuppillatsitsilluni misissuisarnernit paasissutissat ingerlatseqatigiiffiup pigisai, ingerlatseqatigiiffiup ineriartornissaanut annertuumik pingaaruteqarput, kisiannili mianersortumik pissuseqarnissaq pissutigalugu paasissutissat taakku naleqartutut naatsorsuutinut ilaatinneqanngillat. Mianersortumik pissuseqarnermut tamatumunnga tunuliaqutaavoq siumoortumik oqaatigineqareersinnaanngimmat paasissutissat pineqartut tunineqarsinnaanersut. Aamma tamannarpiaq pissutigalugu sajuppillatsitsisarnernit paasissutissat, ingerlatseqatigiiffiup pigisai, ukiuni aggersuni tunineqartussatut missingersersuutinut ilaatinneqanngillat. Paasissutissanik tunisisoqassagaluarpat, tunisineq toqqaannartumik naatsorsuutit inernerinut pitsaasumik sunniuteqassaaq. In addition to the proposed geochemical analysis of the samples, temperature measurement of the retrieved cores is being contemplated. Such measurements would give an idea about the overall temperature conditions in sedimentary basins where oil and gas have been generated in connection with the heating of embedded organic material. The temperature variation within deep sedimentary basins in Davis Strait and Labrador Sea is still regarded as a relative unknown parameter. And finally, the possibility of sampling older sediments will be investigated. Such sediments are known to be exposed at the sea floor in several places in connection with structural highs, and a dating of these would be a significant help in seismic interpretation. Furthermore, since the deep sedimentary layers have not been tested by drilling, hitherto unknown source and reservoir rocks might be discovered, thus making it possible to construct new and fruitful models for exploration. All the activities connected with this sampling project are still under planning and optimisation, with among other things, incorporation of the latest seismic data from 2005 that will play a role in the selection of sampling sites. The overall aim is that the new, and hopefully promising, results can be incorporated into the marketing of the pending licensing round in Davis Strait, west of Disko. Nunaoil-ip 2006-imi ingerlanniagai suliniutissaalu Immap naqqanit misiligutinik katersineq Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik GEUS-ilu peqatigalugit Nunaoilip aalajangiuppaa 2006-imi immap naqqanit misiligutinik nutaanik katersinissaq. Danskit umiarsuaat H/F Dana Danmarks Fiskeri Undersøgelser-imit pigineqartoq attartorneqarpoq, Davis Strædimilu angalanissaq 2006-imi aasakkut pissaaq. Pilersaarutaavoq misiligutit 2-6 meterisut takissusillit immap naqqanit piiarneqassasut, geokemiskiusumik misissueqqissaarnikkut uppernarsiumallugu uuliamik gassimillu seerisoqarsimanersoq. Qilleriffissat sumiinnissaat aalajangerneqassapput sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat allanartortaat tunngavigalugit aamma Nunaoilip 2002-mi qaammataasakkoortumik misissuinerinit paasisat tunngavigalugit, taakkuami ilimanarsisippaat Davis Strædimi Labradorillu Imartaani sumiiffinni assigiinngitsuni arlalinni seeriffeqarsinnaasoq. Iluatsitsisoqassappat qularnanngilaq pingaaruteqartumik angusaqarnertut isigineqassasoq, aammalu uuliamik gassimillu peqarnerata ilimanassusia annertuseriassaqisoq. Immap naqqanit misiligutinik qillerinerup saniatigut eqqarsaatigineqarpoq misiligutit kissassusaat uuttortarneqassasut. Uuttortaanerit taakkua aqqutigalugit immap naqqani kinnerit katersuuffiisa kissassusaat paasiniarneqarsinnaapput, taakkunanimi uulia gassilu pilersinneqarsimasinnaapput, uummassuseqartunit sinnikut ilanngullutik kinnikut kissanneqarnerannut Geosearcher Nuup umiarsualiviani. Geosearcher i Nuuk havn. Geosearcher in Nuuk harbour. 17

Collection of seismic data Nunaoil will continue to investigate possibilities to implement activities of all types that can help to reduce exploration risk and that can encourage the international oil industry to consider investment in Greenland. Therefore, it may also transpire that the seismic survey of Davis Strait will be continued in connection with the coming licensing round, a region where problems with icing curtailed operations in 2005 (c. 700 line-km of the original programme are outstanding). But it may also be decided to undertake other geophysical surveys, for example magnetic and refraction seismic investigations, that could substantiate the new tectonic model for Labrador Sea. A verification of this model is in reality fundamental for upholding the promising oil and gas potential of the region. Moreover, it might be of immediate relevance to continue the applied and detailed study of the ice conditions in Greenlandic waters, thereby helping to define the role ice might play in both the exploration and production phases of a hydrocarbon discovery. In addition, possibilities are being assessed for reprocessing and special processing of seismic data directed towards improving resolution and definition of chosen geological parameters (for example, reservoir expansion). Uulia seerisoq Udsivende olie Seeping oil under planlægning og optimering, bl.a. med inkorporering af de nyeste seismiske data indsamlet i 2005 i udvælgelsen af prøvelokaliteter. Det er målsætningen, at nye og interessante resultater kan blive inddraget i markedsføringen op til den kommende udbudsrunde i Davis Strædet vest for Disko. Indsamling af seismiske data Nunaoil vil kontinuerligt undersøge mulighederne for at iværksætte aktiviteter af forskellig art, der kan medvirke til at reducere efterforskningsrisikoen og tiltrække den internationale olieindustris interesse. Det kan således komme på tale, at fortsætte indsamlingen af seismiske data i Davis Strædet i det kommende udbudsområde og i Labrador Havet, hvor problemer med overisning afbrød indsamlingen i 2005 (der mangler ca. 700 km af det oprindelige program). Det kan også komme på tale at gennemføre andre geofysiske undersøgelser, så som magnetiske målinger og såkaldte refraktionsseismiske undersøgelser, som kan underbygge den nye tektoniske model for Labrador Havet. En verificering af denne model er reelt en betingelse for et muligt olie og gas potentiale i området. Endvidere kan det blive aktuelt, at genoptage igangsættelsen af et målrettet og detaljeret studie af isforholdene i grønlandske farvande, og den rolle de spiller i forbindelse med efterforskning og produktion. Desuden vurderes mulighederne for at reprocessere og specialprocessere seismiske data for henholdsvis at forbedre opløseligheden og forbedre definitionen af udvalgte geologiske parametre (f.eks. reservoirudbredelse). Der vil løbende pågå en geologisk kortlægning baseret på alle til rådighed værende seismiske data. Dette finder sted med et regionalt perspektiv i forbindelse med prioritering, planlægning og forberedelsen af områder til udbudsrundeaktiviteter, f.eks. den næste udbudsrunde i havområdet vest for Disko. Andre områder, der på lidt længere sigt kan blive aktuelle, inddrages dog også i dette arbejde. Desuden videreføres også en mere detaljeret kortlægning i licensbelagte områder med henblik på at foretage en egentlig prospektvurdering. 18

atasumik. Davis Strædimi Labradorillu Imartaani kinnerit katersuuffiisa itisuut kissassusaat suli ilisimaneqarpianngitsutut isigineqarput. Aammattaaq kinnerit qanganisaanerit misiligutissarsiffiginissaannut periarfissat misissorneqassapput. Taakkua sumiiffinni assigiinngitsuni immap naqqani saqqumiinnalersimapput, immap naqqata portunersaanut atasumik, taakkualu qanoq qanganisaatiginerinik aalajangiisoqarsinnaappat, sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat nassuiarnissaannut iluaqutaassaqaaq. Aammattaaq kinnerit quleriiaat itinerusumiittut qillerinikkut misissorneqarnikuunngillat, ujaqqallu uuliaqarneranut gasseqarneranulluunniit ilisarnaqutaasartut ilisimaneqariinngitsut tamaaniinnersut uppernarsiniarneqarsinnaavoq, ujarlernermilu ilusiliussanik nutaanik soqutiginartunillu pilersitsinissaq aqqutissiuutissallugu. Immap naqqanit misiligutinik katersinissamut atatillugu ingerlatassat suli pilersaarusiorneqarput pitsanngorsarneqarlutillu, ilaatigut sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat 2005-imi katersorneqartut qilleriffissat toqqarnissaannut aalajangiiniarnermut ilaatinneqarlutik. Anguniagaavoq angusat nutaat soqutiginartullu Davis Strædimi Qeqertarsuullu kitaani neqeroortitsinissanut atatillugu nittarsaassinernut ilanngunneqassasut. The mapping in progress, that is based on all available seismic information, will continue. This is carried out with a regional perspective and linked to priorities, planning and preparation of the areas to be included in licensing-round activities, for example the next offshore play west of Disko. Other areas, that in the future may be in the forefront, are also included in the abovementioned work. In addition, the detailed mapping within current licence areas will continue with a view of making qualified prospect assessments. Sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissanik katersineq Nunaoilip ingerlaavartumik misissortuarumavaa ingerlatassat assigiinngitsut, ujarlernermi nalorninartut annikillisarsinnaanerannik nunarsuarlu tamakkerlugu uuliasioqatigiiffinnik soqutiginnilersitsinissamik siunertallit, aallarnisarnissaannut periarfissat. Taamaalilluni Davis Strædimi neqeroortitsiviusussami Labradorillu Imartaani sajuppillatsitsisarluni misissuinerit, sermersoortalerneq pissutigalugu 2005-imi ikerinnakkut unitsinneqartut, nanginneqarnissaat eqqartorneqarsinnaavoq (pilersaarutaaqqaartumut naleqqiullugu suli 700 km miss. amigaataapput). Aammattaaq geofysiskiusumik misissuititsinerit allat ingerlanneqarsinnaapput, soorlu saviup kajungerisaqarfinnik uuttortaanerit, aamma misissuinerit refraktionsseimiskiusunik taaneqartartut ingerlanneqarsinnaapput - Labradorip Imartaata pissusaanik ilusiliamik uppernarsaasersuutaasinnaasut. Ilusiliap taassuma uppernarsinissaa tamaani uuliaqarnera gasseqarneralu ilimanarsisinneqassappat pisariaqarpoq. Aammattaaq pisariaqalersinnaavoq Kalaallit Nunaata imartaani sikut pissusaannik anguniagaqarluartumik immikkuualuttullu ilanngullugit ilisimatusarnerup nangeqqinneqarnissaa, ilanngullugu paasiniarumallugu sikoqassuseq ujarlernermut tunisassiornermullu qanoq sunniuteqarumaarnersoq. Kiisalu nalilersorneqarpoq sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat suliareqqillugillu immikkut ittumik suliareqqinneqarsinnaanersut, paasissutissat ersarissusaat pitsanngorsarumallugit aamma nunap pissusaanut tunngasut immikkut toqqakkat nassuiaasersornerat pitsanngorsarumallugu (soorlu kinnerit katersuuffiisa qanoq siammaassimatiginerat). Nunap pissusaanik assiliorneq sajuppillatsitsisarluni misissuinernit tamanit paasissutissarsianik tunngaveqartoq ingerlaavassaaq. Tamanna nunap immikkoortukkaartuini pivoq, neqeroortitsisarnerni pingaarnersiunermut, pilersaarusiornermut piareersarnermullu attuumassuteqarluni, assersuutigalugu Qeqertarsuup kitaata imartaani tullianik neqeroortitsinissamut atatillugu. Taamaattoq nunap immikkoortui allat piffissaq ungasinnerulaartoq eqqarsaatigalugu soqutiginaateqalertussat suliamut tamatumunngattaaq ilaatinneqarput. Kiisalu akuersissuteqarfiusuni immikkuualunnerusut ilanngullugit nunap assiliorneq ingerlateqqinneqarpoq, uuliamik gassimillu ujarlernissap tamakkiisumik nalilersornissaa siunertaralugu. 19

Management s Statement Ledelsespåtegning On this day of February, Management and the Board of Directors have discussed and approved the Annual Report for 2005 for Nunaoil A/S. The Annual Report is presented in accordance with the Danish Financial Statements Act and relevant accounting guidelines. We consider the accounting policies applied are appropriate and it is our view the Annual Report gives a true picture of the company s assets and liabilities, its financial status and result of the year s activities. We hereby recommend the Annual Report for adoption at the Annual General Meeting. Nuuk, 7 February 2006 Management Hans Kristian Olsen Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2005 for Nunaoil A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig således at årsrapporten efter vores opfattelse giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultatet af selskabets aktiviteter. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Nuuk, den 7. februar 2006 Direktion Hans Kristian Olsen Bestyrelse Board of Directors Kaare Hagemann (Chairman) Søren Gath Hansen (Deputy Chairman) Jørgen A. Høy Steffen Ulrich-Lynge Anders Mørland Jan Terje Edvardsen Kaare Hagemann Formand Jørgen A. Høy Søren Gath Hansen næstformand Steffen Ulrich-Lynge Anders Mørland Jan Terje Edvardsen 20

Aqutsisunit oqaasertaliussat Pisortaqarfiup siulersuisullu ulloq manna Nunaoil A/S-ip 2004-mut ukiumoortumik naatsorsuutai suliaralugillu akuersissutigaat. Ukiumoortumik nalunaarusiaq ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit danskillu naatsorsuinermi ilitsersuutaat naapertorlugit suliarineqarpoq. Naatsorsuuserinermi periuseq toqqarneqartoq siunertamut naapertuuttutut isigivarput, taamaalilluni ukiumoortumik nalunaarusiaq - isumarput naapertorlugu - ingerlatseqatigiiffiup pigisaanik, akiitsuinik, aningaasaqarnikkut inissisimaneranik, angusaanik aningaasallu ingerlaarnerinik eqqortumik takutitsivoq. Ukiumoortumik nalunaarusiaq ataatsimeersuarnermit akuersissutigineqartussatut inassutigineqarpoq. Nuuk, 7. februar 2006 Pisortaqarfik Hans Kristian Olsen Siulersuisut Kaare Hagemann Siulittaasoq Søren Gath Hansen Siulittaasup tullia Jørgen Høy Steffen Ulrich-Lynge Anders Mørland Jan Terje Edvardsen 21

Auditor s Statement Revisionspåtegning To Shareholders We have audited the Annual Report of Nunaoil A/S for the financial year 1 January 31 December 2005 and concur that it is presented in accordance with the Danish Financial Statements Act. The Annual Report is the responsibility of the company s Management. Our responsibility is to present an opinion of the Report based on our auditing. The auditing conducted Our examination of the accounts has been undertaken in accordance with Danish auditing standards. These require that we design and implement the auditing so as to achieve utmost confidence that the Annual Report is free of critical misinformation. The auditing includes a spot-check examination of the material on which the entries and information in the Report are based. Other tasks are to assess the accounting policies applied and the principal judgements made by Management, as well as to evaluate the overall presentation of the Report. It is our opinion that our examination provides an adequate basis for our conclusions. Our auditing has not resulted in any qualifications. Conclusion It is our qualified opinion, that the Annual Report provides an accurate picture of the company s assets, liabilities and financial status as of 31 December 2005, as well a true result of operations for the financial year 1 January to 31 December in accordance with the Danish Financial Statements Act. Til aktionærerne i Nunaoil A/S Vi har revideret årsrapporten for Nunaoil A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2005, der aflægges efter årsregnskabsloven. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2005 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2005 i overensstemmelse med Årsregnskabsloven. Nuuk, den 7. februar 2006 Grønlands Revisionskontor A/S Statsautoriserede revisorer Nuuk, 7 February 2006 Grønlands Revisionskontor A/S State Authorised Audit Limited Company Knud Østergaard Statsautoriseret revisor Knud Østergaard State Authorised Public Accountant 22

Kukkunersiuisunit oqaasertaliussat Nunaoil A/S-imi aktiaatilinnut Ukiumut naatsorsuiffiusumut 1. januar 31. december 2005-imut tunngatillugu Nunaoil A/S pillugu ukiumoortumik nalunaarusiaq kukkunersiorparput. Ingerlatseqatigiiffiup aqutsisuisa ukiumoortumik nalunaarusiaq akisussaaffigaat. Uagut akisussaaffigaarput kukkunersiuinerput tunngavigalugu ukiumoortumik nalunaarusiaq pillugu eqikkaanissaq. Kukkunersiuineq ingerlanneqartoq Kukkunersiuinerput ingerlapparput danskit kukkunersiuinermi periusii tamani atuuttut naapertorlugit. Periutsit tamani atuuttut taakku piumasaraat, kukkunersiuinerput aaqqissuullugulu ingerlatissagipput, ukiumoortumik nalunaarusiap kukkusumik paasissutissiinernik pingaarutilinnik imaqannginnissaa annertuumik qularnaarlugu. Kukkunersiuinermut ilaavoq, paasissutissanik - ukiumoortumik nalunaarusiami kisitsisinik paasissutissiinernillu taaneqartunik tapersiisunik - misiligaaneq. Aammattaaq kukkunersiuinermut ilaavoq, naatsorsueriaatsip aqutsisunit atorneqartup aamma aqutsisut pingaarutilitsigut missingiisimanerisa isummerfiginerat, aamma ukiumoortumik nalunaarusiap tamakkiisumik saqqummiunnerata naliliiffiginera. Isumarput naapertorlugu kukkunersiuineq ingerlanneqartoq eqikkaanissamut naammattumik tunngaviliivoq. Kukkunersiuineq immikkut uparuagassanik naammattuuiffiunngilaq. Eqikkaaneq Paasisavut naapertorlugit ukiumoortumik nalunaarusiap eqqortumik takutippai ingerlatseqatigiiffiup 31. december 2005 naliliutai, akiitsui aamma aningaasaqarnikkut inissisimanera kiisalu ingerlatseqatigiiffiup ukiumi naatsorsuiffiusumi 1. januar 31.december 2005-imi ingerlassai aningaasaataasalu ingerlaarneri - ukiumoortumik naatsorsuusiornissamik inatsit naapertorlugu. Nuuk, 7. februar 2006 Grønlands Revisionskontor A/S Kukkunersiuisoqatigiit naalagaaffimmit akuerisaasut Knud Østergaard Kukkunersiuisoq naalagaaffimmit akuerisaasoq Immap naqqanit ujaqqanik katersuineq. Indsamling af havbundsprøver. Collection of sea-floor samples. 23

Accounting Policies Regnskabspraksis Basis of preparation The Annual Report is presented in accordance with the requirements of the Presentation of Accounts Act account class B and the Danish Auditing Standards. Chosen from account class C are the application of a survey of Financial Highlights for the last five years, a description of the expected development in the Management s Report and the drawing up of cash flow. The applied accounting policies are unchanged compared to the prior year. The accounts of the Annual Report are given in DDK 1.000 units. Regnskabsgrundlag Årsrapporten aflægges efter årsregnskabslovens regnskabsklasse B samt danske regnskabsvejledninger. Fra regnskabsklasse C er tilvalgt anvendelse af reglerne om en hovedtalsoversigt for de seneste fem år, beskrivelse af den forventede udvikling i ledelsesberetningen og udarbejdelse af pengestrømsopgørelse. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Årsrapport for 2005 er aflagt i DKK 1.000. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Realiserede og urealiserede valutakursreguleringer er medtaget i resultatopgørelsen under finansielle poster. QATANNGUTIGIIT SØSKENDE BROTHERS 24

Naatsorsueriaaseq Naatsorsuinermi tunngavigisat Ukiumoortumik nalunaarusiaq suliarineqarpoq ukiumoortumik naatsorsuuserineq pillugu inatsimmi naatsorsuutinut klasse B aamma danskit naatsorsuinermut ilitsersuutaat malillugit. Naatsorsuutinut klasse C-mit toqqarneqarput kisitsisit pingaarnerit takussutissiarinerat pillugu malittarisassat ukiunut kingullernut tallimanut tunngasut, pisortat nalunaarutaanni ineriartornissatut ilimagisaasut allaaserinerat aningaasallu ingerlaarnerisa nalunaarusiarinerisa suliarinerat. Naatsorsueriaaseq atorneqartoq siornamut naleqqiullugu allanngunngilaq. Ukiumoortumik 2005-imut nalunnarusiaq DKK 1.000 aallaavigalugit suliaavoq. Translation of foreign currencies Transactions in foreign currencies are throughout the year converted at the exchange rates on the dates of transaction. Receivables, payables and other items in foreign currencies that have not been settled at the balance sheet day are translated at the exchange rates in effect at the balance sheet day. Realised and unrealised exchange rate regulations are recognised in the financial income and expenses in the income statement. Allamiut aningaasaannik allannguilluni naatsorsuineq Allamiut aningaasaannik nuussinerit ukiup ingerlanerani ullormi nuussiffimmi allamiut aningaasaasa nalingat atorlugu allanngorneqartarput. Allamiut aningaasaannik pisassamaatit, akiitsut inissitallu allat, ullormi oqimaaqatigiissitsiffimmi akilerneqarsimanngitsut, ullormi oqimaaqatigiissitsiffimmi allamiut aningaasaasa nalingat malillugu allanngorneqartarput. Allamiut aningaasaasa nalingannut aaqqiissutit piviusunngortitat piviusunngortinneqanngitsullu angusanut naatsorsuutini aningaasatigut inissiiffinni ilaapput. QATANNGUTIGIIT SØSKENDE SISTERS 25

Income Statement Resultatopgørelsen Revenue Revenue from sale of data and income from service agreements are recognised in the income statement provided that delivery and transaction of risk to buyer have taken place by the year end. Other external expenses Other external expenses comprise costs of purchase of data relevant to research, to projects, to cost of premises, travel expenses, staff housing, marketing and office expenses, etc. The company s seismic database that is a positive asset is not evaluated because the precise income from a potential sale cannot be predicted. Staff expenses Staff expenses include the salaries and wages of the staff and the company s Board of Directors, payroll expenses as well as travel and accommodation for the Board of Directors, etc. Amortisation, depreciation and impairment losses Amortisation, depreciation and impairment losses comprise the year s amortisation, depreciation and impairment of tangible and financial assets as well as gains and losses from current replacement of fixed assets. Financial income and expenses Financial income and expenses comprise interests, realised and unrealised exchange rate adjustments and price adjustments of securities. Nettoomsætning Nettoomsætningen ved salg af data og indtægter fra serviceaftaler indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger indeholder omkostninger til køb af efterforskningsrelevante data, projekter, omkostninger til lokaler, rejseaktiviteter, personaleboliger, marketing samt kontorhold mv. Selskabets beholdning af seismiske data værdiansættes ikke, da indtjeningsmulighederne ved salg heraf er uforudsigelige. Udgifterne til fremskaffelse af dataene udgiftsføres derfor løbende. Personaleomkostninger Personaleomkostninger indeholder gager og lønninger til personale og bestyrelsen og lønafhængige poster samt rejser og ophold til bestyrelsen m.v. Af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger af materielle og finansielle anlægsaktiver samt avance og tab ved løbende udskiftning af anlægsaktiver. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede og urealiserede valutakursreguleringer samt kursregulering på værdipapirer. Balancen Materielle anlægsaktiver Bygninger, andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter købspris og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring. Der indregnes ikke renter. Afskrivningsgrundlaget, der opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi og nedskrivninger, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger: Beboelses- og kontorejendomme Andre anlæg, driftsmateriel og inventar: Biler Kontormaskiner og -inventar 50 år 5 år 3 år 26

Angusaasunut naatsorsuutit Balance Sheet Ilanngaatigisassat ilanngaatigereerlugit kaajalukaartitat Ilanngaatigisassat ilanngaatigereerlugit kaajalukaartitat paasissutissat tuninerineersut aamma sullissinissamik isumaqatigiissutinit isertitaneersut a- ngusat naatsorsornerinut ilanngunneqartarput, ukioq naatinnagu pisisumut tunniussineq pisimappat akisussaanerlu tunniunneqarsimappat. Avataani aningaasartuutit allat Avataani aningaasartuutinut allanut ilaapput paasissutissanik ujarlertitsinermut naapertuuttunik pisinermut aningaasartuutit, suliniutit, ininut aningaasartuutit, angalanerit, sulisunut inissiat, nittarsaassineq aamma allaffissorneq il.il. Ingerlatseqatigiiffiup sajuppillatsitsilluni misissuinernit paasissutissat pigisai nalilersorneqanngillat, tassami taakkua tuninerinit isertitaasinnaasut siumoortumik oqaatigineq ajornarput. Taamaammat paasissutissat pissarsiariniarnerini aningaasartuutit ingerlaavartumik aningaasartuutinut nalunaarsorneqartarput. Sulisoqarnermut aningaasartuutit Sulisoqarnermut aningaasartuutinut ilaapput sulisunut siulersuisunullu akissarsiarititat aamma inissitassat akissarsianik nikerartinneqarsinnaasut kiisalu siulersuisut angalanerinut, najugaqarnerinut il.il. aningaasartuutit. Tangible fixed assets Buildings, other assets, operating equipment and inventory are measured at cost less accumulated depreciation and impairment losses. Cost comprises the cost of acquisition and expenses directly related to the acquisition as well as the cost of completion. Interest is not included. Depreciation, which is based on cost price reduced by any residual value and impairment losses, is calculated on a straight-line basis over the expected useful lives of the assets, which are: Buildings: Real estate 50 years Other assets, operating equipment and inventory: Cars 5 years Office equipment 3 years Naleerutsitsinerit nalikilliliinerillu Naleerutsitsinernut nalikilliliinernullu ilaapput ukiumi tigussaasutigut sanaartukkanik pigisanit aningaasalersuinikkullu sanaartukkanik pigisanit aamma sanaartukkanik pigisat ingerlaavartumik taarsersorneranni iluanaarutinit ajunaarutinillu naleerutsitsinerit nalikilliliinerillu. Aningaasalersuinermut inissiinerit Aningaasalersuinikkut isertitanut aningaasartuutinullu ilaapput erniat, allamiut aningaasaasa nalinginik naleqqussaanerit piviusunngortitat piviusunngortitaanngitsullu aamma pappialat nalillit nalinginut naleqqussaanerit. Oqimaaqatigiissitsineq Sanaartukkatigut pigisat Illuutit pisaarineqarnerminni nalingi nalikilliissutaannik katitanik ilanngaasikkat tunngavigalugit nalilerneqarput. Pisaarineqarnerini nalinganut ilaapput pisiarinerani akia aamma aningaasartuutit pissarsiarineranut toqqaannartumik attuumassuteqartut kiisalu piareersaanermut aningaasartuutit. Erniat ilanngunneqartanngillat. Nalikilliliinermut tunngaviusoq naatsorsorneqartarpoq tassaatillugu pisaarinerani akia sinneruttumik naleriunnangaanik nalinganillu appaanermik ilanngarlugu, piffissamut pigisat suli atorneqarfigisinnaasaattut ilimagisamut agguaallugu, piffissaliussaasorlu imaappoq: Illuutit: Inissiat allaffiillu Ukiut 50-it Sanaartukkat allat, ingerlatsinermi atortut illullu iluani atortut: Biilit Ukiut 5 Allaffimmi maskiinat atortullu Ukiut 3 Qillikkanik katersuineq. Indsamling af borekerner. Retrieval of cores. 27

Depreciation on a fixed asset is initiated as soon as it is put into use. Assets with an initial cost of less than DKK 10.000 are expensed in the year of acquisition. Profit and losses on current replacement of fixed assets are entered under Depreciation and impairment of tangible fixed and financial assets. Financial assets Instrument of debt is measured at cost adjusted for depreciation and impairment of the year. Receivables Receivables are included in the balance sheet at the amortised cost usually corresponding to the nominal value less provisions for bad debts. Provisions for bad debts are determined on the basis of an individual assessment of each receivable. Afskrivning på et anlægsaktiv påbegyndes, når det tages i brug. Nyanskaffelser med en kostpris under DKK 10.000 omkostningsføres fuldt ud i anskaffelsesåret. Avance og tab ved løbende udskiftning af materielle anlægsaktiver indtægtsføres henholdsvis omkostningsføres under Af- og nedskrivninger af materielle og finansielle anlægsaktiver. Finansielle anlægsaktiver Gældsbrev måles til kostpris med fradrag af årets nedskrivning. Tilgodehavender Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender. Værdipapirer (omsætningsaktiver) Værdipapirer, som består af børsnoterede obligationer og skatkammerbevis, måles til fondsbørsens salgsværdi på balancedagen. Gældsforpligtelser i øvrigt Øvrige gældsforpligtelser indregnes til kostpris på tidspunktet for stiftelse af gældsforholdet. Efterfølgende opgøres de til amortiseret kostpris, hvilket for korte og uforrentede gældsforpligtelser samt for variabelt forrentede gældsforpligtelser normalt svarer til den nominelle værdi. QATANNGUTIGIIT SØSKENDE BROTHER AND SISTER 28

Sanaartornermi pigisap nalikillilernera atulerneraniit aallartittarpoq. Pisiat nutaat DKK 10.000 ataallugit akeqartut ukiumi pisaariffianni tamakkiisumik aningaasartuutitut naatsorsorneqartarput. Sanaartukkatigut pigisat ingerlaavartumik taarserarneranni iluanaarutit ajunaarutillu isertitatut ajunaarutitulluunniit ilanngunneqartarput Sanaartukkatigut pigisat aningaasalersuinikkullu pigisat nalikillinerinut naleerutsinnerinullu. Aningaasalersuinikkut sanaartornermi pigisat Akiitsoqarnermut uppernarsaatit pisaarinerani akiinut ukiumi tassani naliinik appartitsinermik ilanngarlugit ilanngunneqartarput. Pisassat Pisassat oqimaaqatigiissitsinermut ilanngunneqartarput pisaarineranni akiat naleerutsitaq naapertorlugu, taassuma nalinginnaasumik assigisarpaa pisassat naliviat akiinik appartitsinernik ilanngaasigaq ajunaarutiginissaat pinngitsoorumallugu. Ajunaarutinngorlugit naliinik appartitsinerit pisuni ataasiakkaani pisassanik naliliinerit aallaavigalugit nalunaarsorneqartarput. Securities (current assets) Securities, which consist of listed bonds and treasury bills, are measured at the latest quoted market price on the stock exchange on the balance sheet day. Other liabilities Other liabilities are included at cost at the time of flotation of the liability. Subsequently, they are recognised at the amortised cost, which, for short liabilities without interest and liabilities with variable interest, normally corresponds to the nominal value. Pappialat nalillit (pigisat kaaviiaartinneqarsinnaasut) Pappialat nalillit, tassaasut obligationit, børsimi nalunaarsukkat, ullormi oqimaaqatigiissitsiffimmi pappialanik nalilinnik nioqquteqarfiup tunisinermi naligititaatut nalunaarsorneqartarput. Akiitsut allat Akiitsut allat akiitsorilerneranni nalingannut naatsorsorneqartarput. Tamatuma kingorna naatsorsorneqartarput pilersinneranni akiat naleerutsitaq naapertorlugu, tamannalu sivikinnerusumi akiitsunut ernialigaanngitsunut akiitsunullu nikerartumik ernialersukkanut tunngatillugu tassaangajuppoq akiitsut naliviat. QATANNGUTIGIIT SØSKENDE BROTHERS 29

Cash Flow Statement Pengestrømsopgørelse The cash flow statement shows the company s cash flow for the year divided into operating, investing and financing activities. It also shows how the cash flows have influenced the cash and cash equivalents from the beginning of the year to year end. Cash flow from operating activities The cash flow statement from operating activities is prepared according to the indirect method and is calculated as the net profit/loss for the year adjusted for changes in non-cash operating items such as depreciation, amortisation and impairment of losses and provisions as well as changes in working capital, financial income and expenses, payments concerning extraordinary items and company tax. Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, samt hvorledes disse pengestrømme har påvirket årets likvider. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten præsenteres indirekte og opgøres som selskabets resultat reguleret for ikke kontante driftsposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger, betalinger vedrørende ekstraordinære poster og betalt selskabsskat. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristet gæld samt udbyttebetaling til selskabsdeltagere. Likvider Likvide midler består af posterne likvide beholdninger og værdipapirer under omsætningsaktiver. Værdipapirer består af kortfristede værdipapirer med ubetydelig risiko for værdiændringer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger. 30

Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuutit Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuutit takutippaat ingerlatseqatigiiffiup aningaasaataasa ingerlatsinermut, aningaasaliinernut aningaasalersuinernullu agguataarlugit ukiup ingerlanerani ingerlaarneri, kiisalu aningaasat taakku ingerlaarnerisa ukiup ingerlanerani aningaasaqassuseq qanoq sunnersimaneraat takutinneqarluni. Ingerlatsinermi ingerlatanit aningaasat ingerlaarneri Ingerlatsinermi ingerlatanit aningaasat ingerlaarneri toqqaannanngikkaluamik takutinneqarput, naatsorsorneqartarlutillu ingerlatseqatigiiffiup angusai aningaasaanngitsunut inissitanik aaqqiissuserlugit, taakkua tassaapput nalikilliliinerit naleerutsitsinerillu, illikartitsinerit ingerlatsinermullu aningaasaatit allanngorneri, ernianit pisat akilikkallu, immikkut ittumik inissitani akilikkat ingerlatseqatigiiffiullu akileraarutai akilikkat. Cash flow from investing activities Cash flows from investing activities comprise cash flow from acquisitions and disposals of tangible and financial assets. Cash flow from financing activities Cash flows from financing activities comprise cash flow from the raising and repayment of long-term loans as well as payment to and from shareholders. Cash and cash equivalents Cash and cash equivalents comprise cash and securities. Securities include short-term securities with an insignificant risk of value changes that can readily be turned into cash. Aningaasaliinermi aningaasat ingerlaarneri Aningaasaliinermi aningaasat ingerlaarnerinit aningaasat ingerlaarneri tassaapput sanaartukkatigut aningaasalersuinikkullu pigisanik pisinermit tunisinermillu aningaasat ingerlaarneri. Aningaasalersuinikkut ingerlatani aningaasat ingerlaarneri Aningaasalersuinikkut ingerlatani aningaasat ingerlaarnerinit aningaasat ingerlaarneri tassaapput sivisuumik piffissaliilluni akiitsornermit taakkunanngalu akiliinermit aamma aktiaatillit pissarsiassaannik akiliinernit aningaasat ingerlaarneri. Aningaasat tigulertorneqarsinnaasut Aningaasat tigulertorneqarsinnaasut tassaapput aningaasat uninngasuutit tigulertorneqarsinnaasut aammalu pappialat nalillit aningaasanngortinneqarsinnaasut. Pappialat nalillit tassaapput pappialat nalillit tigulertorneqarsinnaasut nalingisalu allanngornissaat qularnartut, ajornaquteqanngitsumik aningaasanngortinneqarsinnaasut. 31

32 QATANNGUTIGIIT SØSKENDE BROTHERS AND SISTERS

1. januar - 31. december angusanut naatsorsuutit Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Income Statement for the Year 1 January - 31 December 2005 2004 Nassuiaat / Note DKK 1.000 DKK 1.000 Ilanngaaseereerluni kaaviiaartitat / Nettoomsætning / Revenue 626 1.576 Ingerlatsinermi aningaasartuutit allat / Andre driftsindtægter / Other operating revenues 153 0 Avammut aningaasartuutit allat / Andre eksterne omkostninger / Other operating expenses (9.251) (4.348) Ilanngaasiitigani iluanaarutit / Bruttofortjeneste / Gross profit/loss (8.472) (2.772) Sulisoqarnermut aningaasartuutit / Personaleomkostninger / Staff expenses 1 (3.901) (5.018) Sanaartukkatigut aningaasalersuinikkullu pigisanik nalikilliliinerit naliinillu appartitsinerit / Af- og nedskrivninger af materielle og finansielle anlægsaktiver / Depreciation and impairment of tangible fixed and financial assets 2 (337) (296) Aningaasalersuineq pitinnagu angusat / Resultat før finansielle poster / Profit/loss before financial income and expenses (12.710) (8.086) Aningaasalersuinikkut isertitat / Finansielle indtægter / Financial income 3 775 814 Aningaasalersuinikkut aningaasartuutit / Finansielle omkostninger / Financial expenses 4 (9) (143) Immikkut inissiinnginnermi angusat / Resultat før ekstraordinære poster / Profit/loss before extraordinary income and expenses (11.944) (7.415) Immikkut isertitat / Ekstraordinære indtægter / Extraordinary income 0 0 Akileraarusiinnginnermi ukiumi angusat / Resultat før skat / Profit/loss before tax (11.944) (7.415) Ukiumi angusanit akileraarutit / Skat af årets resultat / Corporate tax 0 0 Ukiumi angusat / Årets resultat / Net profit/loss for the year (11.944) (7.415) Angusaasut atorneqarnerat / Resultatdisponering / Distribution of profit/loss Angusaasut atorneqarnissaannut siunnersuut / Forslag til resultatdisponering / Proposed distribution of profit/loss Aappaagumut nuussat / Overført til næste år / Retained earnings (11.944) (7.415) (11.944) (7.415) 33

31. december oqimaaqatigiissitsineq Balance 31. december Balance Sheet at 31 December 2005 2004 Nassuiaat / Note DKK 1.000 DKK 1.000 PIGISAT / AKTIVER / ASSETS Illuutit / Bygninger / Buildings 7.603 7.774 Sanaartukkat allat, ingerlatsinermi atortut pisattallu Andre anlæg, driftsmateriel og inventar / Other assets, operating equipment and inventory 792 300 Sanaartukkatigut pigisat tigussaasut / Materielle anlægsaktiver / Tangible fixed assets 5 8.395 8.074 Akiitsut uppernarsaataat / Gældsbrev / Instrument of debt 140 154 Aningaasalersuinikkut sanaartukkatigut pigisat / Finansielle anlægsaktiver / Financial assets 6 140 154 Sanaartukkatigut pigisat / Anlægsaktiver / Fixed assets 8.535 8.228 Tunisanit sullissinernillu pisassat / Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser / Trade receivables 0 588 Pisassat allat / Andre tilgodehavender / Other receivables 24 24 Pisassat / Tilgodehavender / Receivables 24 612 Uninngasuutit tigulertorneqarsinnaasut / Likvide beholdninger / Cash 22.903 33.025 Pigisat kaaviiaartinneqarsinnaasut / Omsætningsaktiver / Total current assets 22.927 33.637 Pigisat / Aktiver / Total assets 31.462 41.865 AKIITSUT / PASSIVER / EQUITY AND LIABILITIES Suliffiup aningaasaatai / Virksomhedskapital / Share capital 15.000 15.000 Pappialanik nalilinnik inissiinermi naleqanaarineq / Overkurs ved emission / Share premium account 12.935 24.879 Imminerisamik aningaasaatit / Egenkapital / Equity 7 27.935 39.879 Nioqqutissanik sullissinernillu pilersuisunut / Leverandører af varer og tjenesteydelser / Trade payables 2.369 514 Suliffeqarfinnut attuumassuteqarfigisanut akiitsut Gæld til tilknyttede virksomheder / Payables to group enterprises 669 587 Akiitsut allat / Anden gæld / Other debts 298 507 Piffissamut killilersukkat / Periodeafgrænsningsposter / Deferred income 8 191 378 Akiitsut akililertugassat / Kortfristede gældsforpligtelser / Short-term debt 3.527 1.986 Akiitsutigut pisussaaffiit / Gældsforpligtelser / Debt 3.527 1.986 Akiitsut / Passiver / Total equity and liabilities 31.462 41.865 Isumaqatigiissuteqarnikkut pisussaaffiit / Kontraktlige forpligtelser / Contractual engagements 9 Qanitarisat piginnittoqarnermilu pissutsit / Nærtstående parter og ejerforhold / Close parts and ownership 10 34

1. januar - 31. december aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuusiaq Pengestrømsopgørelse 1. januar - 31. december Cash Flow Statement for the Year 1 January - 31 December 2005 2004 Nassuiaat / Note DKK 1.000 DKK 1.000 Ingerlatsineq / Drift / Operations Aningaasalersuinnginnermi ukiumi angusat Årets resultat før finansielle poster / Ordinary result before financial items (12.710) (8.086) Nalikilliliinerit nalinginillu appaanerit / Af- og nedskrivninger / Depreciation and impairment 337 296 Ingerlatsinermut aningaasaatini allannguutit / Ændring i driftskapital / Change in working capital 11 2.047 (1.072) Aningaasalersuinermut inissiitigani aningaasat ingerlaarneri Pengestrømme fra drift før finansielle poster / Cash flow from operating activities before financial items (10.326) (8.862) Erniat isertitat assigisaallu / Finansielle indtægter / Financial income 775 814 Erniat akilikkat assigisaallu / Finansielle udgifter / Financial expenses (9) (143) Ingerlatsinermit nalinginnaasumit aningaasat ingerlaarneri Pengestrømme fra ordinær drift / Cash flow from ordinary activities (9.560) (8.191) Ingerlatsivittut akileraarutit akilikkat / Betalt selskabsskat / Paid corporate tax 0 0 Ingerlatsinermi ingerlatanit aningaasat ingerlaarneri Pengestrømme fra driftsaktivitet / Cash flow from operating activities (9.560) (8.191) Aningaasaliinerit / Investeringer / Investments Sanaartukkatigut pigisat tigussaasut pisiarinerat Køb af materielle anlægsaktiver / Purchase of tangible fixed assets (644) (64) Aningaasaliinermit aningaasat ingerlaarneri Pengestrømme fra investeringsaktivitet / Cash flow from investing activities (644) (64) Suliffinnut attuumassuteqarfigisanut akiitsunik akiliineq / Tilbagebetaling af gæld til tiilknyttede virksomheder / Repayment of mortgage loans 82 53 Aktiaatilinnit aningaasaliineq / Kapitaltilførsel fra aktionærerne / Capital contribution from shareholders 0 10.000 Aningaasalersuilluni ingerlatanit aningaasat ingerlaarneri Pengestrømme fra finansieringsaktivitet / Cash flow from financing activities 82 10.053 Tigulertorneqarsinnaasunik aningaasaatini allannguutit Ændringer i likvider / Change in cash and cash equivalents (10.122) 1.798 1. januar tigulertorneqarsinnaasut / Likvider 1. januar / Cash and cash equivalents 1 January 33.025 31.227 31. december tigulertorneqarsinnaasut / Likvider 31. december / Cash and cash equivalents 31 December 22.903 33.025 Tigulertorneqarsinnaasut ima ersarissarneqarput: Likvider specificeres således: / Cash and cash equivalents are specified as follows: Tigulertorneqarsinnaasunik uninngasuutit / Likvide beholdninger / Cash 22.903 33.025 31. december tigulertorneqarsinnaasut / Likvider 31. december / Cash and cash equivalents 31 December 22.903 33.025 35

Ukiumoortumik nalunaarusiamut nassuiaatit Noter til årsrapporten Notes to the Financial Statements NASSUIAAT 2005 2004 NOTE DKK 1.000 DKK 1.000 1 Sulisoqarnermut aningaasartuutit / Personaleomkostninger / Staff expenses Akissarsiat / Lønninger / Wages and salaries 3.236 3.634 Soraarnerussutisiat / Pensioner / Pensions 320 253 Aningaasartuutit allat / Andre omkostninger / Other expenses 345 1.131 Katillugit / I alt / Total 3.901 5.018 Taakkunannga qullersanut siulersuisunullu akissarsiaritat: Heraf udgør vederlag til direktion og bestyrelse: Of which fees to the company s Management and Board of Directors 1.227 1.513 Piffissaq tamaat sulisorisat agguaqatigiissillugu amerlassusii Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i gennemsnit / Average number of full-time employees 5 4 2 Sanaartukkatigut aningaasalersuinikkullu pigisanik nalikilliliinerit naliinillu appartitsinerit Af- og nedskrivninger på materielle og finansielle anlægsaktiver Deprecations and impairment of tangible fixed and financial assets Akiitsut uppernarsaataat / Gældsbrev / Financial assets 14 14 Illuutit / Bygninger / Buildings 171 171 Sanaartukkat allat, ingerlatsinermi atortut pisattallu Andre anlæg, driftsmateriel og inventar / Other assets, operating equipment and inventory 152 111 Katillugit / I alt / Total 337 296 3 Aningaasalersuinikkut isertitat / Finansielle indtægter / Financial income Allamiut aningaasaasa nalinginut aaqqiutit / Valutakursreguleringer / Exchange adjustment 168 105 Aningaasalersuinikkut isertitat allat / Andre finansielle indtægter / Other financial income 607 709 Katillugit / I alt / Total 775 814 4 Aningaasalersuinikkut aningaasartuutit / Finansielle omkostninger / Financial expenses Allamiut aningaasaasa nalinginut aaqqiutit / Valutakursreguleringer / Exchange adjustment 4 81 Aningaasalersuinikkut aningaasartuutit allat / Andre finansielle omkostninger / Other financial expenses 5 62 Katillugit / I alt / Total 9 143 36

Ukiumoortumik nalunaarusiamut nassuiaatit Noter til årsrapporten Notes to the Financial Statements NASSUIAAT NOTE Illuutit Sanaart. allat, ingerl. atortut pisattallu Bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Buildings Other assets, operating equipment and inventory DKK 1.000 DKK 1.000 5 Sanaartukkatigut pigisat tigussaasut / Materielle anlægsaktiver / Tangible fixed assets 1. januar pisaarinerini akii / Kostpris 1. januar / Cost at 1 January 8.547 937 Ukiup ingerlanerani ilannguttut / Tilgang i årets løb / Additions for the year 0 644 31. december pisaarinerini aki / Kostpris 31. december / Cost at 31 December 8.547 1.581 1. januar nalikilliliinerit appaanerillu Af- og nedskrivninger 1. januar / Depreciation and impairment 1 January 773 637 Ukiumi nalikilliliinerit / Årets afskrivninger / Depreciation for the year 171 152 31. december nalikilliliinerit nalinginillu appaanerit Af- og nedskrivninger 31. december / Depreciation and impairment 31 December 944 789 31. december naatsorsuutitigut nalingi Regnskabsmæssig værdi 31. december / Carrying amount at 31 December 7.603 792 Ukiuni ima amerlatigisuni nalikillineqassapput / Afskrives over (år) / Depreciated over (years) 50 3-5 Illuutit Kalaallit Nunaanniittut pisortatigoortumik nalilerneqarneq ajorput. Der foretages ikke offentlig vurdering af bygninger beliggende i Grønland. No tax assessment of real property is made in Greenland. 6 Aningaasalersuinikkut sanaartukkatigut pigisat / Finansielle anlægsaktiver / Financial assets Akiitsut uppernarsaataat / Gældsbrev / Instrument of debt 1. januar pisaarinerani aki / Kostpris 1. januar / Cost at 1 January 220 31. december pisaarinerani aki / Kostpris 31. december / Cost at 31 December 220 1. januar naliinik qaffaanerit / Opskrivninger 1. januar / Write-up 1 January 0 31. december naliinik qaffaanerit / Opskrivninger 31. december / Write-up 31 December 0 1. januar naliinik appaanerit nalikilliliinerillu Af- og nedskrivninger 1. januar / Depreciation and impairment 1 January 66 Goodwill-ip nalikillinera / Afskrivning på goodwill / Depreciation of goodwill 14 31. december naliinik appaanerit nalikilliliinerillu Af- og nedskrivninger 31. december / Depreciation and impairment 31 December 80 31. december naatsorsuutitigut nalingi Regnskabsmæssig værdi 31. december / Accounting value 31 December 140 37

Ukiumoortumik nalunaarusiamut nassuiaatit Noter til årsrapporten Notes to the Financial Statements NASSUIAAT NOTE 7 Imminerisamik aningaasaatit / Egenkapital / Equity Suliffeqarf. Angusat Pappialat nalill. Katillugit aningaasaatai nuussat naleqanaarnerat Virksomheds- Overført Overkurs ved I alt kapital resultat emission Company capital Transfer result Premium Total by emission DKK 1.000 1. januar imminerisamik aningaasaatit Egenkapital 1. januar / Equity 1 January 15.000 0 24.879 39.879 Ukiumi angusat / Årets resultat / Result for the year 0 0 (11.944) (11.944) 31. december imminerisamik aningaasaatit Egenkapital 31. december / Equity 31 December 15.000 0 12.935 27.935 Suliffeqarfiup aningaasaatai tassaapput aktiat 15.000-it ataaseq naliveqartoq DKK 1.000-inik. Aktiat arlaannaalluunniit immikkut pisinnaatitaaffiligaanngilaq. Virksomhedskapitalen består af 15.000 aktier a nominelt DKK 1.000. Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder. The company capital consists of 15.000 shares at nominal DKK 1.000. No shares are assigned with special rights. Suliffeqarfiup aningaasaataani ukiuni kingullerni tallimani allannguisoqarsimavoq: Der har været følgende ændringer i virksomhedskapitalen i de seneste 5 år: The following changes have occurred in the company capital within the last 5 years: Suliffiup Aningaasat Allannguut aningaas. nalingat Ændring Virksomheds- Kurs kapital Ulloq / Dato / Date Change Company capital DKK 1.000 DKK 1.000 Price Maaji 2000 / Maj 2000 / May 2000 1.000 11.000 1.000 Maaji 2001 / Maj 2001 / May 2001 1.000 12.000 1.000 Maaji 2002 / Maj 2002 / May 2002 1.000 13.000 1.000 Juuni 2003 / Juni 2003 / May 2003 1.000 14.000 1.000 Maaji 2004 / Maj 2004 / May 2004 1.000 15.000 1.000 8 Piffissamut killilersukkat Piffissamut killilersukkanut ilaapput ukiunut tulliuttunut tunngatillugu akiliutit tiguneqarsimasut. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. Deferred income Deferred income consists of received payments connected to income in the following years. 38

Ukiumoortumik nalunaarusiamut nassuiaatit Noter til årsrapporten Notes to the Financial Statements NASSUIAAT NOTE 9 Isumaqatigiissutitigut pisussaaffiit Kontraktlige forpligtelser Contract commitments Ingerlatseqatigiiffik Aatsitassanut Ikummatissa- Selskabet har i samarbejde med Råstofdi- The company has entered into an agree- nullu Pisortaqarfik GEUS-ilu suleqatigalugit Ki- rektoratet og GEUS indgået en aftale om ment with the Bureau of Minerals and taata avataani immap naqqanik misissuisitsinis- gennemførelse af havbundsundersøgelser Petroleum and GEUS to undertake the samik isumaqatigiissuteqarpoq, ingerlatseqati- ud for Vestgrønland indenfor en bidrags- West Greenland sea-floor sampling pro- giiffiup ukiuni aningaasaliiffiusuni 2005-2007 ramme for selskab på TDKK 6.000 for fi- gramme within a contribution plan that TDKK 6.000-inik tapiiffigisassaanik. Aningaasa- nansårene 2005 til 2007. Af beløbet er TD- for the company amounts to TDKK 6.000 nit pineqartunit TDKK 500 2005-imi akilerne- KK 500 betalt og udgiftsført i 2005. for financial years 2005 to 2007. Of this qarput aningaasartuutinullu ilaallutik. amount, TDKK 500 is paid and carried in 2005. 10 Qanitarisat piginnittoqarnermilu pissutsit Nærtstående parter og ejerforhold Close partners and ownership Piginnittoqarneq Tunngavik Ejerforhold Grundlag Ownership Division Namminersornerullutik Oqartussat 50% Grønlands Hjemmestyre 50% The Greenland Home Rule DONG A/S 50% DONG A/S 50% Government 50% DONG A/S 50% Nuussinerit Transaktioner Ingerlatseqatigiiffiup DONG A/S isumaqatigiis- Selskabet har indgået en serviceaftale Transactions suteqarfigaa, DONG A/S-imi nukissanik sulisunil- med DONG A/S, som indebærer at selska- The company has a service agreement lu atuisinnaanermik nassataqartumik. bet kan trække på ressourcer og medar- with DONG A/S which means that the bejdere i DONG A/S. company can draw on resources and staff Tamatuma saniatigut ukiup ingerlanerani siu- from DONG A/S. lersuisut, aqutsisut, pisortaasut aktiaatillilluun- Herudover har der ikke i årets løb bortset niit akornani nuussisoqarnikuunngilaq pisor- fra normalt ledelsesvederlag været gen- In addition to this, apart from ordinary taqarnermut akissarsiarititat nalinginnaasut sa- nemført transaktioner med bestyrelse, di- management payment, no transactions niatigut. rektion, ledende medarbejdere eller aktio- have been made with the Management, nærer. the Board of Directors, leading staff or Suliffissuarmi pissutsit shareholders in the course of the year. Ingerlatseqatigiiffiup toqqaannartumik inaaru- Koncernforhold taasumillu ingerlatsivittut piginnittaa, suliffissu- Selskabets umiddelbare og ultimative mo- Company conditions artut nalunaarusiortartoq tassaavoq DONG A/S derselskab, der udarbejder koncernrap- The company s immediate and ultimate (Dansk Olie og Naturgas A/S), ingerlatseqatigiif- port, hvori selskabet indgår som associeret parent company that issues a company fiup suliffittut attuumassuteqarfigisatut ilaaffi- virksomhed, er DONG A/S. report in which the company is included as gisaa. associated company is DONG A/S. Koncernrapporten kan rekvireres på føl- Suliffissuaq pillugu nalunaarusiaq uani piniar- gende adresse: DONG A/S, Agern Allé 24- The company report can be ordered at: neqarsinnaavoq: DONG A/S, Hovedkontor, 26, DK-2970 Hørsholm. DONG A/S, Agern Allé 24-26, DK-2970 Agern Allé 24-26, DK-2970 Hørsholm. Hørsholm. 11 Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuusiaq / Pengestrømsopgørelse - ændring i driftskapital / Cash Flow Statement - Change in working capital Pisassani allannguutit / Ændring i tilgodehavender / Change in outstandig accounts 588 (244) Pilersuisuni il.il. allannguutit / Ændring i leverandører / Change in contractors 1.459 (828) 2.047 (1.072) 39

Assiliisoq / Fotos / Photographer: Julie Edel Hardenberg, GEUS, NUNAOIL Kalaallisuunngortitsisoq / Grønlandsk oversættelse / Greenlandic translation: Kunũnguaq Fleischer Tuluttuunngortitsisoq / Engelsk oversættelse / English translation: Peter Dawes Ilusissaanik suliarinnittut / Grafisk produktion / Graphic production: Info Design aps, Nuuk, www.infodesign.gl Marts 2006 40

NUNAOIL A/S